| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forundersøgelse af effektiviseringspotentialet på forbrændings- og deponeringsområdet i Danmark

6. Vurdering og anbefalinger m.h.t. datafremskaffelse

I kapitel 5 med specifikke anbefalinger til produktivitetsanalysen er der identificeret en række produktivitets- og strukturvariable, som bør indgå i en DEA-analyse for henholdsvis forbrænding og deponering.

Udvælgelsen af variable er sket i et forsøg på at afbalancere de to hovedhensyn:

	At DEA-analysen ud over at kortlægge de forskelle, der er i omkostning ved bortskaffelse af affald mellem anlæggene, også skal kunne give et troværdigt bud på, i hvilket omfang forskellene skyldes strukturvariable eller driftsvariable, herunder om det skyldes forhold som driftsledelsen har indflydelse på.
	At det skal være realistisk muligt at fremskaffe de nødvendige data, enten direkte fra anlæggenes officielle regnskaber, bruttoregnskabsrapporter o.lign. eller gennem spørgeskemaer.

Målet med dette kapitel er, at beskrive muligheder, begrænsninger og faldgrupper i forbindelse med datafremskafelse for en DEA-analyse samt at give anbefalinger til fremskaffelse af brugbare data.

I hvilket omfang analysen skal indeholde de såkaldte "bløde værdier" er der ikke endelig taget stilling til i forprojektet. Hvilke "bløde værdier" der skal medtages i undersøgelsen, bør drøftes på et af følgegruppens første møder. I afsnit 6.2.4 og 6.3.4 er der givet nogle enkelte forslag til andre oplysninger.

6.1 Begrænsninger i officielle regnskaber som datakilde

Det logiske sted at hente informationer til en produktivitets- eller effektivitetsundersøgelse af en organisation vil almindeligvis være i regnskabet. Som udgangspunkt er regnskaberne for forbrændingsanlæg og deponier imidlertid ikke indrettet på at skulle levere oplysninger, som vil være konsistente og sammenlignelige for en sammenlignende undersøgelse (benchmarking).

For at undersøge om denne antagelse er korrekt, blev en statsautoriseret revisor, som en pilotundersøgelse, bedt om at uddrage en række definerede oplysninger af regnskaberne for 5 deponier og 4 forbrændingsanlæg.

Revisoren blev samtidig bedt om at vurdere, om de ønskede oplysninger kunne skaffes hvis regnskaberne blev suppleret med årsbalancer.

De 9 anlæg er udpeget blandt 8 relativt tilfældigt valgte affaldsselskaber. Det drejer sig om fælleskommunale selskaber, som alle er medlem af Reno-Sam.

Undersøgelsen siger således ikke noget om mulighederne for at trække de ønskede oplysninger ud af regnskaber for kommunalt ejede anlæg, elværks- eller fjernvarmeejede anlæg.

Der er imidlertid ingen grund til at antage, at der kan hentes flere oplysninger ud af rent kommunalt ejede anlæg (jf. gennemgangen tidligere i kapitlet). Og selv om det fra nogle af de elværksejede og fjernvarmeejede forbrændingsanlæg skulle være muligt at hente lidt flere informationer, er de fælleskommunale anlæg så stor en del, at de begrænsninger, der her er fundet, vil bestemme valget af metode til informationsindsamling.

Undersøgelsen bekræfter formodningen om, at de officielle regnskaber ikke er indrettet, så de er i stand til at levere de ønskede informationer.

Resultatet af revisorens gennemgang er indeholdt fuldt ud som Bilag G og H bagest i rapporten.

6.1.1 Generelt om regnskaberne

For den relativt store del af affaldsanlæggene, som er kommunalt eller fælleskommunalt ejede, gælder som udgangspunkt de kommunale regler med hensyn til anvendelse af den kommunale standard kontoplan, budgetering efter bevillingssystemet med deraf følgende mangel på aktivering og periodisering af anlægskapitalen.

En række af disse forhold er også behandlet Indenrigsministeriets betænkning fra 1999 om det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommunerne og amtskommunerne /7/.

Fælleskommunale selskaber har dog mulighed for at søge tilsynsmyndighedens tilladelse til at anvende andre regnskabsprincipper end bevillingssystemet og standardkontoplanen, noget som ihvertilfælde nogle selskaber har benyttet sig af.

På samme måde som de fælleskommunale selskaber anvender regnskabsprincipper, som i forskellig grad er rundet af den kommunale tradition, må det tilsvarende formodes, at elværksejede og fjernvarmeejede forbrændingsanlæg anvender regnskabsprincipper, som afspejler den tradition, de er født ud af.

6.1.2 Problemer med periodisering

Et væsentligt problem i de anvendte budget- og regnskabsprincipper er den manglende indbyrdes konsistens i principperne for aktivering og periodisering af anlægsaktiver.

Anlægsinvesteringer kan finansieres på 3 forskellige måder eller i en kombination heraf.

	Forlods henlæggelse
	Finansieret over årets drift
	Gennem lånoptagelse.

Forlods henlæggelse er formentlig anvendt i størst udstrækning ved etablering af de elværksejede forbrændingsanlæg. Værdien af disse investeringer er ved at blive gjort op til åbningsbalancerne i forbindelse med, at de elværksejede forbrændingsanlæg som følge af elreformen skal udskilles som selvstændige regnskabsenheder.

Men også kommunalt og fælleskommunalt ejede forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg har formentlig anvendt forlods henlæggelse.

Problemet opstår, når det kommunale regnskabsprincip anvendes fuldt ud, idet anlægsinvesteringer så udgiftsføres, når investeringen betales.

Investeringer finansieret over den løbende drift er formentlig mest almindelig for deponeringsanlæggene. Det kan dreje sig om visse maskininvesteringer, hvor udskiftningsgebyren er tilrettelagt med et jævnt forløb. Det kan også være mindre anlægsopgaver eksempelvis mindre etapeudvidelser, indretning af specialceller, løbende slutafdækning eller lign. Man kan specielt forestille sig, at det sker, når arbejdet kan udføres af det personale og de maskiner, som i forvejen findes på pladsen.

På forbrændingsanlæggene er der ikke i samme grad anlægsopgaver, som kan udføres under den løbende drift. Det er dog sandsynligt, at nogle anlæg vil have en praksis, hvor køb og udskiftning af visse maskiner finansieres over den løbende drift.

Kun anlægsinvesteringer finansieret gennem låneoptagelsen, hvor løbetiden er afstemt med anlæggets reelle levetid, vil derfor som udgangspunkt være korrekt periodiseret. I forhold til lånoptagelse, har forbrændingsanlæg, som energianlæg, hele tiden været undtaget fra den kommunale låneramme og de deraf følgende begrænsninger for lånoptagelse. Derimod kunne affaldsselskaberne i slutningen af 1980’erne ikke låne til anlægsopgaver på lossepladser uden dispensation fra den kommunale låneramme, og en overgang var betingelserne for en sådan låneoptagelse som hovedregel, at lånene skulle tilbagebetales over 3 år.

Selv i tilfælde hvor anlæggene har søgt at finde frem til afdragstider, som svarer til levetiden, må man imidlertid forvente visse variationer dels i vurdering fra anlæg til anlæg, dels mellem vurdering og det der viser sig af være den faktiske levetid.

Afvigelser mellem den faktiske og den kalkulerede levetid kan gå begge veje med deraf efterfølgende opadgående eller nedadgående påvirkning af gebyret. Ændret levetid på anlægsinvesteringer kan f.eks. forekomme, hvis nye miljøkrav med deraf følgende udskiftningsbehov fastsættes før eller senere i forhold til det, der var forudset.

Ændret levetid kan også opstå som flg. af ændrede planforudsætninger. Eksempelvis har man i forbindelse med den manglende forbrændingskapacitet, som følge af deponeringsforbudet for forbrændingsegnet affald, på nogle anlæg været i den situation, at man har fået mulighed for i langt højere grad end forudsat at køre videre med "gamle" varmtvandsproducerende ovne, som ellers skulle være udfaset eller kun opretholdt som reserve- og spidslastenheder.

Valget mellem finansiering gennem lånoptagelse eller ved henlæggelse har langt ad vejen været en afvejning, som bestyrelsen for det enkelte anlæg selv har foretaget. I valg af strategi vil der typisk være indgået ønsket om f.eks. at sikre en stabil gebyrudvikling. Det kan heller ikke afvises, at man i områder, hvor afstanden til andre anlæg er kort, har kigget efter gebyrniveauet i naboselskaberne for ikke at få for store variationer i forhold til naboerne.

De vide rammer for finansiering må forventes at kunne give store indbyrdes forskelle i hvorledes anlæggene er finansieret. Nogle anlæg vil formentlig i stor udstrækning være finansieret ved forlods henlæggelse. Andre vil formentlig være finansieret ved fuld låneoptagelse.

De vide rammer for valg af finansieringsstrategi indebærer naturligvis også en fare for at forskelle i, anlægs- og driftsvilkår akkumuleres med den risiko, at der over tid vil ske en ophobning af gebyrforskelle, som er uhensigtsmæssige. Om det sker vides ikke.

6.1.3 Oplysningerne må skaffes gennem spørgeskema

Pilotundersøgelsen bekræfter, at regnskaberne, specielt når det drejer sig om kapitalforhold, vil være et utilstrækkeligt grundlag for en DEA-analyse. Men også på driftsudgifterne må det konstateres, at der er forskel i principperne for kontering af samme type udgifter. Eksempelvis er perkolatbehandling for nogle deponier særskilt opgjort, mens det for andre er indeholdt i en blandet driftskonto.

Konklusionen er således, at de nødvendige informationer kun kan skaffes gennem udsendelse af spørgeskemaer, med de problemer det giver dels med at få svarene ind, dels i forhold til usikkerhed om konsistens og nøjagtighed i svarene.

Erfaringsmæssigt er det svært at få alle anlæg til at svare på spørgeskemaer. Halvdelen skal formentlig rykkes og en del formentlig flere gange. Desuden kræver det præcis information om, hvad man ønsker oplyst i spørgeskemaet, hvis man skal være nogenlunde sikker på, at der er rimelig konsistens i f.eks. hvad en omkostningsgruppe dækker.

Endelig er der en fare for, at der ved fordeling af omkostninger i forhold til aktiviteter, som ikke er omfattet af undersøgelsen, vil opstå unøjagtigheder. I den situation mistes den selvregulering, som vil være, når alle aktiviteter er i spil, fordi den, der skal foretage fordelingen, helt naturligt vil blive meget opmærksom på ikke at belaste aktiviteten mere end højest nødvendig, hvilket modsat kan betyde, at man underfordeler og kommer til at tegne et for positivt billede af ens eget anlæg.

Skal undersøgelsen gennemføres, er det imidlertid vigtigt, at alle bliver omfattet alene på grund af den forholdsvis lille population, som områderne forbrænding og deponering udgør.

6.2 Forbrænding – kilder til oplysning om produktions- , anlægs- og strukturvariable

I kapitel 5 anbefales det, at lade de produktionsvariable på input-siden udgøre af driftsomkostninger i en tilpas opløsning. Disse kunne være, som de er angivet nedenfor i afsnit 6.2.2, om driftsudgifter.

På output-siden af de produktionsvariable anbefales det (jf. kapitel 5) at bruge mængden af brændt affald, der som anført nedenfor indgår som en oplysning i de informationer, det anbefales at indsamle om driftsindtægter.

Kapitel 5 anbefaler også, at man afprøver den samlede energiproduktion som output for produktionsvariable. Disse informationer kan fås ved at indeholde de i afsnit 6.2.4 anbefalede spørgsmål.

Anlægs- og strukturvariable:

Blandt de vigtigste strukturvariable at få undersøgt er brændt affaldsmængde eller alternativt kapacitet samt sammensætning af kapacitet.

Det skyldes, at kapaciteten og sammensætningen heraf samt alderen ikke er et resultat af driftsøkonomiske overvejelser, men en samfundsmæssig beslutning på linje med beslutninger om at etablere veje, og hvor store de skal være.

I karakteriseringen af størrelse og sammensætning af kapaciteten indgår følgende elementer:

	Antal ovnlinjer
	Hvilke ovnlinjer som er kraftvarmeproducerende, og hvilke der udelukkende er fjernvarmeproducerende.

I et vist omfang indgår disse oplysninger allerede i bilag A til denne rapport, men det må dog anbefales at verificere og supplere oplysningerne.

En antagelse kunne være, at når det specielt drejer sig om vedligehold og reparation, vil der ud over antal ovnlinjer og sammensætning være en sammenhæng til:

	Alder på ovnlinjerne og
	Driftsmetallet på ovnlinjerne.

Derfor anbefales det i kapitel 5 at undersøge sammenhængen til disse to faktorer. I et vist omfang indgår også disse oplysninger i bilag A, men også i dette tilfælde må det anbefales at verificere og supplere oplysningerne.

Med hensyn til bortskaffelsesomkostningerne for restprodukter formodes der at være en sammenhæng mellem omkostning og typen af røgrensningsystem. I analysen kan der prøves at slå tør og semitør rensning sammen i samme gruppe, mens våd rensning udgør en gruppe for sig.

Da enkelte anlæg har både våd og tør eller semitørrensning, kunne det være en mulighed at lave et vægtet parameter i forhold til antal tons brændt med tør/semitør holdt op mod antal tons brændt med våd rensning. Også med hensyn til røgrensning indgår oplysningerne i et vist omfang i bilag A, men stadig må det anbefales at verificere og supplere oplysningerne.

6.2.1 Oplysninger om kapitalforhold

De fleste forbrændingsanlæg har formodentlig på en eller anden måde opgjort en afskrivning og forrentning, da dette indgår ved dokumentation af varmeprisen. Dette kan imidlertid både være i det officielle regnskab og i et evt. "skufferegnskab". Da substitutionsprisen for det enkelte opland imidlertid ofte lægger loft over, hvor meget der kan opkræves i varmepris, vil det meget nemt være loftet, og ikke den forventede levetid, der vil bestemme valget af afskrivningsprofil.

Billedet kan blive yderligere sløret, i det omfang der er sket finansiering over henlæggelse, samt i det omfang der er anvendt kommunale regnskabsprincipper, hvor investeringer udgiftsføres på det tidspunkt, hvor investeringerne betales.

I det omfang DEA-analysen i hovedprojektet viser, at forskelle i kapitalomkostninger er en væsentlig årsag til forskelle i omkostnings- og gebyrniveau, vil det være ønskeligt, at det kommende hovedprojekt går bag tallene og forsøger at give en forklaring på forskellene. Derfor vil det være ønskeligt at have en oversigt over de samlede investeringer i anlæggene samt saldo for gæld, afskrivningskonto og henlæggelseskonto relateret til forbrændingsaktiviteten.

Derfor bør der som minimum indsamles de oplysninger, som er angivet i nedenstående skema.

Samlede investeringer i eksisterende (ikke udfasede) anlæg:

6.2.2 Oplysninger om driftsudgifter

For at kunne bruge DEA-analysen til at få oplysninger om forskellige produktionsvariable og strukturvariable’s indflydelse på forbrændingsomkostningen er det konsulentens opfattelse, at der som minimum skal fremskaffes informationer om driftsudgifterne opdelt i de nedenfor anførte hovedkategorier administration, drift- og vedligeholdelse, bortskaffelse slagge og restprodukter, afskrivning og forrentning samt henlæggelser (se nedenstående skema pkt. 1 – 5).

Ved at have driftsudgifterne opdelt på de 5 kategorier vil det være muligt at sætte navn på kilderne til evt. forskelle i driftsomkostninger, om det f.eks. skyldes forskelle i finansieringsforhold, forskelle i omkostninger til bortskaffelse af røgrensningsprodukter og slagge. Det vil også blive muligt at undersøge om evt. dyrere udgifter til reparation og vedligeholdelse har statistisk sammenhæng med anlæggets alder antallet af ovnlinjer andelen af kraftvarmelinjer el.lign.

Ved yderligere at have oplysningerne på et mere detaljeret niveau (skemaet litra a, b,……) vil det være muligt at dykke yderligere et trin ned i årsagsforklaringen. F.eks. vil en adskillelse mellem omkostninger til bortskaffelse af slagge og restprodukter give mulighed for at afdække evt. sammenhæng mellem typen af røgrensningssystem (tør / semitør eller våd) og omkostningen til bortskaffelse af restprodukt.

Omkostningerne til administration opdeles i "direkte konteret" og "fordelt andel af fællesadministration". I det omfang forbrændingsanlægget helt eller delvist varetager en del af kommunens planlægningsopgaver må dette anføres separat.

Sideaktiviteter på forbrændingsanlæg medtages som en valgfri parameter for anlæggene, idet de her kan gøre opmærksom på, om de mener, at der er sideaktiviteter på anlægget, der har væsentlig betydning på anlæggets driftsøkonomi og hvilket omfang dette i givet fald har.

Drift og vedligeholdelse kan også indeholde oplysninger om SO2-afgifter, neddelingsomkostninger, omkostninger til mellemdeponi, etc.

Det må derfor anbefales, at der ved udarbejdelse af hovedrapporten hentes oplysninger på både de 5 aggregerede niveauer og det detaljerede niveau (se nedenstående skema).

Pilotundersøgelsen har bekræftet, at anlæggenes årsregnskaber ikke umiddelbart giver oplysninger i den ønskede detaljeringsgrad og på et sammenligneligt plan. Det vil derfor være nødvendigt at indsamle oplysningerne gennem spørgeskema suppleret med personlig kontakt til anlæggene.

6.2.3 Oplysninger om driftsindtægter

Oplysninger om driftsindtægterne ved forbrænding kan hjælpe til at belyse, i hvilken udstrækning forskelle i affaldsbehandlingsudgifter skyldes kapitalforhold, forskelle i driftsomkostninger eller forskelle i afsætningsmuligheder og afsætningspriser for el og specielt varme.

Enkelte af informationerne, mængden af brændt affald samt afregningspris for varme, er allerede, som en del af forprojektet, indsamlet for nogle af anlæggene for 1998.

Posten, Andet, kan være afgiftsrefusion på restprodukt og slagge.

Oplysningerne er imidlertid ikke komplette, og det må derfor anbefales, at man i hovedprojektet indsamler samtlige de oplysninger, som er anført i skemaet nedenfor.

6.2.4 Andre oplysninger

Foruden oplysninger om anlæggets økonomi kan oplysninger om åbningstid, miljøforhold (f.eks. typen af røggasrensning) være relevant.

6.3 Deponering – kilder til oplysning om produktions- og strukturvariable

De produktionsvariable på input-siden bør i henhold til anbefalingerne i kapitel 5 omfatte driftsomkostningerne opdelt på en passende måde, f.eks som anbefalet i afsnit 6.3.2.

De produktionsvariable på output-siden bør i henhold til anbefalingerne være deponerede mængder, evt. vægtet i forhold til selskabernes egen gebyrvægtning. Fremskafning af disse oplysninger er således beskrevet i kapitel 6.3.3.

De anlægs- og strukturvariable, som foreslås i kapitel 5, er:

	Membran- og perkolatforhold
	Afskrivningspolitik
	Sideaktiviteter.

Alle tre strukturvariable fremkommer implicit af oplysningerne, som anbefales hentet hjem som oplysning om driftsomkostninger (6.3.2) eller under driftsindtægter (6.3.3).

Membran og perkolatforholdenes økonomiske indfyldelse kan således aflæses af den inputvariable under driftsomkostninger (6.3.2), som hedder perkolatbehandling.

Afskrivningsforholdene indgår også som variabel under driftsomkostning i form af punkterne afskrivning og forrentning samt henlæggelse (6.3.2).

Oplysninger om sideaktiviterne fremgår som pkt. 3 og 4 i det forslag til oplysninger der bør hentes hjem om driftsindtægter.

6.3.1 Oplysninger om kapitalforhold

Pilotundersøgelsen af regnskaber fra 5 udvalgte selskaber efterfulgt af en henvendelse til yderligere et selskab bekræfter, at regnskabspraksis omkring deponier er endnu mere broget end omkring forbrænding.

Her slår det meget brede spillerum for kommunal regnskabspraksis tydeligt igennem. Af de 6 selskaber har:

Alle 6 selskaber har afskrivning og forrentning i det overordnede driftsregnskab, men kun for 2 selskaber fremgår det, hvor stor en del der direkte er relateret til deponeringsanlægget. Tilsvarende har 3 af selskaberne i regnskabet anført en lånesaldo for hele selskabet.

Endelig har 3 af selskaberne en henlæggelseskonto, men for det ene selskab er det selskabets samlede henlæggelseskonto, der er anført og ikke en aktivitetsopdelt konto.

Også for deponeringsanlæg må det derfor konstateres, at regnskaberne vil være et utilstrækkeligt grundlag for analysen.

Også for deponering vil det være ønskeligt / nødvendigt, at hovedprojektet går bag tallene og giver en uddybende forklaring, hvis DEA-analysen, som man må formode, viser, at forskelle i kapitalomkostninger er en væsentlig årsag til nogle forskelle i omkostnings- og gebyrniveau.

Den ene forskel i kapitalomkostninger kan skyldes forskelle i betalings- og afskrivningsprofilen for kapitalanlæggene. Hvis det er årsagen, vil det kunne afdækkes ved de i skemaet foreslåede oplysninger.

Også forskelle i investeringsniveau mellem anlæggene vil blive afdækket ved de foreslåede oplysninger. Til gengæld vil informationerne ikke være tilstrækkelige til at årsagsforklare forskellene i investeringsniveau, hvilket dog heller ikke skønnes nødvendigt.

Samlede investeringer i deponeringsanlægget til dato:

Oversigt over større maskiner som indgår i deponiets drift:

Saldo gæld og henlæggelse for hele deponiet

6.3.2 Oplysninger om driftsudgifter

For at få en opgørelse hvor det vil være muligt at afprøve effekten af forskellige produktionsvariable og strukturvariable, skønnes det, at driftsudgifterne som minimum bør opdeles på de hovedkategorier (1 – 5), som er angivet i nedenstående tabel.

Ved at have driftsudgifterne opdelt på de 5 kategorier vil det være muligt at sætte navn på kilderne til evt. forskelle i driftsomkostninger, f.eks. om det skyldes forskelle i finansieringsforhold eller forskelle i perkolathåndteringsudgifter.

Ved at have oplysningerne på et mere detaljeret niveau (litra a,b,……) vil det desuden være muligt at dykke yderligere et trin ned i årsagsforklaringen. Det må derfor anbefales, at der ved udarbejdelse af hovedrapporten hentes oplysninger på både de 5 aggregerede niveauer og på det mere detaljerede niveau.

Pilotundersøgelsen viser, at også på driftsiden for deponering vil det være nødvendigt at indsamle oplysningerne gennem spørgeskema evt. suppleret med personlig kontakt til de enkelte anlæg.

Omkostningerne til administration opdeles i "direkte konteret" og "fordelt andel af fællesadministration". I det omfang anlægget helt eller delvist varetager en del af kommunens planlægningsopgaver må dette anføres separat.

6.3.3 Oplysninger om driftsindtægter

Detaljerede oplysninger om driftsindtægterne er vigtige, fordi de giver nyttige oplysninger om den produktionsvariable driver "mængden af affald til deponering".

Opdelingen i blandet affald og specialfraktioner giver mulighed for at lave en vægtet summation af affaldsmængderne baseret på selskabernes egen gebyrvægtning. Det er efter konsulentens opfattelse den bedste måde at tage højde for forskelle i sammensætning og mængder af affaldstyper, som kræver speciel håndtering.

Opgørelse af indtægter ved sideaktiviteter, som indgår i deponeringsregnskabet har til formål at kunne neutralisere disse udgifter, samtidig med at det giver mulighed for at afprøve om netop antallet af sideaktiviteter er en afgørende faktor for selskabernes mulighed for at opnå effektivieringsgevinster, som ikke kan nås ved at skabe stordriftfordele gennem øgede affaldsmængder til deponering.

Opgørelse af sideaktiviteter, som ikke indgår i deponeringsregnskabet har udelukkende til formål at kunne afprøve om netop antallet af sideaktiviteter er en afgørende faktor for selskabernes mulighed for at opnå effektivieringsgevinster.

Ved indhentning af oplysningerne er det vigtigt, at der som minimum skaffes oplysninger på de aggregerede niveauer (1 – 4), og at minimum 2 af de 3 oplysninger om mængde, gebyr og indtægt i alt er oplyst.

6.3.4 Andre oplysninger

Foruden oplysninger om anlæggets økonomi kan oplysninger om åbningstid, miljøforhold (f.eks. udnyttelse af methangas) være relevant.

6.4 Selskabernes ressourceforbrug ved at fremskaffe oplysningerne

Foranstående skemaer er gennemgået med regnskabschef Jens Andersen fra affaldsselskabet FASAN. Jens Andersen har desuden en fortid som revisor med opgaver for flere affaldsselskaber.

På baggund af Jens Andersens gennemgang skønnes det, at selskaberne typisk skal bruge 2-3 dages arbejde på forbrænding og noget tilsvarende for deponering for at fremskaffe de ønskede oplysninger på den ønskede form.

Den relvativt lille population gør, at det er vigtigt, at alle anlæg leverer baggrundsmateriale og bliver omfattet af undersøgelsen.

Set i sammenhæng med det relativt store tidsforbrug, som undersøgelsen vil pålægge det enkelte selskab, kræver det en omhyggelig forberedelse af spørgeskemamaterialet og formentlig en tæt opfølgning og dialog mellem konsulenten og den medarbejder i affaldsselskabet, som skal producere oplysningerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |