| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 1999

2. Affaldsproduktion

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 til 1999 fremgår af tabel 1. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Som det ses af tabellen, så toppede affaldsproduktionen i 1996. Der var således tale om en stigning på 16% i mængden af affald fra 1994 til 1996. Dette må hovedsageligt tilskrives, at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldes en stor eksport af el til Sverige og Norge. Herefter er affaldsmængden igen faldet, nemlig med ca. 5% i perioden 1996 til 1999.

Betragtes hele perioden 1994 til 1999 har der samlet set været tale om en stigning i mængderne på 10%. Denne stigning kan både tilskrives en reel stigning i affaldsmængderne, men også at det ikke var alle behandlingsanlæg, der indberettede til ISAG- systemet i starten, selvom de burde have gjort det – ISAGs dækningsgrad er med andre ord blevet større siden starten i 1994.

Tabel 1. Se her!

Bortset fra mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker, som er faldet med 34%, har der i perioden 1994 – 99 været tale om en stigning i affaldsmængderne fra alle erhvervsmæssige kilder.

Mængden af affald fra husholdningerne er således steget med 15%. Dog har mængden af dagrenovation været relativt konstant gennem perioden.

Affaldsmængden fra servicesektoren er steget med 46%. Hovedparten af denne stigning fandt sted fra 1994 til 1995. Fra 1995 til 1999 har der således kun været tale om en stigning på 15%.

Affaldet fra industrien toppede i 1998 med knapt 2,8 mill. tons, som var 21% mere end i 1994. I 1999 er mængden faldet med 130.000 tons, hvilket medfører at der samlet set over hele perioden 1994 – 99 har været tale om en stigning på 15%.

Mængden af affald fra den konjunkturafhængige bygge- og anlægssektor er fra 1994 til 1999 steget med 22%. Denne stigning dækker over en stigning på 41% fra 1994 til 1997, mens mængden siden 1997 er faldet med 13%.

Mængden af slam fra rensningsanlæg er steget med 19% siden 1994. Der er imidlertid ikke sket en væsentlig stigning opgjort i tørstofmængde og ændringen skyldes primært ændrede slamhåndteringsteknikker.

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i 1994 - 1999 og udviklingen i affaldsmængderne fra 1998 til 1999 fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Se her!

Som det ses af tabellen var den samlede affaldsproduktion i 1999 på 12.233.000 tons hvilket er den samme mængde som i 1998.

Affaldsmængden fra husholdningerne er totalt set steget med 6% i 1999 i forhold til 1998. Mængden var 2.963.000 tons i 1999 mod 2.796.000 tons i 1998. Den samlede stigning dækker imidlertid over et mindre fald på 2% i mængden af dagrenovation. Som det fremgår af afsnit 2.1, så har mængden af dagrenovation gennem hele perioden 1994 til 1999 været stort set konstant – der har kun været ganske små udsving fra år til år.

Mængderne af storskrald og haveaffald fra husholdningerne er steget med hhv. 17% og 6% fra 1998 til 1999. Desuden er restgruppen "andet" steget med næsten 96%. Denne gruppe udgør dog kun en lille del af affaldet fra husholdningerne og har derfor ikke nogen reel indflydelse på den totale mængde.

Produktionen af affald fra servicesektoren toppede i 1998 med 955.000 tons og var på samme niveau i 1999.

Affaldet fra industrien var i 1999 på 2.653.000 tons, hvilket er 130.000 tons eller 5% mindre end det foregående år. Faldet skyldes især store fald i mængderne af ikke-brændbart affald, roejord og slam.

Mængden af bygge- og anlægsaffald er stort set uændret i forhold til 1998. Der har således været tale om en ubetydelig stigning på 6000 tons fra 2.962.000 tons i 1998 til 2.968.000 tons i 1999.

Opgjort i vådvægt er produktionen af slam fra rensningsanlæggene steget med 128.000 tons eller 10 % fra 1997 til 1998. Imidlertid har der kun været tale om en mindre stigning på 2.600 tons opgjort i tørvægt. En del af stigningen skønnes at skyldes den statslige spildevandsafgift, der medfører at mange rensningsanlæg renser spildevandet bedre end krævet i udledningstilladelsen¹.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 12%, svarende til et fald fra 1.469.000 tons i 1998 til 1.299.000 tons i 1999.

Den samlede produktionen af affald i Danmark i de seneste 4 år fremgår også af figur 1 nedenfor.

Figur 1. Se her!

2.2.1 Uden slagger og flyveaske

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af forbruget af el i Danmark, men er også bestemt af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul ved elproduktion mod anvendelsen af naturgas og vedvarende energi.

Det kan derfor være rimeligt at opgøre udviklingen i affaldsmængderne UDEN slagger og flyveaske for derved at få et mere sandt billede af udviklingen i affaldsproduktionen, jf. tabel 3.

Tabel 3. Se her!

Som det ses af tabellen, så har det ikke særlig betydning for vurderingen af udviklingen i den samlede affaldsmængde i perioden 1998 til 1999, at restprodukterne fra kulkraftværkerne holdes udenfor statistikken. I absolutte tal er der tale om en stigning i affaldsmængden på 170.000 tons i 1999 i forhold til 1998 – en stigning på godt 2%.

Stabiliseringen i de samlede affaldsmængder må derfor især tilskrives udviklingen i affaldsmængderne fra husholdningerne, servicesektoren, industrien og bygge- og anlægssektoren.

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens Affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.

Tabel 4. Se her!

Det fremgår af tabel 4, at 7.815.000 tons svarende til 64% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 1999. Dette er en stigning på 273.000 tons eller 2 %-point i forhold til genanvendelsesprocenten i 1998. Mængden af affald, der blev forbrændt var i 1999 2.929.000 tons og udgjorde 24% af de samlede mængder, hvilket er 189.000 tons mere end i 1998. Mængden af affald, der blev deponeret i 1999 er 396.000 tons mindre end i 1998, svarende til et fald på 3%-point.

Der har i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne på de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra kulkraftværkerne og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Affald 21 lægges der op til, at supplere målsætningen om på kort sigt at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

Målsætningerne for sektorer og enkeltfraktioner betyder på overordnet plan at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. De overordnede målsætninger i Affald 21 for affaldshåndteringen i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering.

Figur 2. Se her!

Som det ses af figur 2 er de overordnede målsætninger for behandling af affald opfyldt i 1999. Dette må dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Desuden er mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker dels blevet reduceret og dels genanvendes de nu i stadig større grad i modsætning til tidligere, hvor de blev deponeret.

En anden vigtigt årsag er, at slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. Slam til langtidslager udgør 396.000 tons i 1999. Det kan ganske vist diskuteres, hvorvidt det er korrekt, at betegne langtidslager som genanvendelse, da man reelt ikke kan være sikker på, at slammet faktisk genanvendes, selvom det er intentionen.

Figur 3 viser, hvordan behandlingen af affaldsmængderne fordeler sig på de enkelte behandlingsformer, hvis restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken.

Figur 3. Se her!

Hvis restprodukterne holdes udenfor ses det, at 60% af det øvrige affald blev genanvendt i 1999, hvilket er en stigning på 245.000 tons i forhold til 1998.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt er steget en smule fra 25% i 1998 til 26% i 1999, mens andelen af øvrigt affald, der deponeres er faldet med 2 procentpoint i forhold til 1998. Der blev således deponeret 198.000 tons mindre i 1999 end i 1998.

I absolutte tal betyder det, at der uden slagger og flyveaske i 1999 blev produceret 10.934.000 tons affald. Heraf blev 6.528.000 tons genanvendt, 2.929.000 tons blev forbrændt, 1.460.000 tons blev deponeret, mens 17.000 tons undergik særlig behandling.

I figur 4 er også affaldet fra bygge- og anlægssektoren holdt udenfor statistikken. Dette får andelen af affald, der genanvendes til at falde, mens andelen der forbrændes eller deponeres stiger.

Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter; i 1999 hhv. 99% og 90%. Som det ses, medfører det at disse to fraktioner får meget stor betydning for om vi kan opfylde de overordnede målsætninger, der er opstillet i Affald 21 for behandling af affald.

Figur 4. Se her!

2.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 5 viser den samlede affaldsproduktion i 1999 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 6 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Figur 5. Se her!

Det fremgår af figur 5, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kulkraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved en meget høj genanvendelsesprocent.

Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer.

Affald fra industrien har også en relativt høj genanvendelsesprocent, nemlig 58%. Alligevel er målsætningen på 65% i Affald 21 langt fra opfyldt. Det skyldes, at der fortsat deponeres for meget industriaffald. I 1999 blev der således deponeret 22%, hvilket er 5 procentpoint mindre end i 1998, men altså et stykke vej fra målsætningen om max. 15% deponering.

Tilsvarende er genanvendelsen af affald fra servicesektoren² ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 1999 blev kun 37% af dette affald genanvendt; målsætningen for år 2004 er 50%. Til gengæld er målsætningen om 45% forbrænding nået i 1999. Målsætningen for deponering af affald fra denne sektor i 2004 er 5%.

Eftersom der faktisk deponeres 17% af affaldet fra denne sektor er det altså nødvendigt at flytte mere affald fra deponering til genanvendelse, hvis målsætningerne skal opfyldes.

Figur 6. Se her!

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til målsætningen i Affald 21. Kun 15% af dette affald blev genanvendt i 1999.

Det er målsætningen at genanvendelsesprocenten skal være 30% i 2004. 78% af dagrenovationen blev forbrændt i 1999, mens 7% blev deponeret³. Målsætningerne er hhv. 70% og 0%.

¹ Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1998. Orientering fra Miljøstyrelsen, maj 2000.

² Affald fra institutioner/ handel og kontor.

³ Selvom der er et generelt forbud mod deponering af dagrenovation, er det dog fortsat tilladt at deponere dagrenovation på øer uden landfast forbindelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |