Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor 

2. Metode

2.1 Afgrænsninger af servicesektoren
2.2 Udvælgelse og prioritering af affaldsfraktioner
2.3   Affaldsmængder og sammensætning i servicesektoren
2.4 Udvælgelse og prioritering af branchegrupper og delbrancher
2.5 Resultaterne af udvælgelsen
  

Den overordnede metode til gennemførelse af projektet har bestået af indsamling og bearbejdning af informationer fra tre typer af datakilder. Disse er:
Data fra Danmarks Statistik og ISAG (InformationsSystem for Affald og Genanvendelse)
Data fra litteraturstudie
Data fra interview med virksomheder og brancheforeninger baseret på spørgeskema

Danmarks Statistik og ISAG

Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken fra Danmarks Statistik

er benyttet i forhold til brancheoplysninger om antal arbejdssteder, antal fuldtidsansatte og omsætning. Miljøstyrelsens ISAG-system er benyttet til oplysninger om affaldsmængder og affaldssammensætning i servicesektoren. Endvidere er der anvendt en række statistiske oplysninger fra forskellige brancheorganisationer og foreninger mv.

Litteraturstudie

Denne fase indeholder et studie af tilgængelige danske rapporter og undersøgelser, som indeholder oplysninger om affald (sortering og analyser) af affald fra Institutioner og Handel og Kontor, herunder grønne regnskaber i relevante brancher og institutioner mv. Der er gennemført søgninger i Danmarks Tekniske Universitetsbiblioteks database over bibliotekets litteratur (ALIS), Dansk Center for Affald & Genanvendelses informationsdatabase (Affalds-info) samt materiale fra brancheforeninger, virksomheder, amter og kommuner mv. Endvidere er der søgt og anvendt informationer fra Internettet.

Interview baseret på spørgeskema

Der er gennemført 41 interview med relevante nøglepersoner i virksomheder og brancheforeninger mv. Formålet har været at belyse den eksisterende viden om affaldsstrømme og affaldssammensætningen i de pågældende virksomheder og brancher. Der er udarbejdet to kortfattede spørgeskemaer til brug for indsamlingen af viden fra virksomheder, brancheforeninger, kommuner og institutioner. Disse er vedlagt som bilag B.

2.1 Afgrænsninger af servicesektoren

Udgangspunktet for den indledende kortlægning af servicesektoren er de brancher, der fremgår af bilag 8 i Affaldsbekendtgørelsen, under Institutioner samt Handel og Kontor. Disse er nærmere specificeret i Dansk Branchekodeindeks DB93 fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 1, indeholder Handel og Kontor 18 branchegrupper, mens Institutioner indeholder 7 branchegrupper.

Handel og Kontor:
Handel med biler m.v. reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer (50)
Engroshandel og agenturhandel undtagen med biler m.v. (51)
Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler; reparationsvirksomhed (52)
Hotel- og restaurationsvirksomhed (55)
Landtransport, skibsfart og lufttransport (60,61 og 62)
Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (63)
Post og telekommunikation (64)
Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansieringsvirksomhed (65, 66 og 67)
Virksomhed i forbindelse med fast ejendom (70)
Udlejning af biler, maskiner, udstyr m.v. (71)
Databehandlingsvirksomhed (72)
Forskning og udvikling (73)
Anden forretningsservice (74)
Offentlig administration, forsvar og socialforsikring (75)
Institutioner:
Undervisning (80)
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, herunder hospitaler, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner m.v. (85)
Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse m.v. (90)
Organisationer og foreninger i.a.n. (91)
Forlystelser, kultur og sport (92)
Anden servicevirksomhed (93)
Internationale organisationer m.v. (99)


Tabel 1

Oversigt over branchegrupper i servicesektoren på branchegruppeniveau.
Kilde: Bilag 8, Bekendtgørelse om affald, nr. 299, 1997.

Servicesektoren, defineret ud fra ovenstående brancher, omfatter 1.513.178 fuldtidsansatte og 194.348 arbejdssteder for året 1997 ifølge Erhvervsbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i året 1997, da data fra dette år er de senest offentliggjorte data fra Danmarks Statistik på kortlægningstidspunktet. Fordelingen af antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder mellem henholdsvis Institutioner og Handel og Kontor fremgår af nedenstående tabel 2.

Branche navn Antal fuldtidsansatte Antal arbejdssteder % af antal fuldtidsansatte % af antal arbejdssteder
Institutioner

640.470

51.308

42,3%

26,4%

Handel og Kontor

872.708

143.040

57,7%

73,6%

Servicesektor i alt

1.513.178

194.348

100%

100%


Tabel 2
Fordeling af antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder på servicesektoren.
Kilde: Danmarks Statistik; Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Som det fremgår af tabel 2, omfatter Institutioner 42,3% af antallet af fuldtidsansatte, men kun 26,4% af arbejdsstederne i servicesektoren. Handel og Kontor omfatter 57,7% af antallet af fuldtidsansatte og 73,6% af arbejdsstederne i servicesektoren.

De 18 branchegrupper under Handel og Kontor er kort karakteriseret i tabel 3:

Tabel 3 Se her!
Oversigt over branchegrupper inden for Handel og Kontor i servicesektoren
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997

De 7 branchegrupper under Institutioner er kort karakteriseret i tabel 4:

Tabel 4  Se her!
Oversigt over branchegrupper inden for Institutioner i servicesektoren.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Det fremgår af tabel 4, at brancherne 80 Undervisning og 85 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger dækker knap 85% af de fuldtidsansatte under Institutioner og knap 54% af antallet af arbejdssteder.

Ud over oversigterne i tabel 3 og 4 er følgende forhold i servicesektoren relevante for nærværende projekt:

898.000 elevpladser i alle uddannelsestilbud
585.051 pladser på børne- og ungdomsområdet
152.307 pladser på ældreområdet
63.632 pladser på øvrige institutioner
12.800.000 overnatninger på hoteller mv.
24.538 sengepladser på hospitaler

Oplysninger om antal elevpladser er oplyst af Undervisningsministeriet, mens de resterende data er fra statistiske efterretninger fra Danmarks Statistik for året 1997.

Antallet af fuldtidsansatte (som udtryk for affaldsgenererende enheder) giver generelt det mest retvisende billede af affaldsgenereringen i den enkelte branche. De ovenstående oplysninger kan enten supplere eller erstatte antallet af fuldtidsansatte som udtryk for affaldsgenererende enheder, når affaldssammensætningen i servicesektoren skal belyses.

2.2 Udvælgelse og prioritering af affaldsfraktioner

Ifølge Affald 21 vil en række af de initiativer, der iværksættes i servicesektoren, være rettet mod specifikke affaldsfraktioner:
papir og pap, glas samt plast, hvor genanvendelsen skal øges
batterier, dæk, PVC, elektriske og elektroniske produkter og kølemøbler, der skal udsorteres med henblik på særskilt behandling
organisk affald og spildolie, hvor ordningerne skal revurderes

I nærværende projekt omfatter den indledende kortlægning i princippet alle affaldsfraktioner, der optræder i de enkelte brancher, men i udvælgelsen af delbrancher har følgende fraktioner særlig betydning:
Batterier
Biler
Elektriske og elektroniske produkter
Imprægneret træ
Inventar
Organisk affald
Pap og papir
Plastemballager
PVC

Følgegruppen har, ud over de prioriterede fraktioner i Affald 21, lagt vægt på, at fraktionen inventar også medtages i den indledende kortlægning.

For så vidt angår biler samt imprægneret træ indgår disse fraktioner i kortlægningen, idet de i Affald 21 er mellem de fraktioner, som skal sorteres ved kilden.

De 9 ovennævnte fraktioner håndteres hos virksomhederne/institutionerne enten som dagrenovation, materialer til genanvendelse, som storskrald eller som miljøfarligt affald. De samme fraktioner behandles herefter enten ved forbrænding, deponering, genanvendelse eller særskilt behandling. Der er i udvælgelsen af brancher ikke skelet til behandlingsformen, men alene til hvorvidt mængden af den enkelte affaldsfraktion vurderes at være væsentlig inden for branchen.

Fraktionerne dæk, glas, kølemøbler og spildolie optræder som væsentlige affaldsfraktioner i servicesektoren, men det er valgt ikke fokusere på disse fraktioner, da der i Affald 21 særskilt er opsat en række fremtidige initiativer, der skal fremme indsamlingen og genanvendelsen af disse fraktioner.

2.3 Affaldsmængder og sammensætning i servicesektoren

Ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik for 1997 blev der dette år genereret 861.000 tons affald fra servicesektoren. 38% genanvendtes, 41% forbrændtes, 20% blev deponeret og 2% gik til særlig behandling. Mængderne er steget til ca. 955.000 tons i 1998. Nærværende kortlægning er baseret på 1997-data, da 1998-data ikke var tilgængelige på tidspunktet for opgørelsens udførelse.

Målet i Affald 21 inden for sektoren er 50% genanvendelse, 45 % forbrænding og 5% deponering i år 2004.

Den samlede affaldsmængde fordelt på de fraktioner, der optræder i ISAG ifølge Affaldsstatistik 1997, fremgår af tabel 5.

Fordeling af affaldsmængder fra servicesektoren i 1997

 

Mængder i tons

%

Diverse brændbart

396.060

46

Diverse ikke-brændbart

120.540

14

Pap og papir

180.810

21

Flasker og glas

17.220

2

Madspild/andet organisk

25.830

3

Sygehusaffald

8.610

1

Olie- og kemikalieaffald

25.830

3

Andet

86.100

10

Total

861.000

100

Tabel 5
Affaldsstatistik 1997: Servicesektoren.
Kilde: Miljøstyrelsen

Hovedparten af affaldet i servicesektoren består ifølge Affaldsstatistik for 1997 af fraktionerne diverse brændbart (46%), diverse ikke-brændbart (14%) og separat indsamlet papir og pap (21%). Servicesektoren indeholder mange forskellige typer af virksomheder, der genererer varierende mængder af affald med forskellig sammensætning. Detail- og engroshandel håndterer store mængder transportemballage, kontorer har typisk et stort forbrug af bl.a. papir og brugen af og elektriske og elektroniske produkter er her stigende. Hoteller, restaurationer og institutioner har store mængder organisk affald. Affaldet fra servicesektoren forefindes spredt ud over hele landet og ofte kun i mindre mængde pr. virksomhed.

Ovenstående opgørelser over sammensætningen af affaldsmængderne under servicesektoren er som nævnt baseret på ISAG-systemets fraktionsopdelinger. Disse fraktioner er ikke tilstrækkelige til at give et detaljeret billede af affaldssammensætningen inden for en given branche, idet den samlede mængde kun opgøres i 8 overordnede fraktioner (nævnt i tabel 5). Således indeholder flere af disse overordnede fraktioner, fx diverse brændbart, en række forskellige fraktioner, der ikke er opgjort separat.

I tabel 6 er opgørelsen af affaldsmængderne inden for servicesektoren fra Affald 21 gengivet. Det anføres i Affald 21, at der er tale om grove skøn.

Affaldsfraktion

Skønnede affaldsmængder under servicesektoren i tons 1997 iflg. Affald 21

I %

Batterier/akkumulatorer

14.620

2

Biler

123.500

13

Dæk

40.000

5

Elektriske og elektroniske produkter

20.600

3

Glas

76.000

9

Klinisk risikoaffald

9.000

1

Kølemøbler

2.250

0,5

Madaffald fra storkøkkener

26.000

3

Papir og pap

539.600

66

Plast

48.000

6

PVC

5.780

1

Spildolie

32.400

4

I alt ekskl. biler

814.250

100

Tabel 6
Skønnede affaldsmængder under servicesektoren i 1997 iflg. Affald 21.

Til mængden i tabel 6 skal tillægges ca. 45.000 tons, der ikke er fordelt på ovennævnte fraktioner.

2.4 Udvælgelse og prioritering af branchegrupper og delbrancher

Med udgangspunkt i Affaldsbekendtgørelsens definition af servicesektoren er der prioriteret og udvalgt branchegrupper og delbrancher for hvilket der er foretaget en indledende kortlægning af affaldssammensætningen.

Udgangspunktet for udvælgelsen har været, at jo større affaldsmængder der produceres, jo mere relevant er det at undersøge branchegruppen/delbranchen. Størrelsen af en branchegruppe/delbranche kan afgøres på forskellig vis. I metoden er det bl.a. valgt at anvende antal ansatte, antal sengepladser, institutionspladser, overnatninger og omsætning som et udtryk for branchegruppens/delbranchens relative størrelse.

Udvælgelsen og prioriteringen er gennemført i to trin. Indledningsvis er servicesektoren gennemgået på branchegruppeniveau - trin 1 - og der er udvalgt et antal branchegrupper. Efterfølgende er de udvalgte branchegrupper i trin 2 gennemgået med henblik på at udvælge relevante delbrancher for en nærmere analyse af vidensniveauet om affaldssammensætningen i den pågældende delbranche.

Trin 1

På branchegruppeniveau er grupperne udvalgt, efter at der for samtlige branchegrupper er gennemført følgende:

1) En faglig vurdering af, i hvilke branchegrupper de 9 prioriterede fraktioner optræder i væsentligt omfang.
  
2) Som udgangspunkt er der efterfølgende fravalgt branchegrupper, som hver især repræsenterer under 5% af de fuldtidsansatte i servicesektoren.
  
3) De frasorterede branchegrupper er gennemgået for at se, om der er andre betydende forhold, der peger på, at de alligevel skal medtages, fx antal sengeplader, antal institutionspladser, overnatninger etc.


Trin 2

Efterfølgende er der gennemført en vurdering på delbranche niveau med fokus på de valgte fraktioner. Således gennemgås delbrancherne efter:

1) Størrelse
- antal fuldtidsansatte
- antal arbejdssteder
- omsætning
 
Prioriteringen efter størrelse er foretaget i nævnte rækkefølge.
2) Faglig vurdering af betydende affaldsmængder og -sammensætning. Grundlaget er de udvalgte fraktioner, jf. beskrivelsen af udvælgelse og prioritering af affaldsfraktioner.
   
3) Andre betydende forhold, fx antal sengeplader, antal institutionspladser, overnatninger etc.
 

2.5  Resultaterne af udvælgelsen

Kriterierne for udvælgelsen medførte, at branchegrupperne 50, 51, 52, 64, 65, 74, 75, 80, 85 og 92 med over 5% af den samlede mængde fuldtidsansatte blev udvalgt til at deltage i den indledende kortlægning.

60 Landtransport er fravalgt, da det er antaget at affaldsmængderne herfra fortrinsvis forfalder hos kunderne og ikke hos den virksomhed som befordrer transporten.

2 branchegrupper med under 5% af det samlede antal fuldtidsansatte er medtaget. Det drejer sig om 55 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. samt 72 Databehandlingsvirksomhed under Handel og Kontor.

I alt er 12 branchegrupper udvalgt. Indenfor disse 12 branchegrupper er i alt 41 delbrancher udvalgt til at deltage i den indledende kortlægning.

I de følgende kapitler gennemgås brancherne først på delbrancheniveau (kapitel 3) og derefter på branchegruppeniveau (kapitel 4). Ved at gennemgå delbrancheniveauet først skabes der et detaljeret kendskab til de enkelte delbrancher inden for branchegruppen. Derved kan resultaterne af kortlægningen på delbrancheniveau drages ind i gennemgangen på branchegruppeniveau.