| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 1999

2. Kommunernes miljøindsats

2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne

Kommunernes årlige miljøtilsynsberetninger redegør for kommunernes miljøindsats i form af tilsyn og administration efter miljøbeskyttelsesloven, lov om affaldsdepoter, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.

Fig. 2-1
Antal årsværk til kommunal miljøforvaltning. Årene 1995 - 1999

I 1999 blev der på landsplan anvendt i alt 985 årsværk i kommunerne til miljøgodkendelser og miljøtilsyn m.v. Dette er udtryk for, at det foregående års stigning på lidt mere end 60 årsværk blev fastholdt og endda forøget en lille smule. Over 5-års perioden 1995-99 er der imidlertid tale om en moderat stigende tendens i ressourceanvendelsen.

Et årsværk svarer til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg o.l. - er derimod ikke medregnet.

Opgørelsen af årsværk dækker ikke alene over anvendelsen af ressourcer indenfor kommunens miljøforvaltning, men også over hvad kommunerne har købt af ydelser hos miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne (MLKE) eller som fremmede tjenesteydelser.

Udgifterne til MLKE og fremmede tjenesteydelser er i kommunernes 1998- og 1999-tilsynsberetninger angivet i kr., men for at kunne sammenligne med de foregående års ressourceanvendelse er de herefter omregnet til årsværk.

Ved omregningen er det forudsat, at kommunerne har oplyst udgifterne excl. moms, og et gennemsnitligt 1999-årsværk er ansat til 435.000 kr, som er den sats, der anvendes i forbindelse med forhandling af bloktilskud til opgaver på miljøområdet. Satsen er beregnet som den gennemsnitlige begyndelsesløn for akademisk uddannet personale incl. feriepenge, pensionsopsparing m.v. suppleret med overhead-udgifter - dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andre driftsudgifter - på sædvanligvis 75 % oveni.

Udviklingen i det samlede antal anvendte årsværk i 1999 er jævnt fordelt mellem kommunernes egne forvaltninger, MLKE-ydelser og fremmede tjenesteydelser. Forholdsmæssigt er der tale om en gentagelse af billedet fra året før, mens der over en 5-års periode er tale om størst vækst i årsværkene i kommunernes egne forvaltninger.

Fig. 2-2
Fordeling af årsværk til miljøforvaltning på egenforvaltning, MLKE og fremmede tjenesteydelser 1995-1999

Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenhederne løser en række opgaver i forbindelse med den kommunale miljøadministration. Typisk er der tale om analyseopgaver, f.eks. i forbindelse med spildevandstilledning til kommunens spildevandsledninger, kontrol af drikkevand o.l. Egentlige tilsynsopgaver løses også hyppigt af MLKE - f.eks. tilsyn med industrivirksomheder.

Fremmede tjenesteydelser anvendes for eksempel i forbindelse med planlægningsopgaver. Udarbejdelse af udkast til vandløbsregulativer er også en opgave, der ofte løses af konsulentfirmaer. Nogle konsulentfirmaer gennemfører også egentlige tilsynsopgaver f.eks. på landbrugsområdet. Dette sker ofte i form af en egentlig tilsynskampagne, hvor f.eks. alle landbrug i kommunen gennemgås.

Den samlede miljøindsats vedrørende administration af miljølovgivningen, tilsyn og vejledning kan overordnet inddeles i flg. arbejdsfelter: meddelelse af "kapitel 5-godkendelser" efter miljøbeskyttelsesloven § 33; "tilsyn" - herunder vejledning - og opfølgende arbejde (sagsbehandling) samt "kortlægning og planlægning", f.eks. vandindvindingsplanlægning, spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v.

Fig. 2-3
Fordeling af årsværk til tilsyn, godkendelser og planlægning 1995 - 1999

Set over en 5-årsperiode er der tale om et fald i ressourceanvendelsen til miljøgodkendelser og en øget indsats omkring miljøtilsynet. Ressourcerne til kortlægning og planlægning svinger noget fra år til år, men er i 1999 oppe på det samme høje niveau som i 1996. Disse forhold vil blive belyst nærmere i de følgende afsnit.

2.2 Godkendelse af virksomheder

Efter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal de virksomheder, der er optaget på listen i bilaget til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder (Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999), godkendes af miljømyndighederne.

Fig. 2-4
Forholdet mellem godkendte listevirksomheder og registrerede listevirksomheder (excl. godkendelsespligtige landbrug) 1995 - 1999.

Kommunerne er godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold til knap 4.000 listevirksomheder og ca. 450 godkendelsespligtige landbrug. Tilsynsberetningerne viser, at antallet af godkendelsespligtige virksomheder efter en mindre opbremsning i de tre foregående år igen er faldende. En del af forklaringen kan imidlertid være, at registreringerne i indberetningerne er blevet ændret i forbindelse med ikrafttrædelsen af den ny bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed pr. 3. november 1999, hvor der for en del virksomheder blev ændret i de nedre grænser for hvornår en virksomhed er godkendelsespligtig.

Endvidere skal samtlige listevirksomheder have indsendt ansøgninger om godkendelse inden 1. juli 2000, også selv om virksomheden eksisterede før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. - Det indebærer, at kommunerne igennem de senere år er ved at få fuldt overblik over rubriceringen af listevirksomhederne. Godkendelsesprocessen er godt i gang, og procentdelen af godkendte virksomheder er nu helt oppe på 91% svarende til, at der kun er ca. 340 virksomheder, der mangler at blive godkendt.

I bekendtgørelsen om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder er der i øvrigt fastsat særlige tidsfrister for hver enkelt virksomhedstype. Arten af listevirksomheder i den enkelte kommune har derfor indflydelse på, hvor stor en procentandel, der skal være godkendt på nuværende tidspunkt.

2.3 Kommunernes tilsynsindsats

Ved tilsynsopgaver forstås det egentlige tilsyn på virksomheder og landbrug, vejledningsopgaver i forbindelse hermed - f.eks. om ny lovgivning eller introduktion af renere teknologi og miljøstyring - og den efterfølgende sagsbehandling.

Fig. 2-5
Antal årsværk til tilsyn med de forskellige typer tilsynsobjekter 1995 - 1999.

Kommunerne har i 1999 anvendt 613 årsværk til tilsynsopgaver. Det er nogenlunde det samme som i 1998, hvor der var tale om en stigning på ca. 10% i forhold til de forrige år, hovedsageligt placeret på kategorien tilsyn med "andet". Denne kategori, som bl.a. omfatter tilsyn med vandløb, vandforsyning, spildevand, badevand og jordforurening har fastholdt den høje ressourceanvendelse fra året før.

Som det kan ses af figur 2.5 er der fortsat tale om en stigning i andelen af ressourcer til tilsyn med virksomheder omfattet af anmeldeordning og branchebekendtgørelser, mens faldet i ressourcer til tilsyn med listevirksomheder er stoppet og afløst af en mindre stigning. Der er brugt færre ressourcer til tilsyn med andre virksomheder.

Årets ressourcefordeling på kategorier illustreres på figur 2.6, hvor det kan ses, at kategorierne andre virksomheder og andet beslaglægger lidt mere end halvdelen af ressourcerne, mens den anden lidt mindre halvdel er blevet anvendt på tilsyn med de virksomheder og landbrug, der yder brugerbetaling for godkendelser og tilsyn (listevirksomheder, virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser og landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold). Da der imidlertid er stor forskel på antallet af disse virksomheder, afspejler dette et meget forskelligt ressourceforbrug til tilsyn m.v. med de enkelte virksomhedstyper.

Fig. 2.6
Fordeling af årsværk til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og "andet" 1995 - 1999.

Antallet af liste-, anmelde- og branchevirksomheder har i en længere periode været faldende. I perioden 1996-98 er der imidlertid kun tale om en svagt faldende tendens, mens der i 1999 igen er tale om et mere synligt fald. Antallet af landbrug udviser i hele perioden en jævnt faldende tendens.

Fig. 2-7
Antal listevirksomheder, anmelde- og branchevirksomheder samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 1995 - 1999

2.3.1 Tilsyn med listevirksomheder

Listevirksomheder er virksomheder, optaget på bilaget til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder. Listevirksomheder er generelt større virksomheder med et betydeligt forureningspotentiale.

Fig. 2-8
Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder 1995 - 1999

Efter at have været nogenlunde konstant i de foregående år er antallet af besøgte listevirksomheder fra 1998 til 1999 steget med ca. 10%. Antallet af registrerede listevirksomheder er efter ligeledes at have været næsten uændret igennem nogle år faldet relativt meget i 1999. Dette kan skyldes, at listen i den nye bekendtgørelse har indsat nye minimumsgrænser for hvornår virksomhederne er godkendelsespligtige. En anden forklaring kan være, at kommunerne i forbindelse med opfyldelsen af minimumskravene til miljøtilsyn har gennemgået og rettet i deres registrering af antallet af listevirksomheder.

Tilsynshyppigheden, også kaldet tilsynsfrekvensen, er på landsplan steget fra ca. 56% i de foregående år til 65% i 1999. Det vil sige at kommunerne på landsplan opfylder minimumskravet om, at kommunerne skal have tilset 50% af listevirksomhederne.

Der er imidlertid store forskelle i kommunernes tilsynsindsats. I alt 113 kommuner har en endnu større tilsynsfrekvens, og mere end en fjerdedel af alle kommuner er oppe på en tilsynsfrekvens på over 75%.

2.3.1.1 Overholdelse af minimumskravene for tilsyn med listevirksomheder.

Minimumskravene blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren med udgangen af 1996. I 1998, som var det første år, hvor kommunernes tilsynsindsats skulle vurderes i forhold til minimumskravene, viste det sig, at 89 kommuner eller næsten en trediedel af landets kommuner ikke havde opfyldt kravet om tilsyn med 50% af listevirksomhederne.

Miljøstyrelsen valgte i denne situation at koncentrere opfølgningen om miljøtilsynet til de 27 kommuner, der manglede at tilse mere end to virksomheder flere for at opfylde minimumskravet. De øvrige 62 kommuner fik tilsendt et brev, hvor der blev gjort opmærksom på, at deres miljøtilsyn ville blive vurderet nærmere, når Miljøstyrelsen på baggrund af 1999-beretningerne kunne konstatere, om der fortsat er et problem eller om der i mellemtiden er blevet rettet op på forholdene.

Tilsynsberetningerne for 1999 viser, at der dette år er 39 kommuner, der ikke lever op til kravet om at have tilset 50% af listevirksomhederne. Sammenlignet med 1998 er der tale om en positiv udvikling, idet der her er tale om mere end en halvering.

Blandt de 39 kommuner er der imidlertid 18 gengangere fra 1998, dvs. 18 kommuner, der hverken har overholdt minimumskravene i 1998 eller i 1999. 7 af disse kommuner hører til blandt de 27 kommuner, der blev bedt om en redegørelse for deres tilsynsindsats på baggrund af 1998-tallene, mens de andre 11 kommuner befandt sig i gruppen af 62 kommuner, der fik sendt et advarselsbrev.

Miljøstyrelsen vil nu påtale den mangelfulde tilsynsindsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af tilsynsindsatsen. Hvis denne kontakt ikke fører til et tilfredsstillende resultat, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse i den kommende periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

Blandt de nye 21 kommuner, som denne gang ikke har opfyldt minimumskravene, er der 12 kommuner, der har indberettet et samlet ulige antal listevirksomheder, hvor der kun mangler at blive tilset en enkelt for at kommunen kan leve op til den aftalte tilsynsfrekvens.

Da minimumskravet i princippet sigter på, at der føres tilsyn med den enkelte virksomhed mindst hvert andet år, er det sandsynligt, at denne tilsynsindsats er efterlevet. Miljøstyrelsen vil derfor ikke foretage sig yderligere over for disse kommuner, men det vil blive undersøgt, hvorvidt de det følgende år igen har opfyldt minimumskravet.

De øvrige 9 "nye" kommuner vil blive bedt om en redegørelse for deres tilsynsindsats i 1999.

Ser man på tilsynsindsatsen i forhold til listevirksomhederne for de to første år med minimumsaftalen, tegner der sig det billede, at 40% eller i alt 110 ud af landets 275 kommuner har haft problemer med at leve op til minimumskravet, - enten det ene, det andet eller begge år. Det kan endvidere konstateres, at 50 kommuner ikke i løbet af de to år har nået at tilse alle deres listevirksomheder. Selv om dette resultat ikke er tilfredsstillende, må det dog konstateres, at indsatsen er blevet forbedret fra 1998 til 1999, hvor næsten halvdelen af disse 50 kommuner overholder den aftalte minimumstilsynsfrekvens for det seneste år. Dette giver forhåbninger om en bedre indsats i fremtiden, hvor mange af kommunerne er gået ind som deltagere i de nye samarbejder i de fælleskommunale miljøcentre.

2.3.1.2 Tilsyn og håndhævelsesreaktioner i forhold til listevirksomhederne.

De listevirksomheder, der er blevet tilset, har i gennemsnit modtaget knap halvandet tilsynsbesøg årligt. Antallet af tilsynsbesøg på listevirksomheder har været faldende i de foregående år, men er i 1999 på samme niveau som året før.

Fig. 2-9
Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 1995 - 1999

Antallet af håndhævelsesreaktioner har ligeledes været faldende over en årrække, men denne tendens ser nu ud til at vende. Dermed er andelen af tilsynsbesøg, der har givet anledning til håndhævelsesreaktioner steget til omkring 28%. Disse fordeler sig som vist på figur 2.10.

Stigningen er primært sket i form af et øget antal henstillinger og indskærpelser, mens antallet af påbud, forbud og politianmeldelser er nogenlunde det samme som i de to foregående år.

Fig. 2-10
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til listevirksomheder

Virksomheder omfattet af anmeldeordningen er optaget på et bilag til Bekendtgørelse om anden virksomhed end listevirksomhed (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992).

Der er her tale om de virksomheder, som blev taget ud af godkendelsesordningen, da listen over godkendelsespligtige virksomheder blev revideret i 1991. Der er således hovedsageligt tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale.

Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser er dels pelsdyrfarme, dels autoværksteder, som hver især er omfattet af en bekendtgørelse, hvor der stilles en række miljømæssige krav til netop disse typer virksomheder.

Antallet af virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser udviser gennem hele perioden en faldende tendens, der endog er blevet forstærket i 1999.

Siden 1995 har tilsynsindsatsen derimod været stigende, og tilsynsfrekvensen på landsplan når i 1999 op over 40%.

Fig. 2-11
Antallet af virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og antallet af besøgte virksomheder i årene 1995 – 1999

2.3.2.1 Overholdelse af minimumsfrekvenserne for virksomheder omfattet af anmeldeordning og branchebekendtgørelser.

Fra og med 1999 kan miljøtilsynet på "anmelde og branchevirksomhederne" vurderes i forhold til anden del af minimumsaftalen om kommunernes miljøtilsyn. Denne indebærer, at 50% af de virksomheder, der er omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af 2 år. Ligesom for listevirksomhederne foretages denne vurdering i forhold til den enkelte kommunes tilsynsindsats.

Miljøstyrelsen har valgt at foretage beregningerne af tilsynsfrekvensen for anmelde- og branchevirksomhederne under et, således at det samlede antal besøgte virksomheder i de to år (1998 og 1999) forholdes til det registrerede antal af disse virksomheder ved udgangen af det seneste år (1999).

Resultatet af disse beregninger viser, at der i årene 1998 og 1999 på landsplan er 40 kommuner, der ikke opfylder minimumskravene for miljøtilsyn med disse virksomheder. 15 af disse kommuner er gengangere i forhold til de 18 kommuner, som hverken i 1998 eller 1999 opfyldte minimumskravet for tilsyn med listevirksomhederne. 8 andre kommuner opfyldte ikke disse minimumskrav i 1998, mens 11 af kommunerne var blandt de "nye" kommuner, der ikke opfyldte dem i 1999. Blot 6 af de 40 kommuner har kun haft problemer med minimumskravene for "anmelde- og branchevirksomheder".

Alt i alt tegner der sig således et billede af, at der på landsplan er 34 kommuner, der har alvorlige problemer med at kunne leve op til minimumskravene for udførelsen af miljøtilsyn.

Miljøstyrelsen vil derfor nu følge 1999-indberetningerne op med også at tage kontakt til de 40 kommuner, der ikke har overholdt minimumskravene omkring tilsyn med anmelde- og branchevirksomheder. For de 15 kommuner, hvor der også var problemer med tilsynet med kapitel 5-virksomhederne begge år, vil problematikken omkring det mangelfulde tilsyn med anmelde- og branchevirksomhederne indgå i de drøftelser, der vil blive indledt med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn. De øvrige kommuner vil blive bedt om en redegørelse for deres tilsynsindsats i forhold til anmelde- og branchevirksomhederne med henblik på at få klarlagt, om der har været andre vigtige forhold eller særlige prioriteringer, der har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil Miljøstyrelsen påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen.

Kan der ikke opnås enighed herom, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

2.3.2.2 Tilsyn og håndhævelsesreaktioner i forhold til anmelde- og branchevirksomhederne.

Arbejdet med opfyldelsen af minimumskravene blandt størstedelen af kommunerne, som har overholdt disse, ser til gengæld ud til at have påvirket antallet af tilsynsbesøg væsentligt. Der er i 1999 tale om en stigning i forhold til de foregående år. De knap 10.000 besøgte virksomheder har tilsammen fået ca. 12.600 besøg.

Som i de foregående år har tilsynsbesøgene i omkring 29% af tilfældene ført til en eller anden form for håndhævelsesindsats - ialt mere end 3700 håndhævelsesreaktioner.

Fig. 2-12
Antal tilsynsbesøg på virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 1995 - 1999.

Fig. 2-13
Håndhævelsesreaktioner overfor virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning 1995 - 1999.

Henstillinger er - ligesom i forhold til listevirksomheder - stadig langt den hyppigste form for håndhævelsesreaktion i forhold til disse virksomheder, og her findes også den største del af stigningen i antallet af disse. Men også antallet af påbud er stigende. Antallet af politianmeldelser er faldet fra det forrige års høje niveau på 57 anmeldelser ned til 29 eller ca. halvdelen i 1999.

Der er her tale om virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt ovenfor. Det drejer sig om mindre virksomheder, værksteder, forretninger, restaurationer m.v. - alt sammen virksomheder, der hovedsagelig har et mindre, lokalt forureningspotentiale.

Fig. 2-14
Antal tilsynsbesøg på "andre virksomheder" og antal registrerede virksomheder og anlæg 1995 - 1999.

Antallet af "andre virksomheder" kan ikke betragtes som absolut. Det er snarere et udtryk for, hvor mange af disse virksomheder, myndighederne løbende er kommet i kontakt med, og som derfor er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister.

Antallet af besøgte virksomheder i perioden ligger og svinger omkring 9000 virksomheder årligt, men er gået noget ned i 1999. Tilsynsbesøgene skyldes ofte naboklager.

Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til disse virksomheder, der ellers har været stigende i hele perioden, udviser i 1999 et fald. Procentuelt udgør antallet af håndhævelsesreaktioner imidlertid fortsat omkring 35% sammenholdt med antallet af besøgte virksomheder. Reaktionerne kommer mest i form af henstillinger, men også her er der tale om, at kommunerne i større og større grad gør brug af indskærpelser. Antallet af forbud og politianmeldelser varierer en hel del.

Fig. 2-15
Art og antal af håndhævelsesreaktioner i forhold til "andre virksomheder og anlæg". Årene 1995 - 1999.

Oplysningerne her drejer sig om tilsynet med landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold - d.v.s. i praksis alle landbrug med over tre dyreenheder.

Fig. 2-16
Antal landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af besøgte landbrug 1995 - 1999.

Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været jævnt faldende siden 1990. Antallet af besøgte landbrug falder relativt i nogenlunde samme takt som faldet i antallet af registrerede landbrug. Der er tale om en nogenlunde konstant tilsynsfrekvens på ca. 23%. Ifølge minimumskravene skal 50% af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold være tilset inden for en periode på 3 år. Kommunernes indsats på dette område kan imidlertid først vurderes i forbindelse med tilsynsindberetningerne for år 2000, når minimumsaftalen har været i kraft i en tilsvarende periode.

Fig. 2-17
Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af håndhævelsesreaktioner 1996 - 1999

Antallet af tilsynsbesøg på landbrugene falder ligeledes i takt med nedgangen i antallet af landbrug. Antallet af håndhævelsesreaktioner, som i de forrige 3 år har været kraftigt stigende, ligger procentuelt på omtrent samme niveau som året før. Omkring 45% eller næste halvdelen af tilsynsbesøgene giver anledning til håndhævelsesskridt.

Årsagen til at 1995-tallene her er udeladt er, at der dette år blev givet et unormalt stort antal håndhævelsesreaktioner, som følge af, at kommunerne ved årsskiftet 1994/95 kun havde modtaget 60% af de opgørelser over tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som skulle være indgivet på dette tidspunkt.

Fig. 2-18
Antal og art af håndhævelsesreaktioner i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 1996 - 1999.

Selv om henstillinger fortsat er den mest almindelige håndhævelsesreaktion kan man konstatere, at disse i højere og højere grad erstattes af indskærpelser.

I 1996 blev kommunerne for første gang bedt om at redegøre særskilt for tilsynet med svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion, idet disse landbrug ifølge minimumskravene skal tilses dobbelt så hyppigt som de øvrige landbrug. Ikke alle kommuner kunne afgive disse oplysninger for 1996, da Miljøstyrelsen ikke havde haft mulighed for at varsle kommunerne i tilstrækkelig god tid om, at tilsynsindberetningerne for 1996 også ville dreje sig om disse forhold.

Ser man på oplysningerne fra 1997 ser der til gengæld ud til at være temmelig mange svinebrug af denne art. Imidlertid går det registrerede antal kraftigt ned ud fra oplysningerne for 1998 og med oplysningerne for 1999 er der ved at tegne sig et mere ensartet billede. Tilsynsindsatsen for disse to år vil indgå i vurderingen af kommunernes indsats, når minimumskravene skal vurderes på baggrund af indberetningerne for år 2000. Alle disse svinebrug skal ifølge minimumskravene være tilset indenfor 3 år.

Fig. 2-19
Svinebrug med opbevaringskapacitet på fra 6-9 måneders gødningsproduktion 1996-1999.

2.3.5 Tilsyn med "andet"

Tilsyn med "andet" dækker over en lang række tilsynsopgaver:

	tilsyn med vandløb
	tilsyn med privat vandforsyning
	tilsyn med badevand
	tilsyn med udledning af spildevand
	tilsyn i forbindelse med jordforurening
	gene- og klagesager
	tilsynet efter en lang række bekendtgørelser m.v.

Fig. 2-20
Antal årsværk til tilsyn med "Andet", 1995-1999

Ressourcerne til tilsyn med "andet" udgør i forvejen en meget væsentlig del af de samlede ressourcer i den kommunale miljøforvaltning. Fra 1997 til 1998 steg ressourceanvendelsen til "andet" med hele 50 årsværk eller ca. 20%. Der var tale om en meget voldsom stigning i forhold til de foregående år, hvor forbruget af årsværk har været nogenlunde konstant. Det nye høje niveau for ressourceanvendelsen til denne tilsynsindsats fortsætter i 1999.

Ud fra tilsynsberetningerne at dømme er der forskellige årsager til oprustningen på området. En del af den fortsat høje indsats kan have relation til at årets tema i tilsynsberetningerne for 1999 har været tilsyn med vandboringer. En anden forklaring kan være, at der fortsat i en del større bykommuner er brugt flere ressourcer end normalt på oprydning efter jordforurening.

Fig. 2-21
Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med "Andet" 1995 - 1999.

Der er også sket en mærkbar stigning i antallet af håndhævelsesreaktioner. Antallet af henstillinger er jævnt faldende, men der er til gengæld sket en kraftig stigning i antallet af påbud. Dette kan skyldes, at en del kommuner, som det også fremgår af den selvstændige rapportering omkring tilsynet med vandløbsbræmmer pr. februar 1999, først har påtalt en del af de konstaterede overtrædelser af bræmmebestemmelsen i 1999. På jordforureningsområdet er der i et vist omfang tale om selvhjælpshandlinger, som i sig selv er ressourcekrævende, men disse resulterer ikke i et større antal håndhævelsesreaktioner.

2.3.6 Årets tema

Årets tema for 1999 var status for gennemførelse af bestemmelserne om boringskontrol samt en undersøgelse af i hvor mange tilfælde, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 30. april 1997 om boringskontrol på vandværker har ført til en ændring af boringskontrollen. Endvidere blev registreret antallet af pesticider, der blev analyseret for på de enkelte vandforsyningsanlæg.

Ifølge vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med kvaliteten af vandet i vandforsyningsanlæg, herunder almene vandforsyningsanlæg. Ved almene vandforsyningsanlæg forstås vandforsyningsanlæg, der forsyner mindst 10 ejendomme. Bestemmelserne vedrørende boringskontrol herunder analysehyppighed og valg af analyseparametre er fastlagt i bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Af bekendtgørelsens § 7 fremgår det, at det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger et analyseprogram for kommunens vandforsyningsanlæg.

Almene vandforsyningsanlæg.

Samlet har kommunerne indsendt oplysninger for 2989 almene vandforsyningsanlæg. Den amtsvise fordeling af disse anlæg er vist i fig. 2.22.

Fig. 2-22
Amtsvise fordeling af almene vandforsyningsanlæg, for hvilke kommunerne har indsendt oplysninger.

Ændringer af boringskontrollen.

I 528 tilfælde har kommunerne i 1999 ændret deres boringskontrol med baggrund i anbefalingerne i boringskontrolvejledningen. Fordelingen af disse kommuner på de enkelte amter er vist på fig. 2.23.

En række kommuner havde allerede i 1998 ændret deres boringskontrol med baggrund i Miljøstyrelsens anbefalinger. Nogle kommuner vil af ressource- eller planlægningsmæssige årsager først foretage ændringer i boringskontrollen i 2000 eller 2001. F.eks. skal boringer, som leverer vand til vandforsyningsanlæg, der leverer mere end 700.000 m³ vand om året, kontrolleres mindst en gang hvert tredje år, som beskrevet i tilsynsbekendtgørelsens bilag 7 og 8. En del kommuner afventer derfor den planlagte kontrol af boringen, før de foretager ændringer af boringskontrollen.

Fig. 2-23
Antal kommuner der inden for hvert amt har ændret boringskontrollen.

Andre kommuner har endnu ikke foretaget en ændring af boringskontrollen, fordi kommunalbestyrelsen har ønsket at drøfte forslagene til nye analyseparametre med kommunens vandværker. I nogle tilfælde har denne dialog trukket ud, så ændringer i boringskontrollen først kan gennemføres i 2000 eller senere.

Pesticider i boringskontrollen.

Miljøstyrelsen giver i vejledningen om boringskontrol anbefalinger til, hvilke pesticider der som minimum bør indgå i boringskontrollen. De pesticider, der anbefales målt for, er alle fundet i dybereliggende grundvand. En række kommuner har suppleret Miljøstyrelsens anbefalinger med analyser for andre pesticider, som har været anvendt i de pågældende kommuner.

Fig. 2-24
De oftest analyserede pesticider i boringskontrollen.

En oversigt over antallet af vandforsyningsanlæg, som har analyseret for de vigtigste pesticider, er vist på fig. 2.24 i procent af det totale antal vandforsyningsanlæg.

Det fremgår heraf, at kommunerne har været lydhøre overfor anbefalingerne i vejledningen om boringskontrol. Da ca. en tredjedel af vandforsyningsanlæggene har foretaget boringskontrol i 1999, svarer det til, at stort set samtlige kontrolprogrammer har indeholdt de pesticider, som Miljøstyrelsen anbefaler, d.v.s atrazin til og med dichlobenil på Fig. 2.24

Konklusion.

Formålet med årets tema 1999 er at tilvejebringe en status over gennemførelsen af bestemmelserne om boringskontrol på vandværker, samt at undersøge om Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol har ført til ændringer i det kommunale analyseprogram.

Kommunerne har indsendt oplysninger om 2.989 vandværker. Af disse vandværker har 18 procent ændret deres analyseprogram i 1999 på baggrund af anbefalingerne i vejledningen om boringskontrol. En del kommuner havde allerede før 1999 fulgt vejledningens anbefalinger. Andre kommuner vil af planlægningsmæssige grunde først gennemføre ændringerne i 2000 eller 2001.

En analyse af de pesticider, som den kommunale boringskontrol omfatter, viser, at det er de pesticider, som vejledningen om boringskontrol anbefaler, der hyppigst bliver analyseret for. Det kan altså konstateres, at kommunerne har været lydhøre over for Miljøstyrelsens anbefalinger om pesticidanalyser, samt at kommunerne har påbegyndt gennemførelsen af bestemmelserne om boringskontrol.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |