| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsberetning 2000
Den Grønne Jobpulje

Bilag 5
Programbeskrivelse

For Den Grønne Jobpulje 1999 - 2000 som vedtaget på bestyrelsesmødet den 9. februar 1999 og revideret på bestyrelsesmødet den 2. marts 2000.

1. Indledning

Den Grønne Jobpulje blev oprettet i august 1997 i henhold til lov om pulje til grøn beskæftigelse (lov nr. 434 af 10. juni 1997). Ifølge loven udpeger miljø- og energiministeren en bestyrelse på tre personer, som skal træffe afgørelse om tilskud fra puljen. Jobpuljen administreres i øvrigt af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen.

Det fremgår af lovens bemærkninger og af den i henhold til loven udarbejdede bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 693 af 27. august 1997 om Den Grønne Jobpulje), at en nyudpeget bestyrelse for puljen skal udarbejde en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. skal indeholde resultatkrav, kriterier for målopfyldelse og en evalueringsplan.

Den i 1997 udpegede bestyrelse bestående af MF Jes Lunde (formand), viceborgmester Vibeke Grønbæk og gruppeformand Steen Andersen, vedtog i august 1997 en programbeskrivelse for perioden 1997- 1998.

Hermed foreligger programbeskrivelsen for 1999- 2000, som vedtaget på bestyrelsesmødet den 9. februar 1999, af den genudpegede bestyrelse. Programbeskrivelsen er blevet revideret på bestyrelsens møde den 2. marts 2000, med en enkelt tilføjelse under afsnit 6.2.

Denne programbeskrivelse ligger i forlængelse af programbeskrivelsen for perioden 1997 - 1999. Der er således ikke markante fravigelser fra den linie, der blev lagt i 1997, hvor jobpuljens bestyrelse valgte at åbne bredt op for, hvad der måtte komme af ideer vedrørende grøn beskæftigelse indenfor hele puljens emneområde, frem for at angive bestemte emner, som i de første to år skulle prioriteres særligt. I 1999 blev der dog i afsnit 6.2 fremhævet nogle projekttyper og angivet nogle bestemte emneområder, som særligt skulle prioriteres i 1999. Disse prioriteringer fastholdes i 2000 med en enkelt tilføjelse.

2. Økonomiske og tidsmæssige rammer

De budgetmæssige rammer for puljen er ca. 82 mio. kr. i 1999 og 60 mio. kr. i 2000. Tilsagns- og udbetalingsrammer indgår i bevillingslovene.

Tilsagn om støtte fra puljen kan være flerårige. Udgifter til administration, information og evaluering afholdes af bevillingen.

3. Baggrund

Miljø og beskæftigelse har været nøgleord inden for de senere års bestræbelser i miljø-, arbejdsmarkedsog erhvervspolitikken.

Sigtet med Den Grønne Jobpulje er at øge beskæftigelsen inden for miljøområdet ved at yde tilskud til projekter, der indebærer etablering af nye arbejdspladser med et betydeligt miljømæssigt indhold. Det vil sige aktiviteter inden for områderne mindskelse af forurening og ressourceforbrug, herunder energiforbrug, samt beskyttelse og forbedring af natur og miljø. Grønne job er den korte betegnelse for denne type af job.

Formålet med puljen er at inspirere til i øget omfang at medtænke beskæftigelses-elementet i grønne aktiviteter og omvendt at medtænke miljø og natur i beskæftigelsesaktiviteter.

4. Mål

4.1. Overordnede mål og virkemidler

Det overordnede mål med puljen er at forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold, herunder job inden for naturområdet.

Inden for natur- og miljøområdet er der fortsat mange uløste opgaver, som det både ud fra en miljø-mæssig og økonomisk betragtning er fornuftigt at søge løst. Med loven åbnes mulighed for at skabe miljøarbejdspladser, som ikke ville blive realiseret uden et økonomiske tilskud til iværksættelsen. Det er bestyrelsens forventning, at mange af de etablerede arbejdspladser vil vise sig økonomisk bæredygtige på længere sigt.

Det er ligeledes bestyrelsens forventning, at der vil ske en jobskabelse, som er betydeligt større end hvad der svarer til puljens midler. Dette skal opnås dels via den direkte projektmedfinansiering, dels gennem samvirke med andre tilskudsordninger og offentlige initiativer, og dels som følge af projekternes demonstrationseffekt og den jobskabelse, der sker udenfor projekterne selv.

Puljen sigter især mod at skabe varige arbejdspladser. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser herunder puljejob, men hvor den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj.

Puljen lægger primært vægt på at støtte projekter, der i sig selv indebærer en varig grøn beskæftigelse, men støtter også projekter, hvor den væsentligste beskæftigelsesvirkning ligger uden for projektet selv, men er et resultat af projektet.

Puljens primære virkemiddel er det økonomiske incitament (tilskud), der har til formål:

	at stimulere myndigheder, institutioner, organisationer og virksomheder til at iværksætte ressourcekrævende, herunder især arbejdskraftintensive miljøaktiviteter, hvor der via tilskud kan overvindes barrierer for iværksættelsen, og hvor aktiviteten på sigt forventes at være økonomisk selvbærende,
	at sikre gennemførelse af projekter, der ikke i sig selv er økonomisk bæredygtige, men som er miljø-mæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektivrige, og/eller som kan fremstå som demonstrationsprojekter på det pågældende område,
	at bidrage med økonomisk risikodækning i forbindelse med introduktion af nye produkter, serviceydelser og arbejdsformer, der er miljømæssigt mere hensigtsmæssige, herunder økologiske produkter og metoder, og som forudsætter investeringer i arbejdskraft og kompetenceudvikling,
	at inspirere til helhedsorienterede projekter med lokal forankring, der kombinerer grøn beskæftigelse med aktiviteter, der f.eks. gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende eller informationsmæssige foranstaltninger, kan bidrage til miljømæssige resultater.
	at bidrage til realiseringen af lokale Agenda 21 aktiviteter og kvarterløftsprojekter.

4.2 Operationelle delmål for puljen

De operationelle delmål er retningsgivende for opstilling af succeskriterierne for puljens anvendelse og den efterfølgende evaluering.

Puljens beskæftigelsesmæssige delmål :

	øget beskæftigelse i virksomheder og organisationer, der aktivt inddrager natur- og miljøhensyn i deres aktiviteter, herunder udvikling, produktion og service vedrørende mindre miljøbelastende produkter og serviceydelser samt økologisk produktion,
	flere grønne arbejdspladser i institutioner og hos myndigheder for at få udført konkrete natur- og miljøopgaver, der ellers ikke ville blive udført,
	flere grønne arbejdspladser hos virksomheder og organisationer, med henblik på at gennemføre særlige demonstrationsaktiviteter eller tilsvarende konkrete natur- og miljøopgaver.
	synergi på lokalt niveau mellem forskellige tiltag for at fremme en grøn beskæftigelsesudvikling

De konkrete virkemidler er bl.a. støtte til:

	ansættelse af nye medarbejdere til miljøopgaver i institutioner, virksomheder, hos myndigheder samt i netværk og samarbejdsgrupper,
	etablering af nye organer, virksomheder eller institutioner, som kan udføre perspektivrige grønne opgaver, og som kan forventes at fortsætte arbejdet, også når tilskuddet er ophørt,
	etablering af projekter eller andre velafgrænsede aktiviteter med stort indhold af nye og om muligt permanente jobmuligheder for medarbejderkategorier, som er ledige eller truet af ledighed, såfremt disse projekter er miljømæssigt nyskabende,
	aktiverings- og uddannelsesaktiviteter, der målrettet kan bidrage til varig grøn jobskabelse
	ansættelse af aflastningsmedarbejdere, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøopgaver
	aktiviteter, der kan fremme langsigtet planlægning og overvejelser i et lokalområde vedrørende grøn beskæftigelse Puljens miljømæssige delmål:
	at understøtte forebyggelsesaktiviteter samt bidrage til helhedsorientering på miljø- og naturområdet,
	at opnå konkrete reduktioner af de miljømæssige belastninger og ressourceforbruget hos den enkelte tilskudsmodtager eller generelt i samfundet,
	at demonstrere og informere om natur- og miljø-mæssige og økonomiske effekter af omlægninger og dermed inspirere andre til tilsvarende aktiviteter,
	at skabe holdningsændringer hos målgrupperne for projekterne og formidle information herom og dermed sikre en spredningseffekt, • at skabe indirekte reduktioner af miljøbelastningerne ved omlægninger af adfærdsmønstre, generelt mindre forbrug af ressourcer etc.

Midlerne kan bl.a. være støtte til:

	gennemførelse af demonstrationsprojekter, der ud over at betyde øget beskæftigelse også nyttiggør og udvikler ekspertise på miljø- og naturområdet,
	gennemførelse af konkrete drifts- og anlægsopgaver, idet tilskuddet udover tilskud til aflønning af medarbejdere kan omfatte materiale- og udstyrsomkostninger samt omkostninger til specialister og til dokumentation af den miljømæssige effekt,
	formidlingsaktiviteter, der ud over at omfatte øget beskæftigelse også formidler eksisterende eller ny ekspertise og dokumenterer miljømæssige og økonomiske effekter,
	uddannelses- og træningsaktiviteter, der sikrer at såvel medarbejdere som disses ansættelsessteder opnår en varig opkvalificering
	informationsaktiviteter vedrørende mindre miljø-belastende produkter, service og adfærd, herunder lokal Agenda 21 aktiviteter,
	markedsførings- og formidlingsaktiviteter, der understøtter afsætningen af mindre miljøbelastende produkter,
	udviklingsprojekter, hvor projektresultaterne forholdsvis hurtigt kan omsættes i ny produktion eller på anden måde give en umiddelbar miljø- og beskæftigelseseffekt.

Administrative delmål:

	en effektiv og brugerorienteret ordning, hvor sagsbehandling og sagsafgørelser sker på basis af offentliggjorte procedurer og prioriteringskriterier,
	at skabe synergi mellem puljen og øvrige offentlige initiativer med beslægtede formål, således at puljen både har en selvstændig effekt og kan anvendes til at understøtte realiseringen af andre miljø- og naturpolitiske samt beskæftigelsesmæssige målsætninger,
	i videst muligt omfang at udnytte andre myndigheders erfaringer såvel på miljø- som beskæftigelsesområdet samt at skabe velfungerende samspil med andre relevante miljøtilskudsordninger samt tilskudsordninger bl.a. på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet,
	at skabe overblik over mulighederne for grøn beskæftigelse og grundlag for vurdering af effekten af en indsats på området,
	en ordning, hvor kontrollen med projekternes forløb og den opnåede effekt samt information om resultater i videst muligt omfang gøres til en integreret del af projekternes gennemførelse og derfor sker hos tilskudsmodtagerne.

Midlerne kan bl.a. være:

	administrative funktioner og arbejdsgange, der sikrer en effektiv og velfungerende sagsbehandling
	tætte relationer til beslægtede tilskudsordninger i Miljø- og Energiministeriet samt øvrige ministerier og myndigheder
	at inddrage relevante organisationer og foreninger i arbejdet med informationsformidling
	at inddrage tilskudsmodtagerne aktivt i såvel effektvurdering som formidling, hvilket vil gøre det muligt løbende at følge op på resultaterne af de givne bevillinger,
	løbende effektvurdering på relevante niveauer.

5. Målgruppe

Målgrupperne for puljen er omfattende, idet principielt alle former for organisationer, virksomheder og myndigheder samt enkeltpersoner kan ansøge. Ansøgninger kan også komme fra regionale netværk, idet dog én forening/organisation/virksomhed/myndighed skal stå for ansøgningen.

Blandt de mulige ansøgere til puljen kan således nævnes: Private virksomheder, organisationer, foreninger, offentlige myndigheder, enkeltpersoner. Private virksomheder inden for transport, landbrug, fiskeri samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien kan ikke støttes, da ordningen er underlagt EU's de minimisregler. De minimis reglerne er yderligere beskrevet i bilag 1.

6. Aktiviteter, der kan støttes

Puljen kan ifølge loven støtte konkrete miljøinitiativer i lokalt regi, blandt andet inden for områderne byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning samt tværgående miljøinitiativer.

Der kan endvidere ifølge loven ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner. Denne type projekter behøver ikke være lokalt forankrede. Lokale Agenda 21 projekter og kvarterløftsprojekter kan ligeledes støttes.

I praksis lægger bestyrelsen ved bedømmelsen af ansøgninger betydelig vægt på at støtte konkrete og lokale projekter, jfr. afsnit 6.2. Det betyder at mere generelle udviklings- eller undersøgelsesprojekter prioriteres lavere.

6.1 Standardkrav til projekterne

For alle ansøgningstyper gælder følgende standardkrav:

	Ansøger skal redegøre for, i hvilken organisation, hvordan og i hvilket omfang den/de etablerede arbejdspladser forventes opretholdt efter projektets afslutning. Der kan også være tale om at redegøre for andre former for beskæftigelsesmuligheder for de involverede personer.
	I projekter som på forhånd vurderes ikke at give en varig beskæftigelseseffekt, skal der redegøres for, hvilken kompetence de pågældende medarbejdere forventes at opnå, samt for forventningerne til deres fremtidige beskæftigelsessituation, når tilskudsaktiviteten er afsluttet.
	Ansøger skal redegøre for eventuel medfinansiering, enten økonomisk eller i form af medgået tid eller andre former for bidrag (gratis materialer, gratis faciliteter etc).
	Tilskud kan ikke ydes til aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til myndighedskrav eller lignende beslutninger.
	Projekter, der ikke samlet medfører en dokumenterbar meransættelse på mindst 6 mandmåneder, kan som hovedregel ikke støttes.
	Der ydes ikke tilskud til myndigheders, institutioners eller virksomheders varetagelse af sædvanlige drifts- og anlægsopgaver, medmindre opgaverne gennemføres med et særligt, nyskabende miljø- og beskæftigelseselement.
	Projekter, der gennemføres lokalt/regionalt og som har væsentlig betydning for den lokale/regionale udvikling, bør på forhånd være drøftet med den/de myndigheder og organisationer, der varetager eventuelle myndighedsopgaver eller har en koordinerende rolle på det pågældende område. Formålet er at sikre koordinering med lokale/regionale planer og igangværende initiativer. Resultatet af disse drøftelser skal fremgå af ansøgningen/ bilag til ansøgningen.

Endvidere gælder følgende supplerende regler:

	Den tilskudsberettigede del af projektet kan først påbegyndes, når tilsagn om tilskud er meddelt.
	Projekter, der søges af private virksomheder eller erhvervsvirksomhed drevet af myndigheder, foreninger eller organisationer er underlagt EU's de minimis regler, jf. bilag 1. Sådanne projekter kan maksimalt opnå et tilskud på 100.000 ECU.
	Der kan stilles krav om, at der skal foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenserne af projekterne.
	Projekter, der vil kunne støttes under andre støtteordninger eller i forbindelse med tilskud til aktivering, puljejob og jobtræning skal om muligt samfinansieres, medmindre samfinansieringen forhindrer gennemførelsen af nyskabende projekter med særlige beskæftigelses- og miljømæssige perspektiver.
	Projekter, som i deres helhed kan støttes efter anden lovgivning, f.eks. standardtilskud vedrørende vedvarende energi og energibesparelser kan normalt ikke støttes.

6.2 Prioriterede projekttyper

Som nævnt i afsnit 1 valgte Den Grønne Jobpuljes bestyrelse i forbindelse med vedtagelsen af den første programbeskrivelse i 1997 at åbne bredt op for, hvad der måtte komme af ideer vedrørende grøn beskæftigelse, frem for at angive bestemte emner indenfor puljens støtteområder, som i de første to år skulle nyde særligt fremme.

Det er fortsat bestyrelsens opfattelse og hovedretningslinien for bevillingspolitikken, at puljen bredt skal støtte skabelsen af nye grønne job, således at prioriteringer primært sker med baggrund i en bedømmelse af ansøgningernes kvalitet, projekternes demonstrationsværdi og evne til at skabe varige job på miljøområdet. Den forløbne periode har vist, at der er kommet spændende projektet fra mange forskellige områder, og bestyrelsen ønsker fortsat at støtte de bedste projekter inden for en meget bred vifte af emneområder.

Bestyrelsen lægger i sin bevillingspraksis vægt på at få et rimeligt forhold mellem de investerede beløb og antallet af nyoprettede arbejdspladser, hvilket betyder, at man prioriterer projekter, som er langt fremme mod en praktisk realisering, og hvor det forekommer realistisk, at de oprettede arbejdspladser bliver varige. På den anden side ser bestyrelsen det også som sin opgave med en del af puljens midler at følge en mere risikobetonet linje ved at støtte meget perspektivrige projekter, som giver et stort afkast i form af miljøgevinster og grøn beskæftigelse, hvis de lykkes.

De generelle tværgående kriterier, der anvendes ved bedømmelsen af projekterne er følgende:

	Projekterne skal være på forkant med den miljø-mæssige udvikling.
	Der skal være en god sandsynlighed for, at der for et rimeligt antal støttekroner kan skabes varige grønne job. Det betyder, at der som hovedregel skal oprettes nye job med projektet, som kan forventes at blive økonomisk selvfinansierende efter støtteperioden. Eller at der skal være tale om et projekt, som med stor sandsynlighed resulterer i en væsentlig beskæftigelse uden for projektet selv. Det vurderes i forbindelse med den enkelte ansøgning, hvordan forholdet er mellem det ansøgte beløb og det antal varige job, som projektet kan forventes at resultere i. Denne vurdering betyder i nogle tilfælde, at bestyrelsen vælger kun at støtte udgifterne til løn til de ansatte i projektet.
	Projekterne skal være velfunderede. Det kan være i en eksisterende virksomhed eller organisation, eller ved at der med projektet skabes en organisering eller et netværk, der kan fungere som garant for den faglige kvalitet og projektets gennemførelse. I denne bedømmelse spiller det også ind, om der er en rimelig medfinansiering fra ansøgeren eller andre interessenter.

Inden for den ovenfor beskrevne hovedretningslinie ønsker bestyrelsen at prioritere nogle bestemte typer af ansøgninger, og også at fremhæve nogle emner, som man lægger særlig vægt på at kanalisere støtte til. Disse opregnes herunder.

Bestyrelsen lægger i overensstemmelse med loven om Den Grønne Jobpulje betydelig vægt på, at de projekter, der støttes, er konkrete projekter i lokalt regi. Det betyder at mere generelle udviklings- eller undersøgelsesprojekter prioriteres lavere. Inden for de konkrete projekter lægger bestyrelsen vægt på at støtte følgende typer:

Virksomheder

Eksisterende eller eventuelt nye virksomheder, der tager et miljømæssigt spring på deres område. Støtten skal gøre det muligt for virksomheden at afholde de udgifter, der er forbundet med denne udvikling. Projekterne skal opfylde de ovenfor opstillede kriterier med hensyn til at være miljømæssigt på forkant og beskæftigelsesmæssigt lovende. Disse projekter kan forekomme inden for alle brancher.

Specifikke miljøtiltag

Bestyrelsen lægger vægt på at støtte konkrete miljø-projekter med demonstrationsværdi og jobskabende effekt. Det kan f.eks. være projekter i kommunalt eller amtskommunalt regi eller samarbejdsprojekter mellem myndigheder og private. Her er der ikke tale om at få et konkret firma drejet i en mere bæredygtig retning men at skabe et foregangsprojekt, som kan inspirere andre på et område, hvor der er behov for et miljømæssigt løft. Disse projekter har i den forløbne periode ligget indenfor områder som grundvandsbeskyttelse, spildevand, trafik, vedvarende energi, affald- og genanvendelse, naturgenopretning, økologisk byggeri, økologisk omstilling af kantinedrift, grøn turisme mv.

Indenfor denne kategori lægger bestyrelsen særlig vægt på at kanalisere støtte til projekter, der kan fremme skabelsen af nye varige job inden for områderne affald- og genanvendelse, naturgenopretning og økologisk afsætning og distribution.

Planlægning af grøn jobskabelse

Bestyrelsen indbød i efteråret 1998 landets kommuner til en konkurrence om at udarbejde den bedste plan for grøn beskæftigelse i kommunen. Baggrunden er, at kommunerne har gode muligheder forevt. i samarbejde med erhvervslivet - at kombinere en række virkemidler for at fremme den grønne beskæftigelse. Bestyrelsen vil prioritere projekter, der opstår som led i sådanne helhedsprægede overvejelser om den grønne jobudvikling, idet de almindelige kriterier om at projekterne skal være på forkant med den miljømæssige udvikling dog også vil spille ind ved bedømmelsen af projekterne.

Projekter, der retter sig mod den tunge ledighed, eller spiller sammen med en social indsats

Arbejdsløsheden har ændret karakter i de senere år. Den generelle ledighed er blevet væsentligt lavere. Arbejdsløshed er i højere grad blevet et specifikt problem for bestemte svage grupper, f.eks. etniske minoriteter, nedslidte, bogligt svage eller langtidsledige. Jobpuljen har allerede støttet nogle projekter der handler om, at skabe arbejdspladser på miljøområdet for disse grupper, og/eller opkvalificere dem. Puljen vil i 2000 prioritere dette område. Puljen vil i øvrigt prioritere projekter, der spiller sammen med en social indsats.

Formidlingsprojekter

Projekter, der på en nyskabende måde formidler viden om miljømæssig bæredygtighed. Her stilles der store krav til professionalismen og til at projektet er konkret forankret og har en rimelig veldefineret modtagergruppe. Puljen har indenfor denne kategori støttet nogle konkret funderede, velunderbyggede formidlingsinitiativer (Agenda 21 virksomhed) i mindre landkommuner, hvorimod der er givet afslag til større kommuner, som bedre selv kan finansiere sådanne aktiviteter, eller til mere generelle formidlingsprojekter. Formidlingsprojekterne vil blive prioriteret lidt lavere end virksomhedsprojekter og specifikke miljøtiltag, fordi der er andre puljer, der også kan give støtte her, men bestyrelsen vil fortsat støtte dette område, såfremt projekterne kan skabe nye job.

6.3 Ændringer i prioriteringer

Miljøstyring i virksomheder

Siden oprettelsen af puljen i 1997 er der givet en række bevillinger til miljøstyringsprojekter i virksomheder, forudsat at der blev skabt et job i virksomheden som kunne forventes at blive varigt. Disse bevillinger lå i fortsættelse af en tidligere støtteordning på dette område. Der er med de to ordninger givet et betydeligt løft til arbejdet med at indføre miljøstyring i virksomheder. Bestyrelsen finder imidlertid, at der ikke fortsat bør gives bevillinger til almindelige projekter på dette område, da der nu er støttet så mange af disse projekter, at miljøstyringsindsatsen må forventes at kunne sprede sig til nye virksomheder uden statsstøtte. Særligt nyskabende og perspektivrige projekter kan dog fortsat støttes.

7. Succeskriterier

Succeskriterierne for puljen er knyttet til programmets operationelle delmål.

Succeskriterierne er således dels knyttet til de målelige resultater vedrørende beskæftigelse og miljø, dels til andre former for effekt, f.eks. medarbejderudvikling, kompetenceopbygning, indirekte beskæftigelsesmæssig effekt eller holdningspåvirkning hos de involverede parter og i projektets målgruppe.

Puljen sigter mod at skabe flest muligt permanente nye job, idet der dog også i særlige tilfælde kan være tale om tidsbegrænsede ansættelser. Til den direkte jobskabelse skal lægges den indirekte beskæftigelseseffekt (dels den afledte beskæftigelse hos underleverandører, dels den jobmæssige effekt af projektet, i det omfang det inspirerer til jobskabelse andre steder.) For projekter, der yderligere støttes offentligt i form af tilskud til jobtræning, aktivering og puljejob, må forventes en større beskæftigelseseffekt af puljens midler, end hvor dette ikke er tilfældet.

De fire succeskriterier på beskæftigelsesområdet er således:

	Dokumenteret merbeskæftigelse i projekternes løbetid som en direkte konsekvens af tilskuddet.
	Antallet af nye, permanente job med et væsentlig indhold af miljøarbejde hos tilskudsmodtagerne (virksomhedseffekten)
	Dokumenteret kompetenceløft hos den involverede personkreds, herunder dokumentation af ansættelse med grønt arbejde eller tilsvarende relevant beskæftigelse uden projektstøtte efter projekterne udløb (personeffekten)
	Omfanget af den grønne beskæftigelse, der er en følge af de støttede projekter, i det omfang denne beskæftigelse kan dokumenteres.

Succeskriterier på miljøområdet

De operationelle delmål og dermed succeskriterier på miljø- og naturområdet er beskrevet i afsnit 4.2. De handler om at forebygge miljøproblemer, opnå konkrete reduktioner af miljøbelastningen og ressourceforbruget og inspirere til holdningsændringer henimod en mere bæredygtig udvikling på natur- og miljøområdet.

Miljøeffekterne skal vurderes i forhold til projekternes karakter. Det fremgår af evalueringsplanen (afsnit 10), at alle projekter skal redegøre for forventede og opnåede miljømæssige resultater.

Succeskriterier vedrørende administration er:

	at der er etableret en effektiv brugerorienteret bevillingsadministration og et smidigt samarbejde med andre tilskudsordninger.
	at mindst 95 % af alle sager kan ekspederes inden for de fastlagte sagsbehandlingstider. (se punkt 8.1).
	at mindst 80% af alle ansøgere er tilfredse med sagernes administrative behandling.

7.2 Dokumentation af effekt

Følgende principper skal gælde for dokumentation af effekt og dermed for evalueringen af programmets succes og effekt.

Effekt på projektniveau

I forbindelse med ansøgning og i forbindelse med afrapportering, skal ansøger/bevillingsmodtager for hvert enkelt projekt gøre rede for:

	Direkte beskæftigelseseffekt i projektet
	Omfanget af varige arbejdspladser som følge af projektet (6 mdr. efter projektafslutning).
	Evt. forventet indirekte beskæftigelseseffekt (hos underleverandører, i form af igangsættelse af andre tilsvarende projekter, etc.)
	Kompetenceløft hos medarbejdere mv. knyttet til projekterne.
	Direkte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige gevinster opnået hos projektdeltager eller som et direkte og målbart resultat af projektets aktiviteter) • Indirekte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige resultater opnået på grund af adfærdsændringer hos projektdeltagerne (f.eks. mere miljøbevidste indkøb) eller de parallelle projekter, som er igangsat)

De direkte effekter skal dokumenteres ved opgørelser/ målinger. For de evt. indirekte effekter anføres grundlaget for vurderingen, hvis en sådan er praktisk mulig.

Effekt på branche-, tema- og regionalt niveau

I forbindelse med større projekter eller grupper af sammenhængende projekter lægges der op til en ekstern evaluering af projekternes miljømæssige og beskæftigelsesmæssige effekt. Disse evalueringer vil muliggøre en perspektivering af indsatsen og kan eventuelt danne udgangspunkt for vurderinger af effekt på samfundsniveau, hvor dette måtte være muligt og relevant.

8. Administrative funktioner og retningslinier

8.1 Indkaldelse og behandling af ansøgninger

Ansøgninger kan indsendes løbende, men der fastlægges årligt et antal ansøgningsfrister. Det tilstræbes, at ansøgninger, der er indsendt før en ansøgningsfrist, behandles på det førstkommende bestyrelsesmøde og senest på det efterfølgende. Dette betyder, at ansøgninger, der er indsendt inden en ansøgningsfrist typisk vil være besvaret indenfor 6 uger fra fristen.

Der anvendes ikke standardiserede ansøgningsskemaer, men ansøgerne tilbydes en diskette med disposition for ansøgningen.

Ansøgerne skal i ansøgningen nærmere redegøre for projekternes forventede miljø- og beskæftigelsesmæssige effekt, samt for projektets langsigtede økonomiske bæredygtighed. Der skal i projektets budget være afsat ressourcer til at gennemføre en obligatorisk selvevaluering vedrørende effekt af projektet og, hvor det er relevant, til formidling af projektresultaterne.

8.2 Administration af bevillinger

Tilskud udbetales normalt først, når det dokumenteres, at projektet er gennemført og alle udgifter er afholdt. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt, som minimum i overensstemmelse med budgettes specifikationer. Tilskuddet kan dog udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter, ligesom der i særlige tilfælde kan gives tilsagn om hel eller delvis forudbetaling.

For projekter over 100.000 kr. skal regnskabet attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af den kommunale revision. Dette gælder dog ikke for statsinstitutioner. Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn. Uberettiget modtagne tilskud kan kræves tilbagebetalt.

I bevillingsbetingelserne indgår krav om rapportering, herunder om standardiseret indberetning af projektresultater og erfaringer. Desuden stilles krav til tilskudsmodtagere om deres medvirken ved en evt. evaluering samt ved information om projektet. De generelle tilskudsvilkår, som omfatter alle tilskud, vedrører regler for bortfald af afgivne tilsagn, regler om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af misligholdelse, krav om regnskab og revision, samt om tilskudsmodtagers pligt til at meddele Den Grønne Jobpulje enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud. De generelle bestemmelser omfatter endvidere regler om adgang til besigtigelse og om strafansvar.

Reglerne er godkendt af bestyrelsen og af Rigsrevisionen.

8.3 Projektopfølgning

Puljen lægger op til en væsentlig grad af decentral indsats. Ansvaret for projektopfølgning, ud over den rent administrative opfølgning på bevillingerne, placeres derfor hos tilskudsmodtagerne. Det betyder blandt andet, at sekretariatet ikke deltager i styregrupper og følgegrupper med mindre deltagelse i disse vil have væsentlig betydning for puljens virke og bevillingspraksis.

Der lægges derimod op til at relevante interessenter indgår i styre- og følgegrupper, blandt andet for at sikre et medansvar hos de interessenter, der står bag ansøgningerne. Udover at fungere som garanter for, at projekterne gennemføres som planlagt, skal følgeog styregrupper bidrage til en effektiv udnyttelse af resultater og til aktive bestræbelser på at ansætte projektmedarbejderne efterfølgende.

9. Strategi for markedsføring og resultatformidling

Strategien for markedsføring og resultatformidling omfatter følgende elementer:

	Information om Den Grønne Jobpulje med henblik på at få et passende antal relevante ansøgninger inden for alle puljens aktivitetsområder
	Politik for og krav om resultatformidling fra de projekter, som støttes af puljen. Erfaringer fra evaluering af andre programmer indikerer, at den enkelte tilskudsmodtagere bør pålægges en væsentlig del af informationsforpligtelsen. For alle større projekter bør der være udarbejdet en informationsplan, eller være være lagt op til en efterfølgende informationsaktivitet baseret på de opnåede resultater.
	Informationsformidling fra puljen, eller organiseret og inspireret af puljen, der kan sikre, at de overordnede resultater opsamles og bearbejdes og at de tilgår relevante interessenter både på det operationelle niveau og på det miljø- og beskæftigelsespolitiske niveau.

10. Evalueringsplan

I lov og bekendtgørelse er forudsat gennemført effektvurderinger af større og for ordningen dækkende projekter samt evalueringer af indsatsen under puljen.

Opfyldelsen af kravene om effektvurdering og evaluering er planlagt tilgodeset ved iværksættelse af effektvurdering og evaluering på 4 niveauer: Tilskudsmodtagernes selvevalueringer, sekretariatets løbende projektvurdering og erfaringsopsamling, procesevalueringer af større eller principielle projekter og grupper af projekter, samt samlede evalueringer af støtteordningen.

Selvevalueringer udføres af projektdeltagerne efter et eller flere faste paradigmaer. Krav om gennemførelse af selvevalueringer både ved starten, ved afslutningen og 6 måneder efter bevilling bliver en del af bevillingsgrundlaget. Sekretariatet har ansvaret for den løbende opfølgning på kravet om selvevalueringer.

Sekretariatets løbende projektvurdering, erfaringsopsamling og mere statistiske rapportering herunder bearbejdning af selvevalueringerne vil give et løbende overblik over effekten af forskellige former for tilskud. Dette arbejde skal blandt andet danne basis for årsberetningerne fra bestyrelsen og anden udadvendt information om ordningen.

Procesevalueringer skal skabe mere viden om de mekanismer, der eksisterer på området, herunder især hvad der kan fremme målopfyldelsen og afdækning af barrierer for målopfyldelsen, samt sikre data til en uvildig, ekstern effektvurdering. Procesevalueringer udføres som mere dybdegående, som regel eksterne evalueringer, der følger udvalgte, større projekter fra ansøgning, over projektforløb til konstatering af effekt efter projektafslutning. Procesevalueringerne vil dermed også blive et vigtigt redskab i prioriteringen af anvendelsen af midlerne fra puljen og til opnåelse af viden om forudsætningerne for at kombinere forskellige former for jobskabelse med miljøforbedringer.

Samlede midtvejs- og slutevalueringer er de eksterne evalueringer, der tilrettelægges med henblik på at belyse programmets resultater som helhed. Erfaringer viser, at data til såvel midtvejs- som slutevalueringer må opsamles løbende - dvs. dels i takt med projekternes igangsættelse og afslutning, dels på et pasende tidspunkt efter afslutning. Tilskudsmodtagernes selvevaluering og erfaringsopsamlingen i sekretariatet vil udgøre basis for den eksterne evaluering, hvorfor de samlede evalueringsaktiviteter vil udgøre en helhed. Succeskriterierne indgår som vigtige elementer i evalueringerne, men det vil også være væsentligt at få samlet op på andre typer effekter og barrierer. Ikke mindst procesevalueringerne skal især beskæftige sig med de mere bløde effekter og barriereproblemer, som ikke kan udledes af statistikker, men som meget vel kan vise sig at udgøre centrale, langsigtede effekter.

Jobpuljen har truffet aftale med konsulentfirmaet CASA om at forestå proces-, midtvejs-, og slut-evalueringen.

Notat om de minimis- støtteordninger

De minimis- støtteordninger er betegnelsen for finansielle virksomhedsstøtteordninger, der ydes med så små støttebeløb, at de ikke vurderes at medføre en mærkbar påvirkning af samhandlen og dermed konkurrenceevnen mellem medlemsstaterne.

De minimis- støtteordninger skal derfor ikke på forhånd anmeldes til Kommissionen.

Der gælder følgende generelle regler for de minimisstøtte:

	Det maksimale samlede de minimis- støttebeløb er fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimisstøtte
	Dette beløb dækker al offentlig støtte, der ydes som de miminis-støtte og berører ikke støttemodtagerens mulighed for at få støtte i henhold til andre ordninger, der er godkendt af Europakommisionen
	Dette beløb dækker alle støttekategorier- uanset form og formål, med undtagelse af eksportstøtte, som ikke er omfattet af reglen

De minimis- støttebeløb udbetales ofte, men ikke udelukkende til små og mellemstore virksomheder.

Det er ikke muligt under de minimis-ordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul og stålindustri, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder af de af Kommissionens udstedte meddelelser.

Der kan ikke ydes tilskud til eksport. Tilskud til f.eks. produktudvikling, deltagelse i udstillinger og messer, igangsættelse af undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktion af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked, er i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte.

Kilde: Seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |