| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Offentlige grønne indkøb

2. Undersøgelsens resultater

Vi har i analysen valgt at dele undersøgelsens resultater op i forskellige kategorier. Der vil ofte være sammenhæng i besvarelserne både imellem de forskellige kategorier, men også inden for de enkelte kategorier kan der være en høj grad af sammenhæng. For eksempel er der sammenhæng mellem spørgsmålet om respondentenheden har en nedskrevet grøn indkøbspolitik, og om den er informeret til forvaltninger og institutioner.

Svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen vurderes som værende meget tilfredsstillende, idet 92% af amterne, 77% af kommunerne og 82% indenfor staten har svaret.

2.1 Undersøgelsens spørgsmål opdelt i kategorier

Undersøgelsens spørgsmål er grupperet i følgende kategorier:

	Implementering af tiltag med henblik på at fremme grønne indkøb
	Adfærd ved indkøb af varer og tjenesteydelser
	Vurdering af omfanget af grønne indkøb
	Implementering af Koordinationsgruppens indsatsområder
	E-handel.

Resultaterne for de enkelte kategorier gennemgås i de efterfølgende kapitler.

2.2 Implementering af tiltag med henblik på at fremme grønne indkøb

Denne kategori handler om, hvilke aktiviteter respondentenheden har iværksat for at købe grønt ind. Spørgsmålene i denne kategori beskriver de tiltag, som kan gøres for at sikre grønne indkøb. Tidligere erfaringer indikerer, at jo flere tiltag, jo større er sandsynligheden for, at der bliver købt grønt ind. Nogle af spørgsmålene er kun rettet mod dem, der har en grøn indkøbspolitik, hvor andre også kan besvares, selvom enheden ikke har en grøn indkøbspolitik.

2.2.1 Har enheden en nedskrevet grøn indkøbspolitik?

En nedskrevet grøn indkøbspolitik, der fastlægger mål og intentioner på området, er et godt udgangspunkt for, at stat, amt eller kommune kan levere en samlet og systematisk indsats for grønne indkøb.

Statslige institutioner er ifølge Miljø- og Energiministeriets cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb fra 1995 forpligtet til at gennemføre miljøbevidste indkøb, hvilket bl.a. skal ske ved at formulere en miljøbevidst indkøbspolitik. På det kommunale og amtskommunale område er der i 1998 indgået en frivillig aftale mellem Miljø- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg og Københavns Kommune om miljø- og energihensyn ved indkøb i amter og kommuner. Af aftalen fremgår, at parterne er enige om at arbejde for, at alle kommuner og amter gennemfører en grøn indkøbspolitik.

Som det fremgår af figuren, har 70% af amterne, ca. halvdelen af de statslige enheder og ca. en tredjedel af kommunerne udarbejdet en grøn indkøbspolitik. Derudover er 15-20% i hver sektor i gang med at udarbejde en.

Set i lyset af, at Miljøstyrelsen som opfølgning på det omtalte cirkulære har modtaget grønne indkøbspolitikker fra over 90% af de statslige institutioner, er det overraskende, at kun ca. halvdelen af de statslige enheder i denne undersøgelse svarer, at de har en grøn indkøbspolitik. Undersøgelsen tyder således på, at den grønne indkøbspolitik flere steder er blevet glemt. En telefoninterviewundersøgelse fra 1998⁵ indikerede, at kun ca. 30% af de statslige institutioners indkøbsansvarlige svarede ja til, at institutionen selv havde eller var omfattet af en nedskreven grøn indkøbspolitik. I forhold hertil er der således sket en stigning i "aktive" grønne indkøbspolitikker. Der er i formuleringen af spørgsmålet i denne undersøgelse ikke taget højde for, at nogle institutioner kan være omfattet af overordnede myndigheders grønne indkøbspolitikker, og sådanne institutioner kan eventuelt have svaret nej til spørgsmålet.

Også blandt kommunerne kan der muligvis være nogle, der har svaret nej til spørgsmålet, selv om de har tilsluttet sig andres eller fælles indkøbspolitikker.

I 1997/98, dvs. før ovennævnte aftale, blev der gennemført en undersøgelse af status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter⁶. Ifølge denne havde ca. 15% af kommunerne og ca. 40% af amterne på dette tidspunkt vedtaget en grøn indkøbspolitik. Der er således for både kommuner og amter sket en stigning i antallet af grønne indkøbspolitikker.

Som det fremgår af nedenstående figur, har tilvæksten i antallet af enheder, der har udarbejdet en grøn indkøbspolitik, været nogenlunde jævn siden 1995.

Se her!

De relativt lave tal i 2000 skal ses i lyset af, at undersøgelsen er gennemført medio 2000 og dermed ikke inddrager hele år 2000.

2.2.2 Er enhedens forvaltninger og institutioner informeret om enhedens grønne indkøbspolitik?

Udbredelsen af kendskabet til enhedens grønne indkøbspolitik er en væsentlig forudsætning for, at enhedens forvaltninger og institutioner kan efterleve intensionerne i politikken.

Dette spørgsmål skal afklare, om enheden har informeret om den grønne indkøbspolitik til de underliggende forvaltninger og institutioner.

Som søjlediagrammet illustrerer, har hovedparten af dem, omkring trefjerdedele, der har en grøn indkøbspolitik eller er i gang med at udarbejde en, informeret forvaltninger og institutioner om den.

På det statslige område kan der være en del, der ikke har nogle forvaltninger og institutioner at informere, og de kan derfor både have svaret nej eller ved ikke, eller de kan have undladt at besvare spørgsmålet.

2.2.3 Har enheden fulgt op på, om den vedtagne grønne indkøbspolitik efterleves i forvaltninger og institutioner?

Det er væsentligt at følge op på, om de forvaltninger og institutioner, der foretager indkøb, nu også efterlever intentionerne bag den grønne indkøbspolitik.

Spørgsmålet retter sig kun mod de enheder, der har svaret, at de har en grøn indkøbspolitik eller er i gang med at lave en. Det generelle billede er, at lidt over halvdelen af dem, der har eller er i gang med udarbejdelse af en grøn indkøbspolitik, også har eller er i gang med at følge op på, om den efterleves. Mellem 20 og 35 procent har svaret nej til, at de har fulgt op på, om den grønne indkøbspolitik efterleves i forvaltninger og institutioner.

Endvidere er der ca. 20%, der ikke har besvaret spørgsmålet, hvilket kan skyldes, at de er i gang med at udarbejde en grøn indkøbspolitik.

2.2.4 Har enheden udarbejdet handlingsplaner for grønne indkøb?

Udarbejdelse af handlingsplaner er en del af aftalen og et centralt element i udbredelsen af grønne indkøb i det offentlige. Handlingsplaner skal angive, hvordan indkøbspolitikken skal gennemføres i de offentlige enheder.

Besvarelserne viser, at der er meget store forskelle mellem stat, amt og kommune. Hos amterne har næsten halvdelen svaret, at de er i gang, mens omkring en tredjedel har svaret, at de allerede har udarbejdet handlingsplaner. I kommunerne har ca. 30% svaret, at de har eller er i gang med at udarbejde handlingsplan, mens næsten 70% har svaret, at de ikke har udarbejdet handlingsplan. Flest inden for staten har svaret, at de har udarbejdet handlingsplaner, hvorimod gruppen, der er i gang, er lille i forhold til amterne, men på niveau med kommunerne. Det efterlader en ret stor andel af staten, ca. 44%, der har svaret nej til, at de har udarbejdet handlingsplaner i forhold til, at de har været forpligtet til det siden 1995⁷.

Det kan endvidere nævnes, at praktisk talt alle, der har svaret, at de har handlingsplaner for grønne indkøb, ligeledes har svaret, at de har en grøn indkøbspolitik. Der er derimod en del, der har svaret positivt til, at de har en grøn indkøbspolitik mens de har svaret negativt til, om de har udarbejdet handlingsplaner. Man kan således godt have en grøn indkøbspolitik uden at den er udmøntet i konkrete handlingsplaner, mens det omvendte ikke er typisk forekommende.

2.2.5 Hvis ja, har enheden taget beslutning om revision af handlingsplanen/den grønne indkøbspolitik?

Hensigten med spørgsmålet er at få en indikation af, om handlingsplanerne bliver taget op til fornyet overvejelse med jævne mellemrum. Søjlediagrammet viser, hvordan dem, der allerede har en grøn indkøbspolitik, har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt de har taget beslutning om en revision af handlingsplaner/grøn indkøbspolitik.

Ifølge besvarelserne har ca. 30 til 50 procent svaret, at de er i gang med eller har taget beslutning om revision af handlingsplanen. En stor del - 20-40% - har ikke besvaret spørgsmålet, hvilket kan hænge sammen med, at dem, der har udarbejdet grøn indkøbspolitik, men ikke handlingsplaner, finder spørgsmålet irrelevant, da politikker ikke på samme måde som handlingsplaner bliver taget op til revision. Tallene viser eksempelvis også, at af de kommuner, der har en grøn indkøbspolitik, men ikke en handlingsplan, har to ud af tre undladt at svare. Fremover bør spørgsmålet derfor alene omfatte revision af handlingsplaner. Her vil det ikke være målet, at alle skal svare ja eller er i gang til dette spørgsmål. Har man f.eks. lige vedtaget en handlingsplan, skal man ikke revidere den, hvis denne fortsat er dækkende for enhedens aktiviteter vedrørende grønne indkøb. Det betragtes dog som en fordel, at de offentlige enheder en gang imellem reviderer handlingsplan for at se, om der er noget, der kan gøres bedre, og om nye handlingstiltag bør iværksættes.

2.2.6 Har enheden retningslinjer for grønne indkøb, der ikke er foretaget på en indkøbsaftale?

Der, hvor der foregår udbud eller bliver købt ind på indkøbsaftale, vil det typisk fremgå af aftalen, i hvilken grad der er taget miljøhensyn. Det kan skrives ind i udbudsmaterialet under hensyntagen til udbudsreglerne og således rimeligt enkelt dokumenteres. Der, hvor det er sværere dels at styre, dels at dokumentere, hvad man har gjort, er i forhold til de ad hoc-indkøb, der bliver foretaget i det offentlige. Indkøb ved udbud eller på indkøbsaftale foretages i højere grad af professionelle indkøbere i de centrale enheder, hvorimod ad hoc-indkøb typisk foretages af personer uden faglig indkøbskompetence. Klare retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig til miljø- og energihensyn ved ad hoc-indkøb, kunne derfor være med til at sikre, at miljømæssige overvejelser indgår.

Hovedparten af kommunerne (ca. 70%) og ca. 45% af staten har ikke retningslinjer for grønne indkøb foretaget på ad hoc-basis, det vil sige uden for indkøbsaftale. Ca. hver tredje kommune har retningslinjer eller i gang, mens det er over halvdelen af statsinstitutioner og tre ud af fire amter, der har retningslinjer eller er i gang.

Hvis man ser på dem, der har udpeget en ansvarlig eller koordinator for grønne indkøb, ser billedet lidt anderledes ud. Ud af dem, der har svaret ja til at have en ansvarlig/koordinator for grønne indkøb, har 39% af kommunerne svaret, at de har retningslinjer for grønne indkøb uden for indkøbsaftale. Det samme gælder for 83% af amterne og 55% af staten. Der kan altså spores en vis positiv sammenhæng mellem disse 2 spørgsmål.

2.2.7 Har enheden et registreringssystem, der kan opsamle oplysninger om grønne indkøb?

Hvis de offentlige enheder selv registrerede grønne indkøb, ville det være lettere at dokumentere fremdriften i dem. Et registreringssystem ville kunne bruges til at sætte fokus på grønne indkøb i de offentlige enheder samt sætte mere forpligtende mål op.

Således er det meget få, både forholdsmæssigt og i antal enheder, der har svaret, at de har et registreringssystem til at opsamle oplysninger om grønne indkøb. Lidt flere er i gang med at etablere et registreringssystem, men den helt overvejende del svarer nej til spørgsmålet, om de har et registreringssystem. Dette illustrerer nok vanskeligheden ved at registrere og dokumentere grønne indkøb.

Stort set alle har besvaret spørgsmålet, hvilket tyder på, at der er en stor opmærksomhed om spørgsmålet i de offentlige enheder.

2.2.8 Har enheden udpeget en ansvarlig eller koordinator for grøn indkøbspolitik m.v.?

En ansvarlig eller en koordinator for grønne indkøb er en måde at få sat fokus på området og sikre, at der løbende arbejdes med udbredelse af grønne indkøb. Især for de enheder, der har decentralt indkøb, vil det være en fordel, at der er en, der opsamler viden og formidler information om udviklingen på området.

Ca. halvdelen indenfor staten og amterne har svaret, at de har udpeget en ansvarlig/koordinator for grøn indkøbspolitik, mens det for kommunerne er ca. en tredjedel. Der er ikke særligt mange, der har svaret, at de er i gang.

Det er tidligere beskrevet, at der er en positiv sammenhæng mellem, om man har indført retningslinjer for grønne indkøb foretaget uden for indkøbsaftale og det, at man har udpeget en ansvarlig/koordinator. Ligesådan er der en positiv sammenhæng mellem, om enheden har udarbejdet handlingsplaner og det, at der er udpeget en ansvarlig/koordinator. Således har godt halvdelen af dem indenfor staten, der har en koordinator, udarbejdet handlingsplaner (mod omkring 40% for hele staten). Omkring to ud af tre amter, der har svaret, at de har en koordinator, har også udarbejdet handlingsplaner (mens det kun er en ud af tre af alle amterne). For kommunerne gælder det ligeledes, at af dem, der har svaret, at de har en ansvarlig/koordinator, har næsten 40% også udarbejdet handlingsplaner (mod lige under 15% for alle kommunerne).

2.2.9 Har enheden brugt midler til uddannelse, der omhandler grønne indkøb/indkøbspolitikker?

En central barriere for grønne indkøb er manglende viden om området. Der er løbende netværk, kurser og konferencer, der tager emnet op, og det er et centralt punkt, at det offentlige uddanner medarbejdere til at håndtere grønne indkøb.

I dette spørgsmål minder stat og kommune meget om hinanden, da kun omkring en ud fem svarer ja til, at de har brugt midler til uddannelse. Amterne adskiller sig ved, at godt halvdelen svarer ja til spørgsmålet. Samtidig er det meget få, både indenfor stat og kommuner, der har svaret, at de er i gang.

Der kan i besvarelsen af spørgsmålet være tænkt meget snævert, da spørgsmålet går på, om der er brugt midler, således at for eksempel medgået tid ved deltagelse i erfa-grupper eller på netværksdage ikke har talt med ved besvarelsen. Det bør måske undersøges nærmere i forhold til fremtidige undersøgelser, hvordan spørgsmålet er blevet opfattet. I fremtiden bør man evt. dele spørgsmålet op i ekstern undervisning og intern undervisning/erfaringsudveksling.

2.3 Adfærd ved indkøb af varer og tjenesteydelser

Denne gruppe af spørgsmål forsøger at indkredse, hvad der sker i den enkelte indkøbssituation i de offentlige enheder. Lige fra intentionerne bag indkøbene til, om man stiller krav i indkøbssituationen over til, hvilke hjælpemidler man bruger til at indhente viden om varer/tjenesteydelserne.

2.3.1 Når enheden køber ind, i hvilket omfang vægter miljø i forhold til kvalitet, pris og service?

Dette spørgsmål er centralt for undersøgelsen, da det er kernen i aftalen, at miljø skal vægtes på lige fod med kvalitet, pris og service. Spørgsmålet kan selvfølgeligt kun besvares ud fra de enkelte enheders egne vurderinger/skøn, da meget få enheder har et registreringssystem for grønne indkøb.

Langt den overvejende del svarer, at miljø vægter på lige fod med kvalitet, pris og service, hvilket indikerer, at størsteparten prøver at leve op til intentionerne bag aftalen. Enkelte har endog valgt, at miljø vægter mere end kvalitet, pris og service, mens næsten hver femte har svaret, at det vægter mindre.

For at belyse, om der er en positiv sammenhæng med om enheden har en grøn indkøbspolitik, har vi nedenfor vist, hvordan dem, der har svaret, at de har en grøn indkøbspolitik, har svaret på spørgsmålet om, hvordan de vægter miljø, når de køber ind.

Sammenholdes de 2 figurer, viser det sig, at der er lidt flere, der svarer, at de vægter på lige fod med eller mere, og lidt færre der svarer, at de vægter mindre end eller ved ikke. Forskydningen er dog minimal og sammenhængen mellem vægtningen af miljø og grøn indkøbspolitik er derfor ikke betydende. Selvom det for amterne ser ud som om, der er flere, der svarer ved ikke, så drejer det sig begge gange om et amt, der kommer til at vægte mere, idet den totale population falder, når vi kun kigger på dem, der har en indkøbspolitik.

2.3.2 I hvilket omfang stiller enheden grønne krav ved indkøb af varer og tjenesteydelser?

Spørgsmålet om, i hvilket omfang der stilles grønne krav ved indkøb af varer og tjenesteydelser, giver et billede af, om intentionerne i aftalen om at foretage grønne indkøb, udmøntes i praksis.

Generelt kan man sige, at der i højere grad bliver stillet grønne krav ved indkøb af varer end ved indkøb af tjenesteydelser. Hvis man ser på figurerne, kan man se, at indkøb af varer topper ved ofte, mens indkøb af tjenesteydelser topper ved en gang i mellem. I forhold til dette spørgsmål kan det spille ind, at der kan være forskel på, hvem der køber varer, og hvem der køber tjenesteydelser, og at det er sandsynligt, at det er dem, der køber varer ind, der har besvaret spørgeskemaet, hvilket kan give en bias. Ofte vil der være mange forskellige, der køber tjenesteydelser, og dette område vil ikke i så høj grad være samlet hos en indkøbsansvarlig. Dette understøttes af, at der er en større andel, der har svaret ved ikke ved tjenesteydelser end ved varer.

Besvarelse af dette spørgsmål bliver interessant at følge fremover, da den gerne skulle bevæge sig mod højre over til altid, hvis intentionerne bag aftalen skal følges. Man skal her huske, at grønne krav ved indkøb af varer ikke nødvendigvis fører til køb af grønne varer, idet andre hensyn som kvalitet, pris, forsyningssikkerhed og service kan spille en væsentlig rolle.

Det er meget få, der har svaret, at de aldrig stiller grønne krav ved indkøb af varer. Lidt flere har svaret, at de aldrig stiller grønne krav ved indkøb af tjenesteydelser. Der er ikke nogle amter, der har svaret, at de aldrig stiller grønne krav, hverken ved indkøb af varer eller tjenesteydelser. Det ser ud til, at man inden for staten lidt hyppigere stiller grønne krav ved indkøb af tjenesteydelser end amter og kommuner, og at man inden for amterne hyppigere stiller grønne krav ved indkøb af varer end stat og kommune. Derudover følges de tre grupper pænt ad.

2.3.3 Hvis en vare miljøvurderes, i hvilket omfang indhentes miljøviden via leverandøroplysninger (f.eks. varedeklarationer)?

Leverandøroplysninger kan være en væsentlig kilde til viden om et bestemt produkt eller tjenesteydelses miljøforhold. Det kræver dog en del viden at vurdere og sammenligne produkters miljøvenlighed på baggrund af varedeklarationer, så med mindre det drejer sig om direkte at undgå bestemte stoffer (f.eks. PVC), kræver det, at varedeklarationer bruges af folk med indgående miljøfaglig indsigt.

En stor del har svaret, at de ofte eller næsten altid bruger leverandørens oplysninger, når de skal indhente miljøviden om en vare. Når amterne i endnu højere grad end stat og kommune svarer, at de ofte eller næsten altid indhenter miljøviden via leverandørerne, kan det hænge sammen med, at de i højere grad inddrager den miljøfaglige ekspertise, der er til stede i amterne. Dette kan også ses i spørgsmål 15, hvor der ikke er nogle amter, der svarer aldrig til, om de indhenter miljøviden via egne miljøfolk. Det kan også hænge sammen med, at en stor del af amternes indkøb er til sygehuse, hvor man i høj grad generelt er nødt til at se på varedeklarationer og inddrage leverandøroplysninger ved vurdering af produkter.

2.3.4 Hvis en vare miljøvurderes, i hvilket omfang indhentes miljøviden via anerkendte miljø- og energimærker?

Miljø- og energimærker er en lettere måde at afgøre, om en vare er grøn. Miljø- og energimærker kræver således ikke stor miljøfaglig indsigt, hvis man benytter de offentligt anerkendte mærker. Problemet er, at der stadig er mange varer, der ikke findes mærkede varianter af, og det er derfor kun i begrænset omfang muligt at benytte dette værktøj.

Miljø- og energimærker er det hjælpemiddel flest anvender, når de skal vurdere, om en vare er grøn. En korrelationsanalyse viser, at der er en positiv sammenhæng mellem dem, der har svaret, at de anvender miljø- og energimærker i forhold til, hvor stor en del af deres indkøb enheden vurderer som grøn. Flere miljø- og energimærkede varer vurderes derfor som havende en positiv effekt på grønne indkøb.

2.3.5 Hvis en vare miljøvurderes, i hvilket omfang indhentes miljøviden via egne miljøfolk?

Hensigten med spørgsmålet er at klarlægge, i hvilket omfang amter og kommuner anvender egne miljøfolk til at bistå i vurderinger af, om en vare er mere eller mindre miljøvenlig. Amter og kommuner har en række lovbundne opgaver inden for miljøområdet og har derfor miljøfaglig ekspertise i forvaltningen. Det samme gør sig ikke gældende for staten, der derfor ikke vil kunne trække på egne miljøfolk. Det ses tydeligt på søjlediagrammet, at en stor del af de statslige enheder har svaret aldrig til dette spørgsmål.

Det fremgår endvidere, at for amter og kommuner har en overvejende del, henholdsvis 60 og 40 procent, svaret, at de en gang imellem bruger egne miljøfolk til at indhente miljøviden.

2.3.6 Hvis en vare miljøvurderes, i hvilket omfang indhentes miljøviden via Miljøstyrelsens vejledninger/udmeldinger?

Miljøstyrelsen har udgivet et antal vejledninger, der skal hjælpe indkøbere til at stille de rigtige spørgsmål og få miljøvurderet varer, selvom de ikke har miljøfaglig baggrund. At anvende Miljøstyrelsens vejledninger er et af de områder, der har en positiv sammenhæng med, hvor stor en andel af enhedens indkøb, der vurderes som grønne.

Som det fremgår af diagrammet, er det amterne, der i høj grad har svaret, at de benytter Miljøstyrelsens vejledninger. Næsten halvdelen af amterne har svaret, at de ofte anvender Miljøstyrelsens vejledninger. Staten og kommunernes besvarelse ligner hinanden, og ca. 40% har svaret, at de engang imellem bruger Miljøstyrelsens vejledninger.

2.3.7 Hvis en vare miljøvurderes, i hvilket omfang indhentes miljøviden via samarbejde med andre offentlige enheder?

Samarbejde mellem offentlige enheder spænder lige fra mere eller mindre uformelle netværk over erfa-grupper til for eksempel, at flere kommuner går sammen om at ansætte en koordinator for grønne indkøb. En stor del af samarbejdet skønnes at bestå i personlige netværk og er en vigtig kilde til grøn viden om indkøb. På amtssiden findes for eksempel AMERFA, som er en sammenslutning af amtslige indkøbere, og SINERFA, som er en sammenslutning af sygehusindkøbere, som kilde til viden om grønne indkøb, og derudover er der IKA, som er foreningen af offentlige indkøbere og MIOS, som er en sammenslutning af 3 kommuner, der arbejder på at fremme grønne indkøb.

Undersøgelsen viser, at det er staten, der mindst benytter sig af samarbejde med andre offentlige enheder, når det drejer sig om at indhente miljøviden om varer. Derudover er der en stor gruppe inden for både stat, amt og kommune, der svarer, at de engang imellem benytter sig af sådan et samarbejde.

2.4 Vurdering af indkøb

I spørgeskemaet er de offentlige enheder blevet bedt om at give et bud på, hvor stor en del af deres indkøb, der vurderes som grønne samt hvor stor en del af indkøbene, der er foretaget via egne indkøbsaftaler eller SKI's rammeaftaler. De er blevet bedt om at bruge indkøbsbudgettet som udgangspunkt, når de besvarer disse spørgsmål samt tage udgangspunkt i den definition af grønne indkøb, der er beskrevet i vejledningen. Uden præcise registreringssystemer er det meget vanskeligt at besvare spørgsmålene, og spørgsmålene skal blot give en indikation af det niveau, der er tale om. Nogle respondenter vil have gode forudsætninger for at besvare spørgsmålet, mens det for andre vil være umuligt. Spørgsmålet bliver mere interessant, når det kan anvendes til at følge den tidsmæssige udvikling.

2.4.1 Hvor stor en del af jeres indkøb vurderes som grønne?

Vurderingen af omfanget af grønne indkøb skulle gerne give en indikation af, hvad resultatet af indsatsen er. En stor del har svaret ved ikke til dette spørgsmål, hvilket i høj grad er et udtryk for spørgsmålets sværhedsgrad.

På baggrund af besvarelsen af spørgeskemaet kan det anslås, at i gennemsnit bliver mellem en tredjedel og en fjerdedel af den enkelte offentlige enheds budget anvendt til grønne indkøb, dvs. at i indkøbssituationen er miljø medtaget som kriterium på lige fod med kvalitet, pris og service (der er dog ikke taget højde for forskelle i størrelse på de enheder, der har besvaret spørgeskemaet, og der kan derfor ikke gives noget samlet billede).

Den estimerede, korrigerede andel af grønne indkøb er behæftet med en betydelig usikkerhed. For det første bygger besvarelserne på en skønsmæssig vurdering. For det andet er gruppen af "ved ikke" besvarelser på spørgsmålet relativ høj (omkring 14% i staten, 15% i amterne og 27% i kommunerne). For det tredje er intervallerne i de procentuelle svarmuligheder på spørgsmålet store, hvilket alene gør besvarelserne unøjagtige.

Det overordnede billede er, at størstedelen af besvarelserne ligger i intervallet 0-40%, bortset fra staten, hvor der er lidt flere besvarelser med over 40% end under 40%.

Hvis vi ser på omfanget af grønne indkøb hos dem, der har en grøn indkøbspolitik og som vægter miljø på lige fod eller mere end kvalitet, pris og service, får vi et billede af, om det har nogen effekt på omfanget af de grønne indkøb.

Som man kan se på søjlediagrammet, er der en andel af besvarelserne, der rykker til højre, dvs. at dem, der har en nedskrevet grøn indkøbspolitik, svarer i højere grad, at en større del af deres indkøb er grønne.

Hvis man ser på, hvor stor en del af indkøbet, der vurderes som grønt, hvis man har en koordinator, bliver billedet endnu tydeligere. Lige under en tredjedel svarer 0-20% og lidt over to tredjedele svarer 41-60%. Der er så godt som ingen besvarelser uden for disse to kategorier.

2.4.2 Hvor stor en del af enhedens indkøb foregår via egne indkøbsaftaler eller SKI's rammeaftaler?

Dette spørgsmål kan ses som en indikation af organiseringen af indkøbene i de offentlige enheder. En høj grad af organisering vil således afspejle sig i en høj grad af indkøb foretaget på egne indkøbsaftaler eller rammeaftaler. Udarbejdelse af indkøbsaftaler giver mulighed for systematisk at indarbejde miljøkrav, og derved er der et stort potentiale, der hvor mange indkøb foretages på denne måde. Ved at købe ind gennem SKI vil der være en stigende mulighed for at se, hvilke miljøkrav de har stillet i forbindelse med udbuddet.

Amter og stat benytter i højere grad indkøbsaftaler/rammeaftaler end kommunerne gør. Vi vurderer, at amterne hovedsagligt benytter sig af egne aftaler, og at staten i højere grad benytter sig af SKI 's rammeaftaler, når de køber ind. Kommunerne deler sig i to ca. lige store dele, hvor omkring 40% ligger i intervallet 0-40% og omtrent lige så mange ligger i intervallet 40-100%.

Der kan være en gruppe, der køber ind på andre enheders indkøbsaftaler, og derfor kan det samlede tal for, hvor mange varer, der bliver købt ind på en indkøbsaftale, være større end denne undersøgelse viser. Der kan f.eks. være små kommuner, der benytter større kommuners indkøbsaftaler, eller amtsgårde, der køber ind hos et af amtets sygehuse.

2.5 Implementering af koordinationsgruppen for offentlige grønne indkøbs indsatsområder

Som led i undersøgelsen er der i spørgsmål 20-25 spurgt til, om de indsatsområder, som Koordinationsgruppen har bekendtgjort at ville prioritere højt fremover, allerede er eller er på vej til at blive indsatsområder i de offentlige enheder.

2.5.1 Hvilken status har følgende vare- og tjenesteydelser i enheden i forhold til grønne indkøb?

Det generelle indtryk er, at langt de fleste enheder allerede har indført eller er i gang med at indføre de pågældende indsatsområder.

Nedenfor er den aktuelle implementeringsgrad af koordinationsgruppens indsatsområder specificeret. Gruppen af respondenter, der enten har svaret "ved ikke" eller slet ikke har besvaret spørgsmålet, udgør typisk mellem 0% og 15%. Dog er denne andel for kommunernes vedkommende ca. 25%, når det gælder vaskeservice og rengøringsservice.

For ingen af de seks indsatsområder er andelen af enheder, der enten har svaret, at det er et indsatsområde eller har svaret, at det er et fremtidig indsatsområde, på noget tidspunkt under 50%, og i mange tilfælde er andelen omkring 75%.

2.6 E-handel

De sidste spørgsmål i undersøgelsen søger at afdække den offentlige sektors planer og forventninger til e-handel. Dette spørgsmål er centralt i forhold til i fremtiden at kunne dokumentere offentlige grønne indkøb. Mulighederne for at koble moduler på et indkøbssystem, der automatisk registrerer grønne indkøb, vurderes at være den bedste løsning, selvom den stadig ligger et stykke ude i fremtiden. Det er til gengæld et område, hvor der sker meget, og det er derfor vigtigt at følge med i udviklingen af de offentlige indkøbssystemer og e-handel for at afgøre, hvornår tiden er moden til i højere grad at anvende denne type af registrering.

2.6.1 Har enheden udarbejdet en strategi/handlingsplan for e-handel?

Spørgsmålet har til hensigt at klarlægge, i hvilket omfang der er "sat ord på" forventningerne til indførsel af e-handel i de offentlige enheder.

Det generelle billede er, at det er et relativt begrænset antal offentlige enheder, der har udarbejdet en strategi/handlingsplan for e-handel.

2.6.2 Er der budgetteret med implementering af system for e-handel i det næste års budget?

Med spørgsmålet søges afdækket, hvor mange der regner med at skulle i gang med e-handel i løbet af det næste år.

Billedet er nogenlunde det samme som ved foregående spørgsmål.

2.6.3 Inden for hvilken tidshorisont forventer enheden at have implementeret e-handel?

Dette spørgsmål skulle afdække de forventninger, der er til implementering af e-handel i fremtiden, der dog ikke nødvendigvis har udmøntet sig i konkrete planer eller bevillinger.

Mange har afholdt sig fra at svare på spørgsmålet, men næsten halvdelen af dem, der har svaret, mener at det sker inden for 2 år. Der er meget få enheder, der har svaret, at de allerede nu har implementeret e-handel.

2.6.4 Hvor stor en del af enhedens indkøb forventes at ville blive foretaget via e-handel om 2 år?

Et spørgsmål, der lige som det foregående skulle afdække forventninger til fremtiden og som vil være interessant at følge udviklingen på, da området bevæger sig meget hurtigt i øjeblikket.

Igen er der er en høj svarandel af ved ikke, men af de, der har svaret, må amterne siges at være de mest optimistiske med hensyn til e-handel på kort sigt.

⁵ "Evaluering af miljøbevidst indkøbspolitik i staten", Miljøprojekt nr. 437, Miljøstyrelsen, 1998.

⁶ "Status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/98", Miljøprojekt nr. 498, 1999.

⁷ Cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995 om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb §6

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |