7. Forbrændings- og deponeringsanlæg, Miljøstyrelsen

Affaldsstatistik 1999

7. Forbrændings- og deponeringsanlæg

7.1	Forbrændingsanlæg
7.2	Deponeringsanlæg

7.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede affaldsforbrændingskapacitet var i 1999 ca. 2.726.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 19. Dette er en stigning i kapaciteten på 253.000 tons i forhold til kapaciteten i 1996.

Der er i starten af 90’erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med forbudet pr. 1. januar 1997 mod at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Tabel 19.
Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95 og 1996

	1989	1993	1994/95	1996	1999
Antal forbrændings- anlæg	38	31	31	31	31
Teoretisk kapacitet, 1000 tons	2164	2329	FV: 1217 KV: 1315	FV: 1060 KV: 1413	FV: 992 KV: 1734
Nominel kapacitet, tons/time	313	335	FV: 174 KV: 188	FV: 171 KV: 194	FV: 166 KV: 271

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Rambøll A/S 2000: Upubliceret opgørelse over forbrændingskapaciteten.

Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999.

7.2 Deponeringsanlæg

Den samlede restkapacitet på lossepladserne var i 1994 24,7 mio. tons fordelt på 64 lossepladser. Restkapaciteten på fyldpladserne var i 1994 6,4 mio. tons fordelt på 49 fyldpladser. Restkapaciteten på specialdepoter beliggende separat var i 1994 6,2 mio. tons fordelt på 63 pladser.

Ved en losseplads¹⁵ forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved specialdepot forstås en losseplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Som følge af det nævnte stop for deponering af forbrændingsegnet affald, i kombination med en forhøjet og yderligere differentieret affaldsafgift, forventes et stærkt aftagende behov for deponering af affald. Der forventes derfor ikke på landsplan at være behov for en voldsom udbygning af deponeringskapaciteten fremover.

Tabel 20.
Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994

	Lossepladser		Fyldpladser		Specialde- poter beliggende separat
	1992	1994	1992	1994	1994
Antal pladser	60	64	70	49	63
Restdeponerings- kapacitet, mio. tons	30,9	24,7	14,3	6,7	6,2
Årlig opfyldningstakt, mio. tons	2,1	1,7	0,9	0,12	0,8

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger.

¹⁵ Losseplads er en gammel betegnelse for et deponeringsanlæg.