| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Offentlige grønne indkøb

Sammenfatning og konklusioner

Denne spørgeskemaundersøgelse er en del af et større projekt om dokumentation af offentlige grønne indkøb, som Koordinationsgruppen² for offentlige grønne indkøb har bedt KPMG om at udføre. Dette resumé omhandler alene resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Formålet med hele projektet er at udvikle enkle og ubureaukratiske værktøjer til dokumentation af fremdriften i de offentlige grønne indkøb. Spørgeskemaet skal blandt andet give en status over offentlige grønne indkøb og e-handel i det offentlige samt afprøves som værktøj.

Spørgeskemaet er sendt til 275 kommuner, 14 amter, 20 departementer og 100 statslige institutioner. Undersøgelsen er gennemført medio 2000. Svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen vurderes som værende tilfredsstillende, idet 92% af amterne, 77% af kommunerne og 82% af staten har svaret.

Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af stat, amt og kommuners indsats med hensyn til grønne indkøb, men siger ikke noget om fremdriften. Derfor kan denne undersøgelse ikke stå alene, hvis man vil vurdere fremdriften i offentlige grønne indkøb. Dokumentation for fremdriften i de offentlige grønne indkøb opnås først, når undersøgelsen er gennemført nogle gange, og det derefter er muligt at vurdere udviklingen.

I undersøgelsen er der spurgt til de generelle/organisatoriske tiltag, som de offentlige enheder kan gøre brug af for at sikre grønne indkøb, såsom at enheden har en indkøbspolitik, om den er formidlet til underliggende forvaltninger og institutioner, og om der bliver fulgt op på den. Der er ligeledes spurgt til den adfærd, som udvises i den enkelte indkøbssituation, lige fra intentionerne bag indkøbene til, hvilke værktøjer der anvendes til at indhente grøn viden om varer og tjenesteydelser. De offentlige enheder er også blevet bedt om at give en vurdering af omfanget af deres grønne indkøb samt hvor langt de er med at implementere koordinationsgruppens indsatsområder. Til sidst er der nogle få spørgsmål om e-handel, dels om hvor langt de er med e-handel, dels om deres planer og intentioner i fremtiden. Det er et interessant område at få belyst, idet e-handel kan være med til at tilvejebringe systematisk dokumentation om grønne indkøb i fremtiden.

Generelle tiltag til fremme af grønne indkøb

Godt halvdelen af kommunerne har svaret, at de er i gang med at udarbejde en nedskreven grøn indkøbspolitik eller allerede har en. Det samme gør sig gældende for to ud af tre statslige enheder og elleve ud af tretten amter. Dem, der har en grøn indkøbspolitik, har for en stor dels vedkommende informeret om den til underliggende forvaltninger og institutioner eller er i gang. Lidt over halvdelen af de forespurgte er i gang med eller har fulgt op på, om de underliggende forvaltninger og institutioner efterlever den grønne indkøbspolitik. I de forespurgte offentlige enheder er der færre, der er i gang med at få udarbejdet handlingsplaner, og antallet af handlingsplaner er færre end antallet af indkøbspolitikker (hvorfor der her ligger en opgave, da handlingsplaner normalt angiver, hvordan politikken skal udmøntes i praksis). Mellem 30% og 50% af dem, der har en grøn indkøbspolitik/handlingsplan, har svaret, at de er i gang med eller har truffet beslutning om en revision af handlingsplanen/den grønne indkøbspolitik.

En væsentlig del af indkøbene, der foretages i det offentlige, foretages uden forudgående udbud. De foretages på ad hoc-basis af forskellige medarbejdere ofte uden faglig indkøbskompetence. Det er derfor væsentligt med klare retningslinjer for sådanne typer af indkøb. Det er forholdsvis få af de adspurgte enheder, som har retningslinjer for grønne indkøb, der ikke er foretaget på indkøbsaftale. At udpege en ansvarlig eller koordinator for grønne indkøb er en måde at få sat fokus på området samtidig med, at der løbende kan arbejdes med udbredelsen af grønne indkøb. Omtrent halvdelen af amterne og statsenhederne har svaret, at de har udpeget en ansvarlig/koordinator for grøn indkøbspolitik, mens dette er tilfældet i ca. en tredjedel af kommunerne.

Adfærd ved indkøb af varer og tjenesteydelser

Samlet set svarer hovedparten (omtrent to tredjedele) af de offentlige enheder, at de vægter miljø på lige fod med kvalitet, pris og service. Denne holdning skulle gerne udmønte sig i, at der så også blev stillet konkrete krav til miljøet ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Størstedelen svarer, at de ofte, næsten altid eller altid stiller grønne krav ved indkøb af varer. Når man ser på tjenesteydelser, har størstedelen svaret, at de en gang imellem, ofte eller næsten altid stiller grønne krav ved indkøb. Der bliver altså, ifølge undersøgelsen, stillet lidt færre grønne krav ved indkøb af tjenesteydelser end ved indkøb af varer.

Undersøgelsen peger endvidere på, at når de offentlige enheder skal indhente viden om miljøforhold vedrørende varer, er de anerkendte miljø- og energimærker det mest benyttede, og derefter kommer leverandørens oplysninger. Langt færre benytter egne miljøfolk (staten har for en stor dels vedkommende ikke nogle). Miljøstyrelsens vejledninger/udmeldinger bliver for over halvdelens vedkommende brugt en gang imellem eller ofte. Godt halvdelen af amter og kommuner samarbejder en gang imellem eller ofte med andre offentlige enheder om at indhente miljøviden.

Vurdering af indkøb

I spørgeskemaet er de offentlige enheder blevet bedt om at vurdere omfanget af deres grønne indkøb. Denne vurdering giver en indikation af, hvad niveauet er, men er altså ikke et præcist mål for dette offentlige grønne indkøb, da denne viden oftest ikke er til stede på forhånd i de offentlige enheder og ikke ville kunne fremskaffes indenfor rammerne af denne spørgeskemaundersøgelse. En stor del (15-25%) har svaret ved ikke på dette spørgsmål, hvilket er med til at illustrere denne pointe. Det overordnede billede er, at størstedelen af besvarelserne ligger i intervallet 0-40% grønne indkøb, bortset fra staten, hvor der er lidt flere besvarelser over 40% end under 40%.

Implementering af parternes indsatsområder

Parterne bag aftalen anbefaler 6 indsatsområder, der skal prioriteres højt fremover. De 6 anbefalede indsatsområder er: Rengøringsmidler, rengøringsservice, møbler, pc-udstyr, vaskemidler og vaskeservice. Indtrykket fra undersøgelsen er, at hovedparten af disse indsatsområder allerede er eller er ved at blive implementeret som indsatsområder for offentlige grønne indkøb.

E-handel

På e-handelssiden har langt størstedelen af de offentlige enheder endnu ikke implementeret dette værktøj. Mellem 60-80% svarede, at de ikke budgetterede med e-handel i næste års budget og kun 20-30% har svaret, at de har udarbejdet en strategi/handlingsplan for e-handel. Imidlertid går udviklingen så hurtigt på dette område, at dette billede kan ændre sig hurtigt.

² Koordinationsgruppen består ar repræsentanter fra Miljø- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |