| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks miljøsamarbejde med Thailand

Floddetektiver der går mod strømmen

Mistillid er godt – men selvtillid er langt bedre.

Sådan er tingene vendt lidt på hovedet i et utraditionelt projekt, der skal forbedre vandkvaliteten i thailandske floder og vandløb. Forbilledet er dansk, rådgiverne også – og det samme er finansieringen. Elever fra 50 thailandske skoler fungerer som "floddetektiver", der måler hvordan livet i vandet har det. Det gør de med det første thailandske materiale til miljøundervisning i hånden. "River Spy" giver eleverne selvtillid nok til at turde gå mod strømmen – og kæmpe for miljøet. I det små er "River Spy" med til at udfordre det meget autoritære thailandske uddannelsessystem.

Det er lørdag, men de ivrige floddetektiver og deres lærere har valgt at bruge fridagen på at måle forureningen og studere livet i en biflod til Ping-floden i den nordligste del af Thailand.

Dagen starter med, at et par af pigerne fra miljøklubben på kostskolen Suksasongkor Chieng Doi går en tur ned til "deres" biflod til Ping-floden, der løber igennem skolens areal. Græsserne står højt ved floden, og store hvepse svirrer i den fugtige hede luft. Pornvipa, Darava og Nongyao ser med kenderblikke floden an og siger, at vandet står for højt og strømmen er for stærk til at gå ud her i dag.

Materialet til de thailandske miljødetektiver er så sprændende, at børnene kaster sig over opgaven. Det er det første materiale af sin art til faget miljø og teknik, der findes på thailandsk. Det er kommet til med dansk støtte og med hjælp fra de danskere, der i sin tid fik børn og unge herhjemme til at engagere sig i overvågning af vandløb.

Deres lærer er helt enig; og da græsrodsorganisationen Green World Foundation, der står for projektet, er på besøg – med biler til rådighed – så er det bare om at komme af sted. Kursen sættes mod målestationen Chiang Dao, der ligger lidt oppe i bjergene.

30 børn fra hver af de 50 skoler fungerer som floddetektiver via dette Danced-projekt. Femten detektiver stuver sig i dag sammen i de to biler, der kører gennem et område med teaktræer, små plantager med mangotræer og med høje disede bjerge som perfekt baggrund.

Bidrag til risskålen

Vandketsjere, papir til måling af PH-værdi, glas, bakker, lup og de andre enkle hjælpemidler bliver hurtigt pakket ud. Efter tur går grupperne ud i vandet. De er dybt koncentrerede om hver deres opgave. Ved et par store sten får de fisket nogle vandinsekter op i et glas med vand. Bagefter bliver stenene lagt pænt tilbage på plads – og senere bliver insekterne også sat ud igen i floden, hvor tæt regnskov kryber helt ned til vandkanten ved den ene bred.

Ping-floden er en af de fire store floder, der længere nede løber sammen og bliver til Chao Praya floden – der som den vigtigste vandåre holder de mægtige sletter midt i landet frodige og gør dem i stand til at fylde Thailands store risskål.

– Alle steder er det afgørende for de, der bor "neden-strøms", hvordan folk længere oppe behandler floderne, siger Oy Kanjanavanit. Hun er generalsekretær i Green World Foundation, og den korte udgave af hendes navn er Khun Oy.

For som det er tradition i Thailand kaldes alle "khun" – som fælles betegnelse for både "hr." og "fru" – og derefter fornavnet.

Hvad synes I?

Da alle grupperne er i land og optaget af at studere det småliv de har fisket op, fortæller Siriporn Wongmucha, der er lærer på kostskolen, hvor der går 600 elever:

– Starten på projektet var svær. Eleverne var ikke vant til at arbejde i grupper, men nu er de meget glade for det. Og efter de har fulgt livet i floden ved skolen, har eleverne foreslået, at vi på skolen selv sparer op til et anlæg til spildevandsrensning.

Khun Oy går rundt sammen med lærerne og snakker med grupperne.

– Hvad er det for en fyr I har der? Kan I finde den i bogen? spørger Khun Oy en gruppe elever. Efter lidt hektisk bladren rundt i det nye undervisningsmateriale – der er det første af sin type, der overhovedet findes på thailandsk – bliver småkravlet "diagnostiseret".

Det står så sløjt til med informationer på miljøområdet i Thailand, at Green World Foundation har startet et lille folkebibliotek i Bangkok. Det meste forskning er kun skrevet på engelsk og på et meget højt videnskabeligt niveau. GWF prøver at oversætte og skrive kortfattede udgaver af resultaterne, så de er til at forstå for almindelige mennesker.

– Mange thailandske forskere holder sig i deres elfenbenstårn. Det er vigtigt, at de ikke fastholder deres monopol på viden. At almindelige mennesker også opmuntres til at tænke selv og indser, at de selv har stor indflydelse på miljøet. Både i at passe på det og undersøge for eksempel floderne, siger Khun Oy.

GWF har – efter dansk forbillede – moderniseret metoderne til at bestemme graden af forurening i floder og vandløb. Indviklede tal og metoder er afløst af simple måder. Meget forenklet kan smådyrene, der lever i ferskvand, deles ind i to grupper: De, der levet godt i forurenet vand – og de dyr, der kun lever fint i rent vand. Så alt efter antallet af dyr i de to grupper, får man et ret klart billede af tilstanden.

"Mister vandmand"

De danske biologer og lærere, der herhjemme var pionerer på området, har hjulpet de thailandske floddetektiver. Faktisk har man stort set overført de metoder, vi brugte herhjemme for tyve år siden, da det lykkedes at gøre den danske befolkning – specielt børnene – interesserede i det danske vandmiljø. Det thailandske materiale er nu færdigt, og de danske rådgivere er meget imponerede:

– Meget af vores materiale herhjemme er håbløst forældet i dag, mens det thailandske som vi har løbet i gang og støttet er meget flot og moderne, siger biolog Bent Lauge Madsen fra Skov- og Naturstyrelsen.

Han er mere end nogen anden "Mister vandmand" og har siden – alene og sammen med andre – lavet talrige film, hæfter, bøger og en cd-rom som han modtog "Orfeusprisen" for som det bedste multimedie undervisningsmateriale i 1998.

Biologilærer Ole Ravn Nielsen er enig i hans vurdering, "faktisk er jeg lidt misundelig over, at vi ikke kan tilbyde vores elever noget tilsvarende. Fra at være pionerer på området er vi sakket bagud".

Bent Lauge Madsen var med til at sætte "River Spy" projektet sammen, og Ole Ravn Nielsen var med til at hjælpe det i gang.

– Herhjemme startede vi netop på vand-området med at modernisere og forenkle metoderne. I 70’erne lavede jeg blandet andet en lang række tv-udsendelser baseret på de nye målemetoder og pædagogik. Børn og forældre meldte sig som "naturvogtere". De tog ud til vandløb og åer og målte sundhedstilstanden via dyregrupperne. På den måde blev det sjovt og nemt at indsamle brugbare facts, fortæller Bent Lauge Madsen.

Mistillid er godt

Ved Pingfloden kan børnene i dag kun se enkelte større insekter.

– Hvorfor er der ikke flere dyr i dag, ved I det? spørger Khun Oy videre. Faktisk spørger hun og de andre mere, end de fortæller. Ved fælles snak finder man ud af, at det lige nu er tiden, hvor insekterne netop er blevet udklækket – derfor er der kun småkravl.

Hovedideen med projektet er at forbedre vandkvaliteten i thailandske vandløb – ved at bevidstgøre børnene, og få dem til at hjælpe med at bevidstgøre lokalbefolkningen. "En sådan proces starter med et personligt forhold til tingene. Når folk med egne øjne ser, at det de selv gør – af godt og dårligt – har betydning", siger Khun Oy.

Hun fortæller, at et andet indirekte element i projektet er at give børnene selvtillid – og samtidig få dem til at nære lidt sund skepsis:

– I starten troede børnene på alt hvad vi sagde – det gør de heldigvis ikke mere, fordi de nu har fået selvtillid og tillid til deres egne observationer. Det thailandske undervisningsystem er autoritært og lærer ikke børnene at sætte spørgsmålstegn; også lærerne er underlagt et stift hierarki. Projektet her er med til at få både lærere og elever til at turde gå mod strømmen, bogstaveligt og i overført betydning. Dermed er det også med til at forandre undervisningssystemet nedefra og fra sommeren 2000 også ovenfra – på den måde at projektet skal danne basis i udviklingen af en ny læseplan til faget miljø- og teknik

Og selvtillid er ekstra vigtigt for netop disse børn, hvoraf en gruppe af pigerne går på kostskolen som led i et socialt projekt blandt bjergstammerne nord for Chiang Mai. De kommer fra familier med store problemer og bor på kostskolen for at de kan spores ind på alternativer til f.eks. prostitution.

Selvtillid er bedre

En pige, Darava, på tretten år er hele tiden den første til at række fingeren op i fællesundervisningen – og den første til at snakke med os.

– Mindst en gang om ugen har vi været nede og måle i floden ved vores skole. Det er spændende. Jeg har også fortalt min familie derhjemme om det. I miljøklubben har vi lavet et dramastykke om livet i floden, og det har vi opført for folk i landsbyen, fortæller Darava.

Khun Oy fortæller, at Darava blev valgt af eleverne som deres repræsentant til det ugekursus, der var optakt til "River Spy"; og hun var den første, der gik ind i den miljøklub, der samtidig blev dannet på skolen. Bagefter sendte Darava hende et kort for at fortælle, at med River Spy har hun for første gang i sit liv følt, at hun var betydningsfuld som person og kunne udrette noget, der kunne bruges til noget vigtigt.

Ved Ping-floden er heden taget af – og myggene til, mens Khun Oy fortæller. De sidste af gruppernes resultater føres nu ind på den store tavle med de tidligere måleresultater. Det er lidt forbavsende at opleve børnene. Ingen skrigen og tumlen rundt, alle hjælper med at pakke udstyr sammen. Bagefter hører de koncentreret efter Khun Oys oplæg og deltager yderst disciplinerede i den efterfølgende diskussion; så forsigtigt, at det er meget tydeligt, at nok har de taget den danske model for miljøundervisning til sig men – endnu ikke – danske skolebørns væremåde.