| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

Bilag D Spørgeguide til fokusgruppeinterview med erhvervsaffaldskonsulenter

1 Introduktion (ca. 10 min.)

Gruppeinterviewet indledes ved, at moderatoren byder deltagerne velkommen og præsenterer sig selv.

Baggrunden for denne undersøgelse introduceres: Miljøstyrelsen støtter "Projekt om erhvervsaffaldskonsulenter", som udføres af Reno-Sam og RAMBØLL. I projektet skal ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter i kommuner og affaldsselskaber kortlægges og evalueres. Som dele af projektet er der blevet gennemført telefoninterview med samtlige kommuner og affaldsselskaber i Danmark - samt med 45 virksomheder, der har modtaget rådgivning fra erhvervsaffaldskonsulenter. Det fokusgruppeinterview, I deltager i i dag, er sidste led i projektets dataindsamling. Formålet er at diskutere nogle af de oplysninger, der er fremkommet via de gennemførte interview og få jeres bud på en række spørgsmål.

Herefter introduceres ACNielsen AIMs rolle som en neutral og uafhængig analysevirksomhed, idet der samtidig lægges vægt på at understrege, at formålet med interviewet er at afdække deltagernes holdninger til det emne, de skal diskutere - det er absolut ikke intentionen at påvirke deltagernes holdninger i en bestemt retning.

Det påpeges i denne forbindelse, at man som individ i reglen vil have forskellige erfaringer og oplevelser, der indgår i holdningen til forskellige temaer. Af samme årsag vil man derfor også ofte have forskellige holdninger til de temaer, som vil blive diskuteret i løbet af dagen.

Endelig introduceres den anvendte registreringsmetode (i form af video) som et nødvendigt redskab til sikring af en nøjagtig og autentisk afrapportering af undersøgelsens resultater. Endvidere gøres deltagerne opmærksom på, at repræsentanter fra kunden sidder i kunderummet og følger seancen.

2 Præsentationsrunde (ca. 5 min.)

Deltagerne opfordres nu til at præsentere sig selv med fornavn, ansættelsessted og anciennitet. Desuden spørges der til deres uddannelsesmæssige baggrund og tidligere beskæftigelse.

3 Dagligdagen som erhvervsaffaldskonsulent (ca. 25 min.)

Som afsæt for dagens diskussion af, hvordan erhvervsaffaldskonsulentordningerne fungerer i dag, og hvordan de kunne komme til at fungere bedre, diskuteres deltagernes overordnede oplevelse af arbejdet som erhvervsaffaldskonsulent:

Hvis I nu tænker tilbage på den sidste uges arbejdsdage, hvordan oplever I så det, at være erhvervsaffaldskonsulenter?

Hvordan synes I, at erhvervsaffaldskonsulentordningerne fungerer?

Hvordan oplever I rollefordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber?

Kommentar: Denne del af interviewet fungerer primært som "opvarmning" af deltagerne. Det vigtige er altså at få fastlagt den tematiske ramme for diskussionen, snarere end at komme i dybden med de indledende spørgsmål.

Efterhånden som der (formodentlig) påpeges kritiske punkter i diskussionen af ordningerne, iværksættes en "mini-kritikfase", hvor deltagerne får et begrænset tidsrum til at få luft for alle typer af frustrationer. Der udleveres pen og papir til deltagerne, som opfordres til hver især at notere det mest frustrerende og de største kritikpunkter ved ordningerne i sig selv og ved arbejdet på "ordningerne":

Hvilke kritikpunkter har I til erhvervsaffaldskonsulentordningen? Hvorfor?

Efter nogle minutter sammenfattes kritikpunkterne på tavlen, hvorefter de uddybes og prioriteres. Deltagerne opfordres til at supplere listen, så længe de kan (inden for tidsrammen).

Kommentar: Denne fase af interviewet har til formål at "tømme" deltagerne for kritik, så de i den resterende del af interviewet kan koncentrere sig om at være positive og konstruktive. Samtidig er kritikfasen med at de væsentligste "ømme punkter" ved ordningen sættes på dagsordenen.

4 Brugernes oplevelse af ordningen (ca. 30 min.)

Efter denne udtømning af erhvervsaffaldskonsulenternes egen oplevelse af ordningerne, vendes blikket nu mod brugerne. Hovedspørgsmålet der skal besvares i denne del af diskussionen er: Hvad er en god konsulent? Som afsæt for diskussionen præsenteres deltagerne for tre overheads med resultater fra tilfredshedsundersøgelsen. Moderator forklarer, at resultaterne er blevet til på baggrund af telefoninterview med 45 virksomheder, der har modtaget rådgivning fra erhvervsaffaldskonsulenter. De tre resultater diskuteres kortfattet:

Overhead nr. 1:

Halvdelen af virksomhederne udsorterer mere efter besøget af en konsulent.

Svarer det til konsulenternes opfattelse – og er det godt nok?

Overhead nr. 2:

En tredjedel af virksomhederne har reduceret deres omkostninger til affaldshåndtering efter besøget af konsulenterne.

Svarer det til konsulenternes opfattelse – og er det et mål, at virksomhederne skal spare penge?

Overhead nr. 3:

44 ud af 45 virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen fra konsulenterne.

Svarer det til konsulenternes opfattelse?

Herefter noterer moderator hovedspørgsmålet på tavlen, og deltagerne opfordres til at karakterisere "den gode konsulent" med udgangspunkt i personlige fiasko- og succesoplevelser i rollen som erhvervsaffaldskonsulent.

Hvad kendetegner den gode konsulent?

Moderator noterer svarene i stikordsform på tavlen, hvorefter "idealbilledet" diskuteres:

Hvor langt ligger idealbilledet – superkonsulenten – fra jeres opfattelse af jer selv?

Hvordan er jeres forudsætninger for at fungere som superkonsulenter?

Hvilke redskaber savner I? – Hvad kunne hjælpe jer mere på vej?

Kommentar: Ved at holde listen over virksomhedernes gode råd ude af diskussionen bevarer vi konsulenternes fokus på, hvad de selv oplever som forcerne og de "ømme tæer". Det vil sikkert være ganske givtigt at sammenholde konsulenternes idealbillede med de gode råd, virksomhederne kommer med.

5 Informationsbehov (ca. 15 min.)

Før interviewet for alvor bevæger sig i retning af det løsningsorienterede, gøres et forsøg på at afdække, hvilke informationsbehov deltagerne har for at kunne udføre deres arbejde optimalt, samt via hvilke kilder de foretrækker informationen formidlet:

Hvilke typer af informationer har I frem for alt brug for, for at kunne udføre jobbet som erhvervsaffaldskonsulent?

Hvilke informationer savner I?

Hvilke kilder har I til disse informationer? (erfaringsudveksling i netværk, Internet, skriftlige kilder, råd og information fra myndighederne)

Endelig diskuteres indhold og form ved en hjemmeside målrettet til erhvervsaffaldskonsulenterne:

Hvis man nu ville udvikle en hjemmeside specifikt henvendt til jer, hvad skulle den så indeholde?

Kommentar: Diskussionen af konsulenternes informationsbehov vil formentlig tage afsæt i allerede afdækkede problemer. Det kan vise sig at være vanskeligt for gruppen at komme med kreative forslag til produktudviklingen af en hjemmeside. I det omfang, Reno-Sam har specifikke forslag til hjemmesidens indhold og form, som deltagerne kan diskutere ud fra, vil det derfor være med til at kvalificere diskussionen. Sagt med andre ord: Jo mere konkret afsættet er, des større er chancen for at få klare og brugbare tilbagemeldinger om, hvordan behovene dækkes optimalt.

6. Fremtidens erhvervsaffaldskonsulenter (ca. 30 min.)

Som afrunding på gruppeinterviewet opfordres deltagerne til at tage de "fremsynede briller" på og komme med forslag, som kan forbedre ordningerne såvel indholds- som arbejdsmæssigt. Først opfordres deltagerne til to og to at udarbejde forslag til den ideelle ordning – en person i hver minigruppe noterer ideerne. Herefter præsenteres ideerne for hele gruppen, som diskuterer dem uddybende og vurderer, hvor realistiske de er.

Gruppearbejdet tager afsæt i følgende spørgsmål:

Hvordan kan arbejdsdagen som erhvervsaffaldskonsulent forbedres på følgende områder?

Ordningernes formål:

Bør målet med ordningen være rådgivning med henblik på affaldsforebyggelse, affaldsminimering eller affaldssortering?

Ordningernes opbygning og struktur:

Burde rollefordelingen mellem kommuner og affaldsselskaber ændres?

Kan vognmændene bruges bedre?

Information/uddannelse:

Hvordan kan behovene dækkes ideelt og optimalt?

Efter ca. 15 minutter præsenterer deltagerne deres forslag for hinanden, og i det omfang tiden tillader det, kommenteres og prioriteres forslagene af de øvrige deltagere.

Hvilke forslag har I til forbedringer af ordningens indhold, struktur og information/uddannelse?

Hvilke forslag synes I bedst om? Hvorfor?

Kommentar: Samarbejdet to og to giver dels et behageligt afbræk i gruppediskussionen, dels giver det flere mulighed for at komme til orde med de forslag til forbedringer, de personligt oplever som relevante. Når hele gruppe efterfølgende opfordres til at prioritere forslagene, er rangordningen ikke målet i sig selv.