Naturlig nedbrydning af PAH'er i jord og grundvand

1. Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Undersøgte PAH’er

1.1 Baggrund

Forureningskilder

Forureninger med PAH’er findes udbredt i miljøet. På gamle industrigrunde har der især været væsentlige kilder til forureninger med PAH’er på gasværkerne og på disses følgeindustrier med anvendelse af tjære. Følgeindustrierne omfatter asfaltfabrikker, træimprægneringsvirksomheder og tjærepladser (for fiskegarn).

Endvidere er der en række kilder til forurening med PAH’er af mere diffus karakter. Her kan nævnes trafik, olie- og kulfyrede forbrændingsanlæg (kraftværker, brændeovne, olie- og kulfyr i huse m.v.), den tidligere, vidt udbredte brug af tjæreprodukter til imprægneringsformål samt deponeringer af affald.

Samlet er dette årsagen til, at PAH-forureninger findes dels som hot-spot forureninger karakteriseret ved kraftige og koncentrerede forureninger på en række forurenede industrigrunde, og dels som forureninger af diffus karakter i f.eks. fyldjorde i byområder.

For en mere uddybende beskrivelse af generelle kilder til PAH-forurening af miljøet henvises til Suzdorf et al. (1994).

PAH’er i jord og grundvand

PAH’er udgør således en væsentlig gruppe af forurenende stoffer, som begrundet i deres toksicitet og herunder cancerogene effekter2 giver begrænsninger i arealanvendelsen på PAH-forurenede grunde. Desuden kan PAH’er fra tjæreforureninger også i et vist omfang nedsive til grundvandet. Dette skyldes bl.a., at tjære er en ikke vandblandbar væske tungere end vand, hvorfor tjære kan trænge ned i grundvandsmagasiner med efterfølgende opløsning og spredning af PAH’er i grundvandet til følge.

Der har igennem en årrække såvel internationalt som i Danmark været fokus på PAH’er, hvorfor der foreligger omfattende datamateriale for PAH’ers toksicitet, bionedbrydelighed, mobilitet i jordmiljøet m.v.

1.2 Formål

I denne rapport er foretaget en systematiseret opsamling af den eksisterende viden om PAH’ers opførsel og nedbrydelighed i jord og grundvand.

Formål

Formålet med nærværende projekt har som udgangspunkt været, at indsamle informationer om PAH’er med henblik på at tilvejebringe et grundlag for, at vurdere potentialet for nedbrydning af PAH’er i jord og grundvand. Herunder har det været målet at beskrive betydningen af PAH’ernes fysiske og kemiske egenskaber i relation til deres opførsel og nedbrydelighed i jord og grundvand. Det er målet, at de indsamlede informationer og tilknyttede vurderinger efterfølgende kan anvendes til støtte for målrettet planlægning af feltundersøgelser og oprydningstiltag på PAH-forurenede grunde.

Litteraturstudium

Projektet er et litteraturstudium, som er baseret på gennemgang af et omfattende materiale med videnskabelige artikler og afhandlinger om nedbrydning af PAH’er i jord og grundvand.

I projektet er fokuseret på nedbrydningen af PAH’er primært ved naturlig nedbrydning i jord- og grundvand, og sekundært ved stimuleret nedbrydning, hvor nedbrydningen er søgt forøget ved forskellige tiltag, så som tilsætning af adapterede mikroorganismer eller andre tiltag som en del af forskellige oprensningsteknikker (engineered systems).

1.3 Undersøgte PAH’er

I forbindelse med nærværende projekt er der fremskaffet over 300 artikler/rapporter, som beskriver PAH’ers nedbrydning og forhold af betydning herfor. I dette omfattende materiale omtales stort set udelukkende de PAH’er, som er anført i tabel 1.1. Naphthalener og biphenyl er i nærværende projekt inkluderet under begrebet PAH’er.

Viden om nedbrydning af PAH’er og forhold af betydning herfor knytter sig derfor især til disse stoffer, hvorfor beskrivelserne i nærværende projekt også i nogen grad er begrænset hertil. Det må dog fremhæves, at PAH’erne i tabel 1.1 udgør en betydelig masseandel af de komponenter, som findes i tjære. Det er i tabellerne i dette projekt valgt at rangliste PAH’erne efter molekylvægt, hvilket ligeledes er gjort i tabel 1.1.

Tabel 1.1
Velundersøgte PAH’er

1 16 udvalgte PAH’er, som er omfattet af US-EPA standard analyse (Amterne på Sjæl- land,1997).

2 Miljøstyrelsens vejledning
nr. 6 1998.

3 Anbefales undersøgt i projekt fra Amternes Videncenter for jordforurening (1999) om- handlende jordforurening fra tjæring af fiskegarn.

Stofnavn

Antal
ringe

US-EPA
udvalgte 1

Kvalitetskriterier 2

Jord

Grundvand

Naphthalen

2

X

 

X

1-methylnaphthalen

2

 

 

 

2-methylnaphthalen

2

 

 

 

Biphenyl

2

 

 

 

Acenaphthylen

3

X

 

 

Acenaphthen

3

X

 

 

Fluoren

3

X

 

 

Phenanthren

3

X

 

 

Anthracen

3

X

 

 

Fluoranthen

4

X

X 3

X

Pyren

4

X

 

 

Benzo(a)anthracen

4

X

 

 

Chrysen

4

X

 

 

Benzo(j)fluoranthen

5

 

X 3

 

Benzo(b)fluoranthen

5

X

X 3

X

Benzo(k)fluoranthen

5

X

X 3

X

Benzo(e)pyren

5

 

 

 

Benzo(a)pyren

5

X

X 3

X

Indeno(1,2,3,cd)pyren

6

X

X 3

X

Benzo(g,h,i)pyren

6

X

 

X

Dibenzo(a,h)anthracen

5

X

X 3

 

Coronen

7

 

 

 

_____________________________________________________________
2 Effekten skyldes eksponering såvel via hudkontakt som ved indtagelse