Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor

Forord

Denne rapport er resultatet af et forprojekt om kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren. Hensigten med forprojektet har været at pege på relevante brancher inden for servicesektoren, hos hvilke det vurderes relevant at gennemføre en egentlig detailkortlægning. Rapporten er et værktøj for alle, der ønsker at påvirke affaldsstrømmen fra servicesektoren: Institutioner, Handel og Kontor.

Rapporten belyser affaldssammensætningen i udvalgte brancher under servicesektoren.

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Handel & Service og Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse samt Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervenes Arbejdsgiverforening, HORESTA. Dansk Handel & Service har været projektleder og har gennemført en række interview med udvalgte brancheorganisationer og virksomheder under Handel og Kontor. HORESTA har gennemført interview i hotel- og restaurationsbranchen, mens Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse har været udførende af øvrige opgaver i projektet.

Projektets datamateriale er indhentet hos Danmarks Statistik, Miljøstyrelsens ISAG-system (InformationsSystem for Affald og Genanvendelse), udvalgte brancheforeninger samt virksomheder.

Til projektet har der været tilknyttet en følgegruppe bestående af:

Jørgen G. Hansen, Miljøstyrelsen, formand
Tonny Christensen, Miljøstyrelsen
Niels Remtoft, Kommunernes Landsforening
Lone Gjørret, HORESTA
Mogens Werge, FDB
Ole Morten Petersen, Reno-Sam
Annette Skjoldager, Dansk Handel & Service
Emily Adair, Dansk Handel & Service
Anders Christiansen, Teknologisk Institut/RAMBØLL
Peter Høeg, Teknologisk Institut/Carl Bro

Alle takkes for gode råd og vejledning ved arbejdet.

Projektrapporten er skrevet af Anders Christiansen og Peter Høeg for Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse.

Layout og redigering er foretaget af Trine Christensen (Carl Bro).

Endelig rettes en tak til Erling Malmquist (Smørum Papir) for bidrag med oplysninger om affaldssammensætningen i enkelte af de kortlagte brancher.