| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Offentlige grønne indkøb

3. Bilag

Bilag A
Udbredelsen af tiltag m.v. for at fremme grønne indkøb.

Bilag B
Vejledning i forbindelse med udfyldelse af spørgeskema.

Bilag C
Skema til spørgeskemaundersøgelse om offentlige grønne indkøb. Analogt skema er udsendt til kommuner, amter og statsinstitutioner.

Bilag A
Udbredelsen af tiltag m.v. for at fremme grønne indkøb

I det følgende vises en oversigt over de mest henholdsvis mindst benyttede tiltag m.v. for at fremme grønne indkøb. Oversigterne har til hensigt at vise, hvilke tiltag, som allerede er implementeret, og hvilke tiltag, som endnu ikke har vundet indpas.

Der er i oversigterne ikke taget højde for enheder, der enten har besvaret spørgsmålene med "ved ikke" eller slet ikke har besvaret spørgsmålene.

Udbredelsen af tiltag m.v. i staten

Mest udbredte tiltag

Mindst udbredte tiltag

  1. 85% vægter miljø på lige fod med eller mere end kvalitet pris og service

  2. 77% har eller er ved at indføre rengøringsservice som grønt indsatsområde

  3. 74% har eller er ved at indføre rengøringsmidler som grønt indsatsområde

  4. 74% har eller er ved at indføre møbler som grønt indsatsområde

  5. 71% bruger ofte/altid leverandør-oplysninger

  6. 70% har eller er ved at indføre pc-udstyr som grønt indsatsområde

  7. 69% har eller er i gang med nedskrevet grøn indkøbspolitik

  8. 68% stiller ofte/altid grønne krav ved køb af varer

  9. 68% bruger ofte/altid miljø-/energi-mærker

  10. 65% har eller er ved at indføre vaskemidler som grønt indsatsområde

  11. 60% har eller er ved at indføre vaskeservice som grønt indsatsområde

  12. 57% har eller er i gang med at udpege en ansvarlig/koordinator

  13. 56% har eller er i gang med at udarbejde handlingsplaner

  14. 56% har eller er i gang med at informere

  15. 53% har eller er i gang med at vedtage retningslinjer for grønne indkøb, der ikke foretages på en indkøbsaftale

  16. 51% foretager mere end 60% af indkøbene via indkøbsaftaler/SKI

  1. 11% bruger ofte/altid egne miljøfolk

  2. 13% samarbejder ofte/altid med andre offentlige enheder

  3. 15% har eller er i gang med at udvikle et registreringssystem

  4. 24% har eller er i gang med at uddanne medarbejderne

  5. 31% bruger ofte/altid Miljøstyrelsens vejledninger

  6. 43% har eller er i gang med at følge op på, at grøn indkøbspolitik efterleves

  7. 49% stiller ofte/altid grønne krav ved køb af tjenesteydelser


Udbredelse af tiltag m.v. i amterne

Mest udbredte tiltag

Mindst udbredte tiltag

  1. 100% har eller er ved at indføre vaskemidler som grønt indsatsområde

  2. 100% har eller er ved at indføre rengøringsmidler som grønt indsatsområde

  3. 100% bruger ofte/altid miljø-/energi-mærker

  4. 92% har eller er ved at indføre møbler som grønt indsatsområde

  5. 92% bruger ofte/altid leverandør-oplysninger

  6. 85% stiller ofte/altid grønne krav ved køb af varer

  7. 85% har eller er ved at indføre vaskeservice som grønt indsatsområde

  8. 85% har eller er ved at indføre rengøringsservice som grønt indsatsområde

  9. 85% har eller er i gang med nedskrevet grøn indkøbspolitik

  10. 77% vægter miljø på lige fod med eller mere end kvalitet, pris og service

  11. 77% har eller er i gang med at vedtage retningslinjer for grønne indkøb, der ikke foretages på en indkøbsaftale

  12. 77% har eller er i gang med at udarbejde handlingsplaner

  13. 77% har eller er i gang med at informere

  14. 62% har eller er i gang med at udpege en ansvarlig/koordinator

  15. 62% bruger ofte/altid Miljøstyrelsens vejledninger

  16. 62% har eller er i gang med at uddanne medarbejderne

  17. 54% har eller er ved at indføre pc-udstyr som grønt indsatsområde

  1. 23% bruger ofte/altid egne miljøfolk

  2. 23% har eller er i gang med at udvikle et registreringssystem

  3. 31% samarbejder ofte/altid med andre offentlige enheder

  4. 38% foretager mere end 60% af indkøbene via indkøbsaftaler/SKI

  5. 38% stiller ofte/altid grønne krav ved køb af tjenesteydelser

  6. 46% har eller er i gang med at følge op på, at grøn indkøbspolitik efterleves


Udbredelse af tiltag m.v. i kommunerne

Mest udbredte tiltag

Mindst udbredte tiltag

  1. 83% har eller er ved at indføre rengøringsmidler som grønt indsatsområde

  2. 76% har eller er ved at indføre vaskemidler som grønt indsatsområde

  3. 65% vægter miljø på lige fod med eller mere end kvalitet pris og service

  4. 63% har eller er ved at indføre rengøringsservice som grønt indsatsområde

  5. 59% har eller er ved at indføre pc-udstyr som grønt indsatsområde

  6. 54% bruger ofte/altid leverandør-oplysninger

  7. 52% stiller ofte/altid grønne krav ved køb af varer

  8. 52% har eller er ved at indføre vaskeservice som grønt indsatsområde

  9. 51% har eller er ved at indføre møbler som grønt indsatsområde

  10. 51% bruger ofte/altid miljø-/energi-mærker

  11. 48% har eller er i gang med nedskrevet grøn indkøbspolitik

  12. 39% har eller er i gang med at udpege en ansvarlig/koordinator

  1. 15% har eller er i gang med at udvikle et registreringssystem

  2. 18% samarbejder ofte/altid med andre offentlige enheder

  3. 20% bruger ofte/altid egne miljøfolk

  4. 21% foretager mere end 60% af indkøbene via indkøbsaftaler/SKI

  5. 21% har eller er i gang med at følge op på, at grøn indkøbspolitik efterleves

  6. 23% har eller er i gang med at uddanne medarbejderne

  7. 25% har eller er i gang med at vedtage retningslinjer for grønne indkøb, der ikke foretages på en indkøbsaftale

  8. 28% har eller er i gang med at udarbejde handlingsplaner

  9. 32% bruger ofte/altid Miljøstyrelsens vejledninger

  10. 36% stiller ofte/altid grønne krav ved køb af tjenesteydelser

  11. 38% har eller er i gang med at informere

Bilag B

Vejledning

Baggrund

Denne undersøgelse er iværksat for at undersøge status for grønne indkøb i Staten, amterne og kommunerne. Undersøgelsen omfatter tillige status for e-handel, da e-handelsløsninger i fremtiden formodes at vinde indpas mange steder og bl.a. vil bedre mulighederne for dokumentation af offentlige grønne indkøb.

Vedlagte spørgeskema er et centralt element i et dokumentationssystem, der fremover løbende skal dokumentere omfanget og fremdriften af offentlige grønne indkøb.

Undersøgelsens omfang

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter spørgeskemaer til 275 kommuner, 14 amter, 20 ministerier, 100 statslige institutioner og 25 offentlige, selskabslignende virksomheder.

Hvem skal udfylde spørgeskemaet

Det er vigtigt, at den person, der udfylder spørgeskemaet, har et bredt kendskab til, hvad der sker på indkøbsområdet for hele organisationen. Den, der udfylder spørgeskemaet, er ansvarlig for, at besvarelsen giver et retvisende billede af hele området. Det er de overordnede forhold, der ønskes belyst i spørgeskemaundersøgelsen. For visse indkøbere kan det eventuelt blive nødvendigt at søge information hos andre, når spørgeskemaet skal udfyldes, for at opnå en dækkende besvarelse.

Tidsforbrug

Der må påregnes anvendt minimum 15 min. og maksimalt 2 timer til at udfylde spørgeskemaet, selvom det kan være nødvendigt at indhente information fra andre.

Hvad dækker besvarelsen
For kommuner og amter besvares for den samlede forvaltning med tilhørende institutioner og andre eksterne enheder.
For ministerier medtages ikke underliggende institutioner og indtægtsfinansierede eksterne aktiviteter i besvarelsen.
For statslige institutioner og offentlige selskabslignende virksomheder besvares for den samlede enhed.

Der ønskes ved besvarelsen ikke inddraget institutioner med selvstændige (uafhængige) regnskaber eller private leverandører af offentlige ydelser, selvom de for den overvejende del (50%) måtte være finansieret af offentlige midler.

Indkøbsbudget

Ved besvarelse af spørgsmål 18, 19 og 29 bedes du anvende indkøbsbudgettet som sammenligningsgrundlag. Ved indkøbsbudgettet forstås det samlede indkøbsbudget for driftsudgifter, dvs. køb af varer og tjenesteydelser samt erhvervelse af materiel i forbindelse med driften. Egentlige anlægsudgifter holdes udenfor.

Specifikke indsatsområder

I spørgsmål 20-25 spørges til hvilken indsats-status pc-udstyr, vaskemidler, rengøringsmidler, møbler, rengøringsservice og vaskeservice har. Disse indsatsområder har den koordinationsgruppe, der er nedsat mellem stat, amt og kommune, udpeget som særlige indsatsområder for grønne indkøb.

Hvad er Grønne indkøb?

Grønne indkøb og grønne varer er ikke veldefinerede begreber, og de kan forstås forskelligt forskellige steder. For at give et ensartet billede af hele den offentlige sektor beder vi dig om at tage udgangspunkt i følgende definition af grønne indkøb, når du skal tage stilling til spørgsmålene 7, 11, 12 og 18.

Såfremt varen/tjenesteydelsen er indkøbt på en indkøbsaftale:

1 Varen/tjenesteydelsen er købt på en indkøbsaftale, hvor der er stillet miljømæssige krav til produkterne med angivelse af, at miljø tages med i vurderingen på lige fod med kvalitet, pris og service.
 
2 Varen/tjenesteydelsen er købt på en indkøbsaftale, hvor spørgsmålet om producentens/leverandørens certificerering efter ISO 14001 eller EMAS dokumenterbart er medtaget i vurderingen på lige fod med kvalitet, pris og service.
 
Såfremt varen/tjenesteydelsen er købt uden at der foreligger en indkøbsaftale:
 
3 Varen er forsynet med et officielt anerkendt miljø- eller energimærke som for eksempel Svanemærket, EU-blomsten, Den blå Engel, Bra Miljöval, Ø-mærket, Energy Star, EU's Energimærke eller lignende.
 
4 Varen/tjenesteydelsen er indkøbt efter de anbefalinger, der fremgår af miljøstyrelsens vejledninger/udmeldinger
 
5 Varen/tjenesteydelsen er miljøvurderet og det kan dokumenteres, at miljøhensyn er taget med i vurderingen på lige fod med kvalitet, pris og service.
 
6 Spørgsmål om producentens/leverandørens certificerering efter ISO 14001 eller EMAS er dokumenterbart medtaget i vurderingen på lige fod med kvalitet, pris og service.

Hvis du kan svare ja til et af ovenstående kriterier for en vare/tjenesteydelse, betragtes indkøbet som grønt.

Hvad er E-handel?

Ved e-handel indgår Internettet som en integreret del af køberens forretningsprocesser. Køberens indkøbssystem vil være integreret med køberens økonomisystem samt linket direkte op til leverandørerne. En e-handelsløsning kunne f.eks. være et elektronisk varekatalog hos køberen, som indkøbere og rekvirenter har adgang til via intranettet og som er integreret med økonomisystemet samt linket direkte op til leverandørerne. E-handel er altså i denne sammenhæng ikke handel på Internettet, hvor indkøberen går direkte til leverandøren udenom egne indkøbs- og økonomisystemer.

Bilag C

Spørgeskemaundersøgelse  Se her

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |