| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Affaldsstatistik 1999
6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
Figur 8 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og
røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding 1994 - 1999 i tons, samt hvilken
behandling affaldet har fået.
Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den
samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken.
Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, som skal anvendes
eller bortskaffes på en eller anden måde.
Figur 8. Se her!
Langt den største del af restprodukterne genanvendes, selvom der har været tale et
fald på 3 procentpoint i 1999 i forhold til genanvendelsesprocenten i 1998.
Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for stor mængde
tungmetaller. De må så i stedet deponeres.
I Affald 21 lægges der op til, at miljøbelastende fraktioner som PVC, imprægneret
træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding.
Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde væsentligt.
Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidigt blive skærpet pga. hensynet til
grundvandet. Målet i den tidligere handlingsplan om en genanvendelsesprocent på 70
fastholdes derfor i Affald 21.
I tabel 15 er anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding opgjort.
Tabel 15. Se her!
Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er naturligvis afhængig af
den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør
henholdsvis ca. 20% og 3% af den indfyrede affaldsmængde.
Det ses af tabellen, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 1999
udgjorde 592.159 tons, hvilket er ca. 41.000 tons mere end året før.
Af den fraførte mængde på 592.159 tons blev 191.704 tons deponeret, mens 427.177
tons blev genanvendt. Det vil sige, at der har været tale om en nedbringelse af de
oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med tæt ved 27.000 tons.
6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 1999 på 2.968.000 tons,
hvilket er en ubetydelig stigning på 5.000 tons mere end i 1998.
Langt størstedelen af bygge- og anlægsaffaldet genanvendes. 90% blev således
genanvendt i 1999, mens 2% blev forbrændt og 8% blev deponeret, jf. figur 9. Som det ses
af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 6 procentpoint i
perioden 1994 til 1999. Tilsvarende er andelen af bygge- og anlægsaffald, der deponeres
faldet med 7 procentpoint.
Det ses også af figuren, at fordelingen på de enkelte behandlingsformer i 1999 var
helt i overensstemmelse med målene for behandling i år 2004.
Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels at affald, der
genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der
forbrændes eller deponeres.
Dels, at der i 1995 blev udstedt et cirkulære11
om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på
genanvendelse.
Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv
nedrivning af bygningsaffald.
Figur 9. Se her!
Der er dog stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen. Fremover skal der
derfor gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der
belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ.
Endelig kan der også i højere grad anlægges en "vugge - til - grav"
betragtninger og bruge miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri.
På figur 10 vises fordelingen af bygge- og anlægsaffaldet på de enkelte fraktioner i
1999. Det ses, at hovedparten af byggeaffaldet består af beton, fulgt af asfalt, andet
byggeaffald og jord og sten.
Figur 10.
Kilde: ISAG indberetning 1999. Signaturforklaringen starter hvor "urviseren"
står på tolv og går med uret.
En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes af mobile knuseanlæg, der flyttes
rundt i landet til forskellige opgaver.
Det sker at de behandlede mængder indberettes til ISAG både af ejeren af
knuseanlægget og af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde
til dobbeltregistrering, og der lægges et stort arbejde i, i samarbejde med
indberetterne, at kvalitetssikre data så der ikke sker dobbeltregistrering.
6.3 Affald fra husholdninger
Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og
haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte affaldsfraktioner, såsom f.eks. papir og
pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald, jf. tabel 16, hvor fraktionerne er
angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.
Mængden af f.eks. pap og papir udgør ikke potentialet i husholdningsaffaldet, men
alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i
fraktionen "diverse brændbart".
Den samlede affaldsproduktion fra husholdningerne var i 1999 på 2.963.000 tons, hvilet
er en stigning på 167.000 tons eller 6% i forhold til 1998. Heraf er mængderne af
storskrald og haveaffald steget med hhv. 17% og 6%, mens mængden af dagrenovation er
faldet med 2%.
Tabel 16. Se her!
Mængden af farligt affald fra husholdningerne er steget med 33% fra ca. 14.400 tons i
1998 til ca. 19.000 tons i 1999. Tilsvarende er mængden af "diverse brændbart"
steget i 1999 efter at have været faldende siden 1996. I forhold til 1998 har der været
tale om en stigning på 9%.
Også mængden af den separat indsamlede fraktion flasker og glas er steget fra 1998
til 1999, nemlig med 6%. Til gengæld er mængden af separat indsamlet papir og pap faldet
med 14%.
I det følgende gennemgås udviklingen i og behandlingen af de enkelte affaldstyper
nærmere.
6.3.1 Dagrenovation
Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra
forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald,
samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved
husstanden, hver eller hver anden uge.
Som nævnt tidligere er mængden af dagrenovation faldet fra 1.702.000 tons i 1998 til
1.665.000 tons i 1999, hvilket svarer til et fald på 2%. Siden 1994 har mængden af
dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens
set over hele perioden har mængden stort set været konstant, jf. tabel 1.
I 1999 blev 15% af dagrenovationen genanvendt. Dette er 2 procentpoint mindre end i
1998. 78% blev forbrændt, hvilket er det samme som i 1998, mens 7% blev deponeret i 1999,
jf. figur 11.
Det ses også af figuren, at andelen af dagrenovation til genanvendelse stort set har
været uændret i perioden 1994 til 1999. Skiftet mellem behandlingsformerne er derimod
sket fra deponering til forbrænding, selvom der reelt kun har været tale om en
begrænset stigning i andelen til forbrænding, nemlig 4 procentpoint over perioden 1994-
99.
Der bliver altså fortsat forbrændt og deponeret for meget dagrenovation i forhold til
målsætningerne i Affald 21.
Figur 11. Se her!
For at nå målet for en genanvendelsesprocent på 30% i år 2004, vil der i de
kommende år blive iværksat en række initiativer. F.eks. skal der ske en øget
udsortering af og indsamling af glas, papir og pap- og plastemballager til genanvendelse.
Desuden vil der blive iværksat en række initiativer med henblik på at genanvende en
større del af den organiske dagrenovation, hvor kun ca. 4% genanvendes i biogasanlæg i
dag. Det er målet at 7% af den organiske dagrenovation skal genanvendes i år 2004.
6.3.2 Storskrald
I 1999 producerede de danske husholdninger 672.000 tons storskrald. Det er 100.000
tons mere end i året før. Der har altså været tale om en stigning i
storskraldsmængden på 17%.
Mængden af storskrald er i perioden 1994 99 steget med 11% kun afbrudt af
mindre fald i mængderne i 1997 og 1998. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels
en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og
afleveringsordninger på genbrugspladser.
Fordelingen på de tre behandlingsformer har siden 1994 stort set været uændret.
Imidlertid er der sket en forskydning mellem behandlingsformerne i 1999, jf. figur 12.
Andelen af storskrald, der blev deponeret i 1999 var således kun 36%, hvilket både er
et fald på 5 procentpoint i forhold til 1998 og samtidig opfylder målsætningen i Affald
21 om max 37,5% deponering i år 2004.
Desværre betyder det ikke, at målsætningen for de øvrige behandlingsformer
opfyldes; andelen til forbrænding er steget fra 42% i 1998 til 48% i 1999, mens andelen,
der genanvendes er faldet fra 17% i 1998 til 16% i 1999.
Figur 12. Se her!
Sammenholdes dette med udviklingen i de enkelte affaldsfraktioner fra husholdningerne
tyder det på, at det er udviklingen i storskraldsmængderne, der har ansvaret for den
betydelige stigning i fraktionen "diverse brændbart", jf. tabel 15.
Hvis målsætningerne for behandling i år 2004 skal nås, skal der gøres en betydelig
indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En
række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret
træ og PVC- holdigt affald er allerede iværksat eller er ved at blive iværksat.
6.3.3 Haveaffald
Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne var i 1999 på
464.000 tons, hvilket er 26.000 tons mere end i 1998. Mængden af haveaffald er steget
støt op gennem 1990erne. Siden 1994 har der således været tale om en stigning i
mængderne på 62%.
Denne stigning skal ikke så meget ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af
haveaffald, men snarere som udtryk for de stadig større muligheder for - og forpligtelser
til - at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at brænde
eller kompostere affaldet.
Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 13. 98% af haveaffaldet blev genanvendt
i 1999, mens 1% blev forbrændt og 1% blev deponeret.
Det betyder at genanvendelsen er steget med 4 procentpoint i forhold til 1998, mens
forbrændingen og deponeringen er faldet med hhv. 1 og 4 procentpoint.
Figur 13. Se her!
Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er
altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen af
haveaffaldet yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig
om, at fastholde den nuværende situation.
6.3.4 Husholdningsaffald pr. indbygger
Produktionen af husholdningsaffald opgjort pr. indbygger og pr. husstand er opgjort
i tabel 17. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og
affaldsfraktioner.
Tabel 17. Se her!
Husholdningernes totale affaldsproduktion pr. indbygger er i 1999 30 kg større end i
1998. Opgjort pr. husstand er husholdningernes affaldsproduktionen steget med 61 kg. Heraf
er mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand faldet med hhv. 9 kg og 20 kg.
Mængden af haveaffald er steget med hhv. 4 kg og 9 kg, mens mængden af storskrald er
steget med hhv. 18 kg og 39 kg.
6.4 Affald fra fremstillingsvirksomhed
Affaldsproduktionen i industrien var i 1999 på 2.653.000 tons, hvilket er 130.000
tons eller 5% mindre end i 1998.
Fordelingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 14. Som det ses, så er jern
og metal klart den største enkeltfraktion, fulgt af diverse brændbart, diverse
ikke-brændbart, roejord og papir og pap.
Industriaffaldets fordeling på de enkelte fraktioner er stort set uændret i 1999 i
forhold til 1998. Dog udgør slam fra industriproduktion kun 3% af industriaffaldet i
1999, mens andelen var 6% i 1998.
Dette skyldes delvist, at der er sket en ændring i registreringen fra 1998 til 1999.
Nogle spildprodukter fra fødevareproduktion er i 1998 blevet registreret som slam i
stedet for som "madspild/andet organisk", som det burde. Dette er ændret i
1999.
Figur 14.
Kilde: ISAG indberetning 1999. Signaturforklaringen starter hvor "urviseren"
står på tolv og går med uret.
Denne ændring i registreringen kan dog ikke forklare hele faldet i mængden af
industrislam, som er faldet med 44% fra ca. 154.000 tons i 1998 til ca. 86.400 tons i
1999.
Der er fra 1998 til 1999 sket en stigning i fraktionerne plast, madspild og farligt
affald på hhv. 11%, 24% og 10%, hvilket i absolutte tal vil sige hhv. 3000 tons, 26.600
tons og 8.800 tons. Mængden af jern og metal er stort set uændret, mens der har været
et fald i de øvrige fraktioner.
Mængden af roejord er således faldet med 20% fra 288.000 tons i 1998 til 231.000 tons
i 1999. Mængden af roejord fra optagning af sukkerroer er afhængig af vejrforholdene
under optagningen, som altså var mere gunstige i 1999 end i 1998.
Andre fraktioner, der skiller sig ud, er mængden af papir og pap, som er faldet med 9%
fra ca. 210.300 tons i 1998 til ca. 191.300 tons i 1999, samt mængden af ikke-brændbart
affald, som er faldet med 20% fra ca. 290.400 tons i 1998 til ca. 230.600 tons i 1999
Behandlingen af affaldet fra fremstillingsvirksomhederne fremgår af figur 15. 60% af
affaldet blev genanvendt i 1999, hvilket er 4 procentpoint mere end i 1998. I absolutte
tal har der dog været tale om et fald på ca. 14.000 tons.
Siden 1994 er andelen af industriaffald, der bliver genanvendt steget med 9
procentpoint, mens andelen til deponering er faldet med 14 procentpoint.
Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 1999 var 19%, hvilket er 3
procentpoint mere end i 1998, men dog stadig i overensstemmelse med målsætningen for år
2004. Til gengæld blev kun 22% deponeret i 1999, hvilket er 5 procentpoint mindre end i
1998.
Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning,
er der altså stadig et stykke vej endnu før målsætningerne for disse to
behandlingsformer kan opfyldes.
Figur 15. Se her!
Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af, hvilken
branche affaldet stammer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at
reducere eller genanvende affaldet vil derfor være forskellig afhængig af
affaldsfraktion og branche.
Miljøstyrelsen har netop gennemført en række ændringer i ISAG- systemet, der
betyder at det fra år 2001 vil være muligt at opgøre industriaffaldet på 11
forskellige brancher. Dette vil alt andet lige øge mulighederne for at gennemføre
branchespecifikke analyser og indsatser.
For at opfylde målsætningerne i Affald 21, har Miljøstyrelsen udpeget nogle
affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor.
Det gælder f.eks. shredderaffald, hvor nye behandlingsteknikker skal medvirke til at
flytte affaldet fra deponering til genanvendelse, og farligt affald, hvor der skal
etableres indsamlingsordninger med henblik på udsortering og genanvendelse.
6.5 Affald fra institutioner, handel og kontor
Mængden af affald fra institutioner, handel og kontor var i 1999 på 955.000 tons,
hvilket er det samme som i 1998.
Fordelingen af affaldet fra institutioner, handel og kontor i 1999 fremgår af figur
16. Fordelingen mellem de enkelte fraktioner er næsten uændret i forhold til 1998.
Dog er andelen af diverse ikke- brændbart faldet med 2 procentpoint i forhold til
1998, mens andelen af diverse brændbart og papir og pap er steget med hhv. 1 og 2
procentpoint.
Disse mindre forskydninger dækker over et fald i de absolutte mængder af diverse
ikke- brændbart på 25%, en stigning i den indsamlede mængde papir og pap på 9% og en
mindre stigning i mængden af diverse brændbart på 2%.
Desuden er mængden af indsamlede flasker og glas faldet med 12%, mens mængden af
indsamlet farligt affald er steget med 5%.
Figur 16.
Kilde: ISAG indberetning 1999. Signaturforklaringen starter hvor "urviseren"
står på tolv og går med uret.
Af de 955.000 tons affald, som servicesektoren producerede i 1999, blev de 37%
genanvendt, 45% blev forbrændt og 17% blev deponeret, jf. figur 17.
Fordelingen på behandlingsformerne har således kun ændret sig ganske lidt i forhold
til 1998, hvor 35% blev genanvendt, 46% blev forbrændt og 17% blev deponeret. I forhold
til 1994 er de største forskydninger mellem de enkelte behandlingsformer sket mellem
genanvendelse og deponering, som er hhv. steget og faldet med 6 procentpoint.
I forhold til målsætningerne i Affald 21 om behandlingen i år 2004, blev deri 1999
fortsat genanvendt for lidt og deponeret for meget affald fra denne sektor.
For at opfylde målsætningerne skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres,
sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes og de
miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.
Figur 17. Se her!
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den
samme som i 1999. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige
udvikling i affaldsmængderne.
6.6 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker
Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år
som følge af variationer i Danmarks eksport af elektricitet til Sverige og Norge. Som det
ses af figur 18 var eksporten af el f.eks. særlig stor i 1996, hvilket betød at
produktionen af restprodukter også var stor, nemlig 2.332.000 tons.
Siden da er mængden af restprodukter faldet med 44% og var således i 1999 på
1.299.000 tons. Faldet fra 1998 til 1999 var på 12%.
Dette fald skyldes både at vores eleksport ikke har været så stor i årene siden
1996, og også regeringens energihandlingsplan 1996, Energi 21, hvorefter kul på langt
sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da
også af energistatistikken12, at en stadig
større del af elproduktionen baseres på naturgas og vedvarende energi.
Energi 21 vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede
energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske
fra biobrændsler.
Langt størstedelen af restprodukterne fra kulkraftværkerne kan genanvendes. I 1999
har der været tale om genanvendelse af 99% af restprodukterne, hvilket er 13 procentpoint
mere end i 1998.
Målsætningerne for behandlingen af restprodukterne fra kulkraftværkerne er altså
mere end opfyldt i 1999, jf. figur 18.
Figur 18. Se her!
I tabel 18 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 1999 mere specifikt angivet. Næsten
85% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af
f.eks. cement, beton og gipsplader, mens ca. 14% blev genanvendt enten i henhold til
bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 6. december 1983, eller i
form af fyldmateriale, der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Tabel 18. Se her!
6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg
Mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg opgjort i vådvægt var i 199913 på 1.379.000 tons, hvilket er 128.000 tons
eller 10% mere end det foregående år. Heri er ikke indeholdt sand og ristestof, men
alene slam.
Opgjort i tørvægt har der i forhold til det foregående år kun været tale om en
mindre stigning i mængden af slam på 2.600 tons. Den samlede slammængde var i 1999 på
153.800 tons tørvægt.
En del af stigningen skønnes at skyldes den statslige spildevandsafgift, der
medfører, at mange rensningsanlæg renser spildevandet bedre end krævet i
udledningstilladelsen.
Behandlingen af slammet fordeler sig med 78% til genanvendelse, 13% til forbrænding og
9% til deponering, jf. figur 19.
I mængden til genanvendelse er indregnet 396.000 tons slam i vådvægt, svarende til
4.300 tons tørvægt, som er blevet deponeret på langtidslager med henblik på yderligere
mineralisering. Eftersom det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en
årrække, er det valgt at indregne den oplagrede mængde som genanvendt.
Figur 19. Se her!
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den
samme som i 1999. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige
udvikling i affaldsmængderne.
Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der vil
fremover blive stillet skrappere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske
stoffer, hvis det skal spredes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få
genanvendelsen til at falde.
Til gengæld forventes slammets kvalitet at blive forbedret via den generelle
udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer.
Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til
nyttiggørelse af slam. Efter forbrænding af slammet udnyttes den uorganiske del til
produktion af eksempelvis sandblæsningsmidler eller cement. Mængden af slam, der blev
nyttiggjort ved sådanne alternative metoder var ca. 40.000 tons i 199914. På figur 19 er de 40.000 tons medregnet som
forbrænding.
11Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995
12 Energistatistik 1999 kan findes på
Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk
13 Der foreligger endnu ikke en opgørelse
for 1999 over mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på
landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. Der anvendes derfor
1998 tal.
14Jf. fodnote 13 er der reelt tale om tal
for 1998.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |