| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til blyinddækning

2. Aluminium til inddækningsformål

Aluminium er i dag et udbredt inddækningsmateriale til visse formål, hvor det optræder som forholdsvist stive profiler eller plader. Desuden er det nyere fleksible inddækningsprodukt Mage flex-alu fremstillet af aluminium.

Aluminium til inddækning er i nogen tilfælde lakeret. Det gælder fx standard-inddækninger til ovenlysvinduer og Mage flex-alu.

2.1 Konklusion

Der er et stort energiforbrug og væsentlige miljøpåvirkninger ved fremstillingen af ny alu-minium (såkaldt primær aluminium). Derfor er optimal mulighed for genanvendelse vigtigt, når man bruger aluminium. Af samme årsag bør aluminiumsprodukter med stort indhold af genbrugt (såkaldt sekundært) aluminium foretrækkes, idet det samtidigt skal sikres at pro-dukterne har tilstrækkelig korrosionsbestandighed (levetid). Inddækninger med normal stiv aluminiumsplade eller profiler er egnet til genanvendelse, såfremt de monteret således, at det er enkelt og hurtigt at afmontere og frasortere aluminiumen ved nedrivning eller reno-vering.

Mage alu-flex bruger med sin noget tyndere godstykkelse (0,15 mm) mindre aluminium pr. mē inddækning, men på grund af den ringe materialemængde vurderes det som mindre sandsynligt, at det i praksis vil blive frasorteret til genanvendelse. Producenten oplyser, at inddækningsproduktet har indhold af genbrugsaluminium.

De globale aluminiumsreserver er relativt store sammen lignet med fx zink og kobber. De kommercielt attraktive reserver af råmaterialet bauxit er anslået til 200 års forbrug (ved nuværende årligt globalt forbrug). De teknisk udnytbare ressourcer er anslået til 530 års forbrug (USGS, 2000).

Der kan være væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved uhensigtsmæssige lakeringsprocesser. Minimal anvendelse af organiske opløsningsmidler og sikker beskyttelse af medarbejdere (lukkede malekabiner) bør foretrækkes. Der henvises i øvrigt til anden litteratur herom.

2.2 Miljøpåvirkninger i livscyklus

I tabel 4 er der givet en oversigt over de væsentligste miljøforhold, der indgår i produktets livsforløb. I de efterfølgende afsnit er de enkelte miljøforhold beskrevet.

Tabel 4 Se her!
Væsentlige miljøbelastninger i aluminumsinddækningers livsforløb.

Materialeforbrug og genanvendelighed

Kommercielt tilgængelige reserver af bauxit er relativt store. De kommercielt attraktive reserver af råmaterialet bauxit er anslået til 200 års forbrug (ved nuværende årligt globalt forbrug). De teknisk udnytbare ressourcer er anslået til 530 års forbrug (USGS, 2000). En del af aluminiumsforbruget genbruges i dag. For hver genbrugscyklus mistes omkring 20% (omsmeltningstab: 5-10% + diffust tab med affald). Plader af denne art er velegnede til omsmeltning.

Indhold af andre materialer (metaller, plast mv.) mindsker muligheden for genanvendelse til kvalitetsformål. Høj legeringsgrad mindsker muligheden for genanvendelse til kvalitetsfor-mål. Normal lakering og eloxering forringer ikke genanvendelsesmulighederne i væsentlig grad.

Foretræk plader med størst muligt indhold af sekundært (genbrugs-) aluminium med til-strækkelig kvalitet (korrossionsbestandighed mv.).

Mage flex-alu klæbes til tagmaterialet og er muligvis svært at fjerne fra tagmaterialet. Derfor forventes produktet efter brug at blive bortskaffet sammen med tagmaterialet, som det er klæbet på. Herved vil aluminiumen gå tabt for videre genanvendelse.

Samtidigt kan klæbningen til tagmaterialet betyde, at det ved eventuel udskiftning af ind-dækningen indenfor tagmaterialets levetid, også er nødvendigt at udskifte tagmateriale med klæberester på. Dette medfører et tab af en del af de ressourcer og miljøpåvirkninger, der er investeret i tagmaterialets fremstilling.

Aluminiumstætningslisten vil kunne frasorteres og bortskaffes til genvinding.

Energiforbrug

Energiforbruget til fremstilling af primær (ny) aluminium er højt 190 GJ/ton. Størstedelen går til elektrolytisk udvinding af selve aluminiummen. Energiforbruget til omsmeltning og bearbejdning af sekundær (dvs. genbrugs-) aluminium er derimod kun omkring 10 GJ/ton.

Dette har betydning for forbrug af ikke-fornyelige brændsler (samt heraf følgende emis-sioner), arealanvendelse til vandkraft og radioaktivt affald fra kernekraft.

For primær aluminium (dvs. ikke-genbrugsaluminium) bør foretrækkes aluminium fremstillet med høj andel af vandkraft-energi. Det skal dog bemærkes, at der er uenighed om såvel vurderingsmetoden for energiallokeringen som om selve vægtningen af dette forhold.

Vandforbrug

Især udvaskning af bauxit er ret vandforbrugende. Ved at vælge genbrugsaluminium mindsker man det totale vandforbrug

Emissioner til luft (eksternt miljø)

For aluminium stammer størstedelen af udledningerne fra energiproduktionen. De væsent-ligste udledninger til luft er kuldioxid (CO₂), kulmonoxid og svoxldioxid (se nedenfor). Samtidigt udledes bl.a. fluorgasser, der giver vegetationsskader i områderne omkring elek-trolyseværkerne.

Udvalgte emissioner til luft fra aluminiumsproduktion: 4014 g CO₂/kg Al; 60 g CO/kg Al; 32 g SO₂/kg Al) (UMIP, 1999).

Kuldioxid, methan og kulmonoxid bidrager til dannelse af drivhuseffekt, og svovldioxid samt nitrogenoxid bidrager til forsuring og human toksicitet. Nitrogenoxid bidrager tillige til næringssaltbelastning.

Ved eventuel anvendelse af opløsningsmiddelbaserede lakeringsprodukter, kan der ske udledning af VOC (organiske stoffer), der bidrager til dannelse af fotokemisk "smog".

Affald

Udvindingen af bauxit, som er det vigtigste råstof til aluminiumfremstilling, skaber meget store mængder inert "sten-affald". Oprensningen til mellemproduktet aluminiumoxid skaber desuden store mængder "rødslam". Tendensen er nu, at stenaffald (og så vidt vides også rødslam) fyldes tilbage i udvindingshullerne (åbne miner). I visse tilfælde søges vegetation mv. genskabt, men det er uvist om det nu gøres generelt, eller det fortsat blot efterlades som goldt land.

Ved produktion af aluminium i lande med stor anvendelse af kernekraft, produceres radio-aktivt affald som udgør en risiko ved transport og deponering.

Arbejdsmiljø

Ved håndtering af aluminiumsmineraler, som bauxit og pulver af rent metallisk aluminium er der risiko for at få støvlunge, også kaldet Sharvers sygdom. Indåndes og ophobes aluminium kan dette medfører hjerneskader (Hansson og Hellsten, 1995).

Ved fremstilling af primær aluminium er der potentielt meget kraftige arbejdsmiljøpåvirkninger i form af nedslidning, varmepåvirkning, stærk elektromagnetisk stråling, arbejds-ulykker mv.

Der kan være væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved uhensigtsmæssige lakeringsprocesser. Minimal anvendelse af organiske opløsningsmidler og sikker beskyttelse af medarbejdere (lukkede malekabiner) bør foretrækkes. Der henvises i øvrigt til anden litteratur herom.

Levetid

Alle nævnte effekter mindskes ved længere levetid. Yderligere miljø- og arbejdsmiljøpå-virkning mindskes ved intet/lavt vedligeholdelsesbehov.

Referencer vedrørende aluminium

BPS (1998): Håndbog i miljørigtig projektering 1.1.1998. BPS publikation nr. 121.

Hanson, S.O. og Hellsten, E. (1995): Arbejdsmiljø fra A til Ø. Fremad.

UMIP (1999): Fremstilling af aluminium ved elektrolyse af alumina (Al2O3), UMIP-databasen version 2.11, 1999.

USGS 2000. Mineral Commodity Summaries. US Geological Survey, Washington DC. Set på http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/myb/, september 2000.