| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks miljøsamarbejde med Thailand

Borgermøde og byplanlægning i bilernes Bangkok

Bystyret i Bangkok har sat sig for at bringe orden i megabyens kaos, hvor omkring 14 millioner mennesker dagligt skal fungere i et trafikalt inferno. Et dansk finansieret projekt betaler for en byplanlægger, der står uden for hele den indviklede "konsensus-kultur" på byens rådhus, og som med åben linje direkte til Bangkoks guvernør prøver at levere de værktøjer, der kan få miljøet i byen til at hænge sammen.

Lyset skifter og et nyt trafikalt røgfyldt brøl bryder ud fra de små motorcykler, tuk-tuker og biler, der som en tidevandsbølge skyller af sted sammen med det grønne lys. Kort sagt et inferno – er alle enige om, også folk her i Bangkok, men hvad skal man dog gøre?

Betalingsveje, der har gjort det nemmere at tage bilen til og fra byen, har bogstaveligt talt banet vejen for flere firehjulede – og for trafikpropper i byens vejnet der er alt for lille i forhold til mængden af trafik. Der er bygget veje i 6. sals højde for at råde bod på den manglende plads nede. Enkelte fungerer, andre står som halvfærdige beton-monumenter. Måske gik entreprenøren fallit, måske lå nogle huse under i vejen, måske ...

Mulighederne er mange i Bangkok, som ikke bare er bilernes by men også miraklernes. I hvert fald er det til daglig undren for danskeren og byplanlæggeren Jan Ipland, hvordan det egentlig lykkes at få denne megaby til at hænge sammen for en dansker med en fortid som stadsarkitekt gennem ti år i Aalborg rummer Bangkok enorme udfordringer.

Et er det klister i form af "alternativ økonomi" – på dansk kaldet korruption – der hjælper med at få økonomien i byen til at hænge sammen. Men hvordan med miljøet? Og de millioner af mennesker, der hver dag skal have noget at spise, sove i, køre i, drikkevand; og som returnerer spildevand og bjerge af affald.

– Byen fungerer. Ikke problemløst men den fungerer, og det er faktisk ufatteligt, siger Jan Ipland.

Hans opgave de sidste par år har netop været at bane sig vej gennem det planløse administrative inferno – og ud fra de penge, behov og ønsker der er – levere de planlægningsmæssige værktøjer, der kan løfte byen, så den ikke går totalt i koma, når den om få år har lagt endnu flere millioner til de i forvejen cirka 14 millioner indbyggere der bor centralt og i forstæderne.

Tæt ved hver fjerde indbygger i Thailand bor i Bangkok og omegn. De andre "storbyer" i landet er nærmest store landsbyer i forhold til mega-hovedstaden.

Jan Ipland er hovedrådgiver for guvernøren og hans topembedsmænd, der suverænt beslutter i byen. Vejnettet i den 200 år gamle by er fysisk bygget op over kanaler, der er fyldt op og elefantstier, der er blevet asfalteret. Selv om det måske mere hører til i den kuriøse afdeling fortæller det alligevel noget, at så sent som i 1863 blev den første jordsti i byen belagt med skærver. I dag er omkring 80 procent af landets biler indregistreret i Bangkok.

Kort sagt en planlæggers mareridt, der består af lige dele dårlig ukoordineret administration, et stort frit spillerum til private investorer og manglende planlægning; og når der endelig planlægges så ingen rammer for, hvordan det skal sikres, at planerne rent faktisk gennemføres og overholdes på lang sigt.

– Der ligger bjerge af indviklede rapporter til byledelsen, som den ikke kan bruge til ret meget konkret. Jeg har sorteret og skrevet mig frem til en håndbog i bymiljøledelse, der er til at gå til. I den er der sammenhæng mellem de beslutninger, som politikerne måtte nå frem til, og de tekniske tiltag som de skal følge beslutningerne op med, forklarer Jan Ipland, mens han peger på den høje stabel af gamle rapporter.

Den nye håndbog er delt op i ti hovedtemaer, f.eks. spildevand, affald og trafik. Hvert tema indeholder både informationer om de enkelte områder, en status og nogle bud på, hvad indsatsen kunne være – og hvordan man når målene.

Man tvinger da ikke folk

For Thailand er et forunderligt land, der regeres med både meget blød og meget hård hånd. På visse punkter – og i visse årrækker – nærmest et militærdiktatur og på andre meget blødt og søgende efter konsensus frem for konfrontation.

– I bystyre-administrationen sidder folk placeret efter uigennemskuelige mønstre. En kirurg leder for eksempel et planlægningskontor og folk rykkes lidt tilfældigt rundt – ofte når de endelig er ved at være godt inde i deres arbejdsområde. Hverken forfremmelser, lønforhøjelser eller flytninger er noget, som nogen har overblik over, eller som foregår efter et bestemt system. Nogle chefer taler slet ikke sammen, og der siges aldrig åbent "nej". Er nogen uenig i en beslutning, sørger vedkommende bare i det skjulte for at gøre sit til, at tingene ikke bliver gennemført, siger Jan Ipland.

Knap en fjerdedel af byen går ind i kategorien slum, hvor folk ikke selv ejer jord og huse, men her kunne man ikke drømme om at sende bulldozere ind og rydde ulovligt byggeri ej heller forhindre godkendelser af større private byggerier – selv om beliggenheden ud fra alle hensyn er forkert. Her hjælper "den alternative økonomi" tingene igennem og gør det svært at byplanlægge.

Endnu er der heller ikke meget at det, som vi forstår ved demokrati og borgerindflydelse. Jan Ipland har dog været en af bagmændene bag de første borgermøder om bygningsbevaring i det distrikt som rådhuset ligger i – bydelen Phra Nakhon.

Decentral rensning

Men der er også fordele ved at kunne se tingene udefra og tage vores egne velkendte metoder og standardløsninger op til revision, mener Jan Ipland. For eksempel skal alle større huse i Bangkok have deres eget rensningsanlæg. Og det er måske meget smart i en by med så enorme huse og i et klima, hvor det alligevel kniber for de store centrale rensningsanlæg – designet til vestligt klima og nedbør – at fungere optimalt.

Uanset om det gælder rensninganlæg, affaldshåndtering eller vejsystemer, så er koordineret planlægning ny i Thailand. Den første plan der svarer til vores landsplanredegørelse – for udviklingen både i byer og på landet – kom i Thailand i 1992.

Ved det nylige guvernørvalg i sommeren 2000 lagde flere af de 23 kandidater vægt på miljø i deres valg-propaganda; specielt trafikken blev diskuteret – både det inferno som byens borgere må spilde tid i dagligt og den sundhedsrisiko, der følger med.

Dr. Hansa som er uddannet fysiolog arbejdede tidligere som rådgiver for guvernøren. Hun fortæller, at der skete markant fremgang på kort tid med færdselsbetjentenes helbred efter de begyndte at bære en lille papirmaske, der optager de større partikler fra udstødningsgasserne.

Brugerbetaling

– Jo lavere skatter jo højere brugerbetaling – sådan må det nødvendigvis være og det faktum skal også indkalkuleres i byplanlægningen, forklarer Jan Ipland.

Men der er snævre grænser for, hvor meget man højst kan tage i betaling. Med en mindsteløn på 160 bath daglig, så er det svært at få folk til at betale for eksempel 30 bath for en kubikmeter vand. Eller få folk til at bo "legalt", når en beskeden etværelses koster 2000 bath om måneden ud af den månedlige mindsteløn på 4800 bath.

– Huse skyder op uden den store registrering. Selv det mest opdaterede bykort indeholder ikke alle de veje, man kan finde i virkeligheden. Ofte ved naboen ikke, hvad der foregår på byggegrunden ved siden af, og der er heller ikke nødvendigvis nogle registre, som borgeren har adgang til. Det er modsat hjemme, hvor utroligt meget registreres af det offentlige – selv om det ikke altid er synligt, hvad det egentlig er godt for eller skal bruges til, siger Jan Ipland.

Den tidligere stadsarkitekt pointerer, hvor vigtigt det er som rådgiver at bruge sin danske viden men tage det realistiske thailandske udgangspunkt.

– Første punkt er at få fastslået, at planlægning tager tid. Det kan ikke undgås, at det forsinker processerne, men det må til og gør det på lang sigt nemmere at få byen til at fungere bedre; ligesom god ledelse jo ikke koster penge, men tjener penge, siger Jan Ipland.

Det er lykkedes at få produceret adskillige nogenlunde let tilgængelige manualer der kan bruges inden for byplanlægningen, bl.a. en generalplan for Bangkok og fem manualer til distriktsplaner. Det ser også ud til, at Jan Ipland får indflydelse på udformningen af den kommende femårsplan, og projektet når så langt gennem de administrative faser, at det kommer til at udmøntes i konkrete byplaner.

Virkeliggørelsen af byplanerne ligger noget ude i fremtiden. Men Jan Ipland er overbevist om, at miljøbevidstheden er vokset markant i Bangkok på få år, og det vil vise sig på alle mulige områder. Som for at dokumentere den påstand bukker en mand sig ned og samler et par ananasstykker, som han har tabt, op og bærer hen til den skraldespand, der står længere fremme.

– Gad vide, hvor mange i dag der ville gøre det i Danmark? spørger Jan Ipland, inden han igen finder ind i rådhusets skyggefulde korridorer.