Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/ 2000

Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor 

 

Indholdsfortegnelse

Forord
 

Resume og konklusion

Summary and conclusion
 
1 Indledning
1.1 Formål
1.2 Målgruppe
1.3 Begrebsdefinitioner og kildeangivelser
1.4 Rapportopbygning
 
2 Metode
2.1 Afgrænsninger af servicesektoren
2.2 Udvælgelse og prioritering af affaldsfraktioner
2.3  Affaldsmængder og sammensætning i servicesektoren
2.4 Udvælgelse og prioritering af branchegrupper og delbrancher
2.5 Resultaterne af udvælgelsen
       
3 Indledende kortlægning af delbrancher
3.1 Detailhandel med biler
3.2 Autoreparationsværksteder
3.3 Servicestationer med kiosksalg
3.4 Engroshandel med frugt og grønsager samt engroshandel med kød og kødprodukter
3.5 Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr
3.6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør
3.7 Supermarkeder
3.8 Varehuse
3.9 Apoteker
3.10 Materialister
3.11 Herre- og dametøjsforretninger (blandet)
3.12 Skotøjsforretninger
3.13 Møbelforretninger
3.14 Radio- og tv-forretninger
3.15 Isenkramforretninger
3.16 Byggemarkeder
3.17 Hoteller med restauration
3.18 Konferencecentre og kursusejendomme
3.19 Campingpladser
3.20 Feriecentre
3.21 Restauranter
3.22 Postvæsen
3.23 Telekommunikation
3.24 Banker, sparekasser og andelskasser
3.25 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software
3.26 Revisions- og bogføringsvirksomhed
3.27 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder
3.28 Reklamebureauvirksomhed
3.29 Almindelig rengøring
3.30 Generelle offentlige tjenester
3.31 Forsvar og civilforsvar
3.32 Politiet
3.33 Brandvæsen og redningskorps
3.34 Folkeskoler o.l.
3.35 Universiteter
3.36 Hospitaler
3.37 Plejehjem og beskyttede boliger
3.38 Aldersintegrerede institutioner
3.39 Radio- og tv-virksomhed
3.40 Folkebiblioteker
    
4 Gennemgang af branchegrupper
4.1 Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer
4.2 Engros- og agenturhandel undt. m. biler
4.3 Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler
4.4 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv.
4.5 Post og telekommunikation
4.6 Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed
4.7 Databehandlingsvirksomhed
4.8 Anden forretningsservice
4.9 Offentlig administration, forsvar og social forsikring
4.10 Undervisning
4.11 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger
4.12 Forlystelser, kultur og sport
             
5 Opsamling af resultater
           
Bilag
            
Bilag A Resultater af interview og litteratursøgning for de udvalgte 41 brancher
Bilag B Spørgeskemaer

Forord

Denne rapport er resultatet af et forprojekt om kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren. Hensigten med forprojektet har været at pege på relevante brancher inden for servicesektoren, hos hvilke det vurderes relevant at gennemføre en egentlig detailkortlægning. Rapporten er et værktøj for alle, der ønsker at påvirke affaldsstrømmen fra servicesektoren: Institutioner, Handel og Kontor.

Rapporten belyser affaldssammensætningen i udvalgte brancher under servicesektoren.

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Handel & Service og Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse samt Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervenes Arbejdsgiverforening, HORESTA. Dansk Handel & Service har været projektleder og har gennemført en række interview med udvalgte brancheorganisationer og virksomheder under Handel og Kontor. HORESTA har gennemført interview i hotel- og restaurationsbranchen, mens Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse har været udførende af øvrige opgaver i projektet.

Projektets datamateriale er indhentet hos Danmarks Statistik, Miljøstyrelsens ISAG-system (InformationsSystem for Affald og Genanvendelse), udvalgte brancheforeninger samt virksomheder.

Til projektet har der været tilknyttet en følgegruppe bestående af:

Jørgen G. Hansen, Miljøstyrelsen, formand
Tonny Christensen, Miljøstyrelsen
Niels Remtoft, Kommunernes Landsforening
Lone Gjørret, HORESTA
Mogens Werge, FDB
Ole Morten Petersen, Reno-Sam
Annette Skjoldager, Dansk Handel & Service
Emily Adair, Dansk Handel & Service
Anders Christiansen, Teknologisk Institut/RAMBØLL
Peter Høeg, Teknologisk Institut/Carl Bro

Alle takkes for gode råd og vejledning ved arbejdet.

Projektrapporten er skrevet af Anders Christiansen og Peter Høeg for Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse.

Layout og redigering er foretaget af Trine Christensen (Carl Bro).

Endelig rettes en tak til Erling Malmquist (Smørum Papir) for bidrag med oplysninger om affaldssammensætningen i enkelte af de kortlagte brancher.

Resumé og konklusion

Udgangspunktet for nærværende projekt har været, at det i Affald 21 er anført, at servicesektoren ikke har nået de mål, der er opstillet for genanvendelse, sammenholdt med at der mangler viden om affaldssammensætningen og
-mængder inden for sektoren.

Som konsekvens heraf er der via Miljørådet for renere produkter afsat midler til at gennemføre en undersøgelse af affaldssammensætningen i servicesektoren. Denne rapport er et resultat af et forprojekt om kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren.

Servicesektoren er defineret ud fra Affaldsbekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997. Servicesektoren omfatter Institutioner, Handel og Kontor. Sektoren dækker ca. 1,5 mio. fuldtidsansatte fordelt på ca. 194.000 arbejdssteder.

Ifølge ISAG producerede servicesektoren i 1997 i alt ca. 861.000 tons affald, og den seneste opgørelse (medio 2000) viser, at der i 1998 blev produceret ca. 955.000 tons. I nærværende rapport anvendes alene 97-mængder grundet tidspunktet for kortlægningens udarbejdelse. Som det fremgår af oplysningerne fra 1998, er affaldsmængderne fra sektoren stigende. Dette bestyrker yderligere relevansen af at gennemføre detailkortlægning af affaldssammensætningen i udvalgte dele af servicesektoren.

De enkelte brancher i servicesektoren er kategoriseret efter DB93 (Dansk Branchekodeindeks). Servicesektoren omfatter i alt 25 branchegrupper på 2-cifret DB93-niveau. Heraf er 12 udvalgt, idet de formodes at være betydende med hensyn til forekomsten af de i Affald 21 prioriterede affaldsfraktioner. Endvidere er de 12 branchegrupper udvalgt efter en vurdering af deres samlede betydning i servicesektoren (antal ansatte, antal arbejdssteder og omsætning).

De 12 udvalgte branchegrupper består af i alt 413 delbrancher på 6-cifret DB93-niveau. Heraf er der udvalgt 41 delbrancher, for hvilke der er gennemført en indledende kortlægning af affaldssammensætningen.

De 41 delbrancher er ligeledes udvalgt med udgangspunkt i en forventning om store mængder af de i Affald 21 prioriterede affaldsfraktioner og under hensyntagen til delbranchens samlede betydning for branchegruppen, endelig en konkret vurdering af, om der er andre forhold, som peger på, at branchegruppen skal medtages, eksempelvis antal elever.

De 41 delbrancher dækker ca. 720.000 fuldtidsansatte fordelt på ca. 49.000 arbejdssteder.

Målet for den indledende kortlægning har været at belyse affaldssammensætningen og viden herom i de udvalgte delbrancher. På baggrund af kortlægningen kan de delbrancher, hvor der er en forventning om et potentiale, udvælges til en egentlig detailkortlægning.

Potentialet kan være:

at øge genanvendelsen og/eller sikre, at de miljøbelastende fraktioner udsorteres med henblik på særskilt behandling.

I projektet har der været fokus på 9 prioriterede affaldsfraktioner:
Batterier
Biler
Elektriske og elektroniske produkter
Imprægneret træ
Inventar
Organisk affald
Pap og papir
Plastemballager
PVC

Overordnet konklusion

Kendskabsniveauet til affaldssammensætningen og -mængder er i projektet delt op i tre kategorier: godt, delvist og beskedent.

5 delbrancher af de 41 deltagende delbrancher er i nærværende projekt kategoriseret som havende et "godt" kendskabsniveau. Disse er: Hospitaler, Postvæsen, Telekommunikation, Rådgivende Ingeniørvirksomhed samt Materialister.

For så vidt angår de resterende 36 delbrancher er kendskabsniveauet vurderet til at være henholdsvis "delvist" eller "beskedent."

Overordnet kan det konkluderes, at alle 36 delbrancher, for hvilke der er et "delvist" eller et "beskedent" kendskab til affaldssammensætningen, er interessante i forhold til en detailkortlægning. Det skyldes, at der mangler viden om en række forhold omkring affaldssammensætning, samt affaldsmængder, muligheder for affaldssortering og økonomi.


Såfremt det vil være nødvendigt at prioritere, inden for hvilke delbrancher der bør gennemføres en detailkortlægning, bør udvælgelsen ske ud fra delbranchernes størrelse, herunder antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder og omsætning, idet disse faktorer formodes at have en betydning for affaldssammensætningen og affaldsmængden. Herudover skal der tages hensyn til f.eks. antallet af brugere, besøgende og gæster.

Endvidere bør udvælgelsen ske således, at de delbrancher, der kortlægges, fordeles mellem alle branchegrupper inden for servicesektoren, og således, at både private og offentlige virksomheder er repræsenteret. Ligeledes bør der ved udvælgelse af delbrancher til detailkortlægning tages hensyn til branchesammensætning på 2-cifret DB93-niveau, således at der sikres en tilstrækkelig bredde i de udvalgte delbrancher.

Anbefaling af delbrancher til detailkortlægning inden for Handel og Kontor

På baggrund af ovennævnte kriterier anbefales det at se nærmere på følgende delbrancher:
Banker, sparekasser og andelskasser
Almindelig rengøring
Detailhandel med biler
Dagligvarehandel (supermarkeder og varehuse)
Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr
Hoteller og restauranter
Specialvarehandlen, (skohandlere, dame- og herretøj, radioforhandlere, isenkram, møbler, byggeartikler)
Privat kontorvirksomhed, fx reklame, revision e.l.

En række af delbrancherne kan detailkortlægges, ved at der gennemføres en undersøgelse af affaldshåndteringen i butikscentre. En sådan undersøgelse vil have to fordele, dels vil en række af de ovennævnte delbrancher være repræsenteret i centre, og dels vil der være forholdsvis meget affald koncentreret på et begrænset område. I en detailkortlægning kan det endvidere være relevant at undersøge kædevirksomheders muligheder for en virksomhedsorganiseret affaldshåndtering.

Anbefaling af delbrancher til detailkortlægning inden for Institutioner

På baggrund af ovennævnte kriterier anbefales det, at en kommende detailundersøgelse inden for delbrancher under Institutioner i første omgang koncentreres om følgende delbrancher:
Generelle offentlige tjenesteydelser
Forsvar og civilforsvar
Politiet
Brandvæsen og redningskorps
Folkeskoler
Universiteter
Plejehjem og beskyttede boliger
Aldersintegrerede institutioner

Summary and conclusion

The basis of the project has been the statement in Waste 21 (The Government’s plan for the Danish waste policy up to year 2004) stipulating that the service sector has not reached the recycling objectives together with the fact that the sector lacks knowledge of waste compositions and amounts.

As a consequence, the Cleaner Products Council has earmarked funds for a study of the waste composition in the service sector. This report is the result of a pre-assessment of the waste composition in the service sector in Denmark.

The service sector has been defined from Statutory Order on Waste No. 299, 30 April 1997. The service sector comprises Institution, Trade and Office. The sector covers approx. 1.5 million full-time employees distributed among approx. 194,000 workplaces.

According to ISAG, the service sector generated approx. 861,000 tons of waste in 1997, and the latest statistical survey (in the middle of 2000) shows that in 1998 an amount of approx. 955,000 tons of waste was generated. In this report, only 97 amounts are used because of the time of the preparation of the survey. As the information from 1998 shows, the waste amounts from the sector are increasing. This fact further confirms the relevance of a detailed survey of the waste composition in the selected parts of the service sector.

The individual industrial sectors in the service sector have been categorised in accordance with DB93 (Dansk Branchekodeindeks (Danish Industrial Classification of All Economic Activities)). The service sector comprises a total of 25 industrial sector groups on 2-figures DB93-level. Of these, 12 have been selected as they are supposed to be significant as regards the waste fractions prioritised in Waste 21. Furthermore, the 12 industrial sectors have been selected based on an evaluation of their total significance in the service sector (number of employees, number of workplaces and turnover).

The 12 industrial sectors consist of a total of 413 industrial sub-sectors on 6-figures DB93-level. Of these, 41 industrial sub-sectors have been selected for which preliminary surveys of the waste composition have been carried out.

The 41 industrial sub-sectors were selected based on the expectation that the occurrence of the waste fractions prioritised in Waste 21 is significant in these sub-sectors, and based on the total significance of the industrial sub-sector for the industrial sector group and a concrete assessment whether there are other significant circumstances indicating that the sector should be included.

The 41 industrial sub-sectors include approx. 720,000 full-time employees distributed among approx. 49,000 workplaces.

The object of the survey has been to illustrate the waste composition and the knowledge of this in the selected industrial sub-sectors. On the basis of the survey, the industrial sub-sectors in which there are expectations of a potential may be selected for a detailed survey.

The potential may be:
to increase the recycling and/or to ensure that the fractions causing harm to the environment are sorted out for special treatment

In the project, focus has been put on nine prioritised waste factions:
Batteries
Cars
Electric and electronic products
Impregnated wood
Furniture
Organic waste
Cardboard and paper
Plastic packaging
PVC

Overall conclusion

In this project, the level of knowledge of the waste composition and amounts has been classified into three categories: good, partly and modest.

Five industrial sub-sectors of the 41 participating were in this project categorised as having a "good" level of knowledge. These are: Hospitals, Post, Telecommunications, Consulting engineers and Druggist

In general, the conclusion is that all of the 36 industrial sub-sectors, in which there is "partly" or "modest" knowledge of the waste conditions, are interesting in relation to a detailed survey. This is due to lacking knowledge of waste composition, waste amounts, possibilities of waste separation and finances etc.

 
If it is necessary to prioritise in which industrial sub-sectors detailed surveys should be carried out, the industrial sub-sectors should be selected from criteria such as the size of the sub-sector, including number of full-time employees, number of workplaces and turnover, since these factors are assumed to be of importance for the waste composition and the amount of waste. Furthermore, the number of users, visitors and guests etc. should be taken into consideration.

Also, the selection should be done in such a way that the surveyed industrial sub-sectors are distributed among all the industrial sector groups within the service sector and in such a way that both private and public enterprises are represented. Furthermore, when the industrial sub-sectors for the detailed survey are selected, consideration should be made to the industrial distribution on 2-figures DB93-level in order to ensure a wide span in the examined industrial sub-sectors.

Recommendation of industrial sub-sectors for the detailed survey within trade and office

On the basis of the above-mentioned criteria, it is recommended looking further into the following sub-sectors:
Banks, saving banks and co-operative banks
Ordinary cleaning
Retail trade with automobiles
Supermarkets
Wholesale of office machines, computers and equipment
Hotels and restaurants
Special goods trade (footwear dealers, ladies’ and men’s clothes, radio dealers, hardware stores, furniture, building equipment).
Private undertakings, for example advertising, accountants etc.

A number of the industrial sub-sectors can be surveyed in detail by means of a study of the waste management in a shopping centre. This approach has two advantages, namely that the above-mentioned industrial sub-sectors will be represented and that relatively much waste is concentrated on a limited area. In a detailed survey, it will also be possible to investigate the chain stores’ possibilities of enterprise-organised waste management.

Recommendation of sub-sectors for the detailed survey within institutions

On the basis of the above-mentioned criteria, it is recommended that a future detailed survey within the sub-sectors under Institutions is at first concentrated on the following sub-sectors:
General public services
Defence and civil defence
Police
Fire service and salvage corps
Elementary schools
Universities
Residential homes and sheltered accommodations
Age integrated institutions

1. Indledning

1.1 Formål
1.2 Målgruppe
1.3 Begrebsdefinitioner og kildeangivelser
1.4 Rapportopbygning
    

Nærværende projekt er et forprojekt, hvor der er gennemført en indledende kortlægning af affaldssammensætningen i udvalgte dele af servicesektoren.

Mængden af affald fra servicesektoren: Institutioner, Handel og Kontor er ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 1997 opgjort til 861.000 tons. Affaldet består af mange forskellige affaldsfraktioner, og sammensætningen er ofte ikke kendt. Der lægges i Affald 21 op til en kortlægning af affaldssammensætningen med særlig vægt på det affald, der deponeres, og på potentialerne for genanvendelse.

1.1 Formål

Forprojektets formål er at gennemføre en indledende kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren med henblik på at vurdere, for hvilke delbrancher der bør gennemføres en efterfølgende detailkortlægning.

Formålet med en efterfølgende detailkortlægning vil være at øge kendskabet til affaldssammensætningen inden for servicesektoren – for at kunne øge genanvendelsen og mindske deponeringen samt at sikre, at de miljøbelastende fraktioner udsorteres med henblik på særskilt behandling.

1.2 Målgruppe

Målgruppen for forprojektet er Miljøstyrelsen, samt andre med interesse i affaldssammensætningen i servicesektoren.

Målgruppen for en efterfølgende detailkortlægning vil være brancheforeninger og virksomheder, samt offentlige institutioner og myndigheder.

Kommuner/affaldsselskaber og virksomheder vil således kunne anvende resultaterne som et værktøj i forbindelse med planlægning og iværksættelse af ordninger for indsamling og behandling af affald fra servicesektoren.

Ved at udbygge den eksisterende viden om affaldssammensætningen inden for servicesektoren opnås et grundlag for forbedret information og vejledning til virksomheder, kommuner samt erhvervsaffaldskonsulenter m.fl.

1.3 Begrebsdefinitioner og kildeangivelser

Servicesektoren omfatter brancher under Institutioner, Handel og Kontor defineret i bilag 8 i Bekendtgørelse om affald nr. 299 af 30. april 1997, fremover benævnt Affaldsbekendtgørelsen.

Systematiseringen af datamaterialet er foretaget ved brug af følgende definitioner:

Dansk Branchekodeindeks DB93: Brancherne er kategoriseret på to niveauer, et 2-cifret niveau (fx 80 Undervisning) og et underliggende 6-cifret niveau (fx 801010 Folkeskoler mv. og 801020 Specialskoler for handicappede, etc.).

Branchegruppe: Henviser til 2-cifret niveau DB93-niveau og omtales i rapporten som branchegruppe.

Delbranche: Henviser til 6-cifret niveau DB93-niveau og omtales i rapporten som delbranche.

Antal fuldtidsbeskæftigede: Er et udtryk for det samlede antal ansatte opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede. Kilden er Erhvervsbeskæftigelsen fra 1997, der er de seneste offentliggjorte data fra Danmarks Statistik.

Antal arbejdssteder: Er et udtryk for det antal adresser hvor der udøves den pågældende form for virksomhed. Kilden er Erhvervsbeskæftigelsen fra 1997, der har de seneste offentliggjorte data fra Danmarks Statistik.

Omsætning: Kilden er her Firmastatistikken fra 1997, der er de seneste offentliggjorte data fra Danmarks Statistik. Omfatter kun private virksomheder.

Procent af fuldtidsansatte: Et udtryk for en delbranches andel af fuldtidsansatte i forhold til det totale antal i branchegruppen (eller branchegruppens andel af sektorens), fx Folkeskolers andel af fuldtidsansatte i forhold til det samlede antal ansatte for alle delbrancher under branchegruppen Undervisning (eller Undervisnings andel af Institutioner).

Procent af antal arbejdssteder: Et udtryk for en delbranches andel af antallet af arbejdssteder i en branchegruppe.

Procent af omsætning: Et udtryk for en delbranches andel af omsætningen i en branchegruppe.

Kendskab til affaldssammensætningen vurderes som henholdsvis godt, delvist eller beskedent.

Godt kendskab: Der er i det store og hele styr på de væsentlige fraktioner med hensyn til mængder, farlighed mv.

Delvist kendskab: Der er overordnet set kendskab til, hvilke fraktioner der må anses som betydende med hensyn til mængder, og hvorvidt der forekommer miljøfarligt affald.

Beskedent kendskab: Der er kun ringe viden om mængder og affaldssammensætning.

1.4 Rapportopbygning

Rapporten er bygget som følger:

Kapitel 2

I kapitel 2 redegøres der for metoden, der er anvendt til den indledende kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren, herunder hvordan udvælgelse og prioritering af brancher og affaldsfraktioner er foretaget. Der redegøres også for, hvordan de specifikke branchegrupper i servicesektoren er afgrænset med hensyn til statistiske nøgletal, ligesom affaldsdata fra servicesektoren, herunder ISAG-data, behandles.

Kapitel 3

I kapitel 3 gennemgås de udvalgte delbrancher. Denne gennemgang er struktureret efter samme koncept for hver delbranche. Strukturen beskrives under indledningen til kapitel 3.

I kapitlet gives en samlet vurdering af affaldssammensætningen i delbranchen, og der gives en vurdering af behovet for mere detaljeret kendskab til affaldssammensætning og -håndtering i delbranchen.

Kapitel 4

I kapitel 4 gennemgås de enkelte branchegrupper. Indledningsvis gives et overblik over, hvilke delbrancher, der er indeholdt i branchegruppen. Antallet af underliggende delbrancher varierer betydeligt, fra nogle få til over 70. I den skematiske oversigt findes der oplysninger om antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder mv. Der gives vurderinger af affaldssammensætningen i brancherne, herunder de mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner og affaldsfraktioner med miljøskadelige stoffer. Endeligt er det vurderet, om der kan være mulighed for at øge genanvendelsen.

Kapitel 5

Kapitel 5 indeholder en opsamling af resultaterne ved den indledende kortlægning af affaldssammensætningen i de 41 delbrancher.

2. Metode

2.1 Afgrænsninger af servicesektoren
2.2 Udvælgelse og prioritering af affaldsfraktioner
2.3  Affaldsmængder og sammensætning i servicesektoren
2.4 Udvælgelse og prioritering af branchegrupper og delbrancher
2.5 Resultaterne af udvælgelsen
     

Den overordnede metode til gennemførelse af projektet har bestået af indsamling og bearbejdning af informationer fra tre typer af datakilder. Disse er:
Data fra Danmarks Statistik og ISAG (InformationsSystem for Affald og Genanvendelse)
Data fra litteraturstudie
Data fra interview med virksomheder og brancheforeninger baseret på spørgeskema

Danmarks Statistik og ISAG

Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken fra Danmarks Statistik

er benyttet i forhold til brancheoplysninger om antal arbejdssteder, antal fuldtidsansatte og omsætning. Miljøstyrelsens ISAG-system er benyttet til oplysninger om affaldsmængder og affaldssammensætning i servicesektoren. Endvidere er der anvendt en række statistiske oplysninger fra forskellige brancheorganisationer og foreninger mv.

Litteraturstudie

Denne fase indeholder et studie af tilgængelige danske rapporter og undersøgelser, som indeholder oplysninger om affald (sortering og analyser) af affald fra Institutioner og Handel og Kontor, herunder grønne regnskaber i relevante brancher og institutioner mv. Der er gennemført søgninger i Danmarks Tekniske Universitetsbiblioteks database over bibliotekets litteratur (ALIS), Dansk Center for Affald & Genanvendelses informationsdatabase (Affalds-info) samt materiale fra brancheforeninger, virksomheder, amter og kommuner mv. Endvidere er der søgt og anvendt informationer fra Internettet.

Interview baseret på spørgeskema

Der er gennemført 41 interview med relevante nøglepersoner i virksomheder og brancheforeninger mv. Formålet har været at belyse den eksisterende viden om affaldsstrømme og affaldssammensætningen i de pågældende virksomheder og brancher. Der er udarbejdet to kortfattede spørgeskemaer til brug for indsamlingen af viden fra virksomheder, brancheforeninger, kommuner og institutioner. Disse er vedlagt som bilag B.

2.1 Afgrænsninger af servicesektoren

Udgangspunktet for den indledende kortlægning af servicesektoren er de brancher, der fremgår af bilag 8 i Affaldsbekendtgørelsen, under Institutioner samt Handel og Kontor. Disse er nærmere specificeret i Dansk Branchekodeindeks DB93 fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 1, indeholder Handel og Kontor 18 branchegrupper, mens Institutioner indeholder 7 branchegrupper.

Handel og Kontor:
Handel med biler m.v. reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer (50)
Engroshandel og agenturhandel undtagen med biler m.v. (51)
Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler; reparationsvirksomhed (52)
Hotel- og restaurationsvirksomhed (55)
Landtransport, skibsfart og lufttransport (60,61 og 62)
Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (63)
Post og telekommunikation (64)
Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansieringsvirksomhed (65, 66 og 67)
Virksomhed i forbindelse med fast ejendom (70)
Udlejning af biler, maskiner, udstyr m.v. (71)
Databehandlingsvirksomhed (72)
Forskning og udvikling (73)
Anden forretningsservice (74)
Offentlig administration, forsvar og socialforsikring (75)
Institutioner:
Undervisning (80)
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, herunder hospitaler, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner m.v. (85)
Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse m.v. (90)
Organisationer og foreninger i.a.n. (91)
Forlystelser, kultur og sport (92)
Anden servicevirksomhed (93)
Internationale organisationer m.v. (99)


Tabel 1

Oversigt over branchegrupper i servicesektoren på branchegruppeniveau.
Kilde: Bilag 8, Bekendtgørelse om affald, nr. 299, 1997.

Servicesektoren, defineret ud fra ovenstående brancher, omfatter 1.513.178 fuldtidsansatte og 194.348 arbejdssteder for året 1997 ifølge Erhvervsbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i året 1997, da data fra dette år er de senest offentliggjorte data fra Danmarks Statistik på kortlægningstidspunktet. Fordelingen af antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder mellem henholdsvis Institutioner og Handel og Kontor fremgår af nedenstående tabel 2.

Branche navn Antal fuldtidsansatte Antal arbejdssteder % af antal fuldtidsansatte % af antal arbejdssteder
Institutioner

640.470

51.308

42,3%

26,4%

Handel og Kontor

872.708

143.040

57,7%

73,6%

Servicesektor i alt

1.513.178

194.348

100%

100%


Tabel 2
Fordeling af antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder på servicesektoren.
Kilde: Danmarks Statistik; Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Som det fremgår af tabel 2, omfatter Institutioner 42,3% af antallet af fuldtidsansatte, men kun 26,4% af arbejdsstederne i servicesektoren. Handel og Kontor omfatter 57,7% af antallet af fuldtidsansatte og 73,6% af arbejdsstederne i servicesektoren.

De 18 branchegrupper under Handel og Kontor er kort karakteriseret i tabel 3:

Tabel 3 Se her!
Oversigt over branchegrupper inden for Handel og Kontor i servicesektoren
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997

De 7 branchegrupper under Institutioner er kort karakteriseret i tabel 4:

Tabel 4  Se her!
Oversigt over branchegrupper inden for Institutioner i servicesektoren.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Det fremgår af tabel 4, at brancherne 80 Undervisning og 85 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger dækker knap 85% af de fuldtidsansatte under Institutioner og knap 54% af antallet af arbejdssteder.

Ud over oversigterne i tabel 3 og 4 er følgende forhold i servicesektoren relevante for nærværende projekt:

898.000 elevpladser i alle uddannelsestilbud
585.051 pladser på børne- og ungdomsområdet
152.307 pladser på ældreområdet
63.632 pladser på øvrige institutioner
12.800.000 overnatninger på hoteller mv.
24.538 sengepladser på hospitaler

Oplysninger om antal elevpladser er oplyst af Undervisningsministeriet, mens de resterende data er fra statistiske efterretninger fra Danmarks Statistik for året 1997.

Antallet af fuldtidsansatte (som udtryk for affaldsgenererende enheder) giver generelt det mest retvisende billede af affaldsgenereringen i den enkelte branche. De ovenstående oplysninger kan enten supplere eller erstatte antallet af fuldtidsansatte som udtryk for affaldsgenererende enheder, når affaldssammensætningen i servicesektoren skal belyses.

2.2 Udvælgelse og prioritering af affaldsfraktioner

Ifølge Affald 21 vil en række af de initiativer, der iværksættes i servicesektoren, være rettet mod specifikke affaldsfraktioner:
papir og pap, glas samt plast, hvor genanvendelsen skal øges
batterier, dæk, PVC, elektriske og elektroniske produkter og kølemøbler, der skal udsorteres med henblik på særskilt behandling
organisk affald og spildolie, hvor ordningerne skal revurderes

I nærværende projekt omfatter den indledende kortlægning i princippet alle affaldsfraktioner, der optræder i de enkelte brancher, men i udvælgelsen af delbrancher har følgende fraktioner særlig betydning:
Batterier
Biler
Elektriske og elektroniske produkter
Imprægneret træ
Inventar
Organisk affald
Pap og papir
Plastemballager
PVC

Følgegruppen har, ud over de prioriterede fraktioner i Affald 21, lagt vægt på, at fraktionen inventar også medtages i den indledende kortlægning.

For så vidt angår biler samt imprægneret træ indgår disse fraktioner i kortlægningen, idet de i Affald 21 er mellem de fraktioner, som skal sorteres ved kilden.

De 9 ovennævnte fraktioner håndteres hos virksomhederne/institutionerne enten som dagrenovation, materialer til genanvendelse, som storskrald eller som miljøfarligt affald. De samme fraktioner behandles herefter enten ved forbrænding, deponering, genanvendelse eller særskilt behandling. Der er i udvælgelsen af brancher ikke skelet til behandlingsformen, men alene til hvorvidt mængden af den enkelte affaldsfraktion vurderes at være væsentlig inden for branchen.

Fraktionerne dæk, glas, kølemøbler og spildolie optræder som væsentlige affaldsfraktioner i servicesektoren, men det er valgt ikke fokusere på disse fraktioner, da der i Affald 21 særskilt er opsat en række fremtidige initiativer, der skal fremme indsamlingen og genanvendelsen af disse fraktioner.

2.3 Affaldsmængder og sammensætning i servicesektoren

Ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik for 1997 blev der dette år genereret 861.000 tons affald fra servicesektoren. 38% genanvendtes, 41% forbrændtes, 20% blev deponeret og 2% gik til særlig behandling. Mængderne er steget til ca. 955.000 tons i 1998. Nærværende kortlægning er baseret på 1997-data, da 1998-data ikke var tilgængelige på tidspunktet for opgørelsens udførelse.

Målet i Affald 21 inden for sektoren er 50% genanvendelse, 45 % forbrænding og 5% deponering i år 2004.

Den samlede affaldsmængde fordelt på de fraktioner, der optræder i ISAG ifølge Affaldsstatistik 1997, fremgår af tabel 5.

Fordeling af affaldsmængder fra servicesektoren i 1997

 

Mængder i tons

%

Diverse brændbart

396.060

46

Diverse ikke-brændbart

120.540

14

Pap og papir

180.810

21

Flasker og glas

17.220

2

Madspild/andet organisk

25.830

3

Sygehusaffald

8.610

1

Olie- og kemikalieaffald

25.830

3

Andet

86.100

10

Total

861.000

100

Tabel 5
Affaldsstatistik 1997: Servicesektoren.
Kilde: Miljøstyrelsen

Hovedparten af affaldet i servicesektoren består ifølge Affaldsstatistik for 1997 af fraktionerne diverse brændbart (46%), diverse ikke-brændbart (14%) og separat indsamlet papir og pap (21%). Servicesektoren indeholder mange forskellige typer af virksomheder, der genererer varierende mængder af affald med forskellig sammensætning. Detail- og engroshandel håndterer store mængder transportemballage, kontorer har typisk et stort forbrug af bl.a. papir og brugen af og elektriske og elektroniske produkter er her stigende. Hoteller, restaurationer og institutioner har store mængder organisk affald. Affaldet fra servicesektoren forefindes spredt ud over hele landet og ofte kun i mindre mængde pr. virksomhed.

Ovenstående opgørelser over sammensætningen af affaldsmængderne under servicesektoren er som nævnt baseret på ISAG-systemets fraktionsopdelinger. Disse fraktioner er ikke tilstrækkelige til at give et detaljeret billede af affaldssammensætningen inden for en given branche, idet den samlede mængde kun opgøres i 8 overordnede fraktioner (nævnt i tabel 5). Således indeholder flere af disse overordnede fraktioner, fx diverse brændbart, en række forskellige fraktioner, der ikke er opgjort separat.

I tabel 6 er opgørelsen af affaldsmængderne inden for servicesektoren fra Affald 21 gengivet. Det anføres i Affald 21, at der er tale om grove skøn.

Affaldsfraktion

Skønnede affaldsmængder under servicesektoren i tons 1997 iflg. Affald 21

I %

Batterier/akkumulatorer

14.620

2

Biler

123.500

13

Dæk

40.000

5

Elektriske og elektroniske produkter

20.600

3

Glas

76.000

9

Klinisk risikoaffald

9.000

1

Kølemøbler

2.250

0,5

Madaffald fra storkøkkener

26.000

3

Papir og pap

539.600

66

Plast

48.000

6

PVC

5.780

1

Spildolie

32.400

4

I alt ekskl. biler

814.250

100

Tabel 6
Skønnede affaldsmængder under servicesektoren i 1997 iflg. Affald 21.

Til mængden i tabel 6 skal tillægges ca. 45.000 tons, der ikke er fordelt på ovennævnte fraktioner.

2.4 Udvælgelse og prioritering af branchegrupper og delbrancher

Med udgangspunkt i Affaldsbekendtgørelsens definition af servicesektoren er der prioriteret og udvalgt branchegrupper og delbrancher for hvilket der er foretaget en indledende kortlægning af affaldssammensætningen.

Udgangspunktet for udvælgelsen har været, at jo større affaldsmængder der produceres, jo mere relevant er det at undersøge branchegruppen/delbranchen. Størrelsen af en branchegruppe/delbranche kan afgøres på forskellig vis. I metoden er det bl.a. valgt at anvende antal ansatte, antal sengepladser, institutionspladser, overnatninger og omsætning som et udtryk for branchegruppens/delbranchens relative størrelse.

Udvælgelsen og prioriteringen er gennemført i to trin. Indledningsvis er servicesektoren gennemgået på branchegruppeniveau - trin 1 - og der er udvalgt et antal branchegrupper. Efterfølgende er de udvalgte branchegrupper i trin 2 gennemgået med henblik på at udvælge relevante delbrancher for en nærmere analyse af vidensniveauet om affaldssammensætningen i den pågældende delbranche.

Trin 1

På branchegruppeniveau er grupperne udvalgt, efter at der for samtlige branchegrupper er gennemført følgende:

1) En faglig vurdering af, i hvilke branchegrupper de 9 prioriterede fraktioner optræder i væsentligt omfang.
  
2) Som udgangspunkt er der efterfølgende fravalgt branchegrupper, som hver især repræsenterer under 5% af de fuldtidsansatte i servicesektoren.
  
3) De frasorterede branchegrupper er gennemgået for at se, om der er andre betydende forhold, der peger på, at de alligevel skal medtages, fx antal sengeplader, antal institutionspladser, overnatninger etc.


Trin 2

Efterfølgende er der gennemført en vurdering på delbranche niveau med fokus på de valgte fraktioner. Således gennemgås delbrancherne efter:

1) Størrelse
- antal fuldtidsansatte
- antal arbejdssteder
- omsætning
 
Prioriteringen efter størrelse er foretaget i nævnte rækkefølge.
2) Faglig vurdering af betydende affaldsmængder og -sammensætning. Grundlaget er de udvalgte fraktioner, jf. beskrivelsen af udvælgelse og prioritering af affaldsfraktioner.
   
3) Andre betydende forhold, fx antal sengeplader, antal institutionspladser, overnatninger etc.
 

2.5  Resultaterne af udvælgelsen

Kriterierne for udvælgelsen medførte, at branchegrupperne 50, 51, 52, 64, 65, 74, 75, 80, 85 og 92 med over 5% af den samlede mængde fuldtidsansatte blev udvalgt til at deltage i den indledende kortlægning.

60 Landtransport er fravalgt, da det er antaget at affaldsmængderne herfra fortrinsvis forfalder hos kunderne og ikke hos den virksomhed som befordrer transporten.

2 branchegrupper med under 5% af det samlede antal fuldtidsansatte er medtaget. Det drejer sig om 55 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. samt 72 Databehandlingsvirksomhed under Handel og Kontor.

I alt er 12 branchegrupper udvalgt. Indenfor disse 12 branchegrupper er i alt 41 delbrancher udvalgt til at deltage i den indledende kortlægning.

I de følgende kapitler gennemgås brancherne først på delbrancheniveau (kapitel 3) og derefter på branchegruppeniveau (kapitel 4). Ved at gennemgå delbrancheniveauet først skabes der et detaljeret kendskab til de enkelte delbrancher inden for branchegruppen. Derved kan resultaterne af kortlægningen på delbrancheniveau drages ind i gennemgangen på branchegruppeniveau.

3. Indledende kortlægning af delbrancher

3.1 Detailhandel med biler
3.2 Autoreparationsværksteder
3.3 Servicestationer med kiosksalg
3.4 Engroshandel med frugt og grønsager samt engroshandel med kød og kødprodukter
3.5 Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr
3.6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør
3.7 Supermarkeder
3.8 Varehuse
3.9 Apoteker
3.10 Materialister
3.11 Herre- og dametøjsforretninger (blandet)
3.12 Skotøjsforretninger
3.13 Møbelforretninger
3.14 Radio- og tv-forretninger
3.15 Isenkramforretninger
3.16 Byggemarkeder
3.17 Hoteller med restauration
3.18 Konferencecentre og kursusejendomme
3.19 Campingpladser
3.20 Feriecentre
3.21 Restauranter
3.22 Postvæsen
3.23 Telekommunikation
3.24 Banker, sparekasser og andelskasser
3.25 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software
3.26 Revisions- og bogføringsvirksomhed
3.27 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder
3.28 Reklamebureauvirksomhed
3.29 Almindelig rengøring
3.30 Generelle offentlige tjenester
3.31 Forsvar og civilforsvar
3.32 Politiet
3.33 Brandvæsen og redningskorps
3.34 Folkeskoler o.l.
3.35 Universiteter
3.36 Hospitaler
3.37 Plejehjem og beskyttede boliger
3.38 Aldersintegrerede institutioner
3.39 Radio- og tv-virksomhed
3.40 Folkebiblioteker
    

Indledning

I dette kapitel præsenteres resultaterne af den indledende kortlægning for de 41 udvalgte delbrancher.

De 41 delbrancher fordeler sig på branchegrupper som følger:

Handel med biler mv.
Detailhandel med biler
Autoreparationsværksteder
Servicestationer med kiosksalg

Engros- og agenturhandel
Engroshandel med frugt og grønsager/Engroshandel med kød og kødprodukter
Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og –udstyr
Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør

Detailhandel
Supermarkeder
Varehuse
Apoteker
Materialister
Herre- og dametøjsforretninger
Skotøjsforretninger
Møbelforretninger
Radio- og tv-forretninger
Isenkramforretninger
Byggemarkeder

Hotel- og restaurationsvirksomhed mv.
Hoteller med restauration
Konferencecentre og kursusejendomme
Campingpladser
Feriecentre
Restauranter

Post og telekommunikation
Postvæsen
Telekommunikation

Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed
Banker, sparekasser og andelskasser

Databehandlingsvirksomhed
Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software

Anden forretningsservice
Revisions- og bogføringsvirksomhed
Rådgivende ingeniørvirksomhed for byggeri og anlægsarbejder
Reklamebureauvirksomhed
Almindelig rengøring

Offentlig administration mv.
Generelle offentlige tjenester
Forsvar og civilforsvar
Politiet
Brandvæsen og redningskorps

Undervisning
Folkeskoler
Universiteter

Sundhedsvæsen
Hospitaler
Plejehjem og beskyttede boliger
Aldersintegrerede institutioner

Forlystelser, kultur og sport
Radio- og tv-virksomhed
Folkebiblioteker

I kapitel 4 opsamles og præsenteres resultaterne fra de 41 delbrancher på branchegruppeniveau.

Nedenfor følger præsentationen af resultaterne af den indledende kortlægning for de 41 udvalgte delbrancher, svarende til autoreparationsværksteder, supermarkeder, hoteller etc.

Det er alene resultaterne af databearbejdningen, der præsenteres nedenfor. Der henvises til bilag A, hvor resultaterne af interviewene og litteraturgennemgangen er behandlet.

Selve gennemgangen nedenfor består således af en kort introduktion til nøgletal efterfulgt af et faktaark, som lister den samlede vurdering for den enkelte delbranche.

Faktaarket er opbygget således:

Affaldssammensætning: Alle fraktioner/affaldstyper som er kortlagt i forbindelse med den indledende kortlægning.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: De fraktioner, som vurderes at være betydende med hensyn til mængder.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: De fraktioner/produkter, som vurderes at være betydende med hensyn til indholdet af miljøfarlige stoffer.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: De fraktioner/materialer, for hvilke det vurderes, at der er et øget potentiale for genanvendelse til stede.
Branchens kendskab: Det angives overordnet, hvorvidt det vurderes, om kendskabet til affaldssammensætningen er godt/delvist/beskedent.
Mængder og nøgletal: Branchens navn Tons % Kg/ansat/år

Her angives om muligt beregnede nøgletal og/eller mængder. Hvor intet andet er angivet vedrørende de enkelte data som præsenteres, stammer data fra den interviewede virksomhed. Og gælder således alene denne virksomhed.

Vurdering: Opsamling af nøgletal samt samlet vurdering


3.1 Detailhandel med biler

Tabel 7  Se her!
Nøgletal for Detailhandel med biler.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Detailhandel med biler

Affaldssammensætning: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, elektriske og elektroniske produkter, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, PVC-plast.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding (storskrald), papir, pap, plast.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende

affaldstyper/-fraktioner:

Det må forventes, at der inden for fraktionerne dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding findes muligheder for at øge andelen af pap og papir samt plast til genanvendelse.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der p.t. er et relativ beskedent kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering: Detailhandel med biler udgør 43% af de fuldtidsansatte og ca. 22% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Der er ringe viden om sammensætningen og mængderne. Det vurderes, at der i fremtiden vil være stigende mængder elektriske og elektroniske produkter.

En væsentlig del af de virksomheder, som udøver detailhandel med biler, driver ofte i tilknytning hertil et autoværksted. De senere års øgede fokus samt initiativer mht. affald fra autoværksteder vil alt andet lige have en positiv effekt på affaldshåndteringen af det affald, som stammer fra selve branchen.

Papir vurderes, at være den mest omfattende fraktion.


3.2 Autoreparationsværksteder

Tabel 8  Se her!
Nøgletal for Autoreparationsværksteder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Affaldssammensætning: Batterier, bilaffald, blandet affald til forbrænding (herunder især diverse emballagetyper af træ, plast eller pap), dagrenovationslignende affald, dæk, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flasker og anden emballageglas, jern og metal, lysstofrør, pap, papir, plast og PVC-plast.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Batterier, bilaffald, farligt affald såsom olie, kølervæske mv. samt andet affald især jern og metal, dæk, glas, blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald (herunder især diverse emballagetyper af træ, plast eller pap).
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: De miljøfarlige stoffer findes i dele af selve bilaffaldet, som opstår som følge af vedligeholdelse og reparationer, der foretages på værkstederne. Jf. fraktioner listet i bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 860 skal der ske udsortering heraf. Der er tale om:

bremsevæske, koblingsvæske, frostsikringsvæske (kølervæske), sprinklervæske, CFC-kølemidler, motorbenzin, dieselolie, oliefiltre, blyakkumulatorer, Ni-Cd akkumulatorer, blyholdige balanceklodser, kviksølvkontakter, asbestholdige bremsedele, dæk, glas, katalysatorer, airbags, selestrammere, trykbeholdere, brandslukkere, gasbeholdere, elektronisk udstyr (audioapparater, videoapparater, navigationsudstyr, mobiltelefoner).

Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vil være mulighed for øget udsortering af emballagematerialer såsom træ, plast og pap. Der er dog ingen data på potentialer.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen. Det må forventes at blive væsentligt bedre i årene fremover som følge af initiativerne i Affald 21 og Bekendtgørelse nr. 860 af 29. september 1999.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering: Autoreparationsværksteder udgør ca. 15% af de fuldtidsansatte, fordelt på ca. 38% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Dette betyder, at der er få ansatte pr. arbejdsplads i gennemsnit. Hvilket igen vil sige, at affaldsmængden gennemsnitligt set for autoreparationsvirksomheder er spredt på mange adresser.

Generelt kan det konkluderes, at der er en række aktiviteter i gang inden for autoreparation, som vil være medvirkende til på sigt at skabe et bedre kendskab til affaldssammensætningen og -mængder inden for de næste par år.

Det vurderes at ca. 75% af alle autoværksteder benytter sig af professionel hjælp til håndtering af værkstedets affald.

Bekendtgørelsens regler betyder opsamling af viden for en række betydende affaldstyper/-fraktioner.

Det anbefales at afvente resultaterne af de initiativer, som er iværksat inden for det seneste års tid, herunder effekten af Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra - efterfølgende at der indsamles data om affaldssammensætningen og -mængder i samarbejde mellem relevante affaldshåndteringsvirksomheder og udvalgte autoværksteder.


3.3 Servicestationer med kiosksalg

Tabel 9 Se her!
Nøgletal for Servicestationer med kiosksalg.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Affaldssammensætning: Batterier og akkumulatorer, blandet affald til forbrænding (herunder især diverse emballagetyper af træ, plast eller pap), blandet ikke-brændbart til losseplads, dagrenovationslignende affald, farligt affald, flasker og anden emballageglas, inventar, lysstofrør, pap, papir, plast og PVC-plast.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Det må forventes, at der findes en del emballagetyper af træ, plast eller pap i det brændbare affald.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: De miljøfarlige stoffer findes i det omfang, kunderne udskifter batterier, samt som rester m.m. i diverse spraydåser, emballager mv. i forbindelse med påfyldning, vedligeholdelse m.m.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vil være mulighed for øget udsortering af emballagematerialer såsom træ, plast og pap. Der er dog ingen data på potentialer.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et beskedent kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Servicestationer med kiosksalg udgør ca. 10% af de fuldtidsansatte, fordelt på ca. 13% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Generelt kan det konkluderes, at der er begrænset kendskab til affaldssammensætningen med hensyn til mængder og sammensætning.

Hos "fremtidens servicestation" kan det forventes, at den organiske fraktion i form af "fast food"-affald vil være stigende.

Det anbefales at indsamle yderligere data om affaldssammensætningen, da det må forventes, at der vil være mulighed for at øge andelen af affald til genanvendelse samt evt. at fjerne affaldstyper inden for farligt affald.

 

3.4

Engroshandel med frugt og grønsager samt
engroshandel med kød og kødprodukter

Tabel 10 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med frugt og grøntsager.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Engroshandel med frugt og grønsager samt kød og kødprodukter

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, plast, herunder PVC, transportemballager i hhv. træ, plast og metal.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, emballager af træ, organisk affald, plast og pap.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Lysstofrør samt elektriske og elektroniske produkter.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Skal findes i den brændbare fraktion for materialerne træ, pap og plast.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering: Det skal bemærkes, at da der i undersøgelsen er medtaget en af de større engrosvirksomheder inden for dagligvarehandlen, kan det give et forkert billede af den øvrige branche med hensyn til kendskabet og håndteringen af affaldet i branchen

som sådan. Omvendt, hvis branchen som sådan følger billedet fra denne virksomhed, er kendskabet til affaldssammensætningen i et genanvendelsesperspektiv tilstrækkeligt til at vurdere, hvilke materialer der er til stede.

Der er via den indledende kortlægning ingen oplysninger om mængder, så beregning af potentialer er ikke mulig p.t.

Det vurderes interessant at undersøge sammensætningen af det brændbare affald med fokus på de genanvendelige fraktioner såsom pap, papir, metal, plast, træ samt organisk affald. Endvidere at undersøge andelen af inventar, elektriske og elektroniske produkter samt farligt affald.


3.5 Engroshandel med kontormaskiner, edb-
maskiner og -udstyr

Tabel 11 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, batterier, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, inventar, jern og metal, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, herunder PVC, øvrige kasserede maskiner og udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, papir, pap og plast.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, lysstofrør.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Skal primært findes i den brændbare fraktion for materialerne pap og plast.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen i forhold til nævnte fraktioner, dog ikke til indbyrdes fordeling.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering: Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr udgør 11,2% af de fuldtidsansatte og 6,1% af arbejdsstederne under branchegruppen. Endvidere er dette en branche, som er i vækst, hvorfor det alt andet lige må antages, at denne branches bidrag til de samlede affaldsmængder fremover vil øges.

Dette kan i sig selv være en årsag til, at branchen bør indgå i et detailstudie af mængderne og sammensætningen, således at der derved opnås en forbedret mulighed for at iværksætte tiltag, som kan øge genanvendelsen eller/og fjerne farlige stoffer fra affaldet inden den videre behandling.

Det vurderes interessant at undersøge sammensætningen af det brændbare affald, herunder pap, papir, plast, elektriske og elektroniske produkter samt inventar.


3.6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør

Tabel 12 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør

Affaldssammensætning: Batterier og akkumulatorer, blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flydende affald, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, herunder PVC, øvrige kasserede maskiner og udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, elektrisk og elektronisk affald, pap og papir, eventuelt jern og metal.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: I blandet affald til forbrænding vil der forekomme lysstofrør samt andet elektrisk og elektronisk affald, farligt affald og batterier mv.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Den største fraktion er blandet affald til forbrænding med ca. 70% af den samlede affaldsmængde hos den udvalgte virksomhed. Det må forventes, at der er øget potentiale for genanvendelse for bl.a. plast, jern og metal.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Blandet affald til forbrænding er vurderet til at udgøre over 70% af den samlede affaldsmængde.
Vurdering; Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør udgør 7,7% af de fuldtidsansatte og 7,8% af arbejdsstederne under branchegruppen.

I det omfang den pågældende virksomhed er et udtryk for branchen som helhed, er det især den brændbare fraktion, der er interessant med over 70% af den samlede mængde. Det har dog ikke været muligt at finde data, der kan sige noget om sammensætningen af det brændbare affald.

Det vurderes således interessant at se nærmere på indholdet og sammensætningen af specielt den brændbare fraktion for så vidt angår pap, papir, plast og inventar.

3.7 Supermarkeder

Tabel 13 Se her!
Nøgletal for Supermarkeder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Supermarkeder

Affaldssammensætning: Batterier, blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flasker og emballageglas, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, kølemøbler, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, plastemballage, herunder PVC, øvrige kasserede maskiner og udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, pap og plast og glas (flasker) samt organisk affald.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der findes stort set ingen miljøfarlige stoffer i affaldet fra købmænd. De fraktioner, der kan forekomme, er batterier, lysstofrør og kølemøbler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Såvel papir og pap og plast udsorteres separat. Det er derfor uklart, hvorvidt der er et øget genanvendelsespotentiale inden for disse affaldsfraktioner i branchen. Det vurderes dog, at der er meget stor forskel på virksomhedernes muligheder for at kildesortere, idet virksomhederne er meget afhængige af de enkelte kommuners initiativer vedrørende kildesortering af affald. Dertil kommer, at kommunernes meget varierende takster for at modtage og behandle de forskellige affaldsfraktioner har stor betydning for den enkelte virksomheds indsats.

Endvidere kan en rationel affaldshåndtering i kædevirksomheder hæmmes af manglende muligheder for at lave virksomhedsindsamling på tværs af kommunegrænser.

For så vidt angår organisk affald vurderes der at være et potentiale for øget genanvendelse.

Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning
Vurdering: Supermarkeder udgør ca. 15% af antal fuldtidsansatte og 3% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Set i lyset af de relativt store affaldsmængder, der således alt andet lige vil være til stede i branchen, er det en branche, der vil være interessant at undersøge nærmere.

Særligt vil det være interessant at undersøge, i hvor store mængder det organiske affald forekommer. Det vurderes, at fraktionen udgør en betydende andel af branchens affald og at genanvendelsen heraf kan øges.

Endvidere vil det være relevant at undersøge, i hvilket omfang bedre muligheder for affaldssortering af de øvrige betydende affaldsfraktioner (papir, pap og plast) vil kunne øge affald til genanvendelse, samt undersøge andelen af inventar.

3.8 Varehuse

Tabel 14 Se her!
Nøgletal for Varehuse.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for varehuse

Affaldssammensætning: Batterier, blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flydende affald, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, herunder PVC, øvrige kasserede maskiner og udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald/ blandet affald til forbrænding, flasker, organisk affald, pap-, papir- og plastemballage.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der findes stort set ingen miljøfarlige stoffer i affaldet fra varehuse. De fraktioner, der kan forekomme, er elektriske og elektroniske produkter, batterier, lysstofrør og kølemøbler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Såvel papir og pap som plast udsorteres separat. Det er derfor usikkert, hvorvidt der er et øget genanvendelsespotentiale inden for de betydende affaldsfraktioner i branchen. Det vurderes dog, at der er meget stor forskel på virksomhedernes muligheder for at kildesortere, idet virksomhederne er meget afhængige af de enkelte kommuners initiativer vedrørende kildesortering af affald. Dertil kommer, at kommunernes meget varierende takster for at modtage og behandle de forskellige affaldsfraktioner har stor betydning for den enkelte virksomheds indsats.

Endvidere kan en rationel affaldshåndtering i kædevirksomheder hæmmes af manglende muligheder for at lave virksomhedsindsamling på tværs af kommunegrænser.

Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning
Vurdering: Varehuse udgør 12,7% af de fuldtidsansatte og 0,5% af arbejdsstederne under branchegruppen. Gennemsnitligt er 86 ansatte pr. arbejdssted, hvilket alt andet lige betyder en forholdsmæssig stor affaldsmængde på relativt få lokaliteter.

Set i lyset af de "store affaldsmængder" på få arbejdssteder er det en branche, det vil være interessant at undersøge nærmere.

Særligt vil det være interessant at undersøge, i hvor store mængder det organiske affald forekommer, idet det vurderes at der her er et potentiale for øget genanvendelse.

Dertil kommer, at det vil være meget relevant at undersøge, i hvilket omfang bedre muligheder for affaldssortering af de øvrige betydende affaldsfraktioner (papir, pap og plast) vil kunne øge andelen af affald til genanvendelse, herunder andelen af inventar.

3.9 Apoteker

Tabel 15 Se her!
Nøgletal for Apoteker.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Apoteker

Affaldssammensætning: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, batterier, farligt affald, inventar, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, glas.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald/ blandet affald til forbrænding (storskrald), pap, papir og glas.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Batterier, lysstofrør, farligt affald – medicinaffald.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det kan ikke udelukkes, at der inden for fraktionerne dagrenovationslignende affald og blandet affald til forbrænding findes muligheder for at øge andelen af pap og papir samt plast til genanvendelse.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der p.t. er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering: Apoteker udgør 4,2% af de fuldtidsansatte og ca. 2,3% af arbejdsstederne under branchegruppen. Gennemsnitligt er der 7 fuldtidsansatte pr. arbejdssted.

Det kan ikke på grundlag af den viden, det har vært muligt at indhente i forbindelse med nærværende projekt, afgøres, hvorvidt der sorteres godt eller skidt i forhold til pap og papir.

Det vurderes dog, at der bør være tale om relativt rene emballager af fortrinsvis plast og pap samt papir. Og at det derfor bør være muligt at udskille disse fraktioner/materialer med henblik på genanvendelse. Det vil ligeledes være interessant at undersøge andelen af inventar.

Det skal imidlertid tages med ind i vurderingerne, at apoteker med sine 4,2% af detailhandel mv. samlet set ikke udgør en stor andel af den samlede branche.

3.10 Materialister

Tabel 16 Se her!
Nøgletal for Materialister.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Materialister

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, batterier, dagrenovationslignende affald, farligt affald, flasker og glas, inventar, jern og metal, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald/ blandet affald til forbrænding, flasker og andet emballageglas, jern og metal, papemballage, papir og plast, flamingo og folie.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Det vurderes, at mængden af miljøfarlige stoffer i affaldet er begrænset. Der vil dog være lidt batterier, lysstofrør mv.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes ikke at være et stort genanvendelsespotentiale, ud over hvad der genanvendes i dag, da der allerede udsorteres på de betydende affaldsfraktioner, samt er etableret et retursystem for egne produkter.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et godt kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal:

 

Fraktioner Kg/butik/år Ton
Pap 1457 421
Glas 34 10
Transportplast 101 29
Kundeplast 65 19
Faremærket emballage* 35 10
Total 1692 489

Gennemsnitstal: Baseret på oplysninger fra 289 butikker

* henviser til en betegnelse som anvendes af Matas.

Vurdering: Der er tale om en af de mindre brancher under branchegruppen. Gennemsnitligt er der 5 ansatte pr. arbejdssted.

Det vurderes, at der hos materialisterne findes et godt og detaljeret overblik over affaldssammensætningen og -mængder. Dette skyldes bl.a. især materialisternes egen indsats med miljøstyring, herunder øget kildesortering.

Det vurderes, at materialister således er relativt godt belyst. Der er derfor i første omgang ikke behov for detailkortlægning. Dog vurderes det interessant at se nærmere på inventar.

3.11 Herre- og dametøjsforretninger (blandet)

Tabel 17 Se her!
Nøgletal for Herre- og Dametøjsforretninger (blandet).
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Herre- og Dametøjsforretninger

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, inventar, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald/ blandet affald til forbrænding, pap, papir og plast.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes ikke at være miljøfarlige stoffer i nævneværdigt omfang i det affald, branchen genererer.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det vurderes, at der kan være et genanvendelsespotentiale for pap og papir samt plast i de brændbare fraktioner.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen i branchen.
Mængder og nøgletal: Ingen data.
Vurdering: Herre- og dametøjsforretninger udgør 2,6% af de fuldtidsansatte og 2,5% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Det vurderes, at der er behov for en detailkortlægning af affaldshåndteringen i delbranchen, herunder hvorvidt der bliver stillet tilstrækkelige muligheder for affaldssortering til rådighed for virksomhederne.

Da det antages, at affaldsmængderne ikke er betydende i forhold til den samlede affaldsmængde i Danmark, er det dog ligeledes vigtigt at vurdere økonomien i en øget indsats for indsamling, således at der er et rimeligt forhold mellem den byrde, der pålægges, og de affaldsmængder, der kan hentes ind ved en ekstra indsats.

Det vurderes interessant at se på den brændbare fraktion for så vidt angår pap, papir, plast og inventar.

3.12 Skotøjsforretninger

Tabel 18 Se her!
Nøgletal for Skotøjsforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Skotøjsforretninger

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, inventar, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald/ blandet affald til forbrænding, pap, papir og plast.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes ikke at være miljøfarlige stoffer i det affald, branchen genererer. Dog vil der være lysstofrør.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det vurderes, at der kan være et genanvendelsespotentiale i pap og papir samt plast.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen i branchen.
Mængder og nøgletal: Ingen data.
Vurdering: Skotøjsforretninger udgør 2% af de fuldtidsansatte og 2,2% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Det vurderes, at der er behov for en detailkortlægning af affaldshåndteringen i delbranchen, herunder hvorvidt der bliver stillet tilstrækkelige muligheder for affaldssortering til rådighed for virksomhederne.

Da det vurderes, at affaldsmængderne ikke er betydende i forhold til den samlede affaldsmængde i Danmark, er det dog ligeledes vigtigt at vurdere økonomien i en øget indsats for indsamling, således at der er et rimeligt forhold mellem den byrde, der pålægges, og de affaldsmængder, der kan hentes ind ved en ekstra indsats.

Det vurderes interessant at se på den brændbare fraktion for så vidt angår pap, papir, plast og inventar.

Møbelforretninger

Tabel 19 Se her!
Nøgletal for Møbelforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Møbelforretninger

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, farligt affald, have- og parkaffald, imprægneret træ, jern og metal, lysstofrør, pap, papir, plast.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, pap, papir og plast.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes ikke at være miljøfarlige stoffer i branchens affald. Der kan dog være uønskede stoffer i den plast, der bruges til indpakning.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes at være et genanvendelsespotentiale på plastområdet, da dette ikke i alle tilfælde udsorteres.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data.
Vurdering:: Møbelforretninger udgør 3% af de fuldtidsansatte og 2,2% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldsmængder og -sammensætning i branchen. Der kan dog være behov for at undersøge, om der kan udsorteres mere på plastfraktionen, og om virksomhederne gives tilstrækkelige muligheder for at udsortere med henblik på at vurdere, om der kan indhentes ekstra mængder.

Det vurderes interessant at se særligt på indholdet i det blandede brændbare affald for så vidt angår pap, papir, plast og inventar.

3.14 Radio- og tv-forretninger

Tabel 20 Se her!
Nøgletal for Radio- og tv-forretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Radio og tv-forretninger

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, batterier, dagrenovationslignende affald, dæk (lidt), elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, inventar, jern og metal, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, papemballage, plast og elektriske og elektroniske produkter.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes ikke at være miljøfarlige stoffer i branchens affald, ud over hvad der kan være i de elektriske og elektroniske produkter.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes ikke at være et stort genanvendelsespotentiale, idet der mange steder allerede udsorteres på de betydende affaldsfraktioner, pap og plast, ligesom elektriske og elektroniske produkter håndteres særskilt. (Det er meget lidt elektronikskrot, forretningerne selv genererer, men de fungerer i høj grad som indsamlingssted i forhold til forbrugernes udtjente produkter).
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen og stor bevidsthed om håndtering af affald.
Mængder og nøgletal: Det skønnes i branchen, at en gennemsnitlig forretning har ca. 10 kg blandet plastaffald pr. måned.
Vurdering: Radio og tv-forretninger udgør 3,2% af de fuldtidsansatte og 2,6% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldsmængder og -sammensætning i branchen. Der udsorteres på de betydende fraktioner. Der kan dog være behov for at undersøge, om virksomhederne gives tilstrækkelige muligheder for at udsortere med henblik på at vurdere, om der trods den udsortering, der allerede sker i dag, kan indhentes ekstra mængder. Derudover er der behov for en vurdering af de økonomiske omkostninger ved nye tiltag sat i forhold til de miljømæssige effekter.

3.15 Isenkramforretninger

Tabel 21 Se her!
Nøgletal for Isenkramforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Isenkramforretninger

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, batterier, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, inventar, jern og metal, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, træpaller.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, papemballage, plast.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes ikke at være miljøfarlige stoffer i branchens affald, ud over hvad der kan være i de elektriske og elektroniske produkter samt lysstofrør.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det vurderes, at der kan være et genanvendelsespotentiale for så vidt angår emballageaffald, specielt pap, men også plast.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen - især mangler der viden om affaldsmængdernes størrelse.
Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering: Isenkram udgør alene 1,5% af de fuldtidsansatte og 1,2% af arbejdsstederne under branchegruppen. Dette betyder, at isenkramforretninger udgør en mindre del af branchen.

Det vurderes, at der er et delvist kendskab til sammensætningen i branchen, ligesom der mange steder udsorteres på de betydende fraktioner. Der kan dog være behov for at undersøge, om virksomhederne gives tilstrækkelige muligheder for at udsortere med henblik på at vurdere, om der trods den udsortering, der allerede sker i dag, kan indhentes ekstra mængder. Endvidere er der ikke tilstrækkelig klarhed over affaldsmængderne i branchen. Derudover er der behov for en vurdering af de økonomiske omkostninger ved nye tiltag sat i forhold til de miljømæssige effekter.

Branchen udgør med 1,5% af de fuldtidsansatte imidlertid en mindre betydende del af den samlede sektor, hvilket kan tale for at prioritere isenkramforretninger lavere end mere betydende brancher under servicesektoren.

3.16 Byggemarkeder

Tabel 22 Se her!
Nøgletal for Byggemarkeder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Byggemarkeder

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, inventar, imprægneret træ, jern og metal, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, træpaller.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, pap, papir og plast, og imprægneret træ.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der vurderes at være en lille mængde miljøfarlige stoffer i affaldsfraktionen "farligt affald". Dertil kommer imprægneret træ og de stoffer, der måtte være i de elektriske og elektroniske produkter.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Såvel papir og pap og plast udsorteres separat. Der er derfor usikkert, hvorvidt der er et øget genanvendelsespotentiale inden for de betydende affaldsfraktioner i branchen. Det vurderes dog, at der er meget stor forskel på virksomhedernes muligheder for at kildesortere, idet virksomhederne er meget afhængige af de enkelte kommuners initiativer vedrørende kildesortering af affald. Dertil kommer, at kommunernes meget varierende takster for at modtage og behandle de forskellige affaldsfraktioner har stor betydning for den enkelte virksomheds indsats.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen og rimelig bevidsthed om håndtering af affald.
Mængder og nøgletal: Ingen data.
Vurdering: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldsmængder og -sammensætning i branchen, ligesom der udsorteres på de betydende mængder.

Det vil være interessant at undersøge, hvor store mængder de forskellige fraktioner forekommer i, samt om der er mulighed for en øget genanvendelse.

Branchen er præget af en række kæder. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvorvidt øgede muligheder, for at butikskæder kan etablere et fælles indsamlingssystem på tværs af kommunegrænser, kan rationalisere affaldssystemet og -indsamlingen.

Det vurderes interessant at se nærmere på det brandbare affald, især for så vidt angår pap, papir, plast, elektriske og elektroniske produkter samt imprægneret træ.

3.17 Hoteller med restauration

Tabel 23 Se her!
Nøgletal for Hoteller med restauration.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Hoteller med restauration

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, batterier, dagrenovationslignende affald, flasker og glas, have- og parkaffald, jern og metal, organisk affald, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, maskiner, udstyr og inventar, kølemøbler, elektriske og elektroniske produkter.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald (81%) og madaffald (13%).
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der findes få miljøfarlige stoffer i affaldet fra hoteller med restaurant. De former for farligt affald, der findes, er batterier, lyskilder, malingrester, ukrudt- og skadedyrsbekæmpelsesmidler, rester af klor og saltsyre til svømmebassiner og afisningsmidler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/- fraktioner: Det vurderes, at der i det dagrenovationslignende affald kan udsorteres en del genanvendelige fraktioner, eksempelvis diverse emballage, herunder papemballage, samt madaffald.
Branchens kendskab: Der er meget stor forskel på virksomhedernes muligheder for at kildesortere, idet virksomhederne er meget afhængige af de enkelte kommuners initiativer omkring kildesortering af affald.

Kommunernes (indsamlernes) meget varierende takster for at modtage og behandle de forskellige affaldsfraktioner – især madaffald, der indgår i spise-til-grise-ordningen – har stor betydning for den enkelte virksomheds indsats.

Mængder og nøgletal: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald: 46,8 tons – 81%

Madaffald: 7,7 tons – 13%

Pap: 2,8 tons – 5%

Benaffald 0,6 tons – 1%

Vurdering: Det vurderes, at der med fordel kan gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i denne delbranche, herunder affaldsmængder og
-sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Herunder bør især forholdene omkring madaffald undersøges.

Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves, og om kommunen stiller de indsamlingsordninger eller afleveringsmuligheder til rådighed, virksomhederne har behov for.

3.18 Konferencecentre og kursusejendomme

Tabel 24 Seher!
Nøgletal for Konferencecentre og kursusejendomme.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Konferencecentre og kursusejendomme

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, batterier, dagrenovationslignende affald, flasker og glas, have- og parkaffald, jern og metal, organisk affald, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, maskiner, udstyr og inventar, kølemøbler og elektriske og elektriske produkter.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald og madaffald.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der findes stort set ingen miljøfarlige stoffer i affaldet fra konferencecentre og kursusejendomme. De former for farligt affald, der findes, er batterier, lyskilder, malingrester, ukrudt- og skadedyrsbekæmpelsesmidler og afisningsmidler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det vurderes, at der i det dagrenovationslignende affald kan udsorteres en del genanvendelige fraktioner, eksempelvis diverse emballage, herunder papemballage, samt madaffald.
Branchens kendskab: Der er meget stor forskel på virksomhedernes muligheder for at kildesortere, idet virksomhederne er meget afhængige af de enkelte kommuners initiativer omkring kildesortering af affald.

Kommunernes (indsamlernes) meget varierende takster for at modtage og behandle de forskellige affaldsfraktioner – især madaffald, der indgår i spise-til-grise-ordningen – har stor betydning for den enkelte virksomheds indsats.

Mængder og nøgletal: Pap og karton: 5,5 tons

Madaffald: 2.000 spande

Fritureolie: 3.000 l.

Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald: 4 containere pr. dag.

Vurdering: Det vurderes, at der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i denne delbranche, herunder affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Herunder bør især forholdene omkring madaffald undersøges.

Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves, og om kommunen stiller de indsamlingsordninger eller afleveringsmuligheder til rådighed, virksomhederne har behov for.

3.19 Campingpladser

Tabel 25 Se her!
Nøgletal for Campingpladser.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Campingpladser

Affaldssammensætning: Batterier og akkumulatorer, blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flasker og emballageglas, have- og parkaffald, imprægneret træ, jern og metal, kølemøbler, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, PVC-plast samt sammensatte produkter.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald , have- og parkaffald, papir og pap.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald (formaldehyd fra toiletter i campingvogne).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det må forventes, at der inden for fraktionerne dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding findes muligheder for at øge andelen af pap og papir, glas og flasker samt plast til genanvendelse.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der p.t. er et relativt beskedent kendskab til affaldssammensætningen, herunder graden af sortering, samt affaldsmængder på de enkelte campingpladser. Der arbejdes dog i regi af Danmarks Turistråd og DCU m.fl. med grøn profil på camping, hvilket alt andet lige vil betyde øget kendskab til affaldsmængder og sammensætning i fremtiden.
Mængder og nøgletal:

 

Campingpladser* Tons %
Diverse brændbart 16.000 63%
Diverse ikke-brændbart 1.300 5%
Papir og pap 2.000 8%
Flasker og glas 750 3%
Organisk affald 500 2%
Have- og parkaffald 3.700 15%
Farligt affald 125 1%
Jern og metal 100 1%
Andet 900 3%
Total 25.165 100%

Beregnede data: Campingpladsernes totale affaldsmængde er anslået til 0,9% af husholdningernes affaldsproduktion og fordelt på fraktioner efter Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 1998.

Vurdering: Campingpladser udgør kun 1,1% af de fuldtidsansatte, men 3,1% af arbejdsstederne under branchegruppen. Det er dog væsentligt at fokusere på mængden af besøgende på årsplan.

Det vurderes interessant at se særligt på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir.

3.20 Feriecentre

Tabel 26 Se her!
Nøgletal for Feriecentre.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Feriecentre

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, batterier, dagrenovationslignende affald, flasker og glas, have- og parkaffald, jern og metal, organisk affald, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, maskiner, udstyr og inventar.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald og madaffald.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der findes stort set ingen miljøfarlige stoffer i affaldet fra Feriecentre. De former for farligt affald, der findes, er batterier, lyskilder, malingrester, ukrudt- og skadedyrsbekæmpelsesmidler, rester af klor og saltsyre til svømmebassiner og afisningsmidler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/- fraktioner: Det vurderes, at der i det dagrenovationslignende affald kan udsorteres en del genanvendelige fraktioner, eksempelvis diverse emballage, herunder papemballage, samt madaffald.
Branchens kendskab: Der er meget stor forskel på virksomhedernes muligheder for at kildesortere, idet virksomhederne er meget afhængige af de enkelte kommuners initiativer omkring kildesortering af affald.

Kommunernes (indsamlernes) meget varierende takster for at modtage og behandle de forskellige affaldsfraktioner – især madaffald, der indgår i spise-til-grise-ordningen – har stor betydning for den enkelte virksomheds indsats.

Mængder og nøgletal: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald: 470 tons

Pap/karton: 12,6 tons

Flasker: 7,21 tons

Jern/metal: 17,36 tons

Madaffald: 53,55 tons

Fritureolie: 2,44 tons

Vurdering: Der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i denne delbranche, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Herunder bør især forholdene omkring madaffald undersøges.

Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves, og om kommunen stiller de indsamlingsordninger eller afleveringsmuligheder til rådighed, virksomhederne har behov for.

Restauranter

Tabel 27 Se her!
Nøgletal for Restauranter.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Faktaark for Restauranter

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, flasker og glas, organisk affald, jern- og metalemballage, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, fritureolie, fedt fra fedtbrønde, inventar og kølemøbler.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald/ blandet affald til forbrænding, flasker og glas, organisk affald.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Der findes stort set ingen miljøfarlige stoffer i affaldet fra restauranter. De former for farligt affald, der findes, er lyskilder, skadedyrsbekæmpelsesmidler og afisningsmidler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/- fraktioner: Det vurderes, at der i det dagrenovationslignende affald kan udsorteres en del genanvendelige fraktioner, eksempelvis diverse emballage og madaffald.
Branchens kendskab: Der er meget stor forskel på virksomhedernes muligheder for at kildesortere, idet virksomhederne er meget afhængige af de enkelte kommuners initiativer omkring kildesortering af affald.

Kommunernes (indsamlernes) meget varierende takster for at modtage og behandle de forskellige affaldsfraktioner – især madaffald, der indgår i spise-til-grise-ordningen – har stor betydning for den enkelte virksomheds indsats.

Mængder og nøgletal: Ingen data via den indledende kortlægning.
Vurdering: Det vurderes, at der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i denne delbranche, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Herunder bør især forholdene omkring madaffald undersøges.

Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves, og om kommunen stiller de indsamlingsordninger eller afleveringsmuligheder til rådighed, virksomhederne har behov for.

3.22 Postvæsen

Tabel 28 Se her!
Nøgletal for Postvæsen.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Postvæsen

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, blandet ikke-brændbart, elektriske og elektroniske produkter (pc-udstyr, lysstofrør), farligt affald (olie- og kemikalieaffald, batterier og akkumulatorer), dæk, emballageglas, inventar, jern og metal, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, papir og pap, ikke-brændbart affald (storskrald).
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: PVC-produkter (ringbind), lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/ -fraktioner: Blandet affald til forbrænding – hvori der er en del pap og papir.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau.
Mængder og nøgletal:
Postvæsen* tons pr år i % kg/ansat/år
Blandet affald til forbrænding 4.766 50,4% 21,1
Dæk 550 5,8% 2,4
Farligt affald (olie- og kemikalieaffald) 76 0,8% 0,3
Jern og metal 20 0,2% 0,1
Papemballage 1.570 17% 7,0
Papir 2.460 26,0% 10,9
Plastemballage m.m. (ikke PVC) 20 0,2% 0,1
I alt 9.462 100% 41,9

Dertil kommer, at postvæsenet indsamlede: 17.402 stk. lyskilder og 643 stk. batterier.

Der er ikke inkluderet mængder af elektriske og elektroniske produkter og inventar.

Vurdering: Postvæsenet udgør 60% af antal fuldtidsansatte og ca. 40% af antal arbejdssteder under branchegruppen. Der er få enheder i postvæsenet sammenlignet med andre brancher i servicesektoren, hvilket betyder, at affaldet er koncentreret på relativt få enheder.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir samt inventar og elektriske og elektroniske produkter.

* Oplysninger er baseret på skøn fra Post Danmark.

3.23 Telekommunikation

Tabel 29 Se her!
Nøgletal for Telekommunikation.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Telekommunikation

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, blandet ikke-brændbart, elektriske og elektroniske produkter (pc-udstyr, lysstofrør), farligt affald (olie- og kemikalieaffald, batterier og akkumulatorer), dæk, emballageglas, inventar, jern og metal, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. samt biler.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, elektrisk og elektronisk produkter, jern og metal, papir og pap.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding – hvori der formodes at være er en del pap og papir .
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau.
Mængder og nøgletal:

 

Tele Danmark tons/år i % Kg/ansat/år
Blandet affald til forbrænding 1.198 22% 70,5
Batterier og akkumulatorer 83 2% 4,9
Elektriske/elektroniske produkter 2.184 40% 128,5
Farligt affald (olie- og kemikalieaffald) 5 0% 0,3
Jern og metal 1.116 21% 65,6
Papir og pap 833 15% 49,0
Plastemballage m.m. 14 0% 0,8
I alt 5.433 100% 319,6

Der er ikke oplysninger om udtjente biler og bilaffald, inventar, organisk affald og kølemøbler.

Vurdering: Telekommunikation dækker ca. 34% af fuldtidsansatte og ca. 20% af arbejdssteder under branchegruppen. Der er få store enheder under Telekommunikation sammenlignet med andre brancher i servicesektoren, hvilket betyder, at affaldet er koncentreret på relativt få enheder.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir samt inventar.

3.24 Banker, sparekasser og andelskasser

Tabel 30 Se her!
Nøgletal for Banker, sparekasser og andelskasser.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997

Faktaark for Banker, sparekasser og andelskasser

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, batterier og akkumulatorer, biler, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald (olie- og kemikalieaffald), flasker og andet emballageglas, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, kølemøbler, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, biler plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, organisk affald, pap og papir.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, batterier, lyskilder, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et beskedent kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Der er ikke fundet valide data.
Vurdering: Banker, sparekasser og andelskasser udgør 85,5% af de fuldtidsansatte og 65,4% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Det vurderes, at der bør gennemføres en detailkortlægning af affaldshåndterings-

systemet, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir samt madaffald. Der bør endvidere sættes særligt fokus på elektriske og elektroniske produkter (edb) og inventar.

3.25 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software

Tabel 31 Se her!
Nøgletal for Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software

Affaldssammensætning: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, elektriske og elektroniske produkter, inventar, organisk affald, papemballage, papir.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, papir og muligvis pap.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter kan forventes at forkomme yderligere i blandet affald til forbrænding.
Øget genanvendelsespotentiale tilstede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det må forventes, at der inden for fraktionen blandet affald til forbrænding findes muligheder for at øge andelen af pap og papir, samt eventuelt plast til genanvendelse.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der p.t. er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data vedrørende mængder med en %-vis vurdering af fordelingen. Hovedvægten lægges på blandet affald til forbrænding 60% og 20% på papir. Det oplyses, at inventar forekommer i form af affald ca. en gang om måneden. Det bør ligeledes undersøges yderligere.
Vurdering: Nærværende undersøgelse indikerer, at der er begrænset viden om affaldssammensætningen inden for branchen, hvorfor en detailkortlægning kan være at fortrække.

Generelt kan der være et potentiale for at øge genanvendelsen af diverse kendte materialer/fraktioner, herunder elektriske og elektroniske produkter, fra den brændbare fraktion.

3.26 Revisions- og bogføringsvirksomhed

Tabel 32 Se her!
Nøgletal for Revisions- og bogføringsvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Revisions- og bogføringsvirksomhed

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, blandet ikke-brændbart, elektriske og elektroniske produkter (pc-udstyr, lysstofrør), farligt affald (olie- og kemikalieaffald, batterier og akkumulatorer), biler, flasker og andet emballageglas, inventar, jern og metal, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, papir og pap, ikke-brændbart affald (storskrald).
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: PVC-produkter (ringbind), lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding – hvori der er en del pap og papir.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Der er ikke fundet nøgletal og mængder, der belyser sammensætningen på et detaljeret niveau. De betydende mængder er papir og pap.

Der er begrænset viden om genereringen og håndteringen af elektriske og elektroniske produkter, udtjente biler og inventar.

Vurdering: Revisions- og bogføringsvirksomhed dækker 12,9% fuldtidsansatte og 14,3% arbejdssteder under branchegruppen. En lignende affaldssammensætning vurderes at være til stede for en meget stor del af brancherne, hvor der ikke er gennemført indledende kortlægning, på delbrancheniveau under Anden forretningsservice.

Der er mange små og få store virksomheder inden for branchen. Dette kan fra ét synspunkt gøre det vanskeligt at foretage økonomisk forsvarlige indsamlinger af en papirfraktion, der ofte er af meget fin kvalitet. På den anden side er der ofte flere virksomheder samlet i lokale kontormiljøer, således at der kan være mulighed for at etablere fælles indsamling.

Der må nok forventes en stigning i mængden af elektronikaffald i form af pc-udstyr og øvrige kontormaskiner, da udviklingen på dette område gør, at produkterne hurtigt forældes. Det vurderes, at der for en del virksomheder er tale om leasede produkter. Endvidere har flere virksomheder aftaler om tilbagetagning af udtjent udstyr. Endelig er der også flere virksomheder, der afhænder brugt udstyr til skoler eller hjælpeorganisationer, der donerer til Øst- eller ulande.

Det vurderes, at der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvordan de kommunale regulativer fungerer.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i af blandet brændbart/dagrenovationslignende affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir. Der bør endvidere sættes særligt fokus på elektronikaffald, der indeholder miljøfarlige stoffer.

3.27 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder

Tabel 33 Se her!
Nøgletal for Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, blandet ikke-brændbart, elektriske og elektroniske produkter (kølemøbler, lysstofrør), farligt affald (olie- og kemikalieaffald, batterier og akkumulatorer), flasker og andet emballageglas, inventar, jern og metal, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, blandet affald til forbrænding, papir og pap, ikke-brændbart affald (storskrald).
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: PVC-produkter (ringbind), lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding – hvori der er en del pap og papir.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau.
Mængder og nøgletal:

 

Rådgivende ingeniører* Tons i % Kg/ansat/år
Pap 567 7% 41
Papir 2.073 24% 150
Elektronikskrot 83 1% 6
Diverse brændbart 2.709 31% 196
Diverse ikke-brændbart 2.391 28% 173
Jern og metal 636 7% 46
Andet 180 2% 13
I alt 8.639 100% 625
Vurdering: Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder dækker 12,8% fuldtidsansatte og 5,3% arbejdssteder under branchegruppen. En lignende affaldssammensætning vurderes at være til stede for en meget stor del af brancherne, hvor der ikke er gennemført indledende kortlægning, på delbrancheniveau under Anden forretningsservice. De betydende brancher er Revisions- og bogføringsvirksomhed og advokatvirksomhed.

Der er mange små og få store virksomheder inden for Anden forretningsservice. Dette kan fra ét synspunkt gøre det vanskeligt at foretage økonomisk forsvarlige indsamlinger af en papirfraktion, der ofte er af meget fin kvalitet. På den anden side er der ofte flere virksomheder samlet i lokale kontormiljøer, således at der kan være mulighed for at etablere fælles indsamling.

Det vurderes, at der er en del sammensatte produkter af papir/plast i mængden af blandet affald til forbrænding.

Der må nok forventes en stigning i mængden af affald fra elektriske og elektroniske produkter i form af pc-udstyr og øvrige kontormaskiner, da udviklingen på dette område gør, at produkterne hurtigt forældes. Det vurderes, at der for en del virksomheder er tale om leasede produkter. Endvidere har flere virksomheder aftaler om tilbagetagning af udtjent udstyr. Endelig er der også flere virksomheder, der afhænder brugt udstyr til skoler eller hjælpeorganisationer, der donerer til Øst- eller ulande.

Det vurderes, at der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet, herunder affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir. Der bør endvidere sættes særlig fokus på elektriske og elektroniske produkter, der indeholder miljøfarlige stoffer.

* Skøn baseret på oplysninger fra TI.

3.28 Reklamebureauvirksomhed

Tabel 34 Se her!
Nøgletal for Reklamebureauvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Reklamebureauvirksomhed

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter (pc-udstyr, lysstofrør), farligt affald, inventar, pap, papir og plast.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding og dagrenovationslignende affald, papir og muligvis pap.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding – hvori der er en del papir og muligvis pap og plast.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Der er ikke fundet nøgletal og mængder, der belyser sammensætningen på et detaljeret niveau.
Vurdering: Reklamebureauvirksomhed udgør ca. 5,5% af fuldtidsansatte og ca. 8% af arbejdssteder under branchegruppen.

Det vurderes, at kendskabet generelt set ikke er tilstrækkeligt til at afgøre, om der rent faktisk findes et potentiale for at øge andelen af affald til genanvendelse.

Det vurderes interessant at se på indholdet af den brændbare fraktion samt at undersøge nærmere, hvorvidt der udsorteres i papir, herunder hvilke mængder der fremkommer.

Det vurderes endvidere interessant at se nærmere på mængderne og sammensætningen af elektriske og elektroniske produkter, herunder farligt affald.


3.29 Almindelig rengøring

Tabel 35 Se her!
Nøgletal for Almindelig rengøring.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Almindelig rengøring

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, farligt affald (lidt), flasker og andet emballageglas, flydende affald, inventar, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC).
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, papir og pap samt plast.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding – hvori der er en del pap og papir samt plastemballage.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau.
Mængder og nøgletal: Der er ikke fundet nøgletal og mængder, der belyser sammensætningen på et detaljeret niveau. De betydende mængder er papir og pap.
Vurdering: Almindelig rengøring udgør ca. 20% af antal fuldtidsansatte og ca. 13% af arbejdssteder under branchegruppen.

Det vurderes interessant at se på affaldssammensætning generelt. Det vurderes specielt interessant at se på indholdet af den brændbare fraktion. såvel ud fra et genanvendelsessynspunkt, men også med fokus på miljøfarligt affald (bl.a. rester af rengøringsprodukter), herunder elektriske og elektroniske produkter.


3.30 Generelle offentlige tjenester

Tabel 36 Se her!
Nøgletal for Generelle offentlige tjenester.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for generelle offentlige tjenester

Affaldssammensætning Batterier, dagrenovationslignende affald/blandet affald til forbrænding, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flasker og emballageglas, have- og parkaffald, jern og metal, kølemøbler, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, udtjente maskiner og udstyr samt inventar.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, papir og pap, blandet affald til forbrænding (storskrald/inventar).

Der er begrænset viden om genereringen og håndteringen af elektriske og elektroniske produkter og inventar.

Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, batterier.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald særligt papir og pap og elektriske og elektroniske produkter samt inventar.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen. Der sker en vis grad af sortering af de genanvendelig materialer, herunder papir, pap og flasker og glas. Ligeledes udsorteres lyskilder, elektriske og elektroniske produkter i en vis grad. Viden om inventar er begrænset
Mængder og nøgletal:
Fraktioner Mængde Kg pr. år/ansat
Papir og pap 5.502 tons 89
Brændbart 5.525 tons 90
Glas 135 tons 2
Elektrisk og elektroniske
produkter 107 tons 2
Lysstofrør, stk. 26.606 stk. 0,4
Tonerpatroner, stk. 19.740 stk. 0,3

Skønnede mængder på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, GEUS, Skov- og Naturstyrelsen og Forskningscenter for skov og landskab.

Vurdering: 75 11 00 Generelle offentlige tjenesteydelser er den største branche under Offentlig administration, forsvar og social forsikring med over 40% af de fuldtidsansatte og 20% af arbejdsstederne. Generelle offentlige tjenester dækker et bredt spektrum af den statslige, amtslige og kommunale administration. Et kendetegn er, at aktiviteterne i branchen er koncentreret om kontoraktiviteter. Ligeledes er det værd at bemærke, at der er et meget højt gennemsnitligt antal ansatte pr. arbejdssted, hvilket betyder, at det affald, der optræder, er koncentreret på relativt få enheder, når man sammenligner med den øvrige del af servicesektoren.

De ca. 450 institutioner varierer betydeligt i forhold til gennemsnitligt antal ansatte. De fleste kan dog karakteriseres ved at have kontorlignende aktiviteter.

Det vurderes, at det dagrenovationslignende affald udgør en væsentlig mængde af den samlede affaldsmængde. Det vurderes derfor særligt interessant at se på indholdet i dagrenovationslignende affald/ blandet affald til forbrænding med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir.

Ligeledes er det interessant at se på fraktioner som elektriske og elektroniske produkter og inventar.

3.31 Forsvar og civilforsvar

Tabel 37 Se her!
Nøgletal for Forsvar og civilforsvar.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Forsvar og civilforsvar

Affaldssammensætning: Batterier og akkumulatorer, bilaffald, blandet affald til forbrænding, affald til deponi, dagrenovationslignende affald, dæk, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flasker og anden emballageglas, inventar, jern og metal, haveaffald, lysstofrør, kølemøbler, organisk affald, sygehusaffald, pap, papir, plast, træ, øvrigt affald, udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald (50,5%), farligt affald (19,8%), jern og metal (8,8%), blandet affald til forbrænding (7,5%), affald til deponi (4,5%), pap og papir (4,5%).
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Affald fra biler – dvs. batterier og akkumulatorer, øvrigt farligt affald, elektriske og elektroniske produkter, herunder lysstofrør, øvrigt affald.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Som det fremgår af mængdeoplysningerne, er fraktionerne dagrenovationslignende affald og blandet affald til forbrænding relativt store med tilsammen ca. 60% af affaldsmængden. De kan forventes at indeholde mængder af genanvendeligt pap og papir, eventuelt også andre genanvendelige fraktioner.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen og til mængderne.
Mængder og nøgletal:

 

Fraktioner Tons Kg/person/år
Blandet brændbart 1.140 38
Deponi 681 22,7
Batterier 25 0,83
Akkumulatorer 74 2,5
Dagrenovation 7.700 256,6
Elektronik 20 0,7
Farligt affald 2.990 100
Jern og metal 1.326 44,2
Organisk affald (madaffald) 215 7,2
Pap og papir (inkl. emballage) 683 23
Sygehusaffald 10 0,3
Øvrigt affald 266 9

Hertil kommer kasserede dæk, glas, kølemøbler mv.

Vurdering: Forsvaret udgør 22,5% af de fuldtidsansatte og 9,8 % af arbejdsstederne under branchegruppen. Dette betyder, at der i gennemsnit er ca. 158 ansatte/personel fordelt pr. arbejdssted.

Ifølge Forsvaret er der forskel på, hvordan og hvor meget der kildesorteres på de enkelte arbejdssteder. Det generelle billede er, at de enkelte etablissementers affaldssystemer er snævert knyttet til den ordning, der findes i kommunen, hvori etablissementet ligger.

Som det fremgår, er der et rimeligt kendskab til affaldssammensætningen hos Forsvaret. Den samlede mængde er oplyst til ca. 16.000 tons, svarende til ca. 500 kg pr. ansat ekskl. kasserede dæk, glas, kølemøbler, lysstofrør mv. Ca. 60% heraf udgøres af dagrenovationslignende og blandet brændbart.

Under alle omstændigheder vurderes det, at et øget kendskab til affaldssammensætningen, specielt sammensætningen af dagrenovationslignende samt blandet brændbart, vil give en bedre mulighed for at vurdere, om det er muligt at øge genanvendelsen, herunder om der er mulighed for at fjerne miljøfarlige stoffer i affaldet.

Det vurderes, at der i denne forbindelse bør ske en kortlægning af affaldshåndteringssystemet, der foruden affaldsmængder og -sammensætning ser på organisation, økonomi samt behandling.

Det vurderes, at der er behov for en detailkortlægning med henblik på at skabe et forbedret kendskab til affaldssammensætningen og -mængder hos Forsvaret.


3.32 Politiet

Tabel 38 Se her!
Nøgletal for Politiet.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Politiet

Affaldssammensætning: Batterier og akkumulatorer, bilaffald, blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, dæk, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald, flasker og anden emballageglas, inventar, jern og metal, lysstofrør, kølemøbler, organisk affald, pap, papir, plast.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter (især edb-udstyr mv. – sammensætningen kendes dog ikke), pap, papir.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Affald fra biler – dvs. batterier og akkumulatorer, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Et forsigtigt skøn er, at der på landsplan vurderes at kunne opnås en forbedret effekt for fraktionerne papir og pap, eventuelt også andre fraktioner.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen, men ringe kendskab til mængderne.
Mængder og nøgletal: Ingen anvendelige data.
Vurdering: Politiet udgør 8,3 % af de fuldtidsansatte, og 12,6 % af arbejdsstederne under branchegruppen. Dette betyder, at der i gennemsnit er ca. 45 ansatte fordelt pr. arbejdssted.

Ifølge Rigspolitiet svarer de 54 politikredse i affaldssammensætning godt til Rigspolitiet. Dette betyder, at det alt andet lige vil være muligt at opnå en positiv effekt ved et forbedret kendskab til affaldssammensætningen, i det omfang en detailkortlægning kan pege herpå.

Der er ikke noget samlet overblik over affaldet fra Politiet. Det vurderes, at et øget kendskab til affaldssammensætningen fordelt på mængder vil give en bedre mulighed for at vurdere, for hvilke fraktioner der i givet fald vil være et øget genanvendelsespotentiale, herunder for udsortering af farligt affald. Det vurderes, at der i denne forbindelse ligeledes bør gennemføres en kortlægning af organisation, økonomi samt behandling af affaldet

Det anbefales således, at der gennem en detailkortlægning skabes et forbedret kendskab til affaldssammensætningen og -mængder mv. hos Politiet.

3.33 Brandvæsen og redningskorps

Tabel 39 Se her!
Nøgletal for Brandvæsen og redningskorps.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Brandvæsen og redningskorps

Affaldssammensætning: Det har ikke været muligt, at give et præcist billede af affaldssammensætningen. Det må dog antages, at hovedparten af de i undersøgelsen medtagede fraktioner vil være repræsenteret hos brandvæsen og redningskorps.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Ingen bemærkninger.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Det vurderes, at et forbedret kendskab vil øge muligheden for at fjerne miljøfarlige stoffer fra affaldet.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Det vurderes, at et forbedret kendskab vil øge muligheden for at øge genanvendelsen inden for branchen.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der p.t. er et beskedent kendskab til affaldssammensætningen, herunder graden af sortering, samt affaldsmængder.
Mængder og nøgletal: Ingen data.
Vurdering: Brandvæsen og redningskorps udgør 5% af de fuldtidsansatte og 13,4% af arbejdsstederne under branchegruppen.

Det vurderes, at der er behov for et forbedret kendskab til affaldssammensætningen,
-mængder, organisation, økonomi samt behandling m.m.

3.34 Folkeskoler o.l.

Branchekode Branche Antal fuldtidsansatte Antal arbejdssteder Antal elever

 

80 10 10 Folkeskoler o.l.

72.205

2.165

524.000

Tabel 40
Nøgletal for Folkeskoler o.l.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997 og Undervisningsministeriet.

Faktaark for Folkeskoler

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, blandet ikke-brændbart affald til losseplads, organisk affald, farligt affald (batterier), elektriske og elektroniske produkter (pc-udstyr, kølemøbler, lysstofrør mv.) og inventar samt papir og pap.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, papir og pap, inventar og blandet ikke-brændbart affald til losseplads.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Farligt affald (batterier), pc-udstyr, kølemøbler, lysstofrør mv. og PVC i diverse produkter og inventar.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding i form af papir og pap samt organisk affald.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er beskedent kendskab til affaldssammensætningen ud over affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald og papir og pap.
Mængder og nøgletal: Fraktioner * Tons Kg/elev/år

Diverse brændbart 50.000-80.000 100-150

Papir 1.300-2.000 2,5

Der er ikke mængder eller nøgletal for andre affaldstyper og -fraktioner end ovenstående. Beregnede data på landsplan.

Vurdering: Folkeskoler o.l. har over 72.000 fuldtidsansatte fordelt på 2.165 arbejdssteder under branchegruppen. Branchen dækker på delbrancheniveau mere end 44% af de fuldtidsansatte i undervisningssektoren. Branchen er betydende hvad angår affaldsgenerering, da der er ca. 524.000 elever i folkeskoler o.l.

Det vurderes, at der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet på en række skoler, herunder affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir samt evt. madaffald.

Der bør endvidere sættes særligt fokus på PVC-produkter med henblik på udsortering.

Endelig bør der også fokuseres på inventar og elektriske og elektroniske produkter samt affaldsgenerering ved om- og tilbygning, herunder imprægneret træ.

* Baseret på oplysninger fra Herlev, Frederiksberg og Fredericia Kommuner.

3.35 Universiteter

Branchekode Branche Antal fuldtidsansatte Antal arbejdssteder Antal elever

 

80 30 10 Universiteter

10.257

97

100.000

Tabel 41
Nøgletal for Universiteter.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Universiteter

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, stort blandet ikke-brændbart til forbrænding (storskrald/inventar), batterier og akkumulatorer, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald (olie- og kemikalieaffald), flasker og andet emballageglas, have- og parkaffald, jern og metal, klinisk risikoaffald, kølemøbler, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, papir og pap, blandet affald til forbrænding (storskrald/inventar).
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-
fraktioner:
Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, batterier, øvrigt farligt affald fx fra diverse kemikalier fra forsøg mv., herunder også klinisk risikoaffald, PVC-produkter (ringbind).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, særligt papir og pap samt inventar.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal:

 

Fraktioner* T/år % Kg/ansat/år
Pap 100 3% 10
Papir 138 4% 13
Diverse brændbart 2.785 80% 272
Stort brændbart 431 12% 42
Jern og metal 15 0% 1
Glas og flasker 17 0% 2
Farligt affald 23 1% 2
I alt 3.494 100% 341

Beregnede data på årsplan.

Vurdering: Det anbefales, at der gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir. Der bør endvidere sættes særligt fokus på PVC-produkter med henblik på udsortering.

* Skøn baseret på oplysninger fra RUC.

3.36 Hospitaler

Branchekode Branche Antal fuldtidsansatte Antal arbejdssteder Antal sengepladser

 

85 11 00 Hospitaler

93.876

164

24.538

Tabel 42
Nøgletal for Hospitaler.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997 og Sundhedsstyrelsen, Virksomheden ved sygehusene 1997.

Faktaark Hospitaler

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, blandet ikke-brændbart affald til losseplads, batterier og akkumulatorer, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald (olie- og kemikalieaffald), flasker og andet emballageglas, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, klinisk risikoaffald, kølemøbler, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. og røntgenaffald, væsker m.m. samt medicinrester.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, ikke-brændbart affald (storskrald), organisk affald, klinisk risikoaffald og pap.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, klinisk risikoaffald, PVC-produkter, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir, glas og flasker samt plast.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et godt kendskab til affaldssammensætningen. Der arbejdes med miljøstyring, miljøredegørelser, grønne indkøb og grønne regnskaber på flere hospitaler.
Mængder og nøgletal:

 

Fraktioner* Tons % Kg/ansat/år
Dagrenovation 23.105 60% 239
Klinisk 3.668 10% 38
Madaffald 3.005 8% 31
Ikke-brændbart 2.788 7% 29
Pap 1.419 4% 15
Stort brændbart 1.064 3% 11
Jern og metal 916 2% 9
Havepark 686 2% 7
Papir + makulering 882 2% 9
Glas 427 1% 4
Farligt affald 309 1% 3
Plast 70 0% 1
Elektriske og elek-troniske produkter 31 0% 0,3
Total 38.371 100% 396
Vurdering: Hospitaler (delbrancheniveau) udgør 77% af de fuldtidsansatte, men kun 2% af arbejdsstederne under branchegruppen. Dette betyder, at Hospitaler har en stor affaldsmængde koncentreret på få enheder.

Det vurderes, at der er en del sammensatte produkter af papir/plast, glas og flasker samt PVC i det dagrenovationslignende affald.

Det anbefales, at der gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir. Der bør endvidere sættes særlig fokus på PVC-produkter med henblik på udsortering.

* Skøn baseret på oplysninger fra Hovedstadens Sygehusfællesskab.

3.37 Plejehjem og beskyttede boliger

Tabel 43 Se her!
Nøgletal for plejehjem og beskyttede boliger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark plejehjem og beskyttede boliger

Affaldssammensætning: Batterier og akkumulatorer, blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald (olie- og kemikalieaffald), flasker og andet emballageglas, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, klinisk risikoaffald, kølemøbler, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast, medicinrester, bleer og aluminium samt tøj og sko.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald , inventar, organisk affald, voksenbleer.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Klinisk risikoaffald, PVC-produkter, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir samt glas og flasker.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen. Der arbejdes med miljøstyring og grønne regnskaber på flere plejehjem.
Mængder og nøgletal:

 

Fraktioner* T/år Kg/ansat/år
Blandet affald til forbrænding 5.474 71
Blandet ikke-brændbart affaldtil losseplads 966 13
Organisk affald 6.376 83
Pap og papir 1.674 22
Vurdering: Plejehjem (delbrancheniveau) udgør 20,4% af de fuldtidsansatte, men kun 5,1% af arbejdsstederne under branchegruppen. Dette betyder, at plejehjem har en stor affaldsmængde koncentreret på få enheder.

Plejehjem er en af de brancher, hvor affaldssammensætning og -mængder, der genereres, kan sammenlignes med private husholdninger. Der er dog flere forhold, der taler for, at plejehjem genererer mere affald end tilsvarende husholdninger. En del plejehjem genererer meget organisk affald, idet der er storkøkkener med madudbringning til ældreboliger og andre plejehjem. Endvidere er der et stort antal syge eller retarderede mennesker, der antages at generere et større spild af madaffald.

Endelig anvendes der på døgninstitutionerne en del engangs-voksenbleer

Det vurderes, at inventar, voksenbleer og organisk affald udgør en væsentlig mængde af det samlede affald. De kommunale genbrugsstationer benyttes i stort omfang til afhændelse af affald.

Det anbefales, at der gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet, herunder affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir.

* Baseret på oplysninger fra plejehjem i Bogense.

3.38 Aldersintegrerede institutioner

Tabel 44 Se her!
Nøgletal for Aldersintegrerede institutioner.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark Aldersintegrerede institutioner

Affaldssammensætning: Batterier, dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald (olie- og kemikalieaffald), flasker og andet emballageglas, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, kølemøbler, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC) og PVC-plast samt tøj og sko.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, herunder særligt bleer.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: PVC-produkter, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir samt glas og flasker.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen. Der arbejdes med miljøstyring og grønne regnskaber i en del institutioner.
Mængder og nøgletal: Der er ikke fundet valide data om mængder og sammensætning.
Vurdering: Aldersintegrerede institutioner (delbrancheniveau) udgør 7,7% af de fuldtidsansatte og 9,0% af arbejdsstederne under branchegruppen. Børnehaver og vuggestuer antages at have tilsvarende affaldssammensætning.

Det vurderes, at det dagrenovationslignende affald udgør en væsentlig mængde af den samlede affaldsmængde. De kommunale genbrugsstationer benyttes i stort omfang til afhændelse af genanvendelige og diverse farlige affaldsfraktioner.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald, pap og papir samt trykimprægneret træ.

3.39 Radio- og tv-virksomhed

Tabel 45 Se her!
Nøgletal for Radio- og tv-virksomhed
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for Radio- og tv-virksomhed

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding, blandet til losseplads, batterier og akkumulatorer, bilaffald (+ dæk), dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald (olie- og kemikalieaffald), flasker og andet emballageglas, have- og parkaffald, inventar, jern og metal, lysstofrør, organisk affald, papemballage, papir, plastemballage m.m. (ikke PVC), PVC-plast.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, batterier, flasker og glas, pap og papir.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Batterier, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding, dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir samt glas og flasker.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist kendskab til affaldssammensætningen. Der er ringe data hvad angår mængder.
Mængder og nøgletal: Ingen data.
Vurdering: Radio- og tv-virksomhed udgør ca. 19% af de fuldtidsansatte, men kun ca. 3,5% af arbejdsstederne under branchegruppen. Dette betyder, at der hos radio- og tv-virksomhed gennemsnitligt set er 28 ansatte pr. arbejdssted. Det vurderes dog, at hovedparten af de ansatte i denne branche skal findes på relativt få lokaliteter/arbejdssteder. Der vurdere således, at hovedparten af den samlede affaldsproduktion fra denne branchegruppen skal findes hos få store aktører på markedet og på relativt få adresser.

Som det fremgår af affaldssammensætningen, spænder denne bredt. Hvorvidt dette er repræsentativt for radio- og tv-virksomheder som sådan, skal tages med forbehold for, at mindre virksomheder ligner de store i branchen.

Det vurderes, at kendskabet generelt set ikke er tilstrækkeligt til at afgøre, om der rent faktisk findes et potentiale for at øge andelen af affald til genanvendelse.

Det vurderes dog interessant at se på indholdet af den brændbare fraktion samt at undersøge nærmere, hvorvidt der udsorteres i pap og papir, herunder hvilke mængder der fremkommer.

Det vurderes endvidere interessant at se nærmere på mængderne og sammensætningen af elektriske og elektroniske produkter, herunder farligt affald - endvidere at kortlægge, i hvilket omfang der kan sorteres inventar (træ jern og metal).

3.40 Folkebiblioteker

Tabel 46 Se her!
Nøgletal for Folkebiblioteker o.l.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Faktaark for folkebiblioteker

Affaldssammensætning: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, batterier, elektriske og elektroniske produkter, flasker og andet emballageglas, inventar, jern og metal, kølemøbler, lysstofrør, papemballage, papir, plastemballage, træpaller.
Mængdemæssigt betydende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding /dagrenovationslignende affald, flasker og andet emballageglas, inventar, papemballage, papir, plastemballage.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldstyper/-fraktioner: Batterier, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald.
Øget genanvendelsespotentiale tilstede for følgende affaldstyper/-fraktioner: Blandet affald til forbrænding /dagrenovationslignende affald, inventar, pap og papir samt glas og flasker.
Branchens kendskab: Det vurderes, at der er et delvist til affaldssammensætningen.
Mængder og nøgletal: Ingen data.
Vurdering: Folkebiblioteker udgør ca. 18% af fuldtidsansatte og ca. 6% af antal arbejdssteder under branchegruppen.

Ud over selve personalet biddrager brugerne til affaldsproduktionen hos bibliotekerne. Der vil her fortrinsvist være tale om dagrenovationslignende affald samt papir.

Det vurderes interessant at se på indholdet af den brændbare fraktion samt at undersøge nærmere, i hvilket omfang der udsorteres specielt med fokus papir, pap, plast og glas og flasker, herunder undersøge, hvilke mængder der fremkommer.

Det vurderes endvidere interessant at se nærmere på mængderne og sammensætningen af elektriske og elektroniske produkter, herunder farligt affald.

Det må forventes, at mængden af pc-udstyr og andet affald fra elektriske og elektroniske produkter vil være stigende i fremtiden.

4. Gennemgang af branchegrupper

4.1 Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer
4.2 Engros- og agenturhandel undt. m. biler
4.3 Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler
4.4 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv.
4.5 Post og telekommunikation
4.6 Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed
4.7 Databehandlingsvirksomhed
4.8 Anden forretningsservice
4.9 Offentlig administration, forsvar og social forsikring
4.10 Undervisning
4.11 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger
4.12 Forlystelser, kultur og sport
   

Indledning

Nedenfor præsenteres resultaterne fra gennemgangen under kapitel 3 opsamlet på branchegruppeniveau.

Indledningsvis gives, i tabelform, et billede af den samlede branchegruppe, hvoraf det fremgår, hvor meget den udvalgte delbranche udgør af den samlede branchegruppe med hensyn til en række nøgletal såsom antal fuldtidsansatte, omsætning og arbejdssteder.

De udvalgte delbrancher er i de enkelte tabeller markeret med fed.

Efterfølgende præsenteres den samlede vurdering i et faktaark på branchegruppeniveau. Princippet i faktaarket er det samme som i det faktaark, der er anvendt i forbindelse med vurderingen på delbrancheniveau behandlet i kapitel 3.

Hensigten med at opsamle resultaterne på branchegruppeniveau er at skabe et overordnet billede af affaldssammensætningen mv. på den enkelte branchegruppe.

Det anvendte faktaark på branchegruppeniveau indeholder:

Branche: Betegnelsen af branchegruppen i følge DB93.
Udvalgte delbrancher: Beskrivelse af, hvor stor en procentdel den enkelte branchegruppe hvad angår antal fuldtidsansatte og andel af arbejdssteder udgør af den samlede servicesektor.
Indledende kortlægning gennemført i: Det nævnes, hvilke udvalgte brancher på delbrancheniveau der har deltaget i den indledende kortlægning.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Det angives, hvilke fraktioner/materialer der vurderes at være betydende med hensyn til mængder.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Det angives, hvilke fraktioner/produkter der vurderes at være betydende med hensyn til indholdet af miljøfarlige stoffer.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Endelig angives det, for hvilke fraktioner/materialer der vurderes at være et øget potentiale for genanvendelse til stede.
Vurdering Opsamling og samlet vurdering.

 

4.1 Handel med biler mv., reparation og
vedligeholdelse heraf samt servicestationer

 

Tabel 47 Se her!
Brancheoversigt for Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer, fordelt på antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder og omsætning.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Detailhandel med biler, Autoreparationsværksteder, Servicestationer med kiosksalg.

Disse kortlagte delbrancher dækker 69,9% af de fuldtidsansatte og 73,6% af arbejdsstederne under branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 50 Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer.

Branchegruppe: Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer.
Udvalgte delbrancher: Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer dækker på branchegruppeniveau 5,2% af de fuldtidsansatte og 7,2% af arbejdsstederne i delbrancherne under Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Detailhandel med biler, Autoreparationsværksteder og Servicestationer med kiosksalg.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald (herunder emballagetyper af træ, plast eller pap), bilaffald, batterier, plast (PVC), pap, papir, farligt affald, jern, metal, dæk, glas.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, bilaffald, batterier, rester i spraydåser/emballage.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, papir, emballagematerialer såsom træ, plast og pap.
Vurdering De tre udvalgte delbrancher udgør samlet ca. 70% på henholdsvis antal ansatte og antal arbejdssteder inden for branchegruppen. Gruppen som sådan udgør 5,2% af samtlige antal fuldtidsansatte inden for Handel og Kontor.

De 15 delbrancher har en forskellig affaldssammensætning og genererer forskellige mængder.

Branchegruppen kan inddeles i to - en del, der fortrinsvis handler og en, der hovedsagelig beskæftiger sig med reparation og vedligeholdelse.

Det vurderes, at for så vidt angår emballageaffald, optræder dette i form af pap, plast og træ hos alle delbrancher.

Hos den del af den samlede branchegruppe, som alene beskæftiger sig med engros- og handelsvirksomhed, vil affaldssammensætningen i hovedsagen udgøres heraf, hvad enten affaldet forfalder som de enkelte fraktioner, eller som en del af dagrenovationslignende eller blandet affald til forbrænding.

Herudover vil farligt affald mv., dæk, elektriske og elektroniske produkter i mere eller mindre omfang forekomme hos den del af branchegruppen, som beskæftiger sig med reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer i bred forstand.

Generelt vurderes det hensigtsmæssigt at afvente erfaringerne af Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999, om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra for så vidt angår den del af branchegruppen som hovedsageligt beskæftiger sig med reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer.

Det vurderes, at der på et senere tidspunkt bør foretages en dataindsamling i samarbejde med relevante virksomheder.

For den anden del af branchegruppen, som hovedsageligt beskæftiger sig med handel, bør det overvejes at gennemføre detailkortlægninger. Især vedrørende den brændbare fraktion mht. de genanvendelige materialer, herunder inventar.

 

4.2 Engros- og agenturhandel undt. m. biler

 

Tabel 48 Se her!
Brancheoversigt for Engros- og agenturhandel undt. m. biler, fordelt på antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder og omsætning.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Engroshandel med frugt og grønsager, Engroshandel med kød og kødprodukter, Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr, Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør.

Disse delbrancher dækker 21,7% af de fuldtidsansatte og 17,4% af antal arbejdssteder samt 17,4% af omsætningen i branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 51 Engros- og agenturhandel undt. m. biler.

Branchegruppe: Engros- og agenturhandel undt. m. biler.
Udvalgte delbrancher: 70 delbrancher. Disse dækker på branchegruppeniveau 15,7% af de fuldtidsansatte og 13,5% af arbejdsstederne inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Engroshandel med frugt og grønsager, Engroshandel med kød og kødprodukter, Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr, Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Emballageaffald af henholdsvis træ, pap, plast og metal samt papir må antages at forekomme i større eller mindre omfang hos stort set alle virksomheder inden for branchegruppen. Herudover blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald alt andet lige samt elektriske og elektroniske produkter, evt. jern og metal.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Se samlet vurdering.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Se samlet vurdering.
Vurdering: Der er i alt 70 delbrancher under branchegruppen. En sådan kompleksitet i erhvervsstrukturen gør det yderst vanskeligt at sige noget præcist om affaldssammensætningen på branchegruppeniveau.

Det vurderes dog, grundet den relativt store forskellighed af virksomhedstyper inden for denne branchegruppe og inden for rammerne af denne indledende kortlægning, vanskeligt at sige noget mere præcist om de betydende mængder, herunder farlighed og mulighed for øget genanvendelsespotentiale.

Der henvises til de enkelte vurderinger gennemført under de udvalgte delbrancher.

4.3 Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler

 

Tabel 49 Se her!

Brancheoversigt for Detailhandel undtagen med biler mv.; reparationsvirksomhed, fordelt på antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder og omsætning.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Supermarkeder, Varehuse, Apoteker, Materialister, Herre- og dametøjsforretninger (blandet), Skotøjsforretninger, Møbelforretninger, Radio- og tv-forretninger, og Isenkramforretninger samt Byggemarkeder.

Disse delbrancher dækker 48,9% af de fuldtidsansatte og 18,3% af antal arbejdssteder samt 56,9% af omsætningen i branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 52 Detailhandel undt. m. biler.

Branchegruppe: Detailhandel undt. m. biler.
Udvalgte delbrancher: 73 delbrancher. Disse dækker på branchegruppeniveau 22,8% af de fuldtidsansatte og 13,6% af arbejdsstederne inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Supermarkeder, Varehuse, Apoteker, Materialister, Herre- og dametøjsforretninger (blandet), Skotøjsforretninger, Møbelforretninger, Radio- og tv-forretninger og Isenkramforretninger samt Byggemarkeder.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Affaldsmængderne og –sammensætningen varierer en del inden for branchegruppen. Fælles er dog følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, pap, papir, plast, glas og flasker.

En række af delbrancherne håndterer derudover en del elektriske og elektroniske produkter, der dog er at betragte som forbrugerelektronik og altså ikke som sådan er genereret i forretningen.

Hertil kommer, at organisk affald for supermarkeder og varehuses vedkommende udgør en stor mængde, samt jern og metal samt imprægneret træ hos især byggemarkederne.

Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Som udgangspunkt er der ikke miljøfarlige stoffer i affaldsfraktionerne. De fraktioner, der kan forekomme, er elektriske og elektroniske produkter, lysstofrør, kølemøbler, batterier, farligt affald, medicinaffald, imprægneret træ mv. i en række af de enkelte delbrancher i denne branchegruppe.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Der kan være et genanvendelsespotentiale i en bedre udsortering af affaldet. Specielt for fraktionen blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, med henblik på øget udsortering af de genanvendelige materialer. Organisk affald, papir, emballageaffald, specielt pap, men også plast.
Vurdering: Der er i alt 73 delbrancher under branchegruppen. En sådan kompleksitet i erhvervsstrukturen gør det yderst vanskeligt at sige noget præcist om affaldssammensætningen på branchegruppeniveau.

Det vurderes, at der i branchegruppen generelt er et godt kendskab til affaldssammensætningen. Der mangler imidlertid overblik over, om der er uudnyttede genanvendelsespotentialer i branchegruppen. Det er fornemmelsen, at ikke alle virksomheder gives tilstrækkelige muligheder for at indsamle og sortere affaldet.

Det vurderes derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i ovennævnte delbrancher. Kortlægningen skal have til formål at detailkortlægge affaldsmængderne, affaldssammensætningen og organiseringen. Derudover bør det undersøges, om der er en miljømæssig gevinst, der svarer til den indsats, der skal gøres. Endelig skal der henvises til kapitel 3, hvor der er gennemført vurderinger på delbranche niveau.

4.4 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv.

 

Tabel 50  Se her!
Brancheoversigt for Hotel- og restaurationsvirksomhed mv., fordelt på antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder og omsætning.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Hoteller med restauration, Konferencecentre og kursusejendomme, Campingpladser og Feriecentre samt Restauranter.

Disse delbrancher dækker 60,5% af de fuldtidsansatte og 36,4% af antal arbejdssteder samt 54,7% af omsætningen i branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 55 Hoteller og restaurationsvirksomhed mv.

Branchegruppe: Hoteller og restaurationsvirksomhed mv.
Udvalgte delbrancher: 15 delbrancher. Disse udgør 8,4% af fuldtidsansatte og 4,3% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor. Dertil kommer 12.800.000 overnatninger mv.
Indledende kortlægning gennemført i: Hoteller med restauration, Konferencecentre, Campingpladser og Feriecentre samt Restauranter.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir, madaffald, have- og parkaffald, flasker og glas.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Formaldehyd i campingvognes toiletter. Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, elektriske og elektroniske produkter, kølemøbler, farlig affald eksempelvis batterier, lyskilder (lysstofrør), malingrester, ukrudt- og skadedyrsbekæmpelsesmidler, rester af klor og saltsyre til svømmebassiner og afisningsmidler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Det vurderes, at der i blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald kan udsorteres en del genanvendelige fraktioner, eksempelvis diverse emballage, herunder papemballage dvs. papir, glas og flasker, samt madaffald.
Vurdering: Der er i branchegruppen kendskab til affaldssammensætningen, og der er flere initiativer i gang, herunder miljøstyring og grønne regnskaber samt projektet "Den grønne nøgle".

Det vurderes, at der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i ovennævnte delbrancher, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Herunder bør især forholdene omkring madaffald undersøges.

Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves, og om kommunerne stiller de indsamlingsordninger eller afleveringsmuligheder til rådighed, virksomhederne har behov for.

4.5 Post og telekommunikation

 

Tabel 51 Se her!
Brancheoversigt for Post og telekommunikation, fordelt på antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Postvæsen og Telekommunikation.

Disse to delbrancher dækker 94% af de fuldtidsansatte og 59% af arbejdsstederne under branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 64 Post og telekommunikation.

Branchegruppe: Post og telekommunikation.
Udvalgte delbrancher: 3 delbrancher. Disse udgør 5% af fuldtidsansatte og 1,2% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Postvæsen og Telekommunikation.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Post Danmark og Tele Danmark genererer samlet mindst. ca. 15.000 tons affald.

De betydende fraktioner hos Post Danmark er blandet affald til forbrænding/dagsrenovationslignende affald (50%) og papir og pap (43%), ikke brændbart affald (storskrald).

De betydende fraktioner hos Tele Danmark er elektriske og elektroniske produkter (40%), blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald (20%), jern og metal (20%), papir og pap (15%).

Der er begrænset viden om genereringen og håndteringen af udtjente biler og inventar samt affaldsgenerering ved om- og tilbygninger. Derfor skal de ovennævnte procentfordelinger tages med det forbehold, at de ikke dækker alle fraktioner.

Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Elektriske og elektroniske produkter, lysstofrør, øvrigt farligt affald, PVC-produkter (ringbind), øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner).
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, særligt papir og pap.
Vurdering: Det vurderes, at der generelt er et godt kendskab til affaldssammensætningen.

Det vurderes endvidere, at der med fordel kan gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i begge ovennævnte delbrancher på nogle repræsentative enheder. Der skal sættes fokus på affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i blandet affald til forbrænding med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir.

Endelig bør der også fokuseres på inventar, elektriske og elektroniske produkter samt affaldsgenerering ved om- og tilbygning.

4.6 Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed

 

Tabel 52 Se her!
Brancheoversigt for Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, fordelt på antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Banker, sparekasser og andelskasser.

Denne delbranche dækker 84,5% af de fuldtidsansatte og 65,4% af arbejdsstederne under branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 65 Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed.

Branchegruppe: Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed.
Udvalgte delbrancher: 13 delbrancher. Disse udgør 5,7% af fuldtidsansatte og 2,4% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Banker, sparekasser og andelskasser.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, batterier, lyskilder, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald samt biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir.
Vurdering: Det vurderes hensigtsmæssigt, at der gennemføres detailundersøgelser i banker.

Der kan gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i ovennævnte delbrancher, herunder affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes, at det dagrenovationslignende affald udgør en væsentlig mængde af den samlede affaldsmængde. Det vurderes derfor særligt interessant at se på indholdet i af blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir.

 

4.7 Databehandlingsvirksomhed

 

Tabel 53  Se her!
Brancheoversigt for Databehandlingsvirksomhed, fordelt på antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder og omsætning.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software.

Denne delbranche dækker 56% af de fuldtidsansatte og 76% af arbejdsstederne samt 58% af omsætningen i branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 72 Databehandlingsvirksomhed.

Branchegruppe: Databehandlingsvirksomhed.
Udvalgte delbrancher: 6 delbrancher. Disse udgør 2,6% af fuldtidsansatte og 2,7% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, pap og papir.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, lyskilder, elektriske og elektroniske produkter.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, pap og papir.
Vurdering: Det vurderes hensigtsmæssigt, at der gennemføres detailundersøgelser. Undersøgelserne bør kortlægge affaldshåndteringssystemet, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes, at det dagrenovationslignende affald udgør en væsentlig mængde af den samlede affaldsmængde. Det vurderes derfor særligt interessant at se på indholdet i blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir.

Ligeledes er det interessant at se på fraktioner som elektriske og elektroniske produkter og inventar.

4.8 Anden forretningsservice

 

Tabel 54 Se her!
Brancheoversigt for Anden forretningsservice, fordelt på antal fuldtidsansatte, antal arbejdssteder og omsætning i branchegruppen.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Revisions- og bogføringsvirksomhed, Rådgivende ingeniører inden for byggeri og anlægsarbejder, Reklamebureauvirksomhed, Almindelig rengøring..

Disse delbrancher dækker 38,4% af de fuldtidsansatte og 25,4% af arbejdsstederne samt 43% af omsætningen i branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 74 Anden forretningsservice.

Branchegruppe: Anden forretningsservice.
Udvalgte delbrancher: 41 delbrancher. Disse udgør 12,4% af fuldtidsansatte og 18,5% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Revision- og bogføringsvirksomhed, Rådgivende ingeniører inden for byggeri og anlægsarbejder, Reklamebureauvirksomhed og Almindelig rengøring.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, papir og pap, evt. plast, samt ikke-brændbart affald (storskrald).

Der er begrænset viden om genereringen og håndteringen af elektriske og elektroniske produkter, udtjente biler og inventar.

Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: PVC-produkter (ringbind), lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald, øvrige maskiner og udstyr (fotokopimaskiner), batterier, samt biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, særligt papir og pap, plast.
Vurdering: De mange delbrancher varierer betydeligt i forhold til gennemsnitligt antal ansatte. De fleste delbrancher kan dog karakteriseres ved at have kontorlignende aktiviteter. I en mindre del af delbrancherne under Anden forretningsservice, fx fotolaboratorier, fotografer samt brancher med diverse tekniske målinger, optræder farligt affald som en væsentlig fraktion.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der gennemføres detailundersøgelser i de største delbrancher. Der kan gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet, herunder affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes, at det dagrenovationslignende affald udgør en væsentlig mængde af den samlede affaldsmængde. Det vurderes derfor særligt interessant at se på indholdet i blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir.

Ligeledes er det interessant at se på fraktioner som elektriske og elektroniske produkter og inventar.

 

4.9 Offentlig administration, forsvar og social forsikring

 

Tabel 55 Se her!
Brancheoversigt for Offentlig administration, forsvar og social forsikring, fordelt på antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder i branchegruppen.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Generelle offentlige tjenesteydelser, Forsvar og civilforsvar, Politiet samt Brandvæsen og redningskorps.

Disse delbrancher dækker 76,2% af de fuldtidsansatte og 56,78% af arbejdsstederne af branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 75 Offentlig administration, forsvar og social forsikring.

Branchegruppe:: Offentlig administration, forsvar og social forsikring.
Udvalgte delbrancher: 11 delbrancher. Disse udgør 17,5% af fuldtidsansatte og kun 1,6% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Handel og Kontor.
Indledende kortlægning gennemført i: Generelle offentlige tjenesteydelser, Forsvar og civilforsvar, Politiet samt Brandvæsen og redningskorps.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, papir og pap, plast, inventar, elektriske og elektriske og elektroniske produkter, affald til deponi, farligt affald, jern og metal.

Der er begrænset viden om genereringen og håndteringen af elektriske og elektroniske produkter, udtjente biler og inventar.

Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, bilaffald - dvs. batterier, akkumulatorer, farligt affald i øvrigt.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, særligt papir og pap.
Vurdering: De 11 delbrancher under Offentlig administration, forsvar og social forsikring har store forskelle i genereringen af affald og affaldssammensætning. Generelt for delbrancherne gælder, at der er langt flere fuldtidsansatte pr. arbejdssted, end det er tilfældet for andre delbrancher under servicesektoren.

Delbrancherne: Generelle offentlige tjenester, offentlig administration af sundhedsvæsen, undervisning og sociale forhold, offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur mv. offentlige tjenesteydelser til hjælp og kontrol af den offentlige virksomhed og udenrigsanliggender er kendetegnet ved hovedsageligt kontorlignende aktiviteter.

Den offentlige administration er således en betydelig faktor med hensyn til affaldsgenerering

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der gennemføres detailundersøgelser i de største delbrancher. Der kan gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Det vurderes, at det dagrenovationslignende affald udgør en væsentlig mængde af den samlede affaldsmængde. Det vurderes derfor særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder glas og flasker, madaffald samt pap og papir.

Ligeledes er det interessant at se på fraktioner som elektriske og elektroniske produkter og inventar.

 

4.10 Undervisning

 

Tabel 56 Se her!
Brancheoversigt for Undervisning, fordelt på antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Folkeskoler o.l., og Universiteter .

Disse to delbrancher dækker ca. 51% af de fuldtidsansatte og 33% af arbejdsstederne i branchegruppen.

 

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 80 Undervisning.

Branchegruppe: Undervisning
Udvalgte delbrancher: 23 delbrancher. Disse udgør 26,3% af fuldtidsansatte og 13,3% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Institutioner. Dertil kommer, at der i alt er ca. 898.000 elevpladser i alle uddannelsestilbud.
Indledende kortlægning gennemført i: Folkeskoler og universiteter.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, papir og pap, storskrald/inventar, blandet ikke-brændbart til losseplads.

Undervisningssektoren genererer i størrelsesordenen 100-130.000 tons blandet affald til forbrænding (dagrenovationslignende affald) om året.

Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, batterier, øvrigt farligt affald fx fra diverse kemikalier fra forsøg mv., herunder også klinisk risikoaffald, diverse PVC-produkter, pc-produkter og kølemøbler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald særligt papir og pap samt inventar - måske organisk affald.
Vurdering: Undervisning er en betydende faktor i affaldsgenereringen. Der er mange ansatte og elever pr. arbejdssted. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der gennemføres en række detailundersøgelser i forskellige større undervisningssteder. Der bør gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i et nærmere udvalgt antal af de ovennævnte delbrancher, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

Ud over egentlige detailundersøgelser kan det anbefales, at der arbejdes med fx kampagner og undervisningsmateriale, der kan højne bevidstheden om affaldsforebyggelse etc.

Det vurderes særligt interessant at se på indholdet i det brændbare affald. Dette med henblik på en større udsortering af genanvendelige fraktioner, herunder pap og papir samt evt. madaffald.

Der bør endvidere sættes særligt fokus på PVC-produkter med henblik på udsortering.

Endelig bør der også fokuseres på inventar og elektriske og elektroniske produkter samt affaldsgenerering ved om- og tilbygning, da der kun er begrænset viden herom.

4.11 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

Tabel 57 Se her!

Brancheoversigt for Sundhedsvæsen og social foranstaltninger, fordelt på antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Hospitaler, Plejehjem og beskyttede boliger samt Aldersintegrerede institutioner.

Disse delbrancher dækker tilsammen 52,9% af de fuldtidsansatte og 15% af arbejdsstederne af delbrancherne under branchegruppen.

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 85 Sociale institutioner og sociale foranstaltninger.

Branchegruppe: Sociale institutioner og sociale foranstaltninger.
Udvalgte delbrancher: 35 delbrancher. Disse udgør 59,1% af fuldtidsansatte og 40,5% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde Institutioner.
Indledende kortlægning gennemført i: Hospitaler, Plejehjem og beskyttede boliger, Aldersintegrerede institutioner.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Dagrenovationslignende affald/blandet affald til forbrænding, ikke-brændbart affald (storskrald), organisk affald, klinisk risikoaffald, pap, inventar, bleer.

Hospitaler genererer i størrelsesordenen 40.000 tons affald, hvoraf blandet affald til forbrænding udgør ca. 60%, Plejehjem og beskyttede boliger i størrelsesordenen 15-20.000 tons affald.

Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Dagrenovationslignende affald, klinisk risikoaffald, PVC-produkter, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald og biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir, glas, flasker og plast.
Vurdering: Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at der gennemføres detailundersøgelser i hospitaler, plejehjem og beskyttede boliger, børneinstitutioner, døgninstitutioner for voksne med handicap, praktiserende tandlæger samt døgninstitutioner for børn og unge.

Det vurderes, at der kan gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i ovennævnte delbrancher, herunder af affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

4.12 Forlystelser, kultur og sport

Tabel 58 Se her!

Brancheoversigt for Forlystelser, kultur og sport, fordelt på antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Der er gennemført indledende kortlægning i følgende udvalgte delbrancher (markeret med fed i ovenstående tabel): Radio- og tv-virksomhed og Folkebiblioteker. Det bemærkes, at antallet af brugere kan have stor indflydelse på affaldsgenereringen i de enkelte delbrancher.

Disse delbrancher dækker tilsammen 36,6% af de fuldtidsansatte og 9,8% af arbejdsstederne af branchegruppen.

Faktaark

Nedenfor i faktaarket er en sammenfattende vurdering for delbrancher under 92 Forlystelser, kultur og sport.

Branchegruppe: Forlystelser, kultur og sport.
Udvalgte delbrancher: 19 delbrancher. Disse udgør 5,1% af fuldtidsansatte og 12,6% af antal arbejdssteder i forhold til det samlede antal inden for den erhvervsmæssige kilde institutioner.
Indledende kortlægning gennemført i: Radio- og tv-virksomhed og Folkebiblioteker.
Mængdemæssigt betydende affaldsfraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, ikke-brændbart affald, organisk affald, pap og papir, plastemballage, inventar, batterier, flasker og glas.
Miljøfarlige stoffer findes i følgende affaldsfraktioner: Batterier, lysstofrør, elektriske og elektroniske produkter, øvrigt farligt affald, biler.
Øget genanvendelsespotentiale til stede for følgende fraktioner: Blandet affald til forbrænding/dagrenovationslignende affald, organisk affald, pap og papir, glas og flasker, inventar.
Anbefaling: Delbrancherne under Forlystelser, kultur og sport er meget forskellige med hensyn til affaldssammensætning og affaldsgenerering. Det er ikke muligt at komme med konkrete og meget specifikke anbefalinger en detailkortlægning. Der forekommer ofte sæsonvariationer i antal besøgende på fx museer, teatre og udendørs sports- og koncertarrangementer. Branchegruppen er således meget uhomogen, idet affaldssammensætningen varierer betydeligt alt efter de enkelte aktiviteter, og hvilke servicetilbud der er knyttet til de enkelt delbrancher.

Tages museer som eksempel, er det et spørgsmål, om der er kantiner/restauranter, skoletjenester, billedarkiver, kiosker tilknyttet, der vil påvirke affaldsgenereringen og -sammensætningen. Det er derfor ikke muligt at lave nøgletal mv. og estimere en samlet affaldsmængde for delbrancherne under Forlystelser, kultur og sport.

Der kan være en idé i at arbejde med affaldsforebyggelse i forbindelse med skoletjenester. Spørgsmålet om, hvor meget affald, herunder sammensætning en fodboldlandskamp eller en koncert i f.eks. Parken genererer, vides der intet om.

Det anbefales, at der gennemføres detailundersøgelser i de store enheder som fx de landsdækkende tv-stationer og større forlystelsesparker, herunder museer og biblioteker eller zoologiske haver. Ligeledes kan det være interessant at se nærmere på større arrangementer som fx en landskamp eller superligaen i fodbold.

Der kan arbejdes med kampagner om affaldshåndtering og affaldsforebyggelse rettet mod forskellige dele af delbrancherne under Forlystelser, kultur og sport. En væsentlig del af affaldet formodes at bestå af (transport)emballage.

Det anbefales, at der gennemføres detailkortlægning af affaldshåndteringssystemet i ovennævnte delbrancher, herunder affaldsmængder og -sammensætning, organisation, økonomi samt behandling. Endvidere bør det undersøges, hvorvidt de kommunale regulativer efterleves.

5. Opsamling af resultater

I det følgende redegøres kortfattet for de resultater, der er fremkommet ved den indledende kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren.

De enkelte brancher i servicesektoren er kategoriseret efter DB93 (Dansk Branchekodeindeks). Servicesektoren omfatter i alt 25 branchegrupper på 2-cifret DB93-niveau. Heraf er 12 udvalgt, idet de formodes at være betydende med hensyn til forekomsten af de i Affald 21 prioriterede affaldsfraktioner. Endvidere er de 12 branchegrupper udvalgt efter en vurdering af deres samlede betydning i servicesektoren (antal ansatte, antal arbejdssteder og omsætning).

De 12 branchegrupper består af i alt 413 delbrancher på 6-cifret DB93-niveau. Heraf er der udvalgt 41 delbrancher, for hvilke der er gennemført en indledende kortlægning af affaldssammensætningen.

De udvalgte delbrancher er vurderet som de mest betydende hvad angår antal ansatte, omsætning samt antal arbejdssteder og dermed affaldsproduktionens størrelse. De 41 delbrancher dækker ca. 720.00 fuldtidsansatte fordelt på ca. 49.000 arbejdssteder.

I projektet har der været fokus på 9 prioriterede affaldsfraktioner:
Batterier
Biler
Elektriske og elektroniske produkter
Imprægneret træ
Inventar
Organisk affald
Pap og papir
Plastemballager
PVC

For så vidt angår de 9 prioriterede fraktioner skal følgende forhold fra den indledende kortlægning kortfattet sammenfattes:

Batterier

Stort set alle delbrancher har denne affaldsfraktion i større eller mindre omfang.

Biler

Affald fra biler forfalder hovedsageligt i autobranchen, herunder hos autoværksteder og dermed ikke hos de enkelte delbrancher. Her er der via Bekendtgørelse nr. 860 af 29 november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra fastlagt en række krav til affaldshåndtering.

Elektriske og elektroniske produkter

Optræder i større eller mindre omfang hos samtlige delbrancher. Affaldsmængden forventes at være stigende, hvorfor der bør foretages en nærmere kortlægning af mængder heraf. Ligeledes bør virkningerne af Bekendtgørelse nr. 1067 af 22 december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter undersøges.

Imprægneret træ

Forekommer stort set ikke hos de kortlagte delbrancher under Handel og Kontor, med undtagelse af byggemarkeder. Herudover kan imprægneret træ forekomme i forbindelse med om-/tilbygninger, hvor dette typisk håndteres som bygge- og anlægsaffald. Fraktionen bør ikke prioriteres højt inden for delbrancher under Handel og Kontor. Det vurderes derimod, at der fremover er behov for bortskaffelse af imprægneret træ fra en række institutioner, hvorfor en detailkortlægning heraf anbefales.

Inventar

Forekommer i større eller mindre omfang hos samtlige delbrancher. Viden herom er ringe og bør derfor kortlægges nærmere.

Organisk affald

Forekommer i en række delbrancher specielt inden for større institutioner med køkkendrift (plejehjem, døgninstitutioner mv.), hotel- og restaurationsbranchen, herunder som affald fra kantiner inden for de øvrige delbrancher, samt i engros- og dagligvarehandlen. Bør indgå i en detailkortlægning.

Pap og papir

Optræder i alle kortlagte delbrancher. Graden af separat udsortering til genanvendelse er varierende. Generelt vurderes det, at genanvendelsen kan intensiveres betydeligt. Bør detailkortlægges nærmere.

Plastemballage

Plastemballager optræder i stort set alle kortlagte delbrancher. Bør detailkortlægges nærmere, dels plastemballager af transportemballager og dels øvrige emballager.

PVC

Det er vanskeligt at vurdere affaldsfrembringelsen af PVC i de kortlagte delbrancher. Generelt kan man sige, at de største mængder fremkommer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Dette affald forfalder ikke som affald i den enkelte branche, der er kortlagt. Dertil kommer, at PVC indgår i en række sammensatte produkter, herunder sygehusartikler, kontorartikler mv. Disse udsorteres ikke separat, men bortskaffes typisk via dagrenovation. En sidste type af PVC-affald er emballager, der formodes at optræde primært i delbrancher under engros- og detailhandel. Bør detailkortlægges nærmere.

Som resultat af den indledende gennemgang af i alt 41 delbrancher (delbrancheniveau) fordelt på 12 branchegrupper (branchegruppeniveau) kan følgende sammenfattes:

Vidensniveauet om affaldssammensætningen i de udvalgte delbrancher varierer betydeligt.

I nogle delbrancher er der et godt kendskab til sammensætningen og håndteringen, mens vidensniveauet i andre delbrancher er begrænset. Detaljeringsgraden i de enkelte indledende kortlægninger varierer dermed betydeligt. For nogle delbrancher er det vurderet, at der er valide nøgletal for mængder, der kan anvendes til at skønne en samlet affaldsmængde for hele den specifikke branche for en række fraktioner, mens der for andre har være muligt af fremkomme med relevante data.

Det kan derfor være forbundet med problemer at generalisere resultater fra de 41 delbrancher til branchegruppeniveau, idet der også er stor forskel på, hvor homogene de enkelte branchegrupper er.

Undersøgelsen viser endvidere, at graden af sortering af affald til genanvendelse og dermed graden af kendskab til sammensætningen af affaldet i høj grad hænger sammen med kommunens udbud af ordninger. Jo større aktivitet der er i kommunen på affaldsområdet, jo bedre er informationerne om sammensætningen heraf hos den enkelte virksomhed - og dermed også på brancheniveau.

Nedenstående tabeller 59 og 60 sammenfatter resultaterne af den indledende kortlægning i de 41 udvalgte delbrancher. I tabellerne er den enkelte delbranches antal fuldtidsansatte, gennemsnitligt antal ansatte pr. arbejdssted, vurdering af delbranchens kendskab til affaldssammensætningen angivet.

Endvidere er der foretaget en vurdering af, hvilke fraktioner der som minimum bør indgå i en eventuel detailkortlægning af affaldshåndtering, affaldssammensætning og affaldssystemer i delbranchen.

Tabel 59 Se her!
Sammenfatning af resultater for den indledende kortlægning i de udvalgte 11 delbrancher inden for Institutioner.

Tabel 60 Se her!

Sammenfatning af resultater for den indledende kortlægning i de udvalgte 30 delbrancher inden for Handel og Kontor

Bilag A

Resultater af interview og litteratursøgning for de udvalgte 41 delbrancher

Resultaterne af interview og litteratursøgning for de udvalgte delbrancher præsenteres i det følgende.

Under interview er der et skema med oplysninger om, hvilken affaldssammensætning der er i den pågældende branche baseret på interview med brancheforening eller enkelt virksomhed, suppleret med oplysninger om, hvor hyppigt affaldsfraktionerne forekommer, om de udsorteres separat og om fordelingen mellem de enkelte fraktioner samt eventuelle nøgletal og mængder.

Under litteratur er anført relevante oplysninger om branchen hentet fra tidligere rapporter og hjemmesider eller der henvises til hvor disse oplysninger kan findes.

3.1 Detailhandel med biler

Tabel 1 Se her!
Nøgletal for Detailhandel med biler.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med en autoriseret bilforhandler, som i tilknytning hertil driver et autoriseret værksted. Hovedaktiviteten er således handel med nye og brugte biler. I tilknytning til den autoriserede forhandler drives et autoværksted. Data behandles særskilt under afsnit 3.2. Dette forhold vurderes dog at have en positiv indflydelse på graden af sortering i forbindelse med detailhandlen, idet der i de senere år har været stor fokus på affald fra netop autoværksteder.

Affaldsmængden kendes ikke. Virksomheden er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Der er gennemført ændring i affaldshåndteringen, således at der i dag sker en udsortering af pap og papir til genanvendelse. Denne udsortering skal ses sammenhæng med, at man benytter den sortering, som foregår hos værkstedet.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

 

Hvilke fraktioner/
Materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Sjældent

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

X

Ugentligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 2
Affaldssammensætning for Autoreparationsværksteder ifølge interview
.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om fordeling af affaldsmængde.

Det generelle billede er, at der ofte er et værksted tilknyttet detailhandel med biler. Dette er ensbetydende med, at det affald der opstår, ofte indgår i den håndtering, som findes i forbindelse med driften af autoreparationsværkstedet.

Litteratur

Litteratursøgning har ikke givet brugbare resultater.

3.2 Autoreparationsværksteder

Tabel 3  Se her!
Nøgletal for Autoreparationsværksteder
.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med et autoriseret autoværksted. Hovedaktiviteten er reparation og vedligeholdelse af biler. Det generelle billede for branchen er, at en del større værksteder samt de autoriserede værksteder samarbejder med enten eksterne behandlere, for så vidt angår farligt affald.

Der er ikke gennemført affaldsmålinger eller udarbejdet nøgletal.

Virksomheden har siden 1997 påbegyndt at sortere glas fra bilruder m.m. fra i særskilt container.

Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/  affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

X

Ugentligt

*

 

Dagrenovations- lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Dagligt

*

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Månedligt

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

 

 

Pvc-plast

X

Dagligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings- udstyr

 

 

 

 

Tabel 4
Affaldssammensætning for detailhandel med biler ifølge interview
.

*Vedrørende bilaffald og/eller farligt affald sorteres der p.t. i følgende fraktioner:
Spildolie opsamles i tank
Brændstof-/oliefiltre opsamles i container
Bremsebakker m.m. (asbest) i container
Spraydåser i container
Jern og metal
Rudeglas fra biler

Det må forventes, at der er en del elektronikaffald, som går i blandet brændbart.

Inden for autobranchen findes der tre virksomheder, som udfører affaldsservice for autoværkstederne. Det drejer sig om ABAS, Nicha Miljøteknik samt ANPO.

Der er taget telefonisk kontakt til ABAS. ABAS ligger inde med mængdeoplysninger for deres medlemmer. ABAS har i dag ca. 1.100 medlemmer, der alle er autoreparationsværksteder eller tankstationer med serviceværksteder. Det har ikke været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger inden for projektets rammer.

Endvidere er der taget telefonisk kontakt til Nicha Miljøteknik. Herfra oplyses det, at man har aftaler med ca. 1.400 autoværksteder. ANPO er ikke kontaktet, men det vurderes, at ANPO servicerer ca. 600.

Endelig er der gennemført samtaler med Automobilteknik hos Teknologisk Institut.

Samlet kan det konkluderes, at affaldshåndteringen hos autoværkstederne for hovedpartens vedkommende foregår med assistance fra en af de nævnte virksomheder - vel at mærke af virksomheder, hvis hovedformål er at varetage affaldshåndtering mv. hos autoværksteder.

Litteratur

Litteratursøgning har bl.a. givet en artikel fra Ren viden, nr. 1 1999, omhandlende bilruder. Bilruder, især forruder, er lamineret glas, lamineret med pvb-folie (polyvinylbutyralfolie), som forhindrer, at forruden falder ind ved knusning. Autoruder genbruges ikke i dag, men der er igangsat et projekt, som skal fremkomme med en teknologisk løsning på separation af folien fra glasset med henblik på genanvendelse af begge materialer. Potentialet om året vurderes til mellem 2.750-3.000 tons lamineret glas. ABAS er med i projektet. Der er p.t. endnu ikke brugbare resultater.

Senest er der udarbejdet Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Bekendtgørelsen omfatter håndtering af affald fra motordrevne køretøjer og håndtering af affaldsfraktioner herfra opstået ved bl.a. reparation og vedligeholdelse af motordrevne køretøjer, herunder offentlige og private organisationers affaldsbehandling samt reparation og vedligeholdelse af motordrevne køretøjer. I bilag til bekendtgørelsen er listet en række fraktioner, stoffer, materialer mv., der håndteres eksplicit.

Det må således forventes, at ved implementering af denne bekendtgørelse opnås et forbedret kendskab til mængden af disse fraktioner - endvidere at kendskabet til øvrige i bilaget ikke nævnte fraktioner øges.

3.3 Servicestationer med kiosksalg

Tabel 5  Se her!
Nøgletal for Servicestationer med kiosksalg
.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med den miljøansvarlige hos et af de større olieselskaber. Interviewet omhandler specifikt servicestationer med kiosksalg uden tilknyttet autoværksted. For servicestationer med værksted gælder det alt andet lige, at affaldssammensætningen vil ligne autoværksteders og håndteres og behandles som sådan, jf. afsnit 3.2 ovenfor vedrørende autoværksteder.

Den samlede affaldsmængde er ikke kendt, ligesom der ikke er gennemført affaldsmålinger eller udarbejdet nøgletal. Der er dog gennemført nogle vurderinger med fokus på genbrug af sprinklervæske o.l. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Virksomheden har siden 1997 påbegyndt en udsortering af organisk affald/"fast food", dvs. affald fra salg af morgenbrød, pølser mv. Sorteringen betyder, at dette affald opsamles separat i sorte affaldssække, men behandles sammen med det øvrige affald som brændbart affald. Dvs. affaldet genanvendes ikke.

Den affaldssammensætning, som præsenteres i nedenstående tabel, stammer fra servicestationer med kiosksalg uden værksteder.

Affaldstyper/ affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

X

Kvartalsvis

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Dagligt

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Månedligt

 

 

Organisk affald

X

Dagligt

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

 

Papir

X

Dagligt

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

 

 

Pvc-plast

X

Dagligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

 

Tabel 6
Affaldssammensætning for servicestationer med kiosksalg ifølge interview
.

Der kan forekomme stationer, hvor der sorteres grundet de kommunale ordninger, men der er ingen data herom hos virksomheden.

Litteratur

Litteratursøgning har ikke givet nogle brugbare resultater.

3.4 Engroshandel med frugt og grønsager og Engroshandel med kød og kødprodukter

Tabel 7 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med frugt og grøntsager
og Engroshandel med kød og kødprodukter.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Det er valgt at samle de to brancher Engroshandel med frugt og grønsager samt Engroshandel med kød og kødprodukter i ét interview. Der er gennemført interview med en af de største engrosvirksomheder, hvis hovedaktivitet bl.a. omhandler engroshandel med frugt og grønsager samt engroshandel med kød og kødprodukter. Affaldssammensætningen er således repræsentativ for begge brancher.

Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde, og der er ikke kendskab til den totale mængde. Det bør dog antages, at der via affaldstransportøren mv. kan fremskaffes data vedr. mængder.

Virksomheden har ikke gennemført målinger af affaldet eller udarbejdet nøgletal, og den kender ikke til undersøgelser heraf. Der udsorteres på en række fraktioner, mens der ikke er foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske
produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Halvårligt

X

Kendes ikke

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Årligt

 

 

Jern og metal

X

Årligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Halvårligt

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ugentligt

 

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 8
Affaldssammensætning for med frugt og grønsager samt Engroshandel med kød og kødprodukter.

Vedrørende plast sorteres der ikke yderligere i forskellige typer.

Det kan ikke afgøres, i hvilket omfang der kan forekomme batterier, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald samt flasker og glas i affaldet. Det kan dog med rimelighed antages at forkomme.

Der forekommer en del transportemballage hos virksomheden.

Virksomheden oplyser, at den i 1998 gennemførte en øget sortering.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke kunne bidrage til øget viden om sammensætningen.

3.5 Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr

Tabel 9 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse.

Der udsorteres på en række fraktioner, mens der ikke er foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
Materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Halvårligt

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Tabel 10
Affaldssammensætning i Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og --udstyr ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke biddraget med oplysninger om affaldssammensætningen og/eller mængder inden for branchen.

3.6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør

Tabel 11 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør
.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Denne har et godt overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er forekommer i virksomheden, og en fornemmelse af, at disse er repræsentative for branchen som helhed. Virksomheden har ligeledes et godt overblik over, hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde pr. år, og viden om, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Affaldstyper/
ffaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

140 tons

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Dagligt

X

300 kg

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

 

Ingen opgørelse

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Dagligt

X

4.100 kg

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Meget lidt

 

En promille

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

X

Lidt, ugentligt

 

Kendes ikke

Have- og parkaffald

X

Sjældent

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

X

Dagligt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

Indgår i blandet affald, der totalt er 140 tons

Organisk affald

X

Kun som dagrenovation

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

35 tons

Papir

X

Dagligt

X

20 tons

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

 

Ingen opgørelse – indgår i mængden af blandet affald på 140 tons

Pvc-plast

X

Sammen med pkt. 21.

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Dagligt

X

 

Tabel 12
Affaldssammensætning i Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke biddraget med oplysninger om affaldssammensætningen og/eller mængder inden for branchen.

Tabel 13  Se her!
Nøgletal for Supermarkeder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med De Samvirkende Købmænd. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. Der henvises til nøgletallene fra DH&S’ håndbog – Miljø- og arbejdsmiljøledelse i butikker.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Sjældent

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ved ikke

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Sjældent

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Begrænset

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Lidt

 

 

Jern og metal

X

Lidt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

Sjældent

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

 

Organisk affald

X

Ved ikke

X

Kendes ikke

Papemballage

X

Dagligt

X

50%

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

X

10-20%

Pvc-plast

X

Lidt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Sjældent

 

 

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

Tabel 14
Affaldssammensætning for Supermarkeder ifølge interview.

Litteratur

Der henvises til nøgletallene fra DH&S’ håndbog – Miljø- og arbejdsmiljøledelse i butikker.

3.8 Varehuse

Tabel 15 Se her!
Nøgletal for Varehuse.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer, og disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse.

Der udsorteres på en række fraktioner, ligesom der foretages miljøstyring. Der kendes nøgletal for kg pr. omsætning af pap. Der er ændret på affaldshåndteringen siden 1997, idet der frasorteres plast. Der er ligeledes ændret på behandlingen af pap, plast og affald til forbrænding.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. De angivne data er opgjort i kg pr. omsætning.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

Dagligt

X

150kg

Papemballage

X

Dagligt

X

125.810 kg sammen med papir

Papir

X

Dagligt

X

125.810 sammen med pap

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

X

3.520 kg

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: papir til makulering

X

Dagligt

 

840 kg

 

Tabel 16
Affaldssammensætning for Varehuse ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

 

3.9 Apoteker

 

Tabel 17 Se her!
Nøgletal for Apoteker.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

 

Interview

Der er gennemført interview med et apotek. Der er svaret bekræftende til kendskabet til affaldssammensætningen på et overordnet niveau.

Affaldsmængden kendes ikke. Virksomheden er ikke bekendt med affaldsmålinger og der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Der er gennemført ændring i affaldshåndteringen, således at der i dag sker en udsortering af pap og papir til genanvendelse.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affalds- fraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

Kendes ikke

Papemballage

X

 

X

Kendes ikke

Papir

X

 

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Tabel 18
Affaldssammensætning for Apoteker ifølge interview.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om mængder.

Den organiske fraktion skyldes størrelsen af apoteket.

Litteratur

Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. inden for branchen. Der er problemer med at genanvende de brune medicinglas

3.10 Materialister

Branche-
kode
Branche Fuldtids-
ansatte
Antal arbejds-
steder
Omsæt-
ning
% af fuldtids-
ansatte
% af antal arbejds-
steder
% af omsæt-
ning
Gennem-
snitlig antal ansatte pr. arbejdssted
52 33 20 Materialister

1719

347

1722

1,5%

1,1%

0,9%

5

Tabel 19 Se her!
Nøgletal for Materialister.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til hvilke affaldsfraktioner der forekommer, og til deres indbyrdes fordeling. Dette er et led i det retursystem, der er etableret.

Der udsorteres på en række fraktioner, ligesom der foretages en egentlig kortlægning af affaldet og miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Halvårligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

?

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: polystyren

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Andet: Folie

X

Ugentligt

 

Kendes ikke

Tabel 20
Affaldssammensætning for Materialister ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.11 Herre- og dametøjsforretninger (blandet)

Tabel 21  Se her!
Nøgletal for Herre- og Dametøjsforretninger (blandet).
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Dansk Textil Union. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

15%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske
produkter

X

Ved ikke

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Varierende

X

1%

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

5%

Organisk affald

X

Ved ikke

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

40%

Papir

X

Dagligt

 

12%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ved ikke

 

Ca. 27 % incl. pvc plast

Pvc-plast

X

Lidt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

 

Tabel 22
Affaldssammensætning for Herre- og dametøjsforretninger ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.12 Skotøjsforretninger

Tabel 23 Se her!
Nøgletal for Skotøjsforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Danmarks Skohandlerforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

15%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ved ikke

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Varierende

X

1%

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

5%

Organisk affald

X

Ved ikke

 

 

Papemballage

X

 

 

50%

Papir

X

Dagligt

 

12%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ved ikke

 

Ca. 17 % incl.pvc

Pvc-plast

X

Lidt

 

 

Øvrige kasserede maskiner,
udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

 

 

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

Tabel 24
Affaldssammensætning for Skotøjsforretninger ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.13 Møbelforretninger

Tabel 25  Se her!
Nøgletal for Møbelforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Møbelhandlernes Centralforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Meget lidt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

*

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Meget lidt

 

 

Imprægneret træ

X

Ved ikke

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Noget

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Store butikker

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

60-70%

Papir

X

Ugentligt

X

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Tabel 26
Affaldssammensætning for Møbelforretninger ifølge interview.

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

 

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.14 Radio- og tv-forretninger

Tabel 27 Se her!
Nøgletal for Radio- og tv-forretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Radiobranchen. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. Forretningerne som sådan genererer ikke de store mængder, men en række forretninger fungerer som indsamlingssted for affald fra husholdninger. Disse mængder er oplyst til ca. 11.000 ton elektriske og elektroniske produkter pr.år. Disse mængder indgår ikke i nedenstående tabel

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Noget

 

 

Bilaffald

X

Sjældent

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Lidt

 

 

Dæk

X

Lidt

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Lidt

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Lidt

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Lejlighedsvis

 

 

Jern og metal

X

Lidt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Løbende

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

50%+

Papir

X

Lidt

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ved ikke

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ved ikke

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Tabel 28
Affaldssammensætning for Radio- og tv-forretninger ifølge interview.

Litteratur

Der henvises til Elektronikpanelets handlingsplan.

3.15 Isenkramforretninger

Tabel 29 Se her!
Nøgletal for Isenkramforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Dansk Isenkram Forening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner for deles sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Sjældent

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt – meget små mængder

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Sjældent

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Meget lidt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Sjældent

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

80%

Papir

X

Ugentligt – meget små mængder

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

 

 

X

10%

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: Paller

X

Månedligt

 

 

*De resterende 10% dækker resten af fraktionerne

Tabel 30
Affaldssammensætning for Isenkramforretninger ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.16 Byggemarkeder

Tabel 31 Se her!
Nøgletal for Byggemarkeder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Denne har et delvist overblik over, hvilke affaldsfraktioner der forekommer i virksomheden og en fornemmelse af, at disse er repræsentative for branchen som helhed. Virksomheden har et godt overblik over, hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde, og viden om, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)

X

Noget

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

X

Ugentligt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Årligt

 

 

Organisk affald

X

 

 

 

Pap emballage

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke PVC)

X

Dagligt

X

Kendes ikke

PVC-plast

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

Kendes ikke

Andet: Toner

X

Dagligt

 

 

Andet: Polystyren

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Tabel 32
Affaldssammensætning for Byggemarkeder ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.17 Hoteller med restauration

Tabel 33  Se her!
Nøgletal for Hoteller med restauration.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer
de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og
akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

81 %

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og
elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

Ukendt

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

13%

Papemballage

X

 

X

5%

Papir

 

 

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Andet

X

 

X

1%

Andet:

X

 

X

Ukendt

Andet:

 

 

 

 

 

Tabel 34
Affaldssammensætning for Hoteller med restauration ifølge interview
.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. hoteller. Resultaterne viser følgende sammensætning for hoteller:

Sammensætning af restaffald fra
hoteller

vægtprocent

Pap og papir

53,3

Plast

10,0

Madaffald

22,5

Bleer/bind

2,3

Andet brændbart

4,8

Glas

3,3

Jern og metal

1,4

Andet ikke brændbart

0,04

EE-skrot

0,02

Farligt affald

-

Finstof> 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

2,4

I alt

100%

Tabel 35
Sammensætning af restaffald fra hoteller.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998.

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 53,3%) og madaffald (ca. 23%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 10%).

Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

Erfaringer fra tilsvarende undersøgelser af organisk affald i Københavns Kommune (Organisk affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune, Miljøkontrollen 1993 og Organiske og næringssaltholdige restprodukter, Miljøkontrollen 1996) viser at, ca. 75% af det organiske affald findes i virksomheder med over 300 kg/uge, mens de mange små virksomheder ikke har væsentlige mængder organisk affald.

Undersøgelserne konkluderer bl.a., at genanvendelse af det organiske affald i dag er størst i forbindelse med de største enkeltkilder inden for de brancher, hvor affaldet er lettest tilgængeligt. Indsamling fra mange små producenter vurderes dog realistisk, når disse geografisk ligger tæt ved hinanden og evt. kobles sammen med en ordning for indsamling af organisk affald fra husholdninger.

I øvrigt kan der henvises til Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997).

3.18 Konferencecentre og kursusejendomme

Tabel 36  Se her!
Nøgletal for Konferencecentre og kursusejendomme.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

 

X

4 cont. pr. dag

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

2000 spande

Papemballage

X

 

X

5,5 ton

Papir

X

 

X

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Andet Fritureolie

X

 

X

3000 l.

Tabel 37
Affaldssammensætning for Konferencecenter og kursuscentre ifølge interview.

Litteratur

Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997).

3.19 Campingpladser

Tabel 38 Se her!
Nøgletal for Campingpladser.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med Dansk Camping Union. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. 18 campingpladser (arbejdssteder) som hører under Dansk Camping Union. Der er her tale om større campingpladser. I alt er der ca. 525 campingpladser i Danmark. Større pladser defineres som pladser med over 250 enhedspladser. Der er ca. 200 større campingpladser.

Der kan endvidere skelnes mellem "fastlægger pladser" og "turist pladser". "Fastlægger pladser" er et fagudtryk for pladser, hvor der er mange gæster, som ligger med faste pladser hele året over en årrække. Ofte er disse mindre pladser, med under 250 enhedspladser. Af de samlede 525 campingpladser er en mindre del "fastlægger pladser".

Selve affaldssammensætningen varierer ifølge Dansk Camping Union mellem "fastlægger pladser" og "turist pladser". Ofte forekommer der flere fraktioner på "fastlægger pladserne", hvorimod de samlede mængder selvsagt er større på "turist pladserne" end på "fastlægger pladserne".

Affaldet på "faste pladser" omfatter bl.a. akkumulatorer, hvilket sjældent optræder på "turist pladserne". I det hele taget er affaldet på "turist pladserne" kendetegnet ved, at gæsterne opholder sig i en kortere periode, end det er tilfældet for en del af gæsterne på "faste pladser".

Interviewet omhandler som beskrevet 18 større "turist pladser" under Dansk Camping Union (DCU). Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos DCU. Der er inden for de sidste år iværksat en række initiativer med henblik på at markedsføre camping som et grønt område, hvilket også medfører en større opmærksomhed på affaldsområdet. Dette er ifølge DCU et generelt billede på de større pladser især på "turist pladserne".

DCU er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er tilsyneladende ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger.

Interviewet har ikke kunnet bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Den affaldssammensætning, som præsenteres i nedenstående tabel, stammer fra DCU og dermed fra større campingpladser, hvor gæsterne typisk opholder sig i en kortere periode fra nogle dage op til 1 uge eller 14 dage.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

25%

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

7%

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

55%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske
produkter

X

 

X

2%

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

2%

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

10%

Imprægneret træ

X

 

X

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

 

X

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

X

 

Lysstofrør

X

 

X

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

 

X

 

Papir

X

 

 

5-7%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

 

Tabel 39
Affaldssammensætning for Campingpladser ifølge interview.

Litteratur

På svenske campingpladser produceres årligt ca. 29.000 tons affald, der i sin sammensætning ligner husholdningsaffald. Den samlede mængde affald fra campingpladserne svarer til ca. 0,9% af den totale mængde husholdningsaffald i Sverige. I gennemsnit producerer en campist ca. 65% mere affald pr. dag end i hjemmet. På spørgsmål om, hvorvidt campisterne er villige til at kildesortere deres affald, svarer 61 af 72 adspurgte campister, at det er de villige til. På grundlag heraf konkluderer rapporten, at hverken campingaffaldets sammensætning eller campinggæsternes indstilling er til hindring for indførelse af kildesortering på campingpladser.

3.20 Feriecentre

Tabel 40 Se her!
Nøgletal for Feriecentre.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

470 tons

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

7,2 tons

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

 

X

17,2 tons

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

53,6 tons

Papemballage

X

 

X

12,6 tons

Papir

X

 

X

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet:

X

 

X

2,44 ton

Andet:

X

 

X

 

Tabel 41
Affaldssammensætning for Feriecentre ifølge interview.

Litteratur

Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997).

3.21 Restauranter

Tabel 42  Se her!
Nøgletal for Restauranter.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
Materialer Består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Årligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

Dagligt

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

 

Papir

 

 

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet: Fritureolie

X

Dagligt

 

 

Andet: Fedt fra fedtbrønde

X

Dagligt

 

 

Andet:

 

 

 

 

Tabel 43
Affaldssammensætning for Restauranter ifølge interview.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. Restauranter. Resultaterne viser følgende sammensætning for restauranter:

Sammensætning af restaffald fra Restauranter

vægtprocent

Pap og papir

33,4

Plast

12,4

Madaffald

33,4

Bleer/bind

0,5

Andet brændbart

3,0

Glas

5,7

Jern og metal

2,8

Andet ikke brændbart

1,8

EE-skrot

0,05

Farligt affald

0,14

Finstof> 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

6,9

I alt

100%

Tabel 44
Sammensætning af restaffald fra restauranter.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998.

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner - papir og pap (ca. 33%) og madaffald (ca. 33%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 12%).

Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

3.22 Postvæsen

Tabel 45 Se her!
Nøgletal for Postvæsen.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Post Danmark er en af Danmarks største arbejdspladser med mere end 25.000 fuldtidsansatte. Post Danmark er organiseret i 28 post områder, i en række postcentre og andre enheder, i alt ca. 650 enheder, der varierer betydeligt i størrelse. Ud fra en gennemsnitsbetragtning er der 39 ansatte pr. arbejdssted. Samlet set har Post Danmark et bygningsareal på over 600.000 m2 .

Der er gennemført interview med Post Danmark. Interviewene har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos postvæsenet, dog formodes det, at der i mængden af blandet affald til forbrænding optræder ikke uvæsentlige mængder af genanvendelige fraktioner, der primært er papir og pap samt plast. Et særligt problem er de adresseløse forsendelser, der ofte leveres i for store oplag. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer om miljø, herunder miljøledelse og miljøredegørelser. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, hvilket bekræfter, at Post Danmark er i gang med en indsats på affaldsområdet.

De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der udarbejdet nøgletal.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling
i tons/kgpå baggrund af egne opgørelser

Blandet affald til forbrænding

 

 

4.766. t

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

X

643 stk.

Bilaffald

X

X

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

 

Dæk

X

X

24.000 store
14.000 andre

Elektriske og elektroniske produkter

X

X

Ingen oplysninger

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

X

4 t
60.000 l. olie

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

Flydende affald

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

Inventar

X

(X)

 

Jern og metal

X

X

Ca. 20 t

Klinisk risikoaffald

 

 

 

Kølemøbler

X

X

 

Lysstofrør og lavenergipærer

X

X

17.402 stk.

Organisk affald

X

 

 

Papemballage

X

X

Ca.1.570 t

Papir

X

X

Ca. 2.460 t

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

X

Ca. 20 t.

Pvc-plast

X

 

 

Øvrige kasserede maskiner,
udstyr mv.

X

 

 

Andet: Træ

X

X

 

Tabel 46
Affaldssammensætning for Postvæsen ifølge interview.

Den samlede affaldsmængde fra Post Danmark er opgjort til 8.731 tons i 1998. Ud over dette affald er der registreret 4 tons affald, som er afleveret på kommunale modtagepladser. Det bemærkes, at registreringerne i betydeligt omfang er baseret på skøn.

I det følgende knyttes en række kommentater til de enkelte affaldsfraktioner:

Bilaffald: Post Danmark har ca. 5.500 biler i drift med en gennemsnitsalder på ikke over 4 år. Der sker således et videresalg af biler, inden de efter udtjent brug afhændes som affald. Reparationer og serviceeftersyn foregår på autoriserede værksteder, og affaldsmængder registreres defor på disse. Post Danmark har ikke værksteder selv.

Elektriske og elektroniske produkter: Der foreligger ingen oplysninger om mængder. På alle nye produkter indgås aftaler om tilbagetagning via leverandør. Der vil være en mindre mængde eksisterende EE-skrot, der ikke tilbagetages via leverandør. Dette søges afsat til EE-behandlere, der er miljøcertificerede.

Farligt affald: Affaldet består af udtjente batterier, der stammer fra cykellygter samt olieaffald mv. fra egne cykelværksteder.

Flasker og emballageglas: Disse fraktioner findes kun i begrænsede mængder og stort set kun i forbindelse med kantinedrift.

Inventar er et område, der ikke er så godt kendskab til. Der indkøbes hvert år for adskillige millioner kr. i nyt inventar.

Litteratur

Litteraturstudiet er begrænset til at omfatte Post Danmarks miljøredegørelse fra 1998. På affaldsområdet har Post Danmark som mål at kortlægge affaldshåndtering, mål for affaldsfraktioner og genbrugsandele samt krav til affaldstransportører i 1999. Dette arbejde pågår og forventes rapporteret i løbet af år 2000.

I 1999 er der planlagt en målrettet indsats vedrørende kontormaskiner og computere. Der opstilles i udbudsmateriale en række specifikke krav til materialer, energiforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse.

3.23 Telekommunikation

Tabel 47 Se her!
Nøgletal for Telekommunikation.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med Tele Danmark. Tele Danmark udgør med ca. 17.000 ansatte den største virksomhed inden for branchegruppen Telekommunikation. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. 200 arbejdssteder under Tele Danmark. Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos Tele Danmark. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer på affaldsområdet, og siden 1997 er der ændret en del på den måde, hvorpå affaldet håndteres, hvilket bekræfter, at Tele Danmark er i gang med affaldsområdet.

De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affalds-sammensætningen. Dvs. man er rimelig klar over, hvad der kan findes i affaldet, men ikke altid i forhold til, hvor meget og hvor ofte det fremkommer. Der er godt styr på en række af de primære affaldsfraktioner. Dog er der ikke indgående kendskab til indholdet af brændbart, ligesom plast er et område hvor der mangler viden. Der er ikke gennemført målinger og udarbejdet deciderede nøgletal, men man anvender fakturaer til opgørelser af affaldsdata med henblik på udarbejdelse af miljøredegørelse. De har senest gennemført et større udbud af centrale dele af affaldshåndteringen. De største mængdekoncentrationer findes i Storkøbenhavn, Odense og Aarhus.

Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre virksomheder i branchen, hvor der inden for de senere år er iværksat en række tiltag på affaldsområdet.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

1198 tons

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

X

 

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

83 tons

Bilaffald

(X)

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

-

Dæk

(X)

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

 

X

2184 tons

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

5 tons

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

 

Imprægneret træ

X

 

 

 

Inventar

X

 

 

 

Jern og metal

X

 

 

1116 tons

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

X

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

 

Papemballage

X

 

X

(833) tons

Papir

X

 

X

(833) tons

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

X

(14) tons

Pvc-plast

X

 

X

(14) tons

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 48
Affaldssammensætning for Telekommunikation ifølge interview.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. Det har grundet de opgørelsesprincipper, som anvendes af Tele Danmark i forbindelse med bl.a. produktionen af miljøredegørelser, ikke været muligt at femkomme med mængdefordeling på alle fraktioner, som udsorteres. Det må dog antages, at Tele Danmark kan fremskaffe disse, hvis de ønsker det.

Som det fremgår af tabellen, er der opgjort mængder for affaldsproduktionen hos Tele Danmark for 1998. Den samlede mængde affald hos de 200 arbejdssteder i 1998 er opgjort til ca. 5.500 tons. De fraktioner som der ikke sorteres i optræder ofte i brændbart (hhv. småt og stort), blandet ikke-brændbart til deponi.

Mængdeoplysninger for pap og papir er slået sammen, idet der er forskel på graden af udsortering de 200 arbejdssteder imellem. Således sorteres pap og papir hver for sig nogle steder, andre steder blandes det sammen. Det samme gør sig gældende for plast. Tallet i () angiver således en samlet mængde for begge fraktioner.

Elektriske og elektroniske produkter udsorteres i yderligere 5 delfraktioner, og i de 2.184 tons opført i tabellen indgår mængder af fraktionerne: kabelskrot, blandet elektronik skrot, telerelæ-skrot, printkort og IT-skrot.

Dagrenovationslignende affald indgår ikke særskilt idet det indgår for en dels vedkommende i brændbart på de større arbejdssteder. Inventar indgår typisk i brændbart og jern og metal. Mængderne kendes ikke. Det samme gør sig gældende for mængden af organisk affald/madaffald samt mængden af kølemøbler.

Litteratur

Ud over egne miljøredegørelser har det ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. inden for branchen.

3.24 Banker, sparekasser og andelskasser

Tabel 49 Se her!
Nøgletal for Banker, sparekasser og andelskasser.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997

Interview

Der er gennemført interview med en Bank Banken er bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau, men ikke med den samlede affaldsmængde.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldstyper/affaldsfraktioner, med oplysning om hvilke fraktioner der udsorteres i. Banken har ikke kunnet give en vurdering af, hvordan affaldet fordeler sig mængdemæssigt.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

Ugentligt

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

Løbende

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

X

Løbende

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Løbende

X

Kendes ikke

Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

(X)

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

(X)

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Løbende

X

Kendes ikke

Organisk affald

(X)

 

 

 

Pap emballage

X

Løbende

X

Kendes ikke

Papir

X

Løbende

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke PVC)

X

 

 

 

PVC-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v. Forarbejdningsudstyr

X

Løbende

 

 

Andet tonerpaptroner

X

Løbende

X

Kendes ikke

Tabel 50.
Affaldssammensætning for Banker, sparekasser og andelskasser ifølge interview

Virksomheden har ikke gennemført vurderinger eller målinger af affaldsmængden. ligesom der ikke aktuelt har kunnet findes nøgletal for affaldsfraktioner eller affaldsmængder.

Virksomheden har dog ændret sin affaldshåndtering så der i dag sker kildesortering af papir, pap, elektronikskrot, lyskilder herunder lysstofrør, batterier og tonerpatroner. Der kan fremskaffes nøgletal, men ikke før I et eventuelt senere forløb.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a, banker. Resultaterne viser følgende sammensætning for banker, henholdsvis med kun kontor og med kantine:

Sammensætning af restaffald fra Bank og bank med kantine

vægtprocent
(kontor)

vægtprocent
(kantine)

Pap og papir

39,3

34,1

Plast

17,1

16,7

Madaffald

9,5

22,9

Bleer/bind

0,3

0,3

Andet brændbart

1,4

2,0

Glas

0,5

3

Jern og metal

0,6

1,4

Andet ikke brændbart

-

0,03

EE-skrot

2,4

0,12

Farligt affald

-

-

Finstof,> 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer m.v.

28,9

19,5

I alt

100%

100%

 

Tabel 51
Sammensætning af restaffald fra banker
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der ikke overraskende forskel på affaldssammensætningen i banker med og uden kantiner. I banker uden kantiner der følgende tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 39%), t finstof (ca.28,9,%) og plast (ca. 17%). For papir og pap vurderes det, at det i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse.

I banker med kantiner er der følgende tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 34%), t madaffald (ca.22,9,%) og plast (ca. 17%).

Vurderingen af, om der er en miljømæssig gevinst og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

3.25 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software

Tabel 52 Se her!
Nøgletal for Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med Orale A/S. Hovedaktiviteten er edb-udvikling og software-udvikling m.m. Der er ca. 400 fuldtidsansatte i virksomheden.

Affaldsmængden kendes ikke. Der er dog gennemført en vurdering i forbindelse med et udbud. Data herom kunne ikke fremskaffes. Der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger, og virksomheden kender ikke til, hvorvidt der er gennemført affaldsmålinger hos andre virksomheder inden for branchen.

Der er gennemført ændring i affaldshåndtering siden 1997. I dag udsorteres papir til genanvendelse. Denne udsortering skal ses i lyset af, at der er indført nye regler for erhvervsaffald i kommunen.

Virksomheden oplyser, at den er delvist bekendt med sammensætningen af affaldet. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

60%

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

 

5%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ugentligt

X

5%

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Månedligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

Ugentligt

X

5%

Papemballage

X

Ugentligt

X

5%

Papir

X

Ugentligt

X

20%

Plastemballage
m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Tabel 53
Affaldssammensætningen for Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software ifølge interview
.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om mængder.

Det generelle billede er, at en del af affaldet optræder i blandet brændbart.

Litteratur

Der er ikke fundet noget relevant litteratur, der beskriver affaldsgenereringen og sammensætningen af affald i branchen.

3.26 Revisions- og bogføringsvirksomhed

Tabel 54  Se her!
Nøgletal for revisions- og bogføringsvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. Virksomhederne modtager store mængder post hver dag, resulterende i at papir- og papaffald er de mest betydende affaldsmængder.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

10-15%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt/

kvartårligt

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Månedligt/

kvartårligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

-

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

5%

Papir

X

Dagligt

 

70%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Sjældent

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

*De resterende % dækker resten af fraktionerne

Tabel 55
Affaldssammensætningen for Revisions- og bogføringsvirksomhed ifølge interview.

Litteratur

Der er ikke fundet relevant litteratur.

3.27 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder

Tabel 56 Se her
Nøgletal for Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med en større rådgivningsvirksomhed, der repræsenterer stort set alle rådgivningsaktiviteter inden for branchen Anden forretningsservice. Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos virksomheden, dog optræder der i mængden af blandet affald til forbrænding ikke uvæsentlige mængder af genanvendelige fraktioner, der primært er papir, pap og plast.

De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der udarbejdet nøgletal.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

117.853 kg

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

103.670 kg

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

 

X

3.430 kg

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

 

(x)

 

Jern og metal

X

 

X

27.690 kg

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Lysstofrør

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Organisk affald

X

 

 

 

Papemballage

X

 

X

24.390 kg

Papir

X

 

X

90.042 kg

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Andet affald

X

 

 

7.780 kg

Tabel 57
Affaldssammensætning for Rådgivende ingeniører inden for byggeri og anlægsarbejder ifølge interview.

Den samlede affaldsmængde fra den pågældende virksomhed er opgjort til ca. 375 tons i 1998, der fordeler sig på følgende fraktioner:

Affaldsfraktion

kg i 1998

%

Kg/ansat/år

Pap

24.390

7%

41

Papir

90.042

24%

150

Elektronikskrot

3.430

1%

6

Diverse brændbart

117.853

31%

196

Diverse ikke brændbart

103.670

28%

173

Jern og metal

27.690

7%

46

Andet

7.780

2%

13

I alt

374.855

100%

625

Tabel 58
Affaldsmængder for en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Den største mængde (31%) er diverse brændbart, som består af dagrenovationslignende affald generelt samt mindre mængder brændbart affald. Diverse ikke-brændbart (28%) består af storskrald og inventar mv. Papir og pap udgør samlet 31% af de totale affaldsmængder

Der sorteres i følgende fraktioner: brændbart, ikke-brændbart, papir, pap, jern og metal, elektronikskrot, beton og farligt affald. Følgende fraktioner går til genanvendelse: papir og pap, jern og metal, elektronikskrot samt beton. En ukendt mængde brugt pc-udstyr er afhændet til hjælpeorganisationer og sendt til Sydafrika.

Der er ca. 600 fuldtidsansatte på virksomheden. Hver fuldtidsansat genererede i 1998 625 kg affald. Ca. en tredjedel er papir og pap til genanvendelse. Dertil kommer at der i mængden af diverse brændbart yderligere optræder en ikke anslået mængde papir og pap.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. kontorer. Resultaterne viser følgende sammensætning for kontorer

Sammensætning af restaffald fra
Kontorer
vægtprocent
Pap og papir

63,4

Plast

10,2

Madaffald

4,4

Bleer/bind

0,4

Andet brændbart

9,3

Glas

2,0

Jern og metal

2,9

Andet ikke-brændbart

1,3

EE-skrot

3,5

Farligt affald

0,3

Finstof > 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

2,3

I alt

100%

Tabel 59
Sammensætning af restaffald fra kontor.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der en væsentligt betydende fraktion - nemlig papir og pap (ca. 63%). For papir og pap vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast (ca. 10%) og andet brandbart (ca. 9%) udgør også en betydende fraktioner.

3.28 Reklamebureauvirksomhed

Tabel 60 Se her!
Nøgletal for Reklamebureauvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse.

Der udsorteres på det farlige affald, mens der ikke derudover sorteres. Der er ikke foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Halvårligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

 

 

 

 

Papir

X

Ugentligt

 

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

 

Tabel 61
Affaldssammensætning for Reklamebureauvirksomhed ifølge interview.

Litteratur

Det har ikke være muligt at finde litteratur, som kan beskrive affaldssammensætningen.

 

3.29 Almindelig rengøring

Tabel 62 Se her!
Nøgletal for Almindelig rengøring.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med hjemmeservice virksomhedernes brancheforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, samt tildels hvorledes de enkelte fraktioner fordeles på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. Branchen anses for at producere meget små mængder af affald.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper i Almindelig rengøring.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

 

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Sjældent

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

-

 

 

Flydende affald

X

-

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

-

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

-

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

-

 

 

Papir

X

Ugentlig

X

25%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

-

 

50%

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet Stort brændbart

X

-

 

 

Tabel 63
Affaldssammensætning for Almindelig rengøring ifølge interview
.

Litteratur

Litteratursøgningen har ikke givet resultat.

3.30 Generelle offentlige tjenester

Tabel 64  Se her!
Nøgletal for Generelle offentlige tjenester.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Gladsaxe Rådhus. Der er ca. 560 fuldtidsansatte.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

X

 

X

 

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

3 l pr. måned

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

 

X

2 containere pr. år

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

15 l pr. måned

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

Ikke opgjort

Imprægneret træ

X

 

 

Ikke opgjort

Inventar

X

 

X

Ikke opgjort

Jern og metal

X

 

X

Ikke opgjort

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

 

 

Lysstofrør

X

 

X

100 l pr. måned

Organisk affald

X

 

 

 

Papemballage

X

 

X

800 l pr. måned

Papir

X

 

X

3.100 kg

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

 

 

 

Andet Stort brændbart

X

 

 

 

Tabel 65
Affaldssammensætning for Generelle offentlige tjenester
.

3.31 Forsvar og civilforsvar

Tabel 66 Se her!
Nøgletal for Forsvar og civilforsvar.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med personer fra henholdsvis Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Det samlede personel ekskl. Ingeniørregimentet, Sundets Marinedistrikt og POL-Divisionen udgør ca. 30.000.

De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affaldssammensætningen. Hos Forsvaret arbejdes der med miljøstyring. Der finder således data for en række affaldsfraktioner/-typer. Der findes opgørelser over en del af affaldet. Der er dog stadig en del som ender i blandet brændbart, under dagrenovation, samt til deponi og øvrigt affald. Ud over egne data er der ikke kendskab til undersøgelser, som kan sige noget om Forsvarets affaldssammensætning. Der er ikke udarbejdet egentlige nøgletal.

Der er gennemført ændringer med hensyn til kildesortering siden 1997. Således er der i løbet af 1998 for en række etablissementer igangsat en egentlig kildesortering. Dette betyder, at de data, som indgår i nærværende undersøgelse, er behæftet med usikkerheder. Alle data vedrører 1998.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner der er oplyst at affaldssammensætningen alt andet lige består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

1140 t

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

681t

Batterier og akkumulatorer

X

Løbende

X

25+74 t

Bilaffald

X

Løbende

X

?

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

X

7700 t

Dæk

X

Løbende

X

?

Elektriske og elektroniske produkter

X

Løbende

X

20 t

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Løbende

X

2990 t

Flasker og andet emballageglas

X

Løbende

X

?

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

 

?

Imprægneret træ

X

Løbende

 

?

Inventar

X

Løbende

 

?

Jern og metal

X

Løbende

X

1326 t

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

10 t

Kølemøbler

X

Ugentligt

X

100 stk.

Lysstofrør

X

Ugentligt

X

10000 stk.

Organisk affald

X

Ugentligt

X

215 t

Papemballage

X

Ugentligt

X

512 t*

Papir

X

Ugentligt

X

*

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

X

Ugentligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdning-
sudstyr

X

Løbende

 

266 t

Andet Stort brændbart

 

 

 

 

*De 512 ton omfatter pap og papir, hertil skal lægges 171 tons papemballage.

Tabel 67
Affaldssammensætningen for forsvar og civilforsvar ifølge interview
.

Batterier og akkumulatorer kan indeles i følgende mængder: batterier 25 tons og akkumulatorer 74 tons. Træ indgår i brændbart affald, ingen mængdeoplysninger. Vedrørende flasker og glas er der ingen mængdeoplysninger, men oplysningen omfatter også rudeglas fra biler.

Farligt affald er opdelt i:
spildolie:2.225 tons
kemikalier:646 tons
olieholdigt affald:119 tons

Spraydåser indgår i farligt affald, der er ingen data om mængder herpå.

Som det fremgår af tabellen, forekommer der bilaffald, batterier og akkumulatorer, dæk, elektriske- og elektroniske produkter samt farligt affald i øvrigt, blandt andet som et resultat af, at Forsvaret selv driver serviceværksteder til service og vedligeholdelse af materiel mv. For så vidt angår de eksisterende egne værksteder, vil disse alt andet lige være underlagt Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Affaldsdata vedrører ikke Ingeniørregimentet, Sundets Marinedistrikt og POL-Divisionen. Det vurderes af de interviewede, at disse tre myndigheder tilsammen udgør 1-2% af affaldsmængden, hvorfor den samlede mængde inkl. disse tre myndigheder skal forhøjes med 1-2%.

Interviewet har ikke kortlagt, hos hvilke etablissementer der sorteres, og hos hvilke der ikke sorteres samt i hvilke fraktioner. Men der er ifølge Forsvarskommandoen store variationer i kildesorteringen og affaldsbehandlingen, der i alle tilfælde – selvsagt - er snævert knyttet til de affaldshåndteringsordninger, de respektive kommuner har etableret.

"Blandt andet på grund af indførelsen af forsvarets miljøledelsessystem, den generelle interesse for at gennemføre aktiviteter miljømæssigt bedst og den almindelige holdningsændring i samfundet er der ved flere etablissementer og myndigheder udviklet affaldshåndteringssystemer, der går ud over, hvad lokale myndigheder kræver. Ud over de rent miljømæssige argumenter tæller også, at en kildesortering i flere fraktioner normalt medfører, at affald kan enten afhændes med indtægt eller uden udgift for myndigheden. Ved en sådan mere omfattende kildesortering reduceres dagrenovationsmængden, hvorved de samlede omkostninger reduceres væsentligt. De enkelte affaldsfraktioner afleveres – afhændes – til genbrug. Forskellene i affaldssorteringen kommer fx til udtryk ved, at nogle myndigheder opnår en indtægt ved bortskaffelse af batterier, medens andre myndigheder må betale herfor."

Litteratur

Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. hos Forsvaret ud over egne data.

3.32 Politiet

Tabel 68 Se her!
Nøgletal for Politiet.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med to personer hos Rigspolitiet. Politiet er inddelt i 54 kredse. De enkelte kredse svarer ifølge de interviewede mht. affaldssammensætning til Rigspolitiet. I selve Rigspolitiet er der 1058 fuldtidsansatte.

De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affaldssammensætningen. Det vil sige, at man hos Rigspolitiet er rimelig klar over, hvad der kan findes i affaldet, men ikke til, hvor meget eller hvor ofte de enkelte fraktioner forekommer. Der er ikke gennemført målinger eller udarbejdet nøgletal over affaldsfraktioner. Der er ikke kendskab til undersøgelser, som kan sige noget om Politiets affaldssammensætning.

Der er ikke så vidt vides gennemført ændringer med hensyn til sortering, eller i øvrigt til den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997. Hvorvidt dette også er gældende i de enkelte kredse, er der ikke kendskab til hos Rigspolitiet.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner der er oplyst at affaldssammensætningen alt andet lige består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

X

?

X

Kendes ikke

Bilaffald

X

?

X

Kendes ikke

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

 

 

Dæk

X

?

X

Kendes ikke

Elektriske og elektroniske produkter

X

Efter aftale

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

?

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

?

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

?

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

X

 

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

?

 

 

Lysstofrør

X

?

 

 

Organisk affald

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

?

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 69
Affaldssammensætning i Politiet ifølge interview.

Som det fremgår af tabellen forekommer der bilaffald, batterier og akkumulatorer, dæk, elektriske- og elektroniske produkter samt farligt affald i øvrigt, som et resultat af, at Politiet selv driver serviceværksteder til mindre service og vedligeholdelse. Med mindre service og vedligeholdelse menes, at udviklingen går i retning af, at Politiet i fremtiden i stigende omfang vil lægge disse opgaver ud på andre værksteder. En udvikling som er startet. For så vidt angår de eksisterende egne værksteder, vil disse alt andet lige være underlagt Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Litteratur

Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. hos Politiet.

3.33 Brandvæsen og redningskorps

Tabel 70 Se her!
Nøgletal for Brandvæsen og redningskorps.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med den miljøansvarlige hos Falck A/S. Falcks hovedaktivitet består i brandvæsen og redningskorps. Som biaktivitet beskæftiger Falck sig også med vagt- og alarmtjenester. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. i alt ca. 300 arbejdssteder. Heraf udgør de ca. 200 hovedaktiviteten, mens resten omfatter administration og vagt- og alarmtjenester. I forbindelse med hovedaktiviteten brandvæsen og redningskorps er der på 8 arbejdssteder tilknyttet egne værksteder. Falck beskæftigede i 1998 ca. 8.950 fuldtidsansatte, fordelt på i alt ca. 13.000 ansatte.

Interviewet viser, at der ikke p.t. eksisterer noget samlet overblik over affaldssammensætningen hos Falck, ligesom den samlede affaldsmængde ikke kendes. Det har via interviewet ikke været muligt at udfylde skemaerne vedrørende affaldssammensætningen.

Hvorvidt der sorteres og i hvilket omfang, kan dermed ikke afklares. Ligesom det ikke er muligt at angive mængdeoplysninger på fraktionsniveau. Det må dog antages, at der findes oplysninger herom afhængig af de regler/ordninger, som findes i de enkelte kommuner, som huser arbejdsstedernes placering, samt i det omfang disse regler følges. Der er ikke gennemført yderligere interview, men det må alt andet lige forventes, at en kontakt til de enkelte arbejdssteder vil skabe øget klarhed over affaldssammensætningen, mængder m.m.

Falck er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er tilsyneladende ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger.

Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Det er ikke opfattelsen, at der er sket væsentlige ændringer i affaldshåndteringen hos Falck siden 1997.

Litteratur

Litteratursøgningen har ikke givet noget resultat.

3.34 Folkeskoler o.l.

Tabel 71  Se her!
Nøgletal for Folkeskoler o.l.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997 og Undervisningsministeriet.

Interview

Der er gennemført interview med en folkeskole i Holbæk, der har ca. 550 elever og 52 lærere. Skolen er bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau, men ikke med den samlede affaldsmængde.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldstyper/affaldsfraktioner med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i, samt skolens vurdering af, hvordan affaldet fordeler sig mængdemæssigt.

Da der ikke foreligger opgørelser over den samlede affaldsmængde, antages det, at vurderingen af, hvordan de enkelte affaldsfraktioner fordeler sig, mere bygger på en volumenbetragtning end egentlig vægt.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

X

60%

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

X

kvartårligt

X

6%

Batterier og akkumulatorer

X

Kvartårligt

X

1%

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

 

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Halvårligt

X

1%

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Halvårligt

X

1%

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

X

6%

Jern og metal

X

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

 

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

 

 

 

Papemballage

X

Månedligt

X

5%

Papir

X

Månedligt

X

20%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 72
Affaldssammensætning på Folkeskoler ifølge interview.

Litteratur

Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor der er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder folkeskoler. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet. Resultaterne viser, at 1.728 skoler er omfattet af undersøgelsen, her af er der svar fra ca. 42%.

12% af skolerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, mens der for 11% af skolerne findes nøgletal for affaldsmængden. Ved efterfølgende kontakt til kommuner, har det vist sig, at nøgletallene ofte kun findes for udvalgte fraktioner som fx brændbart affald og papir og ofte er baseret på skøn.

I nedenstående skema fremgår hvilke fraktioner der udsorteres separat på skolerne ifølge databasen Grønne Institutioner.

 

Folkeskoler

Total antal i kommunerne

1728

Svarprocent

42%

Grønt husholdningsaffald (kompostering)

21%

Madaffald

5%

Haveaffald

40%

Glas og flasker

36%

Pap og papir

55%

Farligt affald

53%

Storskrald

34%

Pvc

7%

Elektronikskrot

28%

Tabel 73
Affaldssortering på folkeskoler.
Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse 1999.

Det fremgår af ovenstående tabel, at der er et rimeligt stort potentiale for at øge udsorteringen af de nævnte affaldsfraktioner. En del af de skoler, der ikke kildesorterer, antages at afhænde deres affald til forbrænding. Det vurderes på denne baggrund, at der er gode muligheder for at øge genanvendelsen og minimere mængden af affald til forbrænding fra folkeskolerne.

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. folkeskoler. Resultaterne viser følgende sammensætning for folkeskoler:

Sammensætning af restaffald fra folkeskole

vægtprocent

Pap og papir

41,4

Plast

8,0

Madaffald

14,8

Bleer/bind

0,2

Andet brændbart

18,1

Glas

0,8

Jern og metal

3,5

Andet ikke-brændbart

1,2

EE-skrot

6,4

Farligt affald

1,1

Finstof > 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

4,4

I alt

100%

Tabel 74
Sammensætning af restaffald fra folkeskole.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 41%), andet brændbart (ca.18,%) og madaffald (ca. 15%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 8%) og EE-skrot (ca.6%).

Vurderingen af, om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet. Det brændbare affald/dagrenovationslignende affald fra folkeskoler indsamles af selvstændige affaldstransportører og dels via kommunale ordninger for dagrenovation fra husstande. Billedet på landsplan er ikke kendt.

I litteraturstudiet er der også sat fokus et par kommunernes grønne regnskaber og bagvedliggende data (Herlev, Frederiksberg og Fredericia kommuner). Der kan ud fra kommunernes data skønnes en gennemsnitlig årlig mængde brændbart affald på ca. 90-150 kg. pr elev. og en gennemsnitlig indsamlet mængde papir på ca. 2,5-4 kg papir pr. elev.

Opskaleres disse mængder til landsplan, giver det en samlet mængde dagrenovation på ca. 50.000-80.000 tons og en samlet papirmængde på 1.300-2.000 tons. Dette er baseret på, at folkeskoler har et samlet antal årselever på 524.000. For de resterende fraktioner er der ikke foretaget opskaleringer.

Det bemærkes, at der tale om en gennemsnitsbetragtning, og der kan forekomme store forskelle de enkelte skoler imellem.

3.35 Universiteter

Tabel 75 Se her!
Nøgletal for Universiteter.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Roskilde Universitetscenter. Der er 650-700 fuldtidsansatte og 6-7.000 studerende. Universitetet er godt bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau. De primære affaldsmængder er dagrenovation og fraktionerne papir og pap. Derudover findes der mange fraktioner i mindre omfang, jf. nedenstående skema. Der er ikke gennemført affaldsmålinger eller vurderinger af affaldssammensætningen på nuværende tidspunkt, ligesom der heller ikke findes nøgletal for de enkelte affaldsfraktioner eller den samlede affaldsmængde.

RUC er ved at ændre sin affaldshåndtering, så alt affald samles på en central containerplads og sorteringen dermed bliver mere effektiv og man undgår, at der kommer uønskede fraktioner i de forkerte containere, idet pladsen bemandes tre til fire timer dagligt. Ligeledes påtænkes registreringssystem af affaldsdata, der kan levere data til et grønt regnskab for RUC.

Affaldstyper/
ffaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

181 t/år

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Varierende

X

Ingen opl.

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Ugentligt

X

1,5 t/år

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

X

1,1 t/år

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

X

Ingen opl.

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Løbende

X

se pkt. 24

Jern og metal

X

Løbende

X

1t/år

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

Ingen opl. om mængder

Kølemøbler

 

Løbende

X

Ingen opl. om mængder

Lysstofrør

X

Løbende

X

Ingen opl. om mængder

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

5,5 t/år

Papir

X

Dagligt

X

9 t/år

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Sjældent

 

se pkt. 24

Andet Stort brændbart

X

Ugentligt

X

28 t/år

abel 76
Affaldssammensætning på Universiteter ifølge interview
.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. videregående skoler. Resultaterne viser følgende sammensætning for videregående skoler:

Sammensætning af restaffald fra videregående skole

vægtprocent

Pap og papir

55,6

Plast

11,4

Madaffald

19,0

Bleer/bind

1,3

Andet brændbart

4,3

Glas

0,5

Jern og metal

1,3

Andet ikke brændbart

0,3

EE-skrot

2,2

Farligt affald

-

Finstof > 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

4,2

I alt

100%

Tabel 77
Sammensætning af restaffald fra videregående skole.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner - papir og pap (ca. 55,6%) og madaffald (ca. 19%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 11%).

Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

3.36 Hospitaler

Tabel 78 Se her!
Nøgletal for Hospitaler.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997 og Sundhedsstyrelsen, Virksomheden ved sygehusene 1997.

Interview

Der er gennemført interview med to hospitaler. Interviewene har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos de danske hospitaler. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer på de større hospitaler og sygehuse. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, hvilket bekræfter, at de pågældende er i gang med affaldsområdet.

De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der gennemført målinger og udarbejdet nøgletal. Dette dog primært for de fraktioner, hvori der udsorteres.

Interviewene kunne bekræfte, at der er andre sygehuse/hospitaler, hvor der inden for de senere år er iværksat en række tiltag på affaldsområdet, bl.a. via miljøstyringsprojekter. Der er således flere hospitaler, som har gennemført undersøgelser af deres affaldshåndtering.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner de 2 sygehuse/hospitaler har oplyst, at affaldssammensætningen består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

20 kg pr dag

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

3 ton/dag

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Varierende

X

50 kg pr dag

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Ugentligt

X

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

X

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Løbende

 

 

Jern og metal

X

Løbende

X

 

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

750 kg pr dag

Kølemøbler

X

Løbende

X

275-550 kg/d

Lysstofrør

X

Løbende

 

 

Organisk affald

X

 

X

 

Papemballage

X

Dagligt

X

 

Papir

X

Dagligt

X

250 kg pr dag

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

260 kg pr dag

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Sjældent

 

 

Andet Stort brændbart

X

Ugentligt

X

55 kg pr dag

Andet affald

X

 

 

190 kg pr dag

Tabel 79
Affaldssammensætning for Hospitaler ifølge interview
.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der opgjort nøgletal for dele af affaldsproduktionen. Disse nøgletal vedrører Odense Universitetshospital. Den samlede mængde affald for hospitalet er opgjort til ca. 2.000 tons i 1998. På hospitalet regnes med en affaldsproduktion på 5-6 tons pr. dag.

De fraktioner som der ikke sorteres i optræder ofte i brændbart (hhv. småt og stort). Som det fremgår af tabellen, findes der en række fraktioner i affaldet, som ikke udsorteres særskilt. Det kan med rimelighed antages, at der i de brændbare fraktioner findes en del sammensatte produkter.

Hovedparten af de angivne affaldsfraktioner forekommer dagligt eller ugentligt. Have- og parkaffald, trykimprægneret træ, samt inventar forekommer knapt så hyppigt.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har vist, at der findes en række miljøredegørelser fra hospitaler/sygehuse, som er anvendt i forbindelse med en beskrivelse af, hvilke affaldsfraktioner der forekommer på hospitaler m.m. Herudover indgår data fra Hovedstadens Sygehusfælleskab.

3.37 Plejehjem og beskyttede boliger

Tabel 80 Se her!
Nøgletal for plejehjem og beskyttede boliger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med et plejehjem beliggende i Bogense Kommune. Plejehjemmet har 44 beboere. Der er tilknyttet 120 fuldtidsansatte. Plejehjemmet har et storkøkken og leverer mad ud af huset til ca. 130 ældre medborgere.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

 

8,5 t/år

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

X

 

 

1,5

Batterier og akkumulatorer

X

Løbende

X

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Løbende

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Løbende

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

løbende

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

X

Kendes ikke

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Løbende

X

Kendes ikke

Jern og metal

X

Løbende

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

Kendes ikke

Kølemøbler

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Lysstofrør

X

Løbende

X

Kendes ikke

Organisk affald

X

Ugentligt

X

9,9 t/år

Papemballage

X

Ugentligt

X

2,6t/år

Papir

X

Ugentligt

X

inkl . 2,6 t

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

 

 

 

Andet Stort brændbart

X

Løbende

X

Kendes ikke

Andet: Aluminium

X

 

X

Kendes ikke

Andet: Tøj

X

 

X

Kendes ikke

Tabel 81
Affaldssammensætning for plejehjem og beskyttede boliger ifølge interview.

De fraktioner, der udsorteres separat til forbrænding, er: blandet affald til forbrænding, organisk affald (madaffald) og bleer. Klinisk risikoaffald, i form af medicinrester afhændes til apotek. Inventar efter mennesker, der er bortgået, afhændes til foreninger som fx "Forglem mig ej" og "Lions Club". Brugte rullestole mv. afhændes til bl.a. Østeuropa. Tøj og sko afhændes typisk til "Frelsens Hær". De øvrige fraktioner, hvor der ikke opgjort mængder eller nøgletal, afhændes til kommunens genbrugsstation.

Litteraturstudie

En del kommuner har udarbejdet grønne regnskaber, hvor der indgår oplysninger om affaldsmængder fra plejehjem mv. Disse tal dækker det dagrenovationslignende affald og er ofte baseret på skøn ud fra den volumen, der er tilrådighed ved den enkelte institution.

Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder plejehjem og beskyttede boliger. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er dTer foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet, der viser, at ca. 13% af plejehjemene i kommunerne har udarbejdet et grønt regnskab, 23% har gennemført affaldsminimerende tiltag og i 23% af plejehjemmene findes der nøgletal for den samlede affaldsmængde. Nøgletal dækker som nævnt ofte kun dagrenovationslignende affald.

I nedenstående tabel vises hvor stor en andel af plejehjem og beskyttede boliger, der udsorterer de nævnte affaldsfraktioner separat.

Affaldssortering i plejehjem og beskyttede boliger

Total antal i kommunerne

864

Svarprocent

51%

Grønt husholdningsaffald (kompostering)

22%

Madaffald

37%

Haveaffald

49%

Glas og flasker

52%

Pap og papir

59%

Farligt affald

62%

Storskrald

42%

Pvc

8%

Elektronikskrot

34%

Tabel 82 
Affaldssortering i plejehjem og beskyttede boliger
.

Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse, 1999

Som det fremgår af tabellen, indgår der 864 plejehjem og beskyttede boliger i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra lidt over halvdelen af plejehjemmene. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på plejehjemmene.

3.38 Aldersintegrerede institutioner

Tabel 83  Se her!
Nøgletal for Aldersintegrerede institutioner.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med børneinstitutioner i Bogense og Herlev

kommuner med henholdsvis 6 og 8 fuldtidsansatte og 42 og 59 børn.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
Materialer Består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

 

 

80%

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

Månedligt

X

Kendes ikke

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Årligt

X

Kendes ikke

Jern og metal

X

Lidt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Lysstofrør

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Organisk affald

 

Dagligt

X

Kendes ikke

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: Tøj og sko

X

Årligt

X

Kendes ikke

Andet: Bleer

X

Dagligt

 

Kendes ikke

Tabel 84
Affaldssammensætning for Aldersintegrerede institutioner ifølge interview
.

Affaldssammensætningen i børneinstitutioner domineres af det dagrenovationslignende affald. Institutionerne udsorterer generelt de genanvendelige fraktioner, der enten indsamles via kommunale indsamlingsordninger eller afhændes til genbrugsstation eller lokale kuber.

De miljøbelastende fraktioner optræder kun i begrænset omfang, og afhændes via genbrugsstation eller tilbagetages af leverandøren fx ved udskiftning af køleskab eller komfur.

Litteratur

Videncenter for Affald og Genanvendelse, har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder børneinstitutioner. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner.

På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet, der viser, at 13% af de aldersintegrerede institutioner og 14% af børnehaver og vuggestuer i kommunerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, og i 23% af de aldersintegrerede institutioner og 25% af børnehaver og vuggestuer findes der nøgletal for den samlede affaldsmængde. Nøgletal for affaldsmængden dækker som nævnt ofte kun dagrenovationslignende affald.

I nedenstående tabel vises, hvor stor en andel af aldersintegrerede institutioner, børnehaver og vuggestuer der udsorterer de nævnte affaldsfraktioner separat.

 

Aldersintegrerede
institutioner:

Børnehaver og vuggestuer

Total antal i kommunerne

1382

1861

Svarprocent

43%

59%

Grønt husholdningsaffald (kompostering)

30%

25%

Madaffald

6%

9%

Haveaffald

56%

54%

Glas og flasker

49%

37%

Pap og papir

57%

47%

Farligt affald

39%

30%

Storskrald

27%

25%

Pvc

6%

4%

Elektronikskrot

18%

15%

 

Tabel 85
Affaldssortering på aldersintegrerede institutioner og børnehaver og vuggestuer.
Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse 1999.

Som det fremgår af ovenstående tabel, indgår der 1.382 aldersintegrerede institutioner og 1.861 børnehaver og vuggestuer i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra kommuner, der dækker lidt over 40% af de aldersintegrerede institutioner og knap 60% af børnehaver og vuggestuer. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på børneinstitutionerne.

3.39 Radio- og tv-virksomhed

Tabel 86 Se her!
Nøgletal for Radio- og tv-virksomhed
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er indhentet oplysninger fra TV2 i Odense, hvor der er 372 fuldtidsansatte. TV2 har et kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, idet der er indført kildesortering af kontorpapir samt sortering af diverse fraktioner erhvervsaffald, med henblik på genanvendelse og efterlevelse af de kommunale regulativer.

De betydende fraktioner er vurderet til at være brændbart affald papir og pap samt elektriske og elektroniske produkter.

Der findes ikke nøgletal, ligesom virksomheden ikke er bekendt med den samlede affaldsmængde. Der er gennemført vurdering af affaldssammensætningen i forbindelse med en ny affaldsordning.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

(X)

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

 

 

Dæk

(X)

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Kvartalsvis

 

 

Jern og metal

X

Kvartalsvis

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Organisk affald

(X)

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

(X)

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

 

Tabel 87
Affaldssammensætningen for Radio- og tv-virksomhed ifølge interview
.

Der vil kunne fremskaffes oplysninger om mængder, hvis der er behov for det i et eventuelt senere forløb.

Litteratur

Der er ikke funder nogen relevant litteratur, der beskriver affaldsgenerering eller -sammensætning.

3.40 Folkebiblioteker

Tabel 88 Se her!
Nøgletal for Folkebiblioteker o.l.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med et bibliotek med 40 ansatte i Herlev Kommune. Den interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på biblioteket. Der er ikke ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997. De betydende fraktioner er vurderet til at være dagrenovation, papir og pap samt storskrald. Storskraldet består af en række forskellige fraktioner, fx udtjent inventar, EE-skrot, jern og metal etc., jf. nedenstående skema, der forekommer i større eller mindre omfang over tid. Der afhændes til kommunens genbrugsstation, der sørger for korrekt anvisning og efterfølgende håndtering. Der findes ikke nøgletal, ligesom der ikke er gennemført vurdering af affaldssammensætningen.

Affaldstyper/
ffaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

Dagligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

En del

X

Kendes ikke

Jern og metal

X

Lidt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Lysstofrør

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: Paller mv.

X

Månedligt

 

 

Tabel 89
Affaldssammensætning på Folkebiblioteker ifølge interview
.

Litteratur

Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor der er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder biblioteker. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet. Undersøgelsen dækker 384 biblioteker i kommunerne, hvoraf der er oplysninger om 51%. 8% af bibliotekerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, og for 5% findes der nøgletal for affaldsmængden.

 

Folkebiblioteker

Total antal i kommunerne

384

Svarprocent

51%

Grønt Husholdningsaffald

13%

Madaffald

2%

Haveaffald

26%

Glas og flasker

28%

Pap og papir

50%

Farligt affald

32%

Storskrald

24%

Pvc

7%

Elektronikskrot

20%

Tabel 90
Affaldssortering på folkebiblioteker
.
Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse 1999.

Som det fremgår af tabellen, indgår der 384 biblioteker i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra lidt over halvdelen af kommunernes biblioteker. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på bibliotekerne.

Interview

Der er gennemført interview med et bibliotek med 40 ansatte i Herlev Kommune. Den interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på biblioteket. Der er ikke ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997. De betydende fraktioner er vurderet til at være dagrenovation, papir og pap samt storskrald. Storskraldet består af en række forskellige fraktioner, fx udtjent inventar, EE-skrot, jern og metal etc., jf. nedenstående skema, der forekommer i større eller mindre omfang over tid. Der afhændes til kommunens genbrugsstation, der sørger for korrekt anvisning og efterfølgende håndtering. Der findes ikke nøgletal, ligesom der ikke er gennemført vurdering af affaldssammensætningen.

Affaldstyper/
ffaldsfraktioner
Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af
Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat Vurderet fordeling /nøgletal*
Blandet affald til forbrænding        
Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads
       
Batterier og akkumulatorer

X

Månedligt

X

Kendes ikke
Bilaffald        
Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

   
Dæk        
Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt

X

Kendes ikke
Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)        
Flasker og andet emballageglas  

Dagligt

X

Kendes ikke
Flydende affald        
Have- og parkaffald        
Imprægneret træ        
Inventar

X

En del

X

Kendes ikke
Jern og metal

X

Lidt

X

Kendes ikke
Klinisk risikoaffald        
Kølemøbler

X

Sjældent

X

Kendes ikke
Lysstofrør

X

Månedligt

X

Kendes ikke
Organisk affald        
Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke
Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke
Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

   
Pvc-plast        
Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.        
Andet: Paller mv.

X

Månedligt

   


Tabel 89

Affaldssammensætning på Folkebiblioteker ifølge interview
.

Litteratur

Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor der er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder biblioteker. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet. Undersøgelsen dækker 384 biblioteker i kommunerne, hvoraf der er oplysninger om 51%. 8% af bibliotekerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, og for 5% findes der nøgletal for affaldsmængden.

  Folkebiblioteker
Total antal i kommunerne

384

Svarprocent

51%

Grønt Husholdningsaffald

13%

Madaffald

2%

Haveaffald

26%

Glas og flasker

28%

Pap og papir

50%

Farligt affald

32%

Storskrald

24%

Pvc

7%

Elektronikskrot

20%


Tabel 90

Affaldssortering på folkebiblioteker
.
Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse 1999.

Som det fremgår af tabellen, indgår der 384 biblioteker i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra lidt over halvdelen af kommunernes biblioteker. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på bibliotekerne.

Bilag B

Spørgeskemaer

Skema til brancheforeninger

Alle data vedrører 1998 – hvis ikke andet anføres

Spørgeskema til brancheforeninger/organisationer m.v. inden for Servicesektoren

Stamdata for 1998/99:

 

Organisationens navn: _________________________________

Adresse: _________________________________

Kontaktperson: __________________________________

Telefonnr. __________________________________

Faxnr. __________________________________

Branche: ___________________________________

Branchekode: ___________________________________

Kort beskrivelse af hvad der kendetegner branchen:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

1. Er du bekendt med undersøgelser/rapporter om affald inden for branchen:
Ja/nej, hvis ja bedes rapporten tilsendt

    Titel:

    Udgiver:

    Årstal:

     

    Titel:

    Udgiver:

    Årstal:

     

2. Er du bekendt med affaldssammensætningen i branchen Ja   Nej

 

Hvorledes fordeler affaldet sig på følgende fraktioner/affaldstyper:

  Fraktioner

Sæt X

Hvor ofte forekommer de enkelte materialer affaldsfraktioner
Eks.: Ugentligt,
månedligt, kvartårligt osv.

1. Blandet affald til forbrænding    
2. Blandet ikke-brændbart affald til losseplads    
3. Batterier og akkumulatorer    
4. Bilaffald    
5. Dagrenovationslignende affald    
6. Dæk    
7. Elektriske og elektroniske produkter    
8. Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)    
9. Flasker og andet emballageglas    
10. Flydende affald    
11. Have- og parkaffald    
12. Imprægneret træ    
13. Inventar    
14. Jern og metal    
15. Klinisk risikoaffald    
16. Kølemøbler    
17. Lysstofrør    
18. Organisk affald    
19. Pap emballage    
20. Papir    
21. Plastemballage    
22. Pvc-plast    
23. Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v.    
24. Andet:    
25. Andet:    
26. Andet:    

 

Er du bekendt med den samlede affaldsmængde i branchen

Ja   Nej

Hvis ja, samlet mængde i 1998:_____________________________tons

3.1 Hvorledes fordeler affaldet sig på fraktioner/affaldstyper:

I: Spørgsmålet går i første omgang på sammensætningen hvorfor skemaet
udfyldes med udgangspunkt i sammensætningen af affaldet og ikke i om
der sorteres i disse fraktioner!

II: Skemaet løbes herefter igennem med fokus på hvilke fraktioner/affaldstyper
der typisk udsorteres i – dvs. indsamles separat hos medlemmerne!

 

I

II

  Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Vurderet

%-vis fordeling
i forhold til den samlede mængde

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling
i tons/kg
på baggrund af egne opgørelser

1. Blandet affald til forbrænding        
2. Blandet ikke-brændbart affald til losseplads        
3. Batterier og akkumulatorer        
4. Bilaffald        
5. Dagrenovationslignende affald        
6. Dæk        
7. Elektriske og elektroniske produkter        
8. Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)        
9. Flasker og andet emballageglas        
10. Flydende affald        
11. Have- og parkaffald        
12. Imprægneret træ        
13. Inventar        
14. Jern og metal        
15. Klinisk risikoaffald        
16. Kølemøbler        
17. Lysstofrør        
18. Organisk affald        
19. Pap emballage        
20. Papir        
21. Plastemballage m.m. (ikke PVC)        
22. PVC-plast        
23. Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v.        
24. Andet:        
25. Andet:        
26. Andet:        

 

3. Er du bekendt med affaldsmålinger/vurderinger i branchen

Ja    Nej

 

Hvis ja, hvilke?

       ___________________________

       ___________________________

       ___________________________

4.  Er du bekendt med om der er lavet nøgletal for affaldsfraktioner eller affaldsmængder

Ja     Nej

 

Hvis ja, hvilke?

       ___________________________

       ___________________________

       ___________________________

Har du kendskab til andre virksomheder indenfor branchen, hvor der er foretaget undersøgelser af affald

Ja Nej

 

Hvis ja, hvilke?

      __________________________________________

         _________________________________________

        __________________________________________

Bemærkning:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

 

Spørgeskema til virksomheder/institutioner i servicesektoren

Stamdata for 1998/99:

 

Virksomhedens navn: _____________________________

Adresse: _____________________________

Kontaktperson: _____________________________

Telefonnr. _____________________________

Faxnr. _____________________________

SE-nummer: ______________________________

Branche: ______________________________

Branchekode: ______________________________

Antal ansatte: ______________________________

Antal pladser: Overnatninger Sengepladser Elevpladser Antal børn/ældre
         

Omsætning i 1998: _____________________

Salgsareal: _____________ m2

Kort beskrivelse af hvad der kendetegner virksomhedens hoved- og biaktiviteter:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

1. Er du bekendt med affaldssammensætningen i virksomheden

Ja    Nej

 

 

Hvorledes fordeler affaldet sig på følgende fraktioner/affaldstyper:

  Fraktioner

Sæt X

Hvor ofte forekommer de enkelte materialer affaldsfraktioner
Eks.: Ugentligt, månedligt, kvartårligt osv.

1. Blandet affald til forbrænding    
2. Blandet ikke-brændbart affald til losseplads    
3. Batterier og akkumulatorer    
4. Bilaffald    
5. Dagrenovationslignende affald    
6. Dæk    
7. Elektriske og elektroniske produkter    
8. Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)    
9. Flasker og andet emballageglas    
10. Flydende affald    
11. Have- og parkaffald    
12. Imprægneret træ    
13. Inventar    
14. Jern og metal    
15. Klinisk risikoaffald    
16. Kølemøbler    
17. Lysstofrør    
18. Organisk affald    
19. Pap emballage    
20. Papir    
21. Plastemballage    
22. PVC-plast    
23. Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v.    
24. Andet:    
25. Andet:    
26. Andet:    


1. Er du bekendt med den samlede affaldsmængde i virksomheden i 1998

Ja   Nej

 

 

Samlet mængde i 1998:_____________________________tons

2. Hvorledes fordeler affaldet sig på fraktioner/affaldstyper

I: Spørgsmålet går i første omgang på sammensætningen hvorfor skemaet udfyldes med udgangspunkt i sammensætningen af affaldet og ikke i om der sorteres i disse fraktioner!

II: Skemaet løbes herefter igennem med fokus på hvilke fraktioner/affaldstyper virksomheden udsorterer i – dvs. indsamles separat!

 

I

II

  Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Vurderet
%-vis fordeling
i forhold til den samlede mængde

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling
i tons/kg
på baggrund af egne opgørelser

1. Blandet affald til forbrænding        
2. Blandet ikke-brændbart affald til losseplads        
3. Batterier og akkumulatorer        
4. Bilaffald        
5. Dagrenovationslignende affald        
6. Dæk        
7. Elektriske og elektroniske produkter        
8. Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)        
9. Flasker og andet emballageglas        
10. Flydende affald        
11. Have- og parkaffald        
12. Imprægneret træ        
13. Inventar        
14. Jern og metal        
15. Klinisk risikoaffald        
16. Kølemøbler        
17. Lysstofrør        
18. Organisk affald        
19. Pap emballage        
20. Papir        
21. Plastemballage m.m. (ikke PVC)        
22. PVC-plast        
23. Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v.        
24. Andet:        
25. Andet:        
26. Andet:        

 

1. Har virksomheden gennemført affaldsmålinger/vurderinger

Ja    Nej

 

 

Hvis ja, hvilke?

       _____________________________

       _____________________________

       _____________________________

2. Har virksomheden udarbejdet nøgletal for affaldsfraktioner eller affaldsmængder

Ja     Nej

 

 

Hvis ja, hvilke?

        __________________________

       ___________________________

      ___________________________

3. Har virksomheden ændret på affaldshåndtering siden 1997

Ved affaldshåndtering forstås i denne sammenhæng den interne håndtering/sortering af affald i virksomheden. Dvs., er der gennemført ændringer i sortering, type og mængde af opsamlingsmateriel, samt eksternt; afhentningsfrekvens, valg af transportør, anvendelse af behandlingsanlæg m.v.

Ja   Nej

 

 

Hvis ja, hvilke ændringer er så gennemført?

      ______________________________

      ______________________________

      _______________________________

     _______________________________

4. Har du kendskab til andre virksomheder, hvor der er foretaget undersøgelser af affald

Ja     Nej

 

 

Hvis ja, hvilke?

       __________________________

       __________________________

       __________________________

Generelle bemærkninger:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________