1. Indledning, Miljøstyrelsen

Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet

1. Indledning

Folketinget har lagt vægt på at Danmark styrker indsatsen for at implementere miljøaftaler i de lande, der samarbejdes med på bistandsområdet. Dette skete senest med den enstemmige vedtagelse i forbindelse med forespørgslen i Folketinget den 4. maj 1999 om miljøbistanden (V79) samt V121 af 23. maj 2000 om styrkelse af en aktiv indsats for miljøkonventionerne.

Der er på ministeriets område forberedt og gennemført en lang række miljøbistandsprojekter, der relaterer sig til de internationale konventioner og aftaler. Det gælder både i Østeuropa, Sydøstasien, det sydlige Afrika samt Arktis og omfatter projekter i relation til bl.a. Klimakonventionen, Montrealprotokollen under Wienkonventionen, Helsingforskonventionen, Baselkonventionen, Konventionen om biologisk mangfoldighed, Ramsarkonventionen, Washingtonkonventionen, de internationale skovanbefalinger og Verdensarvkonventionen. Den hidtidige indsats har således dækket mange områder af væsentlig international betydning indenfor ministeriets område, men indsatsen bør prioriteres og styrkes yderligere.

Danmark er en aktiv deltager i det internationale samarbejde og arbejder aktivt på at få opbygget et internationalt retssamfund på miljøområdet. Samtidigt yder Danmark, både relativt og absolut, en ganske betydelig bilateral miljøbistand. Det anerkendes da også internationalt, senest i OECDs evaluering af den danske miljøpolitik fra april 1999.

Denne publikation henvender sig til de medarbejdere i ministeriet, der i det daglige beskæftiger sig med internationale miljøaftaler, og de medarbejdere, der varetager administration af miljøbistandsordningerne, dvs. DANCEE (Miljøbistandsprogrammet til Øst- og Centraleuropa), DANCED (Miljøbistandsprogrammet til udviklingslande), DANCEA (Arktis) samt den Sektorintegrerede Miljøindsats – Energi (miljøbistand på energiområdet til de nye demokratier i Østersøregionen).

Målet er at få skabt en vekselvirkning, hvor det bilaterale projektsamarbejde kontinuerligt udvikler sig i takt med udviklingen af de danske prioriteringer i de multilaterale miljøaftaler og omvendt. Med andre ord skal de konkrete projekter afspejle dansk politik på miljøområdet, der på den anden side skal inspireres af erfaringerne fra projektsamarbejdet og politisk få fuldt udbytte af de ressourcer, der anvendes til miljøbistand.

Fundamentet for publikationen er de senere års erfaringer, som i ministeriet er gjort gennem en aktiv kobling mellem miljøbistandssamarbejdet og implementeringen af internationale aftaler i dansk lovgivning. Publikationen indeholder derfor dels en systematisering af eksisterende arbejdsmetoder, dels en introduktion af nye nyttige arbejdsredskaber og –procedurer, der er udviklet på denne baggrund.

Publikationen erstatter således ikke allerede eksisterende strategier som f.eks. "Strategi for en styrket indsats på kemikalieområdet" men er primært et arbejdsredskab der kan bruges af ministeriets miljøbistandsmedarbejdere og medarbejdere, der beskæftiger sig med internationale konventioner i den løbende dialog med folk fra de lande som modtager miljøbistand via Miljø- og Energiministeriet.

Der er i kapitel 2 foretaget en prioritering af områder, hvor sammenhængen mellem konventionsarbejdet og miljøbistandsarbejdet skal styrkes. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan arbejdes videre med andre indsatsområder. Et eksempel på et prioriteret område, som ikke er medtaget i denne publikation, er Skovdeklarationen fra Rio i 1992 og de efterfølgende globale og regionale anbefalinger om bl.a. bæredygtigt skovbrug. De er resultatet af de endnu uafsluttede forhandlinger, som også omfatter spørgsmålet om en skovkonvention. Da der sker en løbende udvikling på konventionsområdet, vil publikationen blive revideret hvert andet år. I de mellemliggende perioder henvises der til de relevante hjemmesider under konventionerne samt fagkontorerne og -institutionerne.

I kapitel 2 omtales de globale miljøproblemer og prioriterede konventioner. I kapitel 3 gives en kortfattet beskrivelse af Miljø- og Energiministeriets samarbejdslande og væsentlige miljøproblemer i disse lande. Publikationen er udmøntet i en række fælles arbejdsredskaber og rutiner samt en organisatorisk placering af ansvaret for udførelsen heraf. Disse fremgår af kapitel 4. Hertil kommer i kapitel 5 en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte konventioner og miljøaftaler, herunder de krav som landene skal leve op til, samt forslag til mulige miljøbistandsindsatser. Dokumentet afsluttes med kapitel 6, som giver en kort beskrivelse af den Globale Miljøfacilitet (GEF). GEF er en relevant finansieringsordning for Klimakonventionens og Konventionen om biologisk mangfoldigheds vedkommende.