Danmarks miljøsamarbejde med Thailand

Forbudte ferieminder

En kampagne med utraditionelle samarbejdspartnere startede i juli både herhjemme og i Thailand. Verdensnaturfonden står for kampagnen, der betales af Danced. Formålet er at leve op til CITES-konventionen og bremse det stigende ulovlige salg af truede dyr og planter, der foregår i Thailand bl.a. til danskere, som tager ulovlige souvenirs med hjem fra ferierejsen. Den nye tiårsstatistik viser, at 78% af de ulovlige produkter bæres ind i landet af turister. Derfor skal både luftfartsselskaber, hoteller, myndigheder og græsrodsorganisationer herhjemme og i Thailand arbejde sammen.

"Du kan sagtens tage dem med hjem, bare put dem ned i kufferten", siger ekspedienten om de smukt udskårne kinesiske elfenbensfigurer, der frister i butikken på det store internationale hotel Ambassador i Bangkok. Bare på dette hotel er der tre butikker, der udelukkende handler med elfenben. Mine mumlende protester om, hvorvidt dette elfenben nu er lovligt at tage med sig hjem, bliver afvist.

– Reglerne er indviklede, så der er stor brug for oplysning. Desuden er bevidstheden om at skulle beskytte truede dyr og planter lav her i landet, siger Robert Mather, der er leder af WWF i Thailand.

Når sjældne dyr som det er forbudt at handle med via skal smugles, så tages alle måder i brug. Her er det en lille træ-øgle som blev fundet i en sok af Cites-myndighederne i Bangkok.Et Danced-projekt har netop støttet uddannelse af toldmyndigheder i Bangkok og et nyt projekt skal nu informere turisterne om reglerne.

Det er er baggrunden for, at WWF Danmark og WWF Thailand sammen med Danced starter en informationskampagne, der skal nedbringe den ulovlige handel med truede dyr og planter. De samarbejder også med CITES-kontoret i Skov- og Naturstyrelsen, der sammen med WWF sidste år stod for en informationskampagne her i landet.

Den nye kampagne indeholder både bedre uddannelse af guider, information til hoteller, souvenirbutikker og oplysningsvideoer, der skal vises lige før SAS og Thai Airways lander i Bangkok. Projektet bliver støttet med 6,6 millioner kroner af Danced og løber fra 2000 til 2003. Dansk miljøbistand har tidligere støttet et andet projekt i Thailand, der sikrer en mere effektiv kontrol med handelen ved at uddanne toldvæsen og politi.

De indviklede regler i CITES, gør det ekstra svært at trænge igennem med budskaberne.

Det er ikke til at se på et stykke elfenben, om det er lovligt eller ulovligt - derfor skal turisterne lade være være med at købe noget, siger Yongyut Khamkong fra WWF Thailand. Han koordinerer den thailandske del af et nyt Danced-støttet projekt, der skal formindske handel med truede dyr og planter.

CITES, eller Washington-konventionen som den også kaldes, drejer sig om, hvilke dyr og planter der er så truede, at der bl.a. ikke må handles med dem – hverken levende dyr/planter, eller hele og dele af dem i død tilstand.

De thailandske elefanter er et godt eksempel på, hvor vanskelig situationen er:

–De 2000 vilde thailandske elefanter er beskyttet gennem CITES-konventionen, mens de 3000 "husdyrs-elefanter" hører under transportloven. Produkter fra de tamme elefanter er det legalt at handle med i Thailand – men ikke at udføre. Desværre kan man jo ikke se forskel på et stykke elfenben – og det er myndighederne, der har bevisbyrden. De skal bevise, at det pågældende stykke elfenben stammer fra en vild elefant og derfor ikke må sælges, forklarer Robert Mather.

Elefantbestanden i hele Asien er under pres. Mindst dog i Indien hvor bestanden er på op mod 29.000 dyr. I Thailand bliver der kørt et forsøg i WWF-regi med genudsætning af nogle af de arbejdsløse elefanter. Men problemet er, at der er så få større skovområder tilbage, hvor elefanterne kan leve uden at komme i konflikt med mennesker – og deres afgrøder.

Insekter i glas og ramme

En undersøgelse som WWF Thailand lavede sidste år viser, at ud af 17 undersøgte store hoteller havde 11 en eller flere forretninger, der kun handlede med elfenben. Og en anden WWF-undersøgelse blandt 200 turister i Thailand afslørede, at kun omkring 15% af dem var klar over, at det er ulovligt at tage elfenben med sig ud af landet.

Både mange af de døde insekter/sommerfugle og cobra-skindet her kommer fra farme, men nogle fanges også illegalt i naturen og er sjældne næsten uddøde arter.

Dyrene og planterne under CITES er delt op på tre lister – der jævnligt ajourføres efter internationale forhandlinger, hvorefter visse planter og dyr skifter liste, alt efter hvor truede de aktuelt er.

Liste 1 er de stærkt truede arter. Her finder man f.eks. tigre, menneskeaber, havskildpadder og elefanter.

Liste 2 er de truede arter f.eks. krokodiller, papegøjer, aber, orkideer og kaktus.

Liste 3 er de lokalt truede arter.

Vi fortsætter med at give os ud for godtroende turister på vores rundtur i Bangkok, der foregår sammen med Yongyut Khamkong fra WWF i Thailand. Han koordinerer den thailandske del af den nye Danced-støttede kampagne og har et godt råd til turister:

– Er du i tvivl, så lad være! Du risikerer at miste varen og dermed også de penge du har betalt; og det er dig der blive anklaget og får bøde – eller fængselsstraf, hvis det er meget alvorligt. Ved at lade være at købe tvivlsomme varer kan du til gengæld være med til at beskytte truede dyr og planter, fordi efterspørgslen forsvinder, og samtidig er du med til at påvirke andres holdninger.

På gaderne i Thailand sporer man endnu ikke nogen holdningsændring. På et af hovedstrøgene i Bangkok ser vi tasker lavet af cobraslanger – med hovederne siddende på endnu som en morbid påmindelse. Prisen er cirka 600 kroner.

Det er svært at dæmme op for handelen med truede dyr og planter - og meget at det går videre ud i verden netop fra Thailand.Derfor går det nye Danced-projekt netop ud på at informere turisterne, som vil kunne bremse handelen ved at lade være at købe de forbudte souvenirs.

Washingtonkonventionen/Cites

Konventionen om international handel med truede dyr og planter kaldes CITES, og den trådte i kraft i 1975. I dag er den underskrevet af mere end 150 lande, bl.a. Danmark og Thailand. Men et er at underskrive – noget andet at efterleve og sætte ressourcer af til at checke, om konventionen overholdes. Thailand forsømte sine forpligtelser i en sådan grad, at landet af CITES-underskriverne blev handelsblokeret i april 1991 og et år frem. Det betød bl.a., at landet gik glip af flere hundrede millioner kroner i eksportindtægter især fra deres orkidè-farme.

I Thailand kniber det stadig med at checke, at CITES overholdes. Af et par hundrede ansatte i toldvæsenet i Bangkoks lufthavn er der kun et par personer, der har til opgave – og er uddannet til – at gennemføre kontrollen.

Insekter er også i høj kurs. Alle steder her i Thailand sælges insekter og sommerfugle i glas og ramme. Skinnende blå sommerfugle så store som en udbredt hånd til 50 kroner, glinsende store blåsorte biller – sammen med mange andre familiemedlemmer i alle mulige farver og faconer – til under 100 kroner. Udbudet er stort. Mange af insekterne kommer i dag fra farme, hvor de "produceres" med henblik på dette souvenirsalg – fordi de allerede er udryddet eller er meget sjældne i naturen. Men nogle er også uhyre sjældne insekter, der fanges illegalt.

Netop derfor mener Niels Nielsen fra CITES-kontoret i Skov- og Naturstyrelsen, at der skal sættes ind på flere fronter:

– Det er godt, at der nu også kommer informationer ud i Sydøstasien. Det kan forhåbentlig øge bevidstheden i turistindustrierne hos de folk, der helt konkret kan gøre en stor forskel.

Hajgebisser

Ved grænserne – lige indenfor i Cambodia, Laos og Burma – foregår en stor del af den ulovlige handel med såvel levende dyr og dele af dem i død tilstand.

Ved denne særlige grænsehandel kan man købe tigerskind for omkring 16.000 kroner. Leopardskind kan købes for omkring 6000 kroner, mens kiloprisen for elfenben ligger på cirka 1500 kroner. En bjørneklo kan blive din for bare, hvad der svarer til 25 danske kroner. En levende pythonslange kan købes for omkring 1200 kroner, de fleste – såvel levende som døde slanger – går i stor stil til det kinesiske delikatessemarked.

Men også her i Bangkok – bl.a. ude på det store weekendmarked er der et righoldigt udbud. En del af de såvel døde som levende "produkter", vi ser, er blandt de 30.000 på CITES-listerne. 1000 af disse er så truede, at al handel med dem er forbudt.

I en butik hænger der horn fra den sjældne hvide bøffel, kløer fra en vild bjørn – fra Burma, fortæller ejeren beredvilligt. Forrest imponerer det store tandsæt fra en tigerhaj – pris 800 kroner.

Det er ok at dykke ned og beundre koralrevene, men det er forbudt at fjerne noget derfra - hvad enten det er levende eller dødt. Koralrevene er et af de mest truede økosystemer i dag.

Vi går videre til afdelingen for de halv-levende dyr. En papegøjefamilie har i frustration pillet sig næsten rene for fjer. I en anden bod sidder en masse mindre sangfugle klemt sammen i et bur. Nogle er døde og hænger med hovedet presset ud mellem tremmerne.

Ved siden af svømmer koralfisk rundt i små plastikposer, og vi spekulerer over, hvor mange af dem der mon er fanget med cyanid. Det betyder, at de lever lige nu – og måske et par måneder efter kunden har betalt for dem i dyre domme – og derefter dør. Cyanid har desuden også dræbt det koralrev, de kommer fra. Når man dykker hen over havbunden sådanne steder, er de eneste oplevelser korallernes hvide skeletter – alt liv, alle farver er væk.

Flere koraller

Herhjemme siger statistikken, at mindst 4 ud af 10 dyr og planter, der er ulovlige at tage ind i Danmark ifølge CITES, kommer fra Sydøstasien – og meget går ud i verden netop via Thailand.

Hans Sode fra toldvæsenet i Kastrup Lufthavn fortæller, at koraller fra Asien de sidste par år tages med hjem af flere og flere danske turister som et ferieminde.

Den nyeste statistik fra juli i år, der dækker det seneste tiår, viser, at af de 30.000 "genstande", der er blevet taget i tolden, bæres de 78 % ind i landet af en turist som souvenir.

– Antallet af fugle og krybdyr er faldet, men til gengæld er koraller og konkylier steget voldsomt. Folk er ikke klar over, at faktisk må man ikke engang tage et lille stykke dødt koralskelet med sig hjem; uanset om man finder det skyllet op på stranden eller køber det. Når man taler med folk og forklarer, hvorfor det er sådan – så er de helt enige i, at naturen skal beskyttes. Men ude i situationen tænker de fleste "åh, det lille bitte stykke koral, eller dette ene lille stykke skind, kan der da ikke ske noget ved at tage med hjem", siger Niels Nielsen fra Skov- og Naturstyrelsen.