| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 1999

1. Indledning

Denne rapport indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale tilsynsindberetninger samt Miljøstyrelsens tilsyn for året 1999.

1.1 Det kommunale miljøtilsyn

1.1.1 Udviklingen på landsplan

I 1999 blev der anvendt 985 årsværk til den samlede kommunale miljøforvaltning, hvilket er ca. 12 årsværk mere end året før. Forøgelsen fordeler sig jævnt på kommunernes egne forvaltninger, miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne og fremmede tjenesteydelser.

Næsten hele forøgelsen af ressourcerne anvendes til kortlægning og planlægning, mens der sker en mindre forskydning af ressourcer fra godkendelser til tilsyn.

Tilsynsindsatsen fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem på den ene side tilsyn med de virksomheder og landbrug, der er reguleret af bekendtgørelser, og på den anden side tilsyn med "andre virksomheder og tilsyn med "andet". Sidstnævnte kategori er med 40% af tilsynsindsatsen den største, og den dækker bl.a. over tilsyn med vandløb, spildevand, badevand, vandforsyning og jordforurening. Herudover forøges tilsynsindsatsen med de godkendelsespligtige virksomheder samt virksomheder, omfattet af anmelde- og især branchebekendtgørelser, mens der er tale om et fald i ressourceanvendelsen på tilsyn med "andre virksomheder" og et mindre fald i ressourcerne til tilsyn med landbrug.

Antallet af virksomheder, hvor der gennem de seneste to år kun har været tale om en svagt faldende tendens, falder mere synligt inden for alle kategorier. Antallet af landbrug har været jævnt faldende i de seneste 5 år.

På landsplan er der i forhold til året før sket en pæn stigning i tilsynsfrekvenserne for både listevirksomheder, hvor den bevæger sig fra 56% til 65%, og for anmelde- og branchevirksomheder, hvor den stiger fra 36% til mere end 40%. For landbrug er frekvensen uændret på ca. 23%. Set på landsplan har kommunerne således forøget indsatsen således, at de mere end opfylder de minimumskrav i forhold til virksomhedstilsynet, som blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i november 1996.

1.1.2 Minimumsaftalen

Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev i aftalen fastlagt til:

	at minimum 50 % af listevirksomhederne er blevet tilset i løbet af det pågældende år og,
	at minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser er blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,
	at minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold er blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år (og at alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion er blevet tilset inden for den samme periode).

Det skal imidlertid understreges, at mimimumsfrekvenserne ikke i sig selv er udtryk for et godt tilsyn, og de bør derfor ikke alene lægges til grund ved tilrettelæggelsen af kommunens tilsynsindsats. Tilsynsindsatsen i forhold til virksomheder og landbrug bør tage udgangspunkt i de lokale miljømæssige problemer.

Minimumskravene blev kommunikeret ud til kommunerne i foråret 1997, og derfor var 1998 det første år, hvor kravene kunne anvendes i forbindelse med en vurdering af den enkelte kommunes tilsynsindsats. I 1998 kunne de imidlertid kun indgå i vurderingen af tilsynet med listevirksomhederne, mens de i 1999 tillige kan anvendes på tilsynet med anmelde- og branchevirksomheder, som skal ses over en to-årig periode. Tilsynet med landbrugene har en tidshorisont på 3 år og kan derfor først vurderes på baggrund af tilsynsberetningerne for 2000.

Fase 1 i opfølgningen.

I forbindelse med fastsættelsen af minimumskravene blev det aftalt, at hvis

det fremgår af tilsynsberetningerne, at en kommune ikke lever op til minimumskravene, så vil Miljøstyrelsen gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det skal i denne forbindelse blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.

Fase 2 i opfølgningen.

Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil Miljøstyrelsen påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen.

Fase 3 i opfølgningen.

Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

1.1.3 Vurdering af 1998 og 1999-tilsynet i forhold til minimumskravene.

Selv om kravene til minimumstilsynsfrekvensen på landsplan er opfyldt er der store forskelle på kommunernes tilsynsindsats, sådan som den fremgår af tilsynsberetningerne. I den gode ende kan det konstateres, at 113 kommuner har ført tilsyn med mere end to trediedele af deres listevirksomheder, og 121 kommuner har over to år ført tilsyn med mere end tre fjerdedele af de virksomheder, der er omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelserne.

I den anden ende kunne det i forbindelse med 1998-beretningerne konstateres, at 89 kommuner - eller næsten en trediedel af alle landets kommuner - ikke opfyldte kravene om, at der som minimum skal være ført tilsyn med 50% af listevirksomhederne.

Dette førte til. at Miljøstyrelsen udbad sig en redegørelse for tilsynet i de 27 kommuner, hvor tilsynsindsatsen så ud til at være mest utilfredsstillende. De øvrige 62 kommuner, der ikke levede op til minimumskravene, fik samtidig tilsendt et brev, hvor der blev gjort opmærksom på, at de ikke lever op til minimumskravene, men at Miljøstyrelsen ville vente med at foretage sig yderligere, indtil det på baggrund af beretningerne for miljøtilsynet i 1999 kunne konstateres, om de i mellemtiden har fået rettet op på forholdene.

I 1999 er antallet af kommuner, der ikke har opfyldt minimumskravene for tilsyn med kapitel 5 virksomhederne mere end halveret. Der er således tale om en positiv udvikling, men alligevel er der 39, overvejende mindre, kommuner, der ikke kan leve op til de aftalte minimumstilsynsfrekvenser. 21 af disse er nye på listen, men 12 af dem har et ulige antal virksomheder og mangler blot at tilse en enkelt for at leve op til tilsynsfrekvensen. De øvrige 9 nye kommuner kan sammenlignes med de 27 kommuner, der sidste år blev bedt om en redegørelse på baggrund af mangelfuldt tilsyn med kapitel 5 virksomhederne. Miljøstyrelsen vil på tilsvarende vis indlede en dialog med disse kommuner (fase 1 i opfølgningen af minimumskravene).

18 kommuner overholder hverken kravene i 1998 eller i 1999. Heraf er de 7 blandt de 27, der på baggrund af 1998-indsatsen blev bedt om en redegørelse, og de 6 af disse har heller ikke efterlevet minimumskravene for anmelde og branchevirksomheder. 11 af de 18 kommuner var blandt de 62, der året før fik et advarselsbrev, og 9 af disse har heller ikke klaret kravet for anmelde/branchevirksomheder. Miljøstyrelsen vil nu indlede en drøftelse med disse kommuner med henblik på fastlæggelse af bindende aftaler for det fremtidige miljøtilsyn (fase 2 i opfølgningen af minimumskravene).

Med hensyn til minimumskravet for tilsyn med anmelde- og branchevirksomhederne er der i alt 40 overvejende mindre kommuner, der ikke opfylder den aftalte tilsynsfrekvens for 1998 og 1999. Heraf har 34 også haft problemer med at overholde tilsynsfrekvensen for listevirksomhederne enten i 1998, 1999 eller begge år. Blandt disse 40 kommuner er der således 23 af de kommuner, der ikke opfyldte kravet i 1998, og 15 af de kommuner, der 2 år i træk heller ikke har opfyldt minimumskravet for tilsyn med kapitel 5-virksomhederne.

Miljøstyrelsen vil nu indlede drøftelser med disse kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler for det fremtidige miljøtilsyn (fase 2 i opfølgningen af minimumskravene). De resterende 17 kommuner vil blive bedt om en redegørelse for det mangelfulde tilsyn med anmelde- og branchevirksomhederne (fase 1 i opfølgningen af minimumskravene). 11 af disse har i øvrigt heller ikke opfyldt minimumskravet til tilsyn med listevirksomhederne i 1999.

Det samlede billede er således, at der i alt er 26 kommuner, som 2 år i træk ikke har opfyldt minimumskravene, dvs. at de ikke har kunnet leve op til de aftalte tilsynsfrekvenser for listevirksomhederne i 1998 og enten heller ikke har kunnet det i 1999 eller ikke kunnet leve op til de tilsynsfrekvenserne for anmelde- og branchevirksomhederne i de 2 år.

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at det kommunale miljøtilsyn i 1999 og 2000, som følge af planerne om overflytning af levnedsmiddelkontrollen til staten pr. 1. januar 2000, har været inde i en reorganiseringsfase med dannelse af nye fælleskommunale miljøcentre. Denne omstrukturering kan have haft en vis indflydelse på tilsynsindsatsen i 1999.

1.1.4 Brugerbetaling

På landsplan dækker brugerbetalingen ca. 50% af kommunernes udgifter i forbindelse med godkendelser og tilsyn med listevirksomheder, anmelde- og branchevirksomheder og landbrug.

I forbindelse med tilsynsrapporterne for 1994 og 1995 blev der foretaget beregninger af, hvorvidt den opkrævede brugerbetaling stod mål med de anvendte årsværksressourcer til det kommunale tilsyn. Disse beregninger viste, at der i et mindre antal kommuner var opkrævet mere i brugerbetaling end de pågældende kommuner havde anvendt af ressourcer på miljøtilsyn.

Miljøstyrelsen har i hvert enkelt tilfælde modtaget en redegørelse for forholdene og for hvordan der vil blive rettet op på miljøtilsynsindsatsen.

Tilsvarende beregninger for 1998 og 1999 viser, at der fortsat er et antal kommuner, der disse år har modtaget mere i brugerbetaling fra listevirksomheder, anmelde- og branchevirksomheder og landbrug, end de har anvendt af ressourcer på at føre tilsyn med disse virksomheder tilsammen.

Miljøstyrelsen vil i denne forbindelse endnu engang understrege, at det ikke er i overensstemmelse med de principper, der gælder for opkrævning af gebyrer, hvis der over længere tid opkræves mere i brugerbetaling for miljøtilsyn og –godkendelser, end de midler, der faktisk anvendes til varetagelsen af disse opgaver over for de virksomheder og landbrug, der er omfattet af ordningen.

Miljøstyrelsen vil derfor nøje overvåge, hvordan forholdet mellem tilsynsindsatsen og den opkrævede brugerbetaling udvikler sig i de kommende år, hvor tilsynet med alle de virksomheder, der er omfattet af ordningen, efterhånden vil skulle vurderes efter aftalen om minimumskrav til miljøtilsynet. Brugerbetalingsaspektet vil således indgå i Miljøstyrelsens samlede vurdering af kommunernes miljøtilsyn.

Miljøstyrelsen har i efteråret 2000 foretaget høring over et udkast til en ændret brugerbetalingsbekendtgørelse. Da der på grundlag af høringssvarene er behov for yderligere overvejelser, inden en ny bekendtgørelse kan udstedes, vil denne ikke kunne træde i kraft med virkning for 2001.

1.1.5 Årets tema

Formålet med årets tema 1999 var at tilvejebringe en status over gennemførelsen af bestemmelserne om boringskontrol på vandværker, samt at undersøge om Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol har ført til ændringer i det kommunale analyseprogram.

Kommunerne har indsendt oplysninger om 2.989 vandværker. Af disse vandværker har 18 procent ændret deres analyseprogram i 1999 på baggrund af anbefalingerne i vejledningen om boringskontrol. En del kommuner havde allerede før 1999 fulgt vejledningens anbefalinger. Andre kommuner vil af planlægningsmæssige grunde først gennemføre ændringerne i 2000 eller 2001.

En analyse af de pesticider, som den kommunale boringskontrol omfatter, viser, at det er de pesticider, som vejledningen om boringskontrol anbefaler, der hyppigst bliver analyseret for. Det kan altså konstateres, at kommunerne har været lydhøre over for Miljøstyrelsens anbefalinger om pesticidanalyser, samt at kommunerne har påbegyndt gennemførelsen af bestemmelserne om boringskontrol.

1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn

1.2.1 Udviklingen på landsplan

Amternes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Det samlede ressourceforbrug til amternes tilsynsvirksomhed i 1999 udgjorde i alt 435 årsværk og 109,3 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

I forhold til ressourceanvendelsen i 1998 er der tale om 7 årsværk færre i 1999 men samtidig en stigning på 8 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

1.2.2 Virksomhedstilsynet

De registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder udgjorde i 1999 i alt 3.703 virksomheder, hvilket er 80 virksomheder flere end i 1998. Af de registrerede virksomheder udgjorde de a-mærkede listevirksomheder i alt 2.815 virksomheder i 1999, hvilket er 23 flere virksomheder end året før.

Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - var i 1999 alt 180 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 4 årsværk færre end i 1998. Desuden anvendtes 12,6 mio kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er 0,6 mio kr. mindre end i 1998.

I alt 2.063 af de registrerede virksomheder blev tilset i 1999. Dette svarer til 56 % af virksomhederne, hvilket forholdsvis er 2 % færre end i 1998.

Af de a-mærkede listevirksomheder alene blev 1.895 virksomheder besøgt i 1999, svarende til 67 % af virksomhederne. I 1998 var den tilsvarende andel 63 %. Den lille stigning drejer sig om 131 flere besøgte a-mærkede virksomheder i 1999.

Mange a-mærkede listevirksomheder tilses flere gange årligt. I 1999 blev der således gennemført 3.620 besøg på disse virksomheder, hvilket er på niveau med 1998, hvor der gennemførtes 3.634 tilsynsbesøg.

Efter en årrække med en faldende tendens i tilsynet med de a-mærkede virksomheder, kan der det seneste år konstateres en stigning i antallet af tilsete virksomheder. Også den tilsete procentvise andel af det samlede antal a-mærkede virksomheder er steget. Dette uanset, at antallet af disse virksomheder været svagt stigende i de senere år - se fig. 3.9. Også antallet af tilsynsbesøg har efter en årrække med faldende tendens rettet sig; der er således det seneste år sket en svag stigning i antallet af tilsynsbesøg.

Dambrugene udgør en del af de a-mærkede virksomheder.

Der er fortsat væsentlige miljøproblemer omkring mange af dambrugene, hvor anlæggene giver anledning til uacceptable miljøforhold i de påvirkede vandløb. Dambrugsbekendt-gørelsen, som har været reguleringsgrundlaget for de fleste dambrug siden 1989, har dog medført betydelige forbedringer i takt med, at bekendtgørelsens krav til drift og indretning, herunder størrelsen af det tilladelige foderforbrug, er blevet overholdt i stigende grad. Resultaterne af amternes tilsyn med dambrugenes drift og indretning viser dog også, at der stadig påtales fejl og mangler på mere end halvdelen af dambrugene.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at miljøforholdene omkring dambrugene i løbet af de kommende år vil blive forbedret væsentligt i takt med, at forholdene på de enkelte dambrug bliver gennemgået under amternes behandling af ansøgningerne om miljøgodkendelse, som de ikke tidligere godkendte dambrug havde pligt til at indsende inden den 1. januar 1999.

Amternes samlede tilsyn gav anledning til i alt 1.238 myndighedsreaktioner i 1999, hvilket er 144 færre reaktioner end året før. Fordelingen af de samlede myndighedsreaktioner er vist på fig. 3.10, såvel fordelingen i forhold til tilsynskategorierne som i forhold til håndhævelsestype.

Tilsynet alene på de a-mærkede listevirksomheder foranledigede amterne til i alt 974 myndighedsreaktioner i 1999. Heraf var 344 myndighedsreaktioner alene rettet imod dambrugene. Tilsynet med de a-mærkede virksomheder tegnede sig dermed for 79 % af de samlede myndighedsreaktioner. Reaktionerne fordelte sig på håndhævelsestyperne: henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser.

Set i forhold til det samlede antal tilsynsbesøg på de a-mærkede listevirksomheder gav 27 % af tilsynene i 1999 - eller godt hvert 4 tilsynsbesøg - anledning til en myndighedsreaktion. Dette er nogenlunde på niveau med 1998, hvor 25 % af tilsynene gav anledning til en myndighedsreaktion.

1.2.3 Tilsyn med renseanlæg

Antallet af renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 1999 i alt 118 renseanlæg, svarende til 11 % af anlæggene. Der er dermed tale om et fald i forhold til 1998, hvor 171 anlæg - svarende til 16 % af anlæggene - havde overskridelser af udledningstilladelserne.

Af de 118 ulovlige udledere i 1999 havde 78 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1999, 20 anlæg i hvert af den seneste to år, 7 i hvert af de seneste tre år, 7 hvert af de seneste fire år og 6 i hvert af de seneste fem år eller mere.

I alt 20 anlæg har således overskredet udledningstilladelserne i 3 år i træk eller mere.

Miljøstyrelsen indgav i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Såvel politiets efterforskning i sagerne mod de fire kommuner som Indenrigsministeriets undersøgelse af de 3 amtskommuners embedsførelse i sagerne er endnu ikke afsluttet.

Selvom antallet af anlæg med overskridelser er faldet væsentligt gennem de sidste par år, har Miljøstyrelsen som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser besluttet at bede de berørte amter om redegørelser for anlæg, der inkl. 1999 har overskredet i tre år i træk eller mere. På baggrund af redegørelserne vil Miljøstyrelsen tage stilling til, hvorvidt styrelsen selv skal foretage politianmeldelser for de anlægs vedkommende, hvor der ikke er sket retlig lovliggørelse eller politianmeldelse. Endvidere vil Miljøstyrelsen vurdere, hvorvidt styrelsen vil bede Indenrigsministeriet om at undersøge, om der for de pågældende amter foreligger embedssvigt efter styrelsesloven.

1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer

Amternes tilsyn viser, at miljøtilstanden i vandløb og søer stadig må anses for utilfredsstillende, idet kun 44 % af de undersøgte vandløb og 31 % af de undersøgte søer opfyldte de fastsatte målsætninger i 1999.

Omfanget af vandløbstilsynet er reduceret i perioden 1989-1999. Faldet er på 57 %, idet der i 1989 indgik 11.302 besøgte stationer i tilsynet, mens der i 1999 indgik 4.793 stationer. Tilsynsindsatsen har været jævnt faldende i perioden. Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at der på baggrund af den faldende tilsynsindsats er basis for en drøftelse af tilsynsarbejdets omfang med Amtsrådsforeningen.

Amterne benytter forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er identiske. Amternes strategier for prioriteringen af tilsynsindsatsen er forskellig og betyder, at resultaterne af tilsynet ikke altid er repræsentativt for det enkelte amt.

Miljøstyrelsen udsendte i 1998 en vejledning om biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Her er introduceret en bedømmelsesmetode, Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI. Metoden anvendes i det nationale overvågningsprogram, NOVA på i alt 1.053 stationer og i tilsynet med dambrug og andre punktkilder. Den er desuden ved at vinde indpas i det regionale tilsyn, idet mange amter har benyttet metoden her i 1999, og flere har til hensigt at gøre det fra 2000.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at alle amter fremover vil anvende metoden i et sådant omfang og efter en sådan strategi, at det regionale tilsyn sammen med det nationale overvågningsprogram kan give en landsdækkende beskrivelse af miljøtilstanden i danske vandløb, ligesom Danmarks internationale rapporteringsforpligtelser i henhold til bl.a. fiskevandsdirektivet kan overholdes.

Omfanget af amternes miljøtilsyn med søer har været nogenlunde konstant siden 1989, men tilsynsstrategien er uensartet fra amt til amt. Skov- og Naturstyrelsen vil arbejde for at ensarte tilsynsstrategien således, at der fremover kan gives et bedre landsdækkende billede af tilstanden og udviklingen i søerne.

1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsindsats

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.

Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |