| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 1999

3. Amtskommunernes miljøindsats

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaverne

Amternes tilsyn omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Tilsynsressourcerne

Landets 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner anvendte i 1999 i alt 435 årsværk til tilsynet. Udarbejdelse af godkendelser er medregnet heri. Ud over årsværkforbruget anvendte amterne til tilsynsarbejdet i alt 109, 3 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynet. Udgifter til f.eks. entreprenørarbejde ell. lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger indgår ikke i beløbet.

Forbruget af ressourcerne på tilsynsområderne er vist herunder. Den forholdsvise andel i procent af det samlede ressourceforbrug er vist i parentes.

Fig. 3-1
Amternes ressourceforbrug til tilsynet i 1999, fordelt på tilsynsområderne og i alt.

Sammenlignet med 1998 er det samlede årsværkforbrug til tilsynet faldet med 7 årsværk, medens ressourceforbruget til fremmede tjenesteydelser er steget med 8 mio. kr..

Det fremgår af fig. 3.1, at ressourceanvendelsen til tilsynet med virksomhederne og miljøtilstanden i omgivelserne udgjorde ca. 4/5 af det samlede årsværkforbrug, fordelt med ca. halvdelen på hvert af de to tilsynsområder. Tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne udgjorde med 58 % størstedelen af de samlede udgifter til fremmede tjenesteydelser.

Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne

Udviklingen i amternes årsværk til tilsyn er vist i fig. 3.2, omfattende årene 1995 til 1999. Udviklingen over denne periode synes for det samlede antal årsværk at vise en svag stigning fra omkring 420 til omkring 440 årsværk. Tendensen kan genfindes inden for tilsynsområderne bortset fra tilsynet med renseanlæg

Fig. 3-2
Årsværkforbrug i amterne til tilsyn 1995 – 98.

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser i årene 1995 til 1999 er vist i fig. 3.3. Det ses her, at der over perioden er sket en stigning i de samlede årlige udgifter fra. ca. 90 mio. kr. i 1995 til ca. 109 mio. kr. i 1999, dvs. en stigning på ca. 19 mio. kr. Især stigningen på tilsynsområdet "andet tilsyn" er markant.

Fig. 3-3
Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 – 99, i mio. kr.

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Amternes virksomhedstilsyn omfatter tilsynet med private a-mærkede listevirksomheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i opgørelsen.

Ressourcerne til virksomhedstilsynet

I fig. 3.4 er der inden for hvert amt angivet forbruget af årsværk til tilsynet med samtlige registrerede virksomheder inden for amtet.

Fig. 3-4
Amternes årsværk til virksomhedstilsynet i 1999.

Det ses af fig. 3.4, at årsværkforbruget til virksomhedstilsynet varierer stærkt amterne imellem. Med undtagelse af Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt ligger årsværkforbruget mellem 7 (Kbh’s Komm.) og 19 (Nordjyllands Amt) årsværk.

Også omkostningerne til fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet varierer stærkt fra amt til amt. Af fig. 3.5 fremgår, at udgifterne varierer fra ingen eller få omkostninger i Kbh’s Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt til ca. 2,2 mio. kr. i Århus Amt.

Fig. 3-5
Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet i 1999.

Tilsynet med virksomhederne

Antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.6 samt antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt. Registrerede virksomheder omfatter alle a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet jf. lovgivningen fører tilsyn med.

Fig. 3-6
Antal registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og virksomhedsbesøg i alt i 1999.

Udviklingen i virksomhedstilsynet

Det samlede antal registrerede virksomheder i amterne udgjorde i 1999 i alt 3.703 virksomheder, hvilket er 80 virksomheder flere end registreret i 1998.

Af de registrerede virksomheder blev 2.063 virksomheder – svarende til 56 % af virksomhederne - tilset i 1999. De tilsete virksomheder modtog i alt 3.947 tilsynsbesøg.

Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virksomheder i perioden siden 1994 er vist på fig. 3.7. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Medens antallet af virksomheder synes at vise en svagt stigende tendens, viser udviklingen i antal besøgte virksomheder samlet set en let faldende tendens over årene.

Fig. 3-7
Totale antal registrerede virksomheder samt antal og % besøgte virksomheder i årene 1994 – 1999.

3.2.2 Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

Ressourcerne til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I tabellen, fig. 3.8 er vist de anvendte ressourcer til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene, som er en del af de a-mærkede listevirksomheder, er angivet særskilt.

Ressourceforbruget er endvidere opdelt på udarbejdelsen af virksomhedsgodkendelser og på selve tilsynet.

Fig. 3-8
Amternes ressourceforbrug til tilsynet med a-mærkede listevirksomheder.

Det samlede årsværkforbrug på i alt 174 årsværk til tilsynsopgaven med de a-mærkede listevirksomheder fordeler sig med 52 % på udarbejdelse af godkendelser og 48 % på selve tilsynet. Det omvendte forhold er gældende for fordelingen af det samlede forbrug på i alt 12.309.02 kr. til fremmede tjenesteydelser hvoraf 42 % er anvendt på godkendelsesarbejdet og 58 % på selve tilsynet.

Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene

Amternes årsværkforbrug til tilsynet med ferskvandsdambrug , i alt 23 årsværk jf. fig. 3.8, udgjorde 12,5 % af det samlede årsværkforbrug til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Forbruget af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med ferskvandsdambrugene, i alt 910.098 kr., udgjorde 7,4 % af det samlede forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder.

Virksomhederne og tilsynsbesøgene

Af de registrerede virksomheder udgjorde de a-mærkede listevirksomheder i 1999 i alt 2.815 virksomheder, hvilket er 23 flere virksomheder end året før. Antallet af besøgte listevirksomheder i 1999 var 1.895, svarende til 67 % af virksomhederne. Dette er en stigning på 1 % i forhold til året før.

Af de a-mærkede listevirksomheder havde i alt 2.269 virksomheder en godkendelse ved udgangen af 1999. Der blev i 1999 i alt udarbejdet 619 godkendelser til a-mærkede virksomheder.

Mange af de a-mærkede virksomheder besøges flere gange årligt. I 1998 blev der således gennemført 3.620 besøg, hvilket svarer nogenlunde til aktiviteten året før, hvor der blev gennemført 3.634 tilsyn på listevirksomhederne.

Udviklingen i tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

Udviklingen i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.9 for årene 1994-99. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Det fremgår af figuren, at antallet af virksomheder de seneste 4 år har været let stigende. Endvidere ses det, at antallet af besøgte virksomheder det seneste år er steget efter en årrække med faldende tendens.

Fig. 3-9
Totale antal a-mærkede listevirksomheder og antallet besøgte heraf i årene 1994 – 99.

Ferskvandsdambrugene er en del af de a-mærkede listevirksomheder og omfattet af godkendelsesordningen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. I henhold til indkaldebekendtgørelsen skulle alle dambrug senest pr. 1. januar 1999 have indsendt en ansøgning om en samlet godkendelse af alle godkendelsespligtige aktiviteter. Det forventes, at amterne de kommende år vil skulle bruge væsentlige ressourcer på at behandle ansøgningerne.

I 1999 var der i alt registreret 422 dambrug, hvoraf de 105 dambrug havde en godkendelse ved udgangen af 1999. I alt 10 af godkendelserne blev udarbejdet i 1999.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15 og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages forureningsbedømmelse ved dambruget. Endvidere bør der udtages slam og vandprøver til analyse. Ved mindst 10% af amtskommunens dambrug udføres hvert år udvidede belastningsundersøgelser.

Endvidere skal dambrugerne hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Resultaterne af de amtslige tilsyn indberettes til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen via de amtslige rapporter om miljøtilsynet, rapporter om tilsynet med dambrug og indberetningen til det nationale overvågningsprogram.

I 1999 besøgtes i alt 419 dambrug svarende til 99 % af virksomhederne. Nogle dambrug besøgtes flere gange. Således blev der i alt gennemført 673 tilsynsbesøg på dambrugene. Tilsynene omfatter både tilsyn med selve dambrugets drift og indretning og tilsyn med recipienttilstanden.

Amterne har for 1999 indberettet, at der er udført udvidede belastningsundersøgelser ved 43 dambrug, hvor der udtaget i alt 113 supplerende sæt vandprøver. Der er stor variation imellem amternes valg af strategi for og omfanget af belastningsundersøgelserne. Nogle amter udtager kun et sæt prøver som supplement til dambrugets egenkontrol på et stort antal dambrug, mens andre amter har udtaget op til 12 supplerende prøver på et mindre antal dambrug.

Intensiteten i amternes belastningsundersøgelser er aftaget væsentligt gennem de senere år. I 1995 udtog amterne således 274 sæt prøver ved 73 dambrug.

Foderforbrug.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen som trådte i kraft i 1989 fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig. 3.10, og det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Afslutning af afgørelserne i ankesystemet og håndhævelse af de tilladte foderforbrug har ført til, at det samlede foderforbrug for erhvervet nu er i overensstemmelse med det tilladte.

Fig. 3-10
Udviklingen i dambrugenes tilladte og faktiske foderforbrug 1989 til 1999.
Se her!

Recipientpåvirkning.

Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 1999 er vist i fig. 3.11, hvor værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 1999 forringede ca. 33% af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 7% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten 2 faunaklasser ringere på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station.

Ved henholdsvis 14% og 8% af stationerne opstrøms eller nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten. Det skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke kan bedømmes.

Fig. 3-11
Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 1999.
Se her!

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 foretoges undersøgelserne efter saprobiesystemet med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970. Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløb fra 1998. Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætning for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 1999 er vist i fig. 3.12. Det fremgår, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene. Målsætningerne er dog fortsat ikke opfyldt neden for et stort antal dambrug, i 1999 neden for 53% af dambrugene. Målsætningerne er dog heller ikke opfyldt oven for 40% af dambrugene.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Fig. 3-12
Opfyldelse af kvalitetsmålsætninger på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 1999.
Se her!

Udlederkrav.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen er dambrugene pålagt enten at udtage 2 eller 6 samhørende prøver af indløbsvandet og udløbsvandet med henblik på at kontrollere, at dambrugets drift ikke giver anledning til, at bekendtgørelsens udlederkrav overskrides. For dambrug, hvor der er udtaget 6 eller flere prøver (inkl. resultater af amternes belastningsundersøgelser) kan der foretages en statistisk kontrol af, hvorvidt udlederkravene kan anses for overhold.

For 1999 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 381 dambrug, hvoraf der på 117 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav er vist i tabellen, fig. 3.13, hvoraf fremgår at langt størsteparten af dambrugene (85% eller flere), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholder udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver havde mellem 43% og 50% af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier. Kun på 2-3% af alle dambrug var udlederkravværdierne for de enkelte parametre ikke overholdt i nogen af de udtagne prøver.

Fig. 3-13
Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 1999.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at udlederkravene for dambrug alene er vejledende og derfor ikke er strafbehæftede, som i mange tilfælde på renseanlæg. Ikke desto mindre skal dambrugeren tilrettelægge driften således, at kravene ikke overskrides. Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken håndhævelse amterne har taget i anvendelse overfor de dambrug, hvor der har været problemer med overholdelse af udlederkravene.

3.2.3 Håndhævelse

Amternes myndighedsreaktioner i forbindelse med tilsynet i 1999 er vist i tabellen, fig. 3.14 herunder, såvel fordelt på tilsynskategori som på typen af håndhævelsesreaktion.

Fig. 3-14
Amternes myndighedsreaktioner 1999.

Det fremgår af fig. 3.14, at amterne i 1999 i alt foretog 1.238 myndighedsreaktioner. Det fremgår videre, at indskærpelsen - med 49 % af de samlede myndighedsreaktioner - var den mest anvendte reaktionstype.

Endvidere ses det, at langt de fleste reaktioner finder sted i forbindelse med tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder inkl. ferskvandsdambrugene, idet disse reaktioner tegner sig for i alt (51+ 28)% = 79 % af de samlede myndighedsreaktioner.

Den procentvise fordeling af de samlede myndighedsreaktioner sammenlignet med fordelingen i 1998 er vist i fig. 3.15 herunder.

Fig. 3-15
Amternes samlede myndighedsreaktioner 1998-99.

Det ses af fig. 3.15, at der er 1999 blev givet flere indskærpelser, men færre henstillinger og påbud samt indgivet færre politianmeldelser. Samlet er der i 1999 tale om et fald på 144 myndighedsreaktioner i forhold til 1998, hvor det samlede antal myndighedsreaktioner var 1.382 reaktioner.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes. Dette førte til, at der i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommunale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 13 år, og de seneste resultater, der vedrører 1999, er indberettet i 2000.

3.3.1 Tilsyn med renseanlæg

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1. En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
2. En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
3. En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. Ingen påvirkning.

I indberetningen er ydermere skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 1999 og anlæg, der skal nedlægges i 2000. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves.

3.3.2 Resultater af indberetningen

I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.147 kommunale renseanlæg, og i 1999 er der af amterne gennemført 2.107 tilsynsbesøg på 1.034 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2 gange om året.

Amterne har i alt udtaget 1.233 indløbsprøver og 2.434 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,2 indløbsprøve og 2,4 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver udgør ca. 12.000.

Af de 1.147 kommunale renseanlæg er der på de 1.058 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 118 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 10 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 11 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1999), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Af fig. 3.16 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.

Fig. 3-16
Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 1999.
Se her!

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 1999 var 10 %.

Fig. 3.17 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1999 for hele landet.

Fig. 3-17
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-1999.
Se her!

Som det fremgår af fig. 3.17, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste seks år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-99.

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1. Ingen anlæg er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
2. 3 % (3 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
3. 46 % (54 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. 31 % (37 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 94 af de 118 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipienteffekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene.

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

Der er i alt sket 97 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 21 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien "Andet".

På nedenstående fig. 3.18 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis.

Fig. 3-18
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt, 1999.

I 1999 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte:

	42 anlæg (36 %) har fået henstillinger
	1 anlæg (1 %) har fået påbud
	39 anlæg (33 %) har fået indskærpelser
	11 anlæg (9 %) har fået retlige lovliggørelser
	4 anlæg (3 %) er politianmeldt
	21 anlæg (18 %) er kommenteret svarende til kategorien "Andet".

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

3.3.3 Kravoverholdelse

Som det fremgår af ovenstående, har 118 kommunale renseanlæg i 1999 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 118 anlæg har 40 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 78 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1999 og ikke i 1998. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel, fig. 3.19 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1999.

Fig. 3-19
Amtsvis opdeling af overskridelser for 1999 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 1999.

Som det fremgår fig. 3.19, er der 20 anlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i tre år i træk eller mere.

3.3.4 Konklusion

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 1999 var 11 %, svarende til 118 af renseanlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.

Den nærmere analyse af de 118 ulovlige udledere viste, at heraf havde 78 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1999, 20 anlæg i hvert af de seneste to år, 7 i hvert af de seneste tre år, 7 i hvert af de seneste fire år og 6 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet i 1999 var 11 %.

3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Miljøstyrelsen har siden 1995 opfordret amterne til en skærpet opmærksomhed på håndhævelsen over for de kommunale renseanlæg og har anvist en række løsningsmuligheder til nedbringelse af antallet af anlæg med overskridelse af udledningstilladelser. Da tilsynsresultaterne for 1996 og 1997 fortsat viste et stort antal overskridelser, bad Miljøstyrelsen i 1998 amterne om redegørelser for i alt 43 anlæg med flerårige overskridelser.

Samtidig blev amterne orienteret om, at styrelsen selv overvejede politianmeldelser af berørte kommuner. Endvidere blev amterne orienteret om, at styrelsen ville vurdere, om der var grundlag for at anmode Indenrigsministeriet om en undersøgelse af, hvorvidt der i enkelte amter forelå embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

Da der fortsat efter 1998 var en række af anlæggene med de mangeårige overskridelser tilbage, bad Miljøstyrelsen om supplerende redegørelser og status for disse anlæg.

På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Såvel politiets efterforskning i sagerne mod de fire kommuner som Indenrigsministeriets undersøgelse af de 3 amtskommuners embedsførelse i sagerne er endnu ikke afsluttet.

Selvom antallet af anlæg med overskridelser er faldet væsentligt gennem de sidste par år, har Miljøstyrelsen som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser besluttet at bede berørte amter om redegørelser for anlæg, der inkl. 1999 har overskredet i tre år i træk eller mere. På baggrund af redegørelserne vil styrelsen tage stilling til, hvorvidt styrelsen selv skal foretage politianmeldelser for de anlægs vedkommende, hvor der ikke er sket retlig lovliggørelse eller politianmeldelse. Endvidere vil styrelsen vurdere, hvorvidt styrelsen vil bede Indenrigsministeriet om at undersøge, om der for de pågældende amter foreligger embedssvigt efter styrelsesloven.

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

Amterne er jf. miljøbeskyttelsesloven § 66 forpligtet til at føre tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne og er ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 21. november 1986 forpligtet til hvert år at udfærdige en tilsynsberetning til Miljøministeriet og offentligheden om tilsynets omfang.

Tilsynet med søer og vandløb danner grundlag for amternes myndighedsudøvelse på ferskvandsområdet. Endvidere er tilsynet dels grundlag for amternes regionplanlægning, dels indgår tilsynet i amternes vurdering af, om målsætningerne for de enkelte ferskvandsområder er opfyldt.

Afsnittet om søer og vandløb bygger på data fra amternes indberetning af det regionale tilsyn i 1999.

3.4.1 Tilsyn med vandløb

Tilsynets omfang i 1999.

Amterne har gennemført undersøgelser af vandkvaliteten på i alt 4.793 stationer i 1999. Det samlede antal undersøgte stationer er fra 1998 til 1999 faldet med 26%. I 1989 blev der undersøgt 11.302 stationer. Over en tiårig periode er antallet af undersøgte stationer således faldet med 57 % - jf. fig. 3.20.

Fig. 3-20
Antal vandløbsstationer undersøgte i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1989 til 1999.

Tilsynsstrategi.

En del amter fastlægger tilsynet i en turnus, hvor alle målsatte vandløb undersøges i løbet af en årrække. Nogle amter gennemgår vandløbssystemerne på skift, andre gør det kommunevis.

I flere amter har tilsynsindsatsen med vandløbene i 1999 været prioriteret efter indsatsområder. Nogle amter har lagt vægt på at undersøge vandløb, hvor der er specifikke problemer f.eks. med spildevandsbelastning og manglende målsætningsopfyldelse, med henblik på at udarbejde handlingsplaner for vandløbene. Andre amter har valgt at følge udviklingen i et vandløbs tilstand efter et indgreb så som restaurering.

Valget af indsatsområder med særlige problemer kan betyde en skævvridning af resultaterne i retning af lavere målsætningsopfyldelse. Resultaterne fra det regionale tilsyn giver derfor ikke nødvendigvis et repræsentativt billede af vandløbskvaliteten i amtet. Denne skævvridning slår også igennem, hvis der skal tegnes et landsdækkende billede af vandløbskvaliteten på baggrund af disse data.

Metoder brugt i tilsynet 1999.

Miljøstyrelsen udsendte i 1998 en ny vejledning til bedømmelse af vandløbsfaunaen, Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI. Metoden skal erstatte en række tidligere metoder, der bygger på det såkaldte saprobiesystem. En udbredt brug af DVFI vil derfor medvirke til at gøre det muligt at give et mere repræsentativt landsdækkende billede af miljøtilstanden i danske vandløb.

Amterne har benyttet DVFI i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, NOVA og i tilsynet med dambrug og andre punktkilder. Derudover har 10 amter benyttet metoden i det regionale tilsyn, heraf har 4 amter benyttet en "modificeret" DVFI som feltmetode, en metode der ikke fremgår af vejledningen. 5 amter har benyttet metoder baseret på saprobiesystemet. Århus Amt har desuden udarbejdet et fysisk indeks, som er benyttet ved tilsynet i 1999.

Specialundersøgelser.

I flere amter omfatter de biologiske bedømmelser også undersøgelser af vandløbenes fiskebestande. Især ørreden er en god indikator for miljøtilstanden, da en tilfredsstillende naturlig ørredbestand forudsætter god vandkvalitet og gode fysiske forhold i vandløbene. I mange vandløb stammer ørredbestanden dog fra udsætninger, da der ikke kan opretholdes en naturlig bestand pga. mangel på egnede gydeområder. Gydeområderne er forsvundet i forbindelse med regulering af vandløbene.

Med hensyn til kemisk bedømmelse af vandløbene er der foretaget målinger af tungmetaller og okker. Da okkerforureningen primært er knyttet til de sydvest jyske vandløb, er måling af okker kun omtalt i tilsynsberetningerne for Sønderjyllands, Ribe og Ringkøbing Amter. Målingerne anvendes bl.a. til at kortlægge kilderne til okkerforureningen med henblik på etablering af okkerbegrænsende foranstaltninger.

Resultater.

Amternes opgørelser viser, at der på landsplan er ca. 13.600 målsatte stationer, heraf indgår 1.030 stationer i vandmiljøplanens overvågningsprogram. Den samlede målsætningsopfyldelse var i 1999 på 44 %, hvilket er samme resultat som i 1998 - jf. fig. 3.21 og fig. 3.22. Opgørelsen dækker dog over store amtslige forskelle. Således har Ribe Amt en målopfyldelse på 69 % mens Frederiksborg Amt i 1999 har en målopfyldelse på kun 8 %.

Fig. 3-21
Den procentuelle målopfyldelsen i vandløb i perioden 1990 til 1999.

På nogle af de 4793 stationer, der indgik i tilsynet i 1999, var det ikke muligt at foretage en klassificering af tilstanden, idet smådyrsfaunaen var forarmet. Således vurderede Sønderjyllands Amt, at hele 16 % af stationerne ikke kunne bedømmes enten på grund af for ringe strøm, udtørring, okkerbelastning eller saltvandspåvirkning. I den samlede opgørelse indgår disse stationer i pulje med stationer, hvor målsætningen ikke er opfyldt.

Fig. 3-22
Den procentuelle målopfyldelse samt antallet af stationer fordelt på målsætningsklasser. A-målsætning (skærpet målsætning) særligt naturvidenskabeligt interesseområdet. B* = B_1-3 -målsætning (fiskevandsmålsætning). C* = C, D, E og F – målsætning (lempet målsætning), vandløb der er påvirket af menneskelig aktivitet: udledning af spildevand, vandindvinding, okker samt afledning af vand.

Data der ligger til grund for opgørelsen af målopfyldelse bygger ikke på en opgørelse fra samtlige målsatte stationer, idet nogle amter har indrapporteret målopfyldelses data fra samtlige målsatte vandløb, mens andre har afleveret målopfyldelse fra tilsynet 1999. Skov– og Naturstyrelsen vurderer dog, at dette samlet set ikke har afgørende betydning for den %-vise fordeling målsætningsklasserne imellem.

Selv om der på landsplan ikke er sket en udvikling i målsætningsopfyldelsen, melder flere amter om en forbedret tilstand i de større vandløb, mens der i de mindre vandløb ikke spores den samme forbedring.

De fleste amter vurderer, at årsagerne hertil primært er spildevandsudledning fra enkeltliggende ejendomme, hårdhændet vedligeholdelsespraksis herunder regulering af vandløb samt vandindvinding/udtørring. En undersøgelse fra Sønderjyllands Amt fra 1996 viser, at ud af 1.235 km undersøgt vandløb var de to væsentligste årsager til manglende målopfyldelse spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse samt hårdhændet vedligeholdelsespraksis eller vandløbsregulering. Amtet vurderer, at større målopfyldelse først kan opnås, hvis der for alvor sættes ind med fysisk genopretning samt skånsom vedligeholdelse af vandløbene.

3.4.2 Tilsyn med søer

Tilsynets omfang.

Af 653 målsatte søer blev der ført tilsyn med 231 søer. Tilsynets omfang ligger nogenlunde på niveau med antallet af undersøgte søer inden for de 10 år - jf. fig. 3.23.

Fig. 3-23
Antal søer undersøgt i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1989 1999

Der er dog stor forskel amterne imellem. Således blev der i 1999 i Storstrøms Amt undersøgt 68 søer mens niveauet i flere amter lå under 10 søer i 1999.

Tilsynsstrategi.

Amternes tilsynsberetninger viser, at tilsynsstrategien for det regionale tilsyn på søområdet varierer generelt med størst tilsynsindsats, hvor søerne forventes at være under forandring, dvs. hvor der er gennemført tiltag i oplandet eller sørestaurering. Også søer, for hvilke der skal udarbejdes handlingsplaner til forbedring af tilstanden, underkastes grundigere undersøgelser.

Nogle amter gennemfører søtilsynene i turnus, hvor 5-10 højt prioriterede søer undersøges med faste intervaller på 3-5 år, mens et større antal lavere prioriterede søer er underlagt et mere ekstensivt tilsyn med længere intervaller og færre tilsyn, f.eks. 12 år.

Flere amter gennemfører tematiserede undersøgelsesprogrammer for de mindre søer. Således har Fyns Amt indledt undersøgelse af spildevandspåvirkningen af en række småsøer i Odense Kommune, og Sønderjyllands Amt har gennemført en screening af råstofsøer. Ringkjøbing Amt har påbegyndt en kortlægning af natur- og miljøtilstanden i småsøer og vandhuller og kobler således det regionale tilsyn efter § 66 i miljøbeskyttelsesloven med overvågning af områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3.

Metoder anvendt ved tilsynet 1999.

Det intensive regionale tilsyn i de højt prioriterede søer omfatter typisk 10-12 tilsyn pr. år. Her undersøges søernes sigt, temperatur- og iltforhold, og der udtages vandprøver til kemiske analyser samt biologiske undersøgelser af plante- og dyreplanktonet. En del amter gennemfører desuden vegetationsundersøgelser, mens et mindre antal også inddrager undersøgelser af fiskebestanden. Frederiksborg, Storstrøms og Roskilde Amter har gennemført sedimentundersøgelser og Ribe Amt har foretaget undersøgelse af pesticider.

Det ekstensive tilsyn udgør typisk 1-5 evt. 7 tilsyn pr. år. Her gennemføres undersøgelser af ilt koncentrationer, sigtdybde og temperatur, og der udtages prøver til vandkemiske undersøgelser. Nogle amter inddrager endvidere biologiske undersøgelser.

Flere amter har gennemført specialundersøgelser i relation til særlige behov. Roskilde Amt har således gennemført fiskeundersøgelse som opfølgning på biomanipulation i 2 søer. Nordjyllands Amt har foretaget screening af vegetation og sigt i 36 søer, mens Ribe Amt har udarbejdet et mindre program med 4 årlige prøvetagninger af bl.a. pH og alkalinitet for at følge udviklingen i forsuringstruede søer.

I Ringkjøbing Amts småsøprogram indgår to undersøgelser med vægt på biologiske undersøgelser, hvor plankton og kemiske parametre undersøges i maj-juni, og fiskebestanden undersøges i august. Amtet har desuden koncentreret indsatsen om kemiske undersøgelser i tilløbene til brug for belastningsopgørelse.

Resultater.

Ifølge amternes indrapporteringer er der på landsplan 653 * målsatte søer heraf er 31 NOVA søer. Af de 431 søer, der indgår i opgørelsen over målsætningsopfyldelsen i 1999, er der en målsætningsopfyldelse på 31 %, hvilket - jf. fig. 3.24 og 3.25 - svarer til niveauet inden for den seneste tiårige periode.

*Københavns og Vestsjællands Amter har som generel beskyttelse af søerne i amtet i deres regionplaner B-målsat en række minder søer. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medtaget de B-målsatte søer, der specifikt er navngivet i regionplanerne.

Fig. 3-24
Den procentuelle målopfyldelse for søer i perioden 1990-1999

På trods af den dårlige målsætningsopfyldelse er der tegn på, at miljøtilstanden i vore søer er i bedring.

Viborg Amts undersøgelser i 1999 viser en væsentlig fremgang i antallet af søer med undervandsvegetation, ligesom undervandsvegetationens udbredelse er øget. En del amter konstaterer et fald i søernes fosforkoncentration, der dog for de fleste søer ikke er tilstrækkeligt til, at målsætningerne er opfyldt.

Data, der ligger til grund for opgørelsen af målopfyldelse, bygger ikke på en opgørelse fra samtlige målsatte søer, idet nogle amter har indrapporteret målopfyldelses data fra samtlige målsatte søer, mens andre har afleveret målopfyldelse fra tilsynet 1999. Skov– og Naturstyrelsen vurderer dog, at dette samlet set ikke har afgørende betydning for den %-vise fordeling målsætningsklasserne imellem.

Fig. 3-25
Den procentuelle målopfyldelse i søer samt antallet af søer fordelt på målsætningsklasser. A*= A_1-3 -målsætning (skærpet målsætning) B-målsætning (basismålsætning). C–målsætning (lempet målsætning).

Amterne vurderer primært, at de ydre årsager til manglende målopfyldelse er udvaskning fra landbrugsarealerne samt tilførsel af dårligt renset spildevand fra de ejendomme, der ligger spredt i oplandene til søerne. Desuden nævnes problemer med påvirkning af søernes tilstand fra vandskisport og næringstilførsler fra andehold og put-and-take fiskeri.

Som en anden gennemgående årsag nævnes, at tidligere tilførsler af fosfor stadig ligger ophobet på søbunden mange steder og fortsat giver anledning til algevækst og uklart vand.

3.4.3 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

Amternes tilsyn viser, at miljøtilstanden i vandløb og søer stadig må anses for utilfredsstillende, idet kun 44 % af de undersøgte vandløb og 31 % af de undersøgte søer opfyldte de fastsatte målsætninger i 1999.

Omfanget af amternes miljøtilsyn med søer har været nogenlunde konstant siden 1989, men tilsynsstrategien er uensartet fra amt til amt. Skov- og Naturstyrelsen vil arbejde for at ensarte tilsynsstrategien således, at der fremover kan gives et bedre landsdækkende billede af tilstanden og udviklingen i søerne.

Omfanget af vandløbstilsynet er reduceret i perioden 1989-1999. Faldet er på 57 %, idet der i 1989 indgik 11.302 besøgte stationer i tilsynet, mens der i 1999 indgik 4.793 stationer. Tilsynsindsatsen har været jævnt faldende i perioden - jf. fig. 3.20. Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at der på baggrund af den faldende tilsynsindsats er basis for en drøftelse af tilsynsarbejdets omfang med Amtsrådsforeningen.

Amterne benytter forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er identiske, ligesom amternes strategier for prioriteringen af tilsynsindsatsen er forskellig og betyder, at resultaterne af tilsynet ikke altid er repræsentativt for det enkelte amt.

Miljøstyrelsen udsendte i 1998 en vejledning om biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Her er introduceret en bedømmelsesmetode, Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI. Metoden anvendes i det nationale overvågningsprogram, NOVA på i alt 1.053 stationer og i tilsynet med dambrug og andre punktkilder. Den er desuden ved at vinde indpas i det regionale tilsyn, idet mange amter har benyttet metoden her i 1999, og flere har til hensigt at gøre det fra 2000.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at alle amter fremover vil anvende metoden i et sådant omfang og efter en sådan strategi, at det regionale tilsyn sammen med det nationale overvågningsprogram kan give en landsdækkende beskrivelse af miljøtilstanden i danske vandløb, ligesom Danmarks internationale rapporteringsforpligtelser i henhold til bl.a. fiskevandsdirektivet kan overholdes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |