| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 1999

3. Genanvendelse

Tabel 5 viser, hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning eller kompostering eller som benyttes til biogas. Tabellen giver altså ikke en oversigt over den totale affaldsmængde af de pågældende fraktioner.

Tabel 5. Se her!

Som det ses af tabellen er den totale mængde affald til genanvendelse steget med 274.000 tons fra 1998 til 1999. For de enkelte fraktioner er der imidlertid ikke en entydig tendens.

Eksempelvis er genanvendelsen af papir og pap 30.000 tons mindre i 1999 end i 1998, mens genanvendelsen af plast og flasker/glas er steget med hhv. 5.000 tons og 18.000 tons. Det er også værd at bemærke, at genanvendelsen af restprodukter fra kulkraftværkerne i absolutte tal er steget med 10.000 tons selvom den totale mængde af denne fraktion var 170.000 tons mindre i 1999 end i 1998.

En anden fraktion, hvor der er sket en stor ændring er "slam fra andre kilder", som hovedsagelig består af slam fremkommet i forbindelse med industriel produktion. Den totale genanvendelse af denne fraktion var i 1999 72.000 tons, hvilket er 69.000 tons mindre end i 1998.

Den indsamlede mængde af returpapir var i 1999 på 593.000 tons, hvilket er et fald på 30.000 tons eller 5% i forhold til 1998. En del af dette fald kan dog forklares med, at der i 1998 tilsyneladende har været et par tilfælde af dobbelt- og fejlregistrering i ISAG⁴. Hvilket betyder, at den samlede registrerede mængde af papir og pap i 1998 var ca. 20.000 tons for høj.

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder. Ikke overraskende indsamles de største mængder papir fra husholdningerne, servicesektoren⁵ og industrien.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med 9% fra 1998 til 1999, mens der har været tale om et fald på hhv. 14% og 9% i de indsamlede mængder fra husholdninger og industri.

Tabel 6. Se her!

Forbruget af nyt papir i perioden 1995 til 1998 fremgår af tabel 7. Bemærk, at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir i 1999⁶.

Tabel 7.
Forbrug og genanvendelse af papir og pap i 1995, 1996, 1997 og 1998. I 1000 tons.

Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir, TI - Affald og Genanvendelse og Danmarks Statistik. (2) ISAG indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998. (3) Danmarks Statistik. Forskellen mellem Returpapir indsamlet og Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker + Nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af forskellige statistiske kilder og opgørelsesmetoder.

Der er fra 1997 til 1998 sket et fald i forbruget af nyt papir. Samtidig er der sket en stigning i mængden af indsamlet returpapir, hvilket betyder at indsamlingsprocenten af returpapir er nået op på 48 % i 1998.

Forbruget af nyt papir pr. indbygger er faldet en smule i 1998 i forhold til 1997, nemlig 250 kg i 1998 mod 259 kg i 1997. Desuden blev der indsamlet 120 kg papir og pap pr. indbygger i 1998 mod 112 kg i 1997.

Nettoeksporten af returpapir var i 1998 på 242.000 tons, hvilket dækker over en import på godt 98.000 tons og en eksport på godt 339.000 tons.

Genanvendelsen af plast i Danmark udgjorde i 1999 38.000 tons, hvilket er en stigning på 5000 tons fra 1998.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald og plasteemballageaffald. Der laves hvert år en udførlig statistik for plastemballageaffald.

Plastemballagestatistikken 1998⁷ udarbejdet af Videncenter for Affald og Genanvendelse viser, at der i 1998 blev oparbejdet 22.500 tons plastemballage affald i Danmark. Størstedelen af affaldet var importeret 13.700 tons.

Der blev indsamlet 11.500 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 2.600 eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til ca. 7% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Plastaffald af typen Polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder.

3.4 Flasker og glas

Ifølge indberetningerne til ISAG udgjorde genanvendelsen af flasker og glas fra primære kilder i 1999 122.000 tons, hvilket er 18.000 tons mere end i 1998.

Imidlertid får man ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm, når man kun medtager affald fra primære kilder. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled.

Den samlede genanvendelse af glas belyses derfor i det følgende med udgangspunkt i Affaldsstatistikken Glas, flasker og skår 1998, som er udarbejdet af Videnscenter for Affald & Genanvendelse⁸.

Kilde: Glas, flasker og skår 1998, Affaldsstatistik. Videnscenter for Affald & Genanvendelse.

Forbruget af glasemballage har været stigende op gennem 1990’erne, men har dog været rimeligt stabilt i perioden 1995 til 1998.

Også indsamlingen og genanvendelsen af glasemballage er steget op gennem 1990’erne. Mængden af indsamlet glas var i 1998 på 126.000 tons, hvilket er 11.000 tons mere end i 1997. Der blev i 1998 genanvendt 118.000 tons, hvilket er 10.000 tons mere end i 1997.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 1998 var 68% - en stigning på 7 procentpoint i forhold til 1997. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 1998 64%, hvilket også er en stigning på 7 procentpoint i forhold til 1997.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 8. Det ses, at der i 1999 blev genanvendt 965.000 tons jern- og metalskrot, hvilket er 6.000 tons mindre end i 1998.

Tabel 8. Se her!

Det samlede potentiale af jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt, at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

ifølge indberetningerne til ISAG har Stålvalseværket og andre danske støberier i 1999 importeret 230.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret 22.000 tons. Det vil sige, at der i alt er importeret 252.000 tons, hvilket er 10.000 tons mere end i 1998.

Mængden af organisk affald, som er oparbejdet enten i form af kompostering, træflisning eller biogas er angivet i tabel 9.

Totalt set har der været en stigning i mængden af organisk affald, der oparbejdes, nemlig 153.000 tons mere i 1999 end i 1998, hvilket svarer til en stigning på 17%.

Stigningen skyldes især en øget mængde haveaffald (grene, blade, græs mv.) til kompostering/træflisning og en øget mængde slam til kompostering, hhv. 83.000 tons og 77.000 tons mere. Også mængden af andet organisk affald og dagrenovation til bioforgasning er steget, nemlig hhv. 37.000 og 5.000 tons.

Tabel 9. Se her!

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen, at mængden af afsat bark/træflis er faldet fra 15.000 tons i 1998 til 11.000 tons i 1999. Til gengæld er mængden af afsat kompost steget fra 197.000 tons i 1998 til 249.000 tons i 1999.

3.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til motordrevne køretøjer.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Af tabel 10 ses det, at indsamlingsprocenten i 1999 var 87,4%, hvilket stort set er det samme som i 1998.

Tabel 10. Se her!