|
Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet ForordVi har i mange år været en aktiv medspiller i de internationale miljøfora ud fra en erkendelse af, at mange miljøproblemer er grænseoverskridende eller af global karakter og derfor bedst reguleres på overordnet niveau. Derfor er vi part i en række internationale miljøaftaler og arbejder aktivt på at få flere lande med ombord og at få de internationale regler overholdt. Samtidig er Danmark tro mod de forpligtelser, som topmødet i Rio i 1992 pålagde de rige lande og har i en årrække ydet miljøbistand til udviklingslande og lande med en overgangsøkonomi. Vi kan med vor mangeårige erfaring, miljøteknologi og viden om miljøregulering bidrage til, at disse lande "skyder genvej" og opnår et renere miljø og en bedre livskvalitet uden at skulle igennem de samme fejltrin som os i den rige del af verden. Vi har derfor i ministeriet på den ene side medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig indgående med internationale miljøkonventioner, og på den anden side medarbejdere der administrerer miljøbistandsordningerne. Hvad ville være mere naturligt end at bringe disse to typer ekspertise sammen og opnå en synergieffekt? Ville det ikke være logisk at udbygge ministeriets erfaringer med at koble miljøbistanden og gennemførelsen af internationale miljøaftaler i dansk lovgivning sammen? Tanken er ikke ny i ministeriet. Der har gennem årene været gennemført en stribe miljøbistandsprojekter, der relaterer sig til de internationale konventioner og aftaler, men denne indsats kan prioriteres og systematiseres. Denne publikation angiver, dels hvordan koordinerede arbejdsgange mellem på den ene side konventionsmedarbejdere og på den anden side miljøbistandsmedarbejdere kan bidrage til en styrket samlet indsats, og dels en "opslagsdel", hvor de relevante konventioner inden for fire prioriterede områder (klima, biodiversitet og naturressourcer, kemikalier og farligt affald samt offentlighed) bliver præsenteret for ikke-specialister. Denne del beskriver også, hvilke krav et land, som er part til en given konvention, skal indfri, og skitserer muligheder for miljøbistand, der kan bidrage til, at samarbejdslandet opfylder de krav, som den givne internationale miljøaftale stiller. Det er klart, at den tilsigtede kobling ikke kan gennemføres uden miljøsamarbejdslandenes aktive medvirken. Dette kræver derfor en fortsat god dialog mellem os og samarbejdslandene, dvs. både på miljøbistandsområdet og på konventionsområdet. Jeg synes, at medarbejderne i Miljø- og Energiministeriet har præsteret et godt stykke arbejde og er sikker på, at I ved hjælp af denne publikation vil kunne gøre det endnu bedre. Jeg er overbevist om, at dette er den rette vej at gå, og at en vellykket styrket indsats vil bidrage til en mere bæredygtig udvikling.
Svend Auken |