Markeringsnet og geotekstiler - egnethed til markering mellem ren og forurenet jord 

3. Resultater

3.1 Produkter på markedet
3.1.1 Markeringsnet
3.1.2 Geotekstiler
3.1.3  Geonet
3.1.4 Advarselsnet
3.2 Materialer
3.2.1 Kemiske egenskaber af termoplast
3.2.2 Mekaniske egenskaber
3.3 Produktegenskaber
3.3.1 Synlighed
3.3.2  Mekanisk styrke
3.3.3 Forventet "levetid" bestemt ved prøvning
3.3.4 Nedsivning af regnvand
3.3.5 Sammensætning af de anvendte materialer
3.3.6 Priser

3.1 Produkter på markedet

En liste over de virksomheder, som markedsfører relevante produkter, og de firmaer, som er blevet kontaktet, men som ikke har relevante produkter, er vist i bilag A.

På det danske marked er der tre typer af geosynteter, som kan forventes at modsvare de fleste af de krav, som ønskes opfyldt. De betegnes markeringsnet, geotekstiler og geonet. Geosynteter bruges som en fællesbetegnelse for plastbaserede produkter, der med forskellige formål udlægges ved arbejde i jord.

Data for udvalgte produkter, som findes på markedet, er sammenstillet i bilag B. De anførte data, eksempelvis trækstyrke og vægt pr. arealenhed, er leverandørernes oplysninger, og de er ikke blevet kontrolleret. I bilag C er der fotos af produkterne.

3.1.1 Markeringsnet

Markeringsnet er specielt fremstillet til adskillelse. Det kan være til adskillelse mellem ren og forurenet jord eller for at markere nedgravede ting som ledninger. Markeringsnet fremstilles af termoplastmaterialer og kan være helt eller delvist sammensvejst, formpresset eller vævet. De ligner geonet, men har ikke så stor trækstyrke.

I sammenstillingen i bilag B er alle de markeringsnet, vi har fået oplysninger om, medtaget. Markeringsnet findes i mange forskellige kulører.

Alle syv produkter er blevet vurderet, og seks af dem er blevet udsat for accelereret ældning, idet ét produkt af andre grunde af leverandøren anses for at være uaktuelt eller uegnet til formålet.

3.1.2 Geotekstiler

Geotekstiler bruges til at separere og stabilisere forskellige jordlag. Geotekstiler fremstilles af plastfibre, som er vævede eller ikke vævede. Ikke vævede geotekstiler har fibre placeret vilkårligt og bundet sammen termisk og/eller mekanisk (nålefiltet).

Geoteknisk Institut har udvalgt otte geotekstiler til sammenstillingen jf. bilag B. Geotekstiler findes i forskellige prisklasser og tykkelser, men kun i kulørerne hvid, sort og grå. Seks af produkterne er blevet udsat for accelereret ældning, idet de øvrige to af andre grunde af leverandøren anses for at være uaktuelle eller uegnede til formålet.

3.1.3 Geonet

Geonet er net, der bruges til armering og stabilisering af jord. Geonet er fremstillet af plast og kan være formpresset eller vævet.

Vi har udvalgt to eksempler til sammenstillingen jf. bilag B. Geonet er forholdsvis dyre og findes kun i sort og gråt. Nogle typer af net kan være svære at gennembryde med almindeligt værktøj.

Kun det ene produkt er blevet udsat for accelereret ældning, idet det andet af andre grunde af leverandøren anses for at være uaktuelt eller uegnet til formålet.

Derudover blev tre geonet prøvet ved accelereret ældning, idet de af leverandøren, Byggros, anses for at være potentielt egnet til formålet

3.1.4 Advarselsnet

Ud over de tre omtalte produkttyper er der blevet prøvet et produkt, der betegnes som advarselsnet. Data for dette produkt er i bilag B anført sammen med data for markeringsnettene.

3.2 Materialer

Alle geosynteterne er fremstillet af termoplast.

Plast er højpolymere, organiske materialer, som er eller har været plastisk formbare.

Langt de fleste plast fremstilles syntetisk ud fra oliebaserede, kemiske stoffer; men der forekommer også halvsyntetiske plast baseret på naturmaterialer fx celluloseplast. Materialegruppen omfatter et stort antal generisk forskellige materialer, hvoraf en snes stykker udgør over 90 % af den mængde, der fremstilles globalt. De fleste af plastmaterialerne fremkommer ved tilsætning af forskellige hjælpestoffer i en lang række varianter til plastpolymererne.

Plast indeles i to hovedgrupper: termoplast og hærdeplast.

Termoplast vil ved opvarmning blive stadigt blødere og blødere, senere flydende og stadigt mere og mere letflydende (viskositeten falder). Ved efterfølgende afkøling bliver de stadigt mere og mere tungtflydende, på et tidspunkt faste og derpå stadigt stivere. De kan derfor formgives et vilkårligt antal gange. De mest udbredte termoplast er

Polyethylen (PE)
Polypropylen (PP)
Polystyren (PS)
Acrylnitril-butadien-styren-plast (ABS)
Polyvinylchlorid (PVC)
Polyamid (nylon, PA)
Polymethylmethacrylat (acrylplast, PMMA)

Termoplast formgives ved opvarmning af råvaren til blødgjort (plastificeret) eller flydende tilstand. Blødgjort materiale kan bøjes, bukkes og dybtrækkes, mens flydende materiale kan fyldes eller sprøjtes ind i åbne eller lukkede forme. Ved afkøling til fast tilstand bevares den nye geometri.

Hærdeplast vil under forarbejdningen hærde til en i det væsentlige usmeltelig og uopløselig tilstand, hvorefter de ingensinde kan formgives igen. Phenolplast (PF), melaminplast (MF), epoxyplast (EP) og glasfiberforstærket umættet polyester (GUP) er eksempler på hærdeplast. Polyurethan (PUR) forekommer både som termoplast og som hærdeplast.

Hærdeplast fremstilles og formgives i en og samme proces, idet flydende råvarer anbringes i åbne eller lukkede forme, hvori hærdningen foregår. Hærdningen er en kemisk proces, hvorved to eller flere stoffer i råvarerne reagerer med hinanden til et fast (hærdet) materiale.

De hyppigst forekommende grupper af tilsætningsstoffer (additiver) er forskellige stabilisatorer, smøremidler, farvestoffer og pigmenter, brandhæmmere, antistatika, blødgøringsmidler, fyldstoffer og forstærkningsfibre; men derudover findes der en lang række af specielle additiver. Brandhæmmende additiver og forstærkningsfibre tilsættes i andele på op til 50 %. Til PVC sættes blødgøringsmidler i andele på op til omkring 50 %. De øvrige additiver tilsættes derimod normalt kun i andele på under en eller nogle få procent. Tilsætningsstoffer tilsættes for at ændre materialernes egenskaber i ønsket retning enten for at lette forarbejdningen eller for at forbedre egenskaberne af de færdige plastemner.

 

De plasttyper, der benyttes til fremstilling af geosynteter, er polyethylen (PE), polypropylen (PP), polyvinylchlorid (PVC) og polyesteren polyethylenterephthalat (PET). Nogle net er beklædt med en polymer af ikke oplyst type.

3.2.1 Kemiske egenskaber af termoplast

Der er forskellige påvirkninger, som virker nedbrydende på geosynteter af plast /4/, nemlig UV-lys, kemikalier (kvældning, udvaskning, oxidation) og mikroorganismer. De tilstandsændringer, som følger af sådanne nedbrydende processer, kaldes ældning. Ved at tilsætte additiver til plasten kan de nedbrydende virkninger reduceres eller forsinkes.

Polymerernes kædemolekyler kan påvirkes af den ultraviolette del af sollyset, så de nedbrydes /2/. For at hindre nedbrydning tilsættes ofte stabilisatorer til materialerne. Kønrøg (sod) er den mest effektive UV-stabilisator, men har den ulempe, at materialet bliver kulsort. Det er almindeligt til geonet og nogle geotekstiler. Hvor der kræves andre kulører, kan der anvendes andre, men mindre effektive stabilisatorer. Hvis et geosyntet er fremstillet af et materiale, som ikke er UV-stabilt eller UV-stabiliseret, er det vigtigt ved nedlægning hurtigt at dække det til med jord, så det beskyttes mod sollys.

Plast kan også påvirkes af kemikalier. Ved kemisk ældning nedbrydes polymeren ligeledes, og geosynteterne kan blive mere sprøde, og sejheden formindskes. Van Santvoort (/2/ og /5/) beskriver, hvordan geosynteter fremstillet af forskellige plasttyper påvirkes af forskellige parametre jf. tabel 1.

Om nogle af Van Santvoorts vurderinger har man en anden opfattelse på Teknologisk Institut, hvilket ligeledes er anført i tabel 1.

Det er vigtigt at vide, hvordan et produkt påvirkes, så det også opfylder kravene efter lang tids anvendelse. Høje koncentrationer af organiske forbindelser medfører sandsynligvis de største negative effekter på produkterne. I en undersøgelse beskrevet i /6/, blev levetiden af nogle geosynteter fremstillet af PP skønnet til 1000 år. Levetiden er et meget omdiskuteret spørgsmål, og man kan ikke angive nogen generel levetid for geosynteter.

Tabel 1 Se her!
Bestandigheden af geosynteter over for forskellige påvirkninger iht. Van Santvoort /2/ og /5/ og Teknologisk Institut                  

Kvældning af de nævnte plast som følge af vandoptagelse anses for at være uden betydning for funktionen af geosynteter.

Additiver i plastene kan principielt migrere og udvaskes til omgivende jord og vand, hvorved produkterne kan svækkes. Det anses dog for ikke at have betydning for produkterne ved hensigtsmæssig brug. Udvaskning af additiver kan principielt også udgøre en miljøpåvirkning. Van Santvoort /2/ skønner dog, at det ikke udgør nogen væsentlig påvirkning af miljøet ved andre geosynteter end dem, der er fremstillet af PVC. Dette er i overensstemmelse med Teknologisk Instituts vurdering.

Ustabiliseret polyethylen og polypropylen vil blive oxideret ved kontakt med oxygen og ozon i den omgivende luft. For at mindske oxidationen er der normalt sat antioxidanter til disse materialer.

Mikrobiologisk nedbrydning sker ifølge Koerner /6/ ikke, fordi polymerernes molekyler er for store.

3.2.2 Mekaniske egenskaber

Ved længere tids konstant mekanisk belastning af de fleste termoplast, vil de langsomt give efter for belastningen. Det kaldes krybning. Krybning er ikke af væsentlig betydning, når produkterne anvendes til markering.

3.3 Produktegenskaber

3.3.1 Synlighed

For at produkterne kan være let synlige i jorden, må de have en kulør eller en struktur, så de adskiller sig væsentligt fra den omgivende jord.

Markeringsnet findes i forskellige kulører og strukturer. Flere produkter kan fås i ønsket kulør. Det vides, at mindst en af de kontaktede leverandører efter ønske kan fremstille net med forskellig maskevidde og/eller trådtykkelse (se bilag C, figur.8).

Geotekstiler findes kun i hvidt, sort og gråt, og strukturen adskiller sig i vævet eller nålefiltet samt i tykkelsen.

Geonet findes kun i sort og gråt, men findes også i forskellige strukturer.

3.3.2 Mekanisk styrke

Der kræves en vis modstand mod gennemgravning, så man ikke uforvarende passerer adskillelsen. Hvis der graves med spade, kan den nødvendige gennemgravningsmodstand opnås, hvis produktet har en passende udformning, en vis trækstyrke og en vis sejhed og strækbarhed. Gennemgravningsmodstanden kan dog ikke blive tilstrækkeligt stor, til at geosynteter kan modstå gravning med gravemaskine. Det er også vigtigt, hvordan produkterne brydes. Fx er nogle net fremstillet af tråde, fibre eller strimler, der forudgående er blevet strakt, mens andre er fremstillet af tråde, der ikke er forstrakt. Et forstrakt net vil brydes med sprødt brud. Trådene i net, der ikke er forstrakt, vil deformeres med sejt brud, så de trækkes ud til lange, tynde tråde, som er synlige i jorden, hvilket er at foretrække. Der er forskel på, hvordan produkterne er at grave igennem med en spade; et tyndt geotekstil eller net kan være let at grave igennem, mens tykkere produkter kan være meget svære at komme igennem.

Expo-Net har bestemt trækstyrken af deres produkter ved prøvning. I bilag C, figur 19 er der vist fotos af produkterne efter deformation. Expo-Nets Miljønet 132-200 og M20 er ikke forstrakt. På figur a, b og c vises, hvordan sådanne net deformeres med sejt brud, så der bliver lange, tynde tråde. M10, figur d, er forstrakt, og bruddet er sprødt. Resultaterne viser desuden, at selv om et net har høj trækstyrke i længderetningen, kan styrken være meget lav i tværretningen. Deformationsprøvning viser, at det forstrakte net M10 deformeres med sprødt brudt, medens de ikke forstrakte net deformeres med sejt brudt, så det bliver trukket ud til lange tråde, som tydeligt kan ses ved en udgravning.

Det er muligt at klippe i alle de udvalgte produkter med en saks ifølge en prøvning udført af Geoteknisk Institut.

3.3.3 Forventet "levetid" bestemt ved prøvning

Efter eksponering i 37 og i 75 døgn ved 90°C blev der registreret følgende ændringer i brudstyrke og brudtøjning hos de undersøgte produkter:

Tabel 2 Se her!
Ændring i mekaniske egenskaber af geosynteter efter termisk eksponering

3.3.4 Nedsivning af regnvand

Nedsivning af regnvand påvirkes ikke af geonet og markeringsnet. Geotekstilerne tillader, at mellem 3 og 500 liter nedsivende regnvand kan passere pr. m2 pr. sekund. Det er langt mere, end der forekommer under danske vejrforhold. Vand siver lettere igennem vævede geotekstiler end gennem produkter, som er nålefiltet eller svejst sammen. Materialerne og den måde, som geotekstilerne er fremstillet på, har indflydelse på, hvor meget vand der siver igennem dem. For nålefiltede tekstiler påvirkes vandgennemtrængeligheden fx af, hvor dybt nålene er gået ind i tekstilet og hvor tæt nålene sidder /7/.

Der er risiko for, at hullerne i geotekstilerne kan blive stoppet til af lerpartikler i jorden, så vandgennemtrængeligheden gennem produktet mindskes. En anden risiko er, at bakterier, svampe eller alger i geotekstilet kan vokse, hvorved vandgennemtrængeligheden kan reduceres.

3.3.5 Sammensætning af de anvendte materialer

Det gennemgående træk i sammensætningen af de anvendte materialer er, at polymeren er en polyolefin - sædvanligvis polypropylen, men polyethylen forekommer også. Polyolefiner

indeholder altid en ganske ringe andel (< 0,2 %) af antioxidanter, som er tilsat for at beskytte polymeren mod oxidativ nedbrydning under forarbejdningen.

Desuden er der - for at forbedre de anvendelsestekniske egenskaber - til de aktuelle materialer sat UV-absorberende eller -stabiliserende additiver, hvis formål er at beskytte polymeren mod nedbrydning som følge af belysning med ultraviolet lys fra solen. I de sorte materialer er der anvendt kønrøg, der både giver den sorte kulør og er en fremragende UV-absorber. I farveløse produkter og produkter med andre kulører end sort er der til plasten sat andre UV-stabilisatorer; i de kulørte desuden pigmenter. Geotekstilerne indeholder derudover mindre end 1 % af et proceshjælpemiddel, der benævnes spinfinish. En bestanddel heraf, fosforsyreestere, er vandopløselig.

Materialesammensætningen i de enkelte produkter er vist i bilag D.

3.3.6 Priser

I bilag B er der anført priser på de fleste af produkterne. Det er muligt at få rabat, hvis der beordres større mængder. I tabellen er priserne (uden rabat) beregnet pr. m2 ved køb af en rulle af produktet. Prisen på geonet er ca. tre gange så høj som prisen på markeringsnet og geotekstiler.