|
Alternativer til blyinddækning 3. EPDM-produkter til inddækning
EPDM-gummi er almindeligt anvendt til tagfolier (den anden almindelige type er blød PVC). EPDM-tagfolier sammenføjes ved limning eller vulkanisering. Stofferne anvendt til dette er ikke undersøgt nærmere. Inddækingsprodukterne Masterflash, Retrofit masterflash og Stripflash er eksempler på formstøbte inddækninger af EPDM-gummi med et stabiliserende aluminiumsbånd indstøbt i kanten. Masterflash produkterne er bløde taginddækninger til runde gennemskæringer. Stripflash fremstilles i bånd til inddækning af fx. vandrette eller skrå sammenskæringer. Aluminiumskanten på inddækningsfoden gør det muligt at tilpasse inddækningen til tag-profilet og holde den nye form. Inddækningen fastgøres til tagfladen med en tætnings-masse, og hvis det er muligt med skruer. 3.1 KonklusionEPDM-gummi er ikke uden miljøpåvirkninger i livscyklus. Ikke desto mindre må det regnes som blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer med oprindelse fra naturgas og olie. Det vil samtidigt sige, at det er fremstillet af ikke-fornyelige ressourcer, som der er begræn-sede reserver af. Ved affaldsforbrænding genvindes en del af energiindholdet i materialet dog, hvorved der spares andre energibrændsler. Der mangler oplysninger om forbruget af procesenergi til fremstilling af EPDM-gummi. Det er væsentligt at der vælges EPDM-kvaliteter uden indhold af phthalat-blødgørere, da disse anses for at have en række miljø- og sundhedseffekter, og i øvrigt ligesom bly optræder i kritiske niveauer i spildevandsslam. De formstøbte EPDM-produkters aluminiumskant vil gå tabt ved bortskaffelse til affalds-forbrænding. Derved tabes de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra alumini-umsfremstillingen efter endt brug af produktet. 3.2 Miljøpåvirkninger i livscyklusI tabel 5 er der givet en oversigt over de væsentligste miljøforhold, der indgår i EPDM's livsforløb. I de efterfølgende afsnit er de enkelte miljøforhold beskrevet. Vedrørende aluminiums miljøpåvirkninger henvises til bilagets beskrivelse af dette mate-riale. Det skal bemærkes, at aluminium i EPDM-inddækninger efter al sandsynlighed ikke vil blive genanvendt, men vil gå tabt0 til deponi (losseplads) ved affaldsbehandlingen. Tabel 5 Se her! Materialeforbrug og genanvendelighed Råmaterialerne til EPDM-fremstilles er hovedsageligt kulbrinterne ethylen og propylen, der udvindes fra naturgas eller ved krakning af oliedestillater. Tilsvarende antages for de an-vendte typer af diener, der indgår i polymeren i mindre mængder. EPDM-gummi kan inde-holde væsentlige mængder blødgørende olie, der ligeledes er fremstillet ud fra mineralsk olie. Hverken naturgas eller mineralsk olie er fornyelige ressourcer. Materialet fremstilles ved kemisk syntese, compoundering, dvs. opblanding med tilsætningsstoffer, samt vulkanise-ring. EPDM-gummi kan ikke genbruges. Ved vulkaniseringen sker der en ikke-reversibel kemisk reaktion og omsmeltning er ikke mulig (Miljøstyrelsen, 1990). Affald og monteringsspild skal bortskaffes til affaldsforbrænding. De formstøbte EPDM-produkters aluminiumskant vil gå tabt ved bortskaffelse til affalds-forbrænding. Derved tabes de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra alumini-umsfremstillingen efter endt brug af produktet. Energiforbrug Ressource- og energiforbruget til fremstilling af EPDM-gummi er ikke kendt, men det for-modes at være betydeligt alene i kraft af de indgående materialers energiindhold. Der er heller ikke fundet oplysninger om ressource- og energiforbrug i de øvrige livscyklusfaser. Brændværdien for EPDM er 21,6 MJ/kg (UMIP, 1999). Denne energimængde kan genvindes ved affaldsforbrænding. Vandforbrug Forbruget er ikke kendt. Emissioner til luft (eksternt miljø) Anvendelse af hexan ved syntesen af EPDM-gummi, samt udvikling af støv kan give anled-ning til effekter i arbejdsmiljø og ydre miljø. Syntesen af EPDM-gummi foregår dog i dag i lukkede systemer, hvorfor udledningerne formodes at være begrænsede. Ved fremstilling af halvfabrikata udvikles benzen, der afhængigt af produktionsmetoderne, kan give udledninger til det ydre miljø. Ved produktion af færdigvarer kan der udvikles/forbruges organiske opløsningsmidler, der kan udledes til det ydre miljø. Affald EPDM-gummi kan som nævnt ikke genanvendes. Affald og montagespild skal føres til affaldsforbrænding. Her genvindes en del af materialets energiindhold. Materialet er acceptabelt til affaldsforbrænding, om end det kan have et vist indehold af tilsætningsstoffer, der skaber sure gasser ved forbrændingen (svovl, chlor, brom) med deraf følgende røggasrensningsbehov og produktion af restprodukter. Arbejdsmiljø Etylen og propylen er blandt de mindre skadelige basisstoffer i plast. En af de diener, der kan være anvendt i EPDM, er klassificeret som miljø- og sundhedsskadelig (dicyclopentadien) (Miljø- og Energiministeriet, 1999). Fremstillingen foregår dog i lukkede systemer og stoffet er kemisk bundet i det færdige gummi. Der anvendes hexan som hjælpestof ved syntesen af EPDM-gummi. Ved hudkontakt kan der ske udtørring af huden med sprækker og eksem til følge. Udsættelse for n-hexan kan desuden give skader på nervefibrene (Hansson og Hellsten, 1995). Syntesen af EPDM-gummi foregår dog i dag i lukkede systemer, hvorfor udledningerne formodes at være begrænsede. Ved blandingen med tilsætningstoffer (compoundering) er der risiko for afgivelse af støv fra tilsætningsstoffer og gummi (Miljøstyrelsen, 1990). Ved fremstilling af halvfabrikata (vulkanisering) og ved færdigvarefabrikation kan der forekommer udsættelse for benzen og evt. andre orga-niske opløsningsmidler (Miljøstyrelsen, 1990). Til nogle formål kan EPDM-gummi være tilsat phtalater, for at forbedre bearbejdnings-egenskaberne. Phthalater kan frigives ved fremstillingen af EPDM-produkterne og til miljøet fra det færdige produkt. Phthalater er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og mistænkes for at have en række miljø- og sundhedsskadelige effekter (Miljøstyrelsen, 1999a). EPDM-produkter uden indhold af phthalater bør foretrækkes. De omtalte Stripflash og Masterflash inddækningsprodukter indeholder ifølge den danske importør ikke phthalater (ABA Tagprodukter, 2000). Visse tagfolier er tilsat bromerede flammehæmmere for at give det større modstandsdygtighed overfor brand. Nogle af de bromerede flammehæmmere har miljø- og sundhedsskadelige effekter, og begrænsninger i deres anvendelse er under forberedelse i EU. Tagfolier med andre typer flammehæmmere bør foretrækkes. Der foreligger dog ikke oplysninger om anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer (additiver) for specifikke tag- og inddækningsprodukter. Tætningsmassen der leveres til montering af flashprodukterne på tagmaterialet indeholder opløsningsmidlet xylen, der kan virke irriterende på hud og luftveje. Levetid Alle nævnte effekter mindskes ved længere levetid. Yderligere miljø- og arbejdsmiljøpå-virkning mindskes ved intet/lavt vedligeholdelsesbehov. Referencer vedrørende EPDM-produkter Miljøstyrelsen (1990): Miljøvurdering af PVC og udvalgte alternative materialer. Miljøprojekt nr. 131, Miljøstyrelsen. Hanson, S.O. og Hellsten, E. (1995): Arbejdsmiljø fra A til Ø. Fremad. UMIP (1999): Fremstilling af aluminium ved elektrolyse af alumina (Al2O3), UMIP-databasen version 2.11, 1999. Miljø- og Energiministeriet (1999): Listen over farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 510 af 18 juni 1999. Miljø- og Energiministeriet (1999a): Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast. Miljø- og Energiministeriet, København, juni 1999. ABA Tagprodukter (2000): Kurt Forslund, mundtlig oplysning. Oktober 2000. |