Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser- 1999

4. Ozonlagsnedbrydende stoffer

4.1 Forbrug og anvendelse
4.1.1 CFC-er
4.1.2 Tetrachlormethan
4.1.3 Trichlorethan
4.1.4 Haloner
4.1.5 Methylbromid
4.1.6 HCFC-er
4.2 Import og eksport statistik for enkeltstoffer
4.3 Den potentielle emission

4.1 Forbrug og anvendelse

Oplysninger om import og eksport i 1999 er indhentet fra stort set de samme importører, agenturvirksomheder og importerende bruger-virksomheder, som deltog i kortlægningen i 1998.

En samlet oversigt over udviklingen i bruttoforbruget af alle stofferne: CFC-er, HCFC-er, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 3.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-1999.

4.1.1 CFC-er

Forsyningen af CFC-er i 1999 vurderes ud fra de anvendte kilder at være inden for intervallet 1,4-5,3 tons, hvilket er stort set det samme som forsyningen blev opgjort til i 1998, hvor den var i intervallet 1,5 til 5,3 tons.

3 importører oplyser at have importeret 1,4 tons CFC-113 til anvendelse i laboratorier i 1999. Der findes ikke oplysninger om import af andre CFC-er og mængden svarer nogenlunde til de dispensationer Miljøstyrelsen har givet i 1999.

Via størrelsen af afgiftsindbetalingerne til Told- og Skattestyrelsen kan der fås et overblik over, hvor stor en forsyning af CFC-er, der er tilført Danmark (import - eksport). Afgiftindbetalingerne for 1999 viser en forsyning af CFC-er svarende til en værdi af ca. 155.000 kr.

Med afgiften på 30 kr. pr. kg CFC kan det beregnes, at forsyningen har været 5,3 tons i 1999. Told- og Skattestyrelsen oplyser, at dette tal generelt bør tages med forbehold, hvis ikke nærmere verifikation foretages.

Det er ikke umiddelbart muligt at analysere disse forhold nærmere, idet Told- og Skattestyrelsen og Danmarks Statistik ikke må videregive navne på registrerede virksomheder.

På baggrund af importøroplysninger samt afgiftindbetaling til Told og Skat er det ODP-vægtede forbrug beregnet til 2,6 tons ud fra et middeltal for forbruget på 3,3 tons og forudsat at al CFC er CFC-113.

4.1.2 Tetrachlormethan

2 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 1,3 tons tetrachlor-methan i 1999 til laboratorieformål. Det ODP-vægtede forbrug i 1998 svarer til 1,43 ODP-tons.

4.1.3 Trichlorethan

1 importør oplyser at have solgt 0,03 ton 1,1,1-trichlorethan i Danmark i 1999. Stoffet er anvendt til laboratorieformål. Oplysningerne fra Danmarks statistik viser, at forsyningen af 1,1,1 trichlorethan i 1999 er 0,1 ton. Det ODP-vægtede forbrug i 1999 svarer til 0,003 ODP-tons.

4.1.4 Haloner

Der er ikke modtaget oplysninger om import af haloner i 1999.

4.1.5 Methylbromid

Der er ikke modtaget oplysninger om import af methylbromid i 1999.

4.1.6 HCFC-er

På basis af oplysninger fra importører har 5 importører solgt HCFC-er i 1999. Salget af HCFC-22 er steget en anelse, salget af HCFC-141b er faldet markant og salget af HCFC-142b er faldet en anelse.

Salg via danske importører af HCFC-22 udgør 566,1 tons i 1999 og er dermed steget med ca. 5% i forhold til 1998.

Salget af HCFC-141b via danske importører er faldet med ca. 75% til 152 tons. Det store fald skyldes, at en væsentlig del af forbruget er importeret fra et andet EU-land og indgår dermed ikke i denne opgørelse, som omfatter danske importører.

Forbruget af HCFC-141b er af brugervirksomheder oplyst til 447 tons, hvilket er betydelig større end salget af HCFC-141b via danske importører. Derfor bruges oplysningerne som grundlag for beregning af ODP-bidraget for HCFC-141b.

Salget af HCFC-142b er 15,8 tons, hvilket er en lille reduktion i forhold til salget i 1998. Der er ikke registreret noget forbrug af andre HCFC-er.

Det samlede forbrug af HCFC-er i 1999 beregnet til 82,8 ODP-tons, hvilket er en reduktion på ca. 16% i forhold til 1998.

Tabel 4.1
Se Her

Det fremgår af oplysninger fra importører og forbrugere, at HCFC-22 primært anvendes som kølemiddel i 1999. Dog er en mindre mængde anvendt til isoleringsskum. HCFC-141b og
-142b bruges udelukkende som isoleringsskum.

En oversigt over fordelingen af forbruget på anvendelsesområder for HCFC-er ud fra oplysninger fra leverandører og producenter er vist i tabel 4.2.

Tabel 4.2
HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 1999 baseret på oplysninger fra importører og producenter, tons.

Anvendelsesområde

HCFC-22

HCFC-141b

HCFC-142b

Isoleringsskum
(køleskabe, frysere, paneler, mv.)

20

447,1

15,8

Kølemiddel

546,1

0

0

I alt

566,1

447,1

15,8

Mængden af destruerede ozonlagsnedbrydende stoffer har været 34,7 tons (CFC-er) i 1999. Der er som ved alle tidligere kortlægninger ikke korrigeret for denne mængde i opgørelsen over forbruget. Det er således stadig begrænset hvor meget CFC, der indsamles og destrueres, selvom mange CFC-køleanlæg er blevet udskiftet de senere år.

4.2 Import og eksport statistik for enkeltstoffer

Danmarks Statistik foretager på grundlag af oplysninger indhentet fra ca. 11.000 virksomheders opgørelser over import og eksport. Opgørelserne publiceres kvartalsmæssigt i "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande"/3/. Statistikken er opdelt på stoffer og stofgrupper og understøtter opgørelsen af det danske forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbruget i Grønland (det Grønlandske forbrug er vist i bilag 6.5).

I Udenrigsstatistikken for 1999 har følgende stoffer en særskilt position:
CFC-11 (positionsnr. 2903.41.00)
CFC-12 (positionsnr. 2903.42.00)
CFC-113 (positionsnr. 2903.43.00)
CFC-115 (positionsnr. 2903.44.90)
Tetrachlormethan (carbontetrachlorid) (positionsnr. 2903.14.00)
1,1,1-trichlorethan (methylchloroform) (positionsnr. 2903.19.00)

Udenrigsstatistikken indeholder desuden nogle stofgruppepositioner, som kan indikere udviklingen i import og eksport af bl.a HCFC-er (og HFC-er og PFC-er), men på grund af stofgruppernes brede definitioner, er det ikke muligt at anvende positionsnumrene i opgørelsen, da den relaterer sig til enkeltstoffer.

I forhold til CFC-er skelner Danmarks Statistik ikke imellem nye og genbrugte CFC-er. Danmarks statistiks data for CFC-erne er derfor ikke medtaget Det er således kun for stofferne haloner, tetrachlormethan og 1.1.1 trichlorethan, hvor Danmarks statistiks data kan anvendes til en direkte sammenligning med oplysningerne fra importører og bruger-virksomheder.

I tabel 4.3 er udviklingen i data fra Danmarks statistik vist for 1997-1999.

Tabel 4.3
Forsyning (import - eksport) i 1999 ud fra Danmarks Statistik, tons.

Stof/stofgruppe

1997

1998

1999

Haloner

0

0

0

Tetrachlormethan

1

0,7

2,1

1,1,1-trichlorethan

1,5

0

0,1

Sammenlignet med oplysninger fra importører og bruger-virksomheder, bekræfter statistikken, at der ikke er noget forbrug af haloner i Danmark. Hvad angår tetrachlormethan indikerer statistikken, at forbruget har været en anelse større end oplysningerne fra importører og brugervirksomheder viser (ca. 800 kg). Ligeledes indikerer statistikken, at forbruget af 1.1.1 trichlorethan har været lidt større end oplysningerne fra importører og brugervirksomheder viser (ca. 70 kg).

4.3 Den potentielle emission

I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra de foregående oplysninger om import fra Danmarks statistik, importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 6.1.

Tabel 4.4
Oversigt over forbrug og ODP-vægtede forbrug i 1999, tons

Stofnavn

Bruttoforbrug

ODP-vægtet
forbrug

CFC-er (1)

3,3

2,6

Tetrachlormethan

1,3

1,46

1,1,1-trichlorethan

0,03

0,003

Haloner

0

0

Methylbromid

0

0

HCFC-er

HCFC-22

HCFC-141b

HCFC-142b

1028,9

566

447,1

15,8

Ca. 82,8

31,1

49,1

1

I alt

-

Ca. 85,3

(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag.

Den relative procentvise fordeling af stoffernes ODP-vægtet bidrag fremgår af figur 4.1.

Figur 4.1
Den procentvise fordeling af stoffernes ODP-vægtede bidrag 1999.