| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser- 1999

5. Drivhusgasser

5.1 Import af stoffer

Oplysninger om import og eksport af de rene stoffer i 1999 er indhentet fra stort set de samme importører, agenturvirksomheder og importerende bruger-virksomheder, som deltog i kortlægningen i 1998.

En samlet oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne (HFC-er, svovlhexafluorid og PFC-er) baseret på importøroplysninger samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-1999.

5.1.1 HFC-er

HFC-er er importeret af 8 virksomheder i 1999. Den samlede import af alle HFC-er er ifølge importørerne faldet fra 1112 tons i 1998 til 978,2 tons i 1999. Faldet skyldes alene en mindre import af HFC-134a. For de øvrige HFC'er har importen enten været stigende eller stabil.

Importen af HFC-134a er faldet med 240 tons fra 884 tons i 1998 til 644,6 tons i 1999.

Importen af HFC-152a er steget til 35,8 tons i 1999 mod 13,6 tons i 1998. Importen af HFC-404a er steget med ca. 34% fra 147 tons i 1998 til 193,7 tons i 1999.

Ligeledes er importen af HFC-407c steget fra 17,4 tons i 1998 til 40 tons i 1999. Stigningen skyldes, at HFC-407c er erstatningskølemiddel for HCFC-22 i stationære A/C anlæg.

Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a, HFC-227 og HFC-23) er fordoblet fra 15 tons i 1998 til 29,2 tons i 1999.

Importen af HFC-507a er 10 tons og importen af HFC-401a er 15,1 tons og HFC-402a er 9,9 tons. Det er nogenlunde det samme niveau som for 1998.

5.1.2 Svovlhexafluorid

3 importører oplyser at have importeret og solgt 9,6 tons svovlhexafluorid i 1999. Anvendelsesområderne er glasindustrien, metalværker og højspænd-ingsanlæg samt en lille mængde til laboratorieformål.

Herudover har en udstyrsleverandør af GIS-anlæg (afbryder i højspænd-ingsanlæg) importeret 3 tons SF₆ i 1999 fra et andet EU land /11/.

5.1.3 Perfluorerede kulbrinter

2 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C₃F_8, til køleformål i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 6,4 tons i 1999.

1 producent oplyser at have importeret og solgt rensevæsker til elektronik indeholdende ca. 1,5 tons perfluorpropan.

Tabel 5.1
Udviklingen i import af drivhusgasser på basis af oplysninger fra importører, tons.

¹⁾ Kategorien 'andre' dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a) i.o. = ikke oplyst, i.u. = ikke undersøgt

5.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er foretaget på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning) i Roskilde. Forbruget fordelt på anvendelsesområder er angivet i tabel 5.2.

HFC-134a anvendes overvejende (69%) til kølemiddel og isoleringsskum af producenter af køleskabe, frysere m.v, ca. 10% anvendes til fremstilling af blødt skum og aerosol-spray, ca. 17% anvendes som kølemiddel i kommer-cielle køleanlæg og ca. 5% i mobile anlæg. HFC-152a anvendes udelukkende til opskumning sammen med 134a i visse opskumningsopgaver. Alle de øvrige HFC-er anvendes til køleformål.

Tabel 5.2
Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 1999, tons.

Det største forbrug af HFC kølemidler er relateret til kommercielle stationære køleanlæg, der står for 54% af det samlede forbrug af kølemidler. Dernæst forbruges der 36% til køle/fryseskabe og 10% til mobile køleanlæg og mobile A/C-anlæg.

Forbruget af HFC-407a forventes udelukkende at være anvendt som kølemiddel i stationære A/C anlæg i kontorbygninger og forretninger. HFC-407c er et højtemperatur-kølemiddel, der påfyldes de nye A/C anlæg som erstatning for HCFC-22.

Forbruget af HFC-134a udgør 54% af det samlede forbrug og forbruget af HFC-404a udgør 30%. Sammenlignet med 1998 er den relative andel af forbruget af HFC-404a steget med 10%, svarende til en stigning i forbruget på ca. 47 tons.

5.2.2 Forbrug af HFC til opskumning

Forbruget af HFC-134a anvendt til isoleringsskum i køleskabe, frysere og lignende produkter er 241,2 tons i 1999, hvilket er en betydelig reduktion i forhold til 1998, hvor forbruget var 357 tons. Det er kun 134a, der bruges til denne form for opskumning.

Forbrug af HFC-er til fugeskum (HFC-134a og HFC 152a) er 0 i 1999, hvilket skyldes, at der ikke længere er produktion af fugeskum i Danmark. Der har været en mindre import af HFC-baseret fugeskum (jf. s 36).

Forbrug af HFC 134a og 152a til andre formål er steget. HFC-134a er steget fra 47 tons i 1998 til 58,8 tons i 1999. HFC-152a er steget fra 6 tons i 1998 til 35,8 tons i 1999. Denne stigning kan ikke umiddelbart forklares ud fra de indrapporterede oplysninger.

5.2.3 Forbrug af SF₆

Det samlede forbrug af SF₆ i 1999 var 12,7 tons. Fordelingen af forbruget fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5.4
Forbrug af SF₆ fordelt på anvendelsesområder.

5.2.4 Forbrug af PFC-er

Perfluorpropan, som er den eneste PFC anvendes som kølemiddel til bestemte ældre kommercielle køleanlæg. Perfluorpropan indgår i nogle forskellige blandingsprodukter, hvor andelen varierer fra 9-39 % (vægt) af produktet.

Køleanlæggene vil formodentlig anvende blandingsprodukterne til de er udtjente, da de ikke umiddelbart kan påfyldes med andre kølemidler.

Perfluorpropan anvendes endvidere med en mindre andel i rensevæsker til elektronik-komponenter.

5.3 Aktuel emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

Følgende opgørelse beskriver den aktuelle emission i 1999, baseret på data om forbrug af stofferne samt screening og opgørelse af stofferne i de produkter, som er identificeret. Hvor det er relevant, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.

Emissionsberegningerne baserer sig på IPCC's emissionsmodeller i det omfang disse produkter er beskrevet i Tier 2 /4/. Hvor der ikke er udviklet emissionsmodeller i IPCC-regi, er egne estimater anvendt på basis af oplys-ninger fra producenter og branchekyndige.

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 1999 beregnet til ca. 715.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 540.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1998, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 175.000 tons CO₂-ækvivalenter eller ca. 32%. Årsagen til stigningen er flere emissioner fra installerede mængder og et større forbrug af HFC-404a i kommercielle køleanlæg samt at en ny kilde til emission af PFC-er er identi-ficeret (PFC-er i rensevæske til elektronik).

Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF₆ fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5.5
GWP-bidraget fordelt på stofgrupper

5.3.1 Emission af HFC-er fra kølemidler

Ved drift af køleskabe og frysere til husholdningsbrug vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år). Tabet er meget større for kommercielle køleanlæg (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /4/.

Bortskaffelse af køleskabe og køleanlæg med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år.

Tabel 5.6 viser emissionsfaktorer for beregning af emissionen af kølemiddel fra husholdnings- og kommercielle køle/fryseskabe, kommercielle stationære køleanlæg og mobile anlæg.

Tabel 5.6
Faktorer til beregning af emission fra køle/fryseskabe, køleanlæg og mobile anlæg /12/

Kommercielle køleanlæg

Den største kilde til emission i 1999 kommer fra stationære kommercielle køleanlæg. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-404a (135,5 tons) efterfulgt af HFC-134a (110,6 tons). Endvidere anvendes HFC-407c (stationære A/C-anlæg) og i mindre grad HFC-401a, HFC-402a, HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507(se tabel 4.3).

Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.

I tabel 5.7 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125). GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.

Tabel 5.7
Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 1999 og 2010 (uden regulering), 1000 tons

Beregning af emission af HFC 134a i isoleringsskum er foretaget i senere afsnit om emission fra opskumning med HFC.

Ved sidste års beregning af den installerede mængde (stock) er der taget højde for overgangen fra HCFC til HFC i første halvdel af halvfemserne. HFC-134a forudsættes i 1993 at udgøre 25% af antallet af producerede produkter, i 1994 75% og i 1995 100%.

Tabel 5.9 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 1999.

Tabel 5.9
Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe 1999 og 2010, tons

Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 1999 er beregnet til 14.000 tons CO₂-ækvivalenter. Sammenlignet med emissionen i 1998 er der tale om et marginalt fald fra 14.600 tons i 1998 til 14.000 tons i 1999. Faldet skyldes et mindre forbrug i forbindelse med produktion af nye køle/fryseskabe.

Under forudsætning af, at kølemidlerne ikke opsamles til destruktion i for-bindelse med bortskaffelse samt at forbrug og eksport er som i 1999, vil det samlede GWP-bidrag fra kølemidler fra køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe stige til ca. 90.300 tons i 2010. Denne forholdsvis lille stigning frem til 2010 vil øges betydeligt frem til 2020 idet bortskaffelse af de HFC-baserede køle/fryseskabe for alvor vil begynde. Køle/fryseskabe til husholdninger er den produktgruppe med den største installerede mængde HFC-134. Det skønnes at den samlede installerede mængde for produktgruppen produceret i peri-oden 1992-2005 vil være ca. 15.000 tons, svarende til en potentiel emission på knap 20.000.000 tons CO₂-ækv.

Mobile A/C og køleanlæg

Emissionen fra mobile A/C og køleanlæg stammer fra påfyldning af HFC-134a, HFC-402a og HFC-404a samt tab fra den installerede mængde.

Der er korrigeret for import af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. Emission af HFC-404a og HFC-402a er primært fra mobile køleanlæg i lastbiler, men kan også komme fra ældre A/C i personbiler. Det vil dog være ubetydelige mængder, hvorfor det ikke vurderes at være relevant at korrigere for import og eksport for HFC-404a og HFC-402a. HFC-134a bruges også som kølemiddel i mobile køleanlæg.

Det er ikke i denne undersøgelse data for antallet af importerede og eksporterede biler med A/C anlæg. Der findes ikke statistik over biler med A/C anlæg, men der udarbejdes statistikker for import af biler og lastbiler, som mængden af A/C anlæg kan estimeres ud fra.

I 1998 blev den installerede mængde af A/C anlæg i danske personbiler og lastbiler beregnet på basis af et scenarie, hvor 10% af de importerede biler i 1998 havde A/C-anlæg og 50% af de importerede lastbiler havde A/C-anlæg. Statistisk grunddata for 1998 fremgår af bilag 6.3 /2/.

Emissionen af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg er sammenfattet i neden-stående tabel. Den installerede mængde er fremskrevet på basis af import/ eksport som i 1998.

Der regnes med et tab på 4,5% ved påfyldning samt et årligt tab af HFC på 30%. Genfyldning af anlæg foretages med 3-4 års interval, hvis A/C er i god stand. Levetid for A/C er ca. 12 år, svarende til bilens forventede levetid. Ved destruktion vurderes A/C anlægget at have et indhold på ca. 75% af mængden /4/.

Tabel 5.10
Emission af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg, tons

Det totale GWP-bidrag fra mobile A/C og køleanlæg i 1999 er opgjort til 85.600 tons CO₂-ækvivalenter. Forbruget af HFC-er til A/C anlæg forventes at stige kraftigt de kommende år på grund af flere A/C anlæg i vognparken. Med mindre der sker en tilsvarende forbedring af tætheden i A/C-anlæggene generelt , vil det medføre en betydelig større emission fra disse de næste 10 år. Således fremgår det af fremskrivningen til 2010, at det samlede GWP-bidrag fra kølemidler i mobile køleanlæg og mobile A/C anlæg vil være 189.800 tons CO₂-ækv. svarende til en stigning på godt 100.000 tons CO₂-ækv.

5.3.2 Emission af HFC-er fra skumplast produkter

I forhold til beregning af den aktuelle emission af HFC-er fra skumplast-produkter er der 2 beregningsmetoder, afhængig af produkttypen;

1) hård PUR skumplast (lukkede celler)

2) blød PUR skumplast (åbne celler)

For hård skumplast er beregningsgrundlaget, at emissionen af HFC-er ved opskumning udgør ca. 10% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Hertil skal der tillægges den mængde, som er det løbende tab fra den installerede mængde af hård PUR-skum i Danmark. Det løbende tab er ca. 4,5% pr. år. Den forvent-ede levetid for hård PUR-skum er 20 år /4/. I Danmark er hårde PUR skum-produkter hovedsagelig isoleringsskum.

For bløde PUR skumplast produkter er beregningsgrundlaget generelt, at emissionen er lig med forbruget og importen i indeværende år. Afhængig af produkttype redegøres der i det følgende for det specifikke beregningsgrundlag.

Isoleringsskum

Ved beregning af emissionen fra isoleringsskum i køle/fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning er foretaget på basis af nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle-fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger, er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt.

Der er forudsat i denne opgørelse, at import/eksport af HFC-134a i køleskabe i 1999 er den samme som i 1998. I 1998 havde Danmark en nettoeksport på 2 tons HFC 134a (se bilag 3).

Der er ikke korrigeret for import/eksport for isoleringsskum i industrielle og kommercielle køleanlæg, da det vurderes at være begrænset.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 5.11.

Tabel 5.11
Emission af HFC-er fra isoleringsskum 1999 og 2010, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde øges til det dobbelte til år 2010, hvis HFC-134a fortsat anvendes som opskumnings-middel med samme forbrug som i 1999. GWP-bidraget øges dramatisk i årene efter 2010 på grund af de installerede mængder i isoleringsskummet såfremt det forudsættes, at HFC-134a frigives til atmosfæren ved bortskaf-felse. Den eksisterende viden om emissionerne ved forbrænding af HFC-er er begrænset, men da chlorerede forbindelser er meget stabile forbindelser, skal forbrændingsprocessen formodentlig op på temperaturer på ca. 1.200 grader før en nedbrydning kan forventes. Denne temperatur er generelt højere end temperaturerne i forbrændingsovnene på affaldsforbrændingsanlæg. Det vides ikke, hvorvidt forbrændingsprocessen medfører dannelse af dioxin.

Opskumning af polyether

Beregning af emission af HFC-er ved opskumning af polyether til produktion af f.eks. skosåler er ikke belyst i IPCC-regi. Følgende forudsætninger er derfor anvendt som grundlag for emissionsberegningen:

Det anslås af branchekyndige, at det umiddelbare tab ved opskumning med HFC i polyether, er 15% af forbruget. Derudover vil der være et mindre tab i løbet af materialets levetid, hvor materialet "tørrer ind" og bliver stivere. Et skøn er, at tabet er identisk med tabet fra isoleringsskum, svarende til 4,5% af den oprindelige stofmængde i materialet pr. år.

Levetiden varierer mellem 1-10 år, afhængig af det konkrete produkt. Derfor anvendes der i denne opgørelse en gennemsnitsbetragtning, hvor levetiden er 3 år. Restmængden antages at frigives ved bortskaffelse. Sko (skosåler) vur-deres at være det væsentligste produkt i Danmark, hvor HFC er opskummet med polyether.

Importerede mængder er ikke beregnet for 1999, hvorfor importen i 1998 er fremskrevet.

1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigs-handel). Der regnes med at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a (visse sko opskummes med en blanding af -134a/-152a, men det er ikke muligt at angive en fordeling, hvorfor opgørelsen alene er baseret på opskum-ning med HFC-134a). Der er en betydelig usikkerhed forbundet med meto-den, idet statistikken kun angiver den overordnede materialesammensætning i sko. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether.

Eksport er skønnet til 0,3 tons HFC-134a.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra polyetherbaseret sko/skoproduktion var i 1999 ca. 5 tons, hvoraf ca. 3,7 tons kommer bortskaffelse af udtjente sko, ca. 1 tons kommer fra tab ved fremstilling af skosåler i Danmark og ca. 0,3 tons er tab fra stock . Stocken er beregnet til 5,8 tons i 1999.

Emissionen svarer til et bidrag på ca. 6.300 tons CO₂-ækvivalenter.

Denne emission er under forudsætning af, at alt HFC-134a frigives til atmos-færen ved forbrænding, som anses for den mest sandsynlige bortskaffelses-form.

Fugeskum/blødt skum

Emissionen af HFC-er fra fugeskum og blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker såle-des ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport. Der er tilgengæld ingen emission ved fremstilling af fuge-skum, hvor-for emissionen kun sker ved anvendelse af produktet i Danmark.

Beregning af import og eksport af fugeskum er baseret på oplysninger fra producenter. Det er oplyst, at der som gennemsnit anvendes 100 g HFC-134a eller 25g HFC-152a pr. dåse fugemasse. Ved emissionsberegningen er det forudsat, at fugemassen anvendes samme år, som den er produceret.

I 1999 har der ikke været noget forbrug af HFC i Danmark til produktion af fugeskum. Den eneste producent af fugeskum er flyttet til et andet EU land. Den eneste emission fra fugeskum stammer således fra import af fugemasse med HFC-er.

Det er skønnet af producenter i 1998, at der importeres HFC-baserede fugemasser svarende til 10 tons HFC-134a og 0,5 tons HFC-152a. Denne import-mængde antages også at gælde for 1999.

Den importerede mængde svarer til emissionen. Det svarer til et GWP-bidrag fra fugeskum i 1999 på 13.150 tons CO₂-ækvivalenter.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark. Emissionen af HFC-134a var ca. 39 tons i 1999 og emissionen af HFC-152a var ca. 36 tons. Det samlede GWP-bidrag i 1999 fra blødt skum er ca. 55.580 tons CO₂ ækvivalenter.

5.3.3 Emission af HFC som drivmiddel

Spraydåser

Emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport.

Det danske forbrug til produktion i 1999 er 14 tons HFC-134a. Eksporten af HFC-holdige aerosol-produkter er oplyst af producenter til 1,5 tons HFC-134a og importen er skønnet af branchekyndige til ca. 20% af den danske produktion og skønnet til 2,5 tons. Produkterne importeres primært fra Italien.

Det giver en aktuel emission af HFC-134a fra aerosol-spray på 15 tons, svarende til et GWP-bidrag på19.500 tons CO2-ækvivalenter.

Lægemidler

Emissionen af HFC-134a i astma-spray blev undersøgt i forrige års kortlæg-ning af emissioner/2/. Her blev emissionen opgjort på basis af oplysninger fra importører samt Lægemiddelstatistikken fra Lægemiddelstyrelsen i 1998. Af undersøgelsen fremgik det, at emissionen er ubetydelig (ca. 35 ton CO₂-ækvivalenter). Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort i år.

5.3.4 Emission af svovlhexafluorid

Den samlede emission af SF₆ i 1999 er beregnet til 2,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 65.250 tons CO₂ ækvivalenter. Nettoforbruget var 12,7 tons.

Emissionen kommer fra 4 kilder, hvoraf termoruder giver det største enkeltbidrag på 54%, derefter metalværker med et bidrag på 26%, afbrydere i højspændingsanlæg med et bidrag på ca. 18% og kondisko med et bidrag på 4% af den samlede emission af SF₆ i 1999.

Termoruder

Ved beregning af import og eksport af SF₆-fyldte termoruder er der regnet med en nettoeksport på 50%.

Tabel 5.12
Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010 at emissionen falder til ca. 9.300 tons CO₂ ækv. På grund af en forventet udfasning af SF₆ i termoruder. På bag-grund af branchens egne forventninger er det forudsat i fremskrivningen, at forbruget er 0 i 2003. De efterfølgende år, vil emissionen stige igen på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF₆ termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget at være 94.400 tons CO₂ ækv. fra denne kilde. Emissionen vil fortsætte og gradvis reduceres frem til 2023, hvor emissionen er 0.

Metalværker

Metalværker anvender svovlhexafluorid som beskyttelsesgas ved magnesium-smeltning. For anvendelser inden for metalindustrien er forbruget lig med emission til luften /4/. I følge oplysninger fra importører og producenter, var forbruget i 1999 0,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på 16.700 tons CO₂ ækvivalenter.

Afbrydere i højspændingsanlæg

SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.

Den installerede mængde af SF6 er opgjort til 55,6 tons i 1999 /11/. Opgørelsen fra /11/ er baseret på en kvantitativ kortlægning af elsektoren og er temmelig præcis.

I tabel 5.13 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort.

Tabel 5.13
Emission af SF₆ fra højspændingsanlæg 1999, 2010 og 2015, tons

Det fremgår af tabel 5.13, at den aktuelle emission skønnes at stige en anelse i løbet af de næst 15 år, men at den installerede mængde af SF₆ i afbrydere vurderes at blive fordoblet i forhold til 1999.

Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF₆ aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det på-gældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvend-else.

Laboratorier

Der er ikke registreret noget forbrug i 1999 og emissionen skønnes således at være helt marginal.

Løbesko

Det er oplyst af importører, at mængden af SF₆ importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 1999 skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter.

Til beregning af emissionen er der i denne opgørelse fastsat en levetid for løbesko på 5 år, svarende til at emissionen forekommer i perioden fra 1995 til 2003. Den årlige emission er beregnet som gennemsnittet pr. år.

I perioden 1998-2006 er forbruget oplyst til at udgøre 1/3 af forbruget 1990-1998 svarende til ca. 330 kg for perioden. Det giver en årlig emission i perioden 2004-2011 på ca. 40 kg/år.

5.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinter

Den samlede emission af perfluorpropan er beregnet til 29.800 tons CO₂ ækv. i 1999. Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra 2 kilder; kommercielle køleanlæg og rensevæsker til elektronik.

Nettoforbruget af perfluorpropan til kommercielle køleanlæg var i 1999 ca. 6,4 tons og den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til 19 tons. Den aktuelle emission herfra stammer fra tab ved påfyldningen af kommercielle køleanlæg (2-5%) samt emissioner (17%) fra installeret mængde i perioden 1995 - 1998 /4/. Emission i 1999 er beregnet til at udgøre knap 2,8 ton. Omregnet til CO₂ ækvivalenter, giver det et GWP-bidrag på 19.300 tons CO₂ ækvivalenter.

Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Forbruget af perfluorpropan i rensevæsker til elektronik er skønnet til 1,5 tons i 1999. Denne kilde har ikke tidligere været identificeret. Emissionen er identisk med forbruget det pågældende år, svarende til et GWP-bidrag på 10.500 tons CO₂ ækv. i 1999.