| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til blyinddækning

4. Selvklæbende butylgummi-inddækning med aluminiumsarmering

Aluminiumsarmeret butylgummi består af polyisobutylen med et aluminiumsstrækgitter og en tætningskant af butylklæber.

Butylgummi er en syntetisk gummi, som i forkortet form benævnes PIB (fra dets kemiske navn polyisobutylen). Butylgummien er iblandet uorganisk fyldstof samt pigment.

Ved tilslutning til lodrette murede flader anvendes en korrosionsbestandig metal tætnings-liste af fx. aluminium, og tilslutningskanten tætnes yderligere med en fugemasse.

Ud fra viden om at 1mē aluminiumsarmeret butylgummi af ca. 2 mm vejer 3 kg, er produk-tets sammensætning estimeret. Ren butylgummi har en densitet på 0,92 g/cm3, og 1mē i 2 mm vejer således max. 1,84 kg. Sammensætningen for aluminiumsarmeret butylgummi estimeres på denne baggrund til ca. 50 vægt-% butylgummi (incl. tilsætningsstoffer) og 50% aluminium.

4.1 Konklusion

Butylgummi er ikke uden miljøpåvirkninger i livscyklus. Dog må det regnes som blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer med oprindelse fra naturgas og olie. Det vil samtidigt sige, at det er fremstillet af ikke-fornyelige ressourcer, som der er begrænsede reserver tilbage af.

Derfor er det væsentligt, at materialet efter endt brug føres til affaldsforbrænding, hvor der genvindes en del af energiindholdet, således at der spares andre energibrændsler. Inddæk-ningsmaterialets klæbning til tagmaterialet giver dog en risiko for, at det i nogen tilfælde ikke vil blive frasorteret, men vil blive bortskaffet med tagmaterialet (fx tagsten) til deponering.

En ulempe ved dette sammensatte produkt er, at den indgående aluminium med stor sandsynlighed ikke vil kunne genanvendes. Derved tabes de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra aluminiumsfremstillingen efter endt brug af produktet.

Der mangler oplysninger om forbruget af procesenergi til syntesen af butylgummi.

4.2 Miljøpåvirkninger i livscyklus

Det har ikke været muligt at få data for selve produktionen af aluminiumsarmeret butyl-gummi. Den efterfølgende miljøbeskrivelse er hovedsageligt baseret på fremstilling af råvarerne aluminium og buten. De væsentligste miljøbelastninger stammer fra alumi-niumsproduktionen og især fra den hertil relaterede energiproduktion.

I tabel 6 er der givet en oversigt over de væsentligste miljøforhold, der indgår i produktets livsforløb.

Tabel 6 Se her!
Væsentlige miljøbelastninger i livsforløbet ved aluminiumsarmeret butylgummi som inddækningsmateriale.

Ressourcer og genanvendelighed

I sin struktur og tildels egenskaber minder PIB meget om de mere kendte plastiktyper polyethylen (PE) og polypropylen (PP), som regnes blandt de mindst miljøbelastende plastmaterialer.

Butylgummi fremstilles ved polymerisering af isobutylen tilsat lidt naturgummi (isoprene). Isobutylen (isobutene) er et raffineret olieprodukt, som dannes som et biprodukt ved benzin og ethylen produktion (Ullmann, 1999).

Råolie hentet fra undergrunden betragtes som en ikke fornyelig ressource, da den dannes meget langsomt og i væsentlig mindre mængder end der årligt forbruges.

Aluminium udvindes fra bauxit, der under komplicerede kemiske processer og ved til-sætning af forskellige stoffer omdannes til rent aluminium. Bauxit er en ikke fornyelig ressource. De kommercielt attraktive reserver af råmaterialet bauxit er anslået til 200 års forbrug (ved nuværende årligt globalt forbrug). De teknisk udnytbare ressourcer er anslået til 530 års forbrug (USGS, 2000).

Affald fra monteringen i form af aluminiumsarmeret butylgummi kan bortskaffes til for-brænding, hvorved gummiets energiindhold kan udvindes. Det er usandsynligt, at alumi-nium i produktet vil kunne genanvendes. Aluminiumen vil ende som fast affald fra for-brændingen, som sendes til deponi.

Aluminiumsarmeret butylgummi klæbes til tagmaterialet og er svært at fjerne fra tagmate-rialet. Derfor forventes produktet efter brug at blive bortskaffet sammen med tagmaterialet, som det er klæbet på. Bortskaffelsen er således delvist afhængig af anvisningerne for tag-materialet.

Samtidigt kan klæbningen til tagmaterialet betyde, at det ved eventuel udskiftning af ind-dækningen indenfor tagmaterialets levetid, også er nødvendigt at udskifte tagmateriale med klæberester på. Dette medfører et tab af en del af de ressourcer og miljøpåvirkninger, der er investeret i tagmaterialets fremstilling.

Aluminiumstætningslisten vil kunne frasorteres og bortskaffes til genvinding.

Energi

Energiforbruget til fremstilling af primær (ny) aluminium er højt, 190 MJ/kg. Størstedelen går til elektrolytisk udvinding af selve aluminiumen. Energiforbruget til omsmeltning og bearbejdning af sekundær (dvs. genbrugs-) aluminium er derimod kun omkring 10 MJ/kg. Der er sandsynligvis anvendt primær aluminium til produktet (tyndt valsede aluminiums-folier er følsomme overfor uønskede legeringselementer og fremstilles ofte af ren (ulegeret) aluminium, der er derfor næppe tilsat genbrugsaluminium).

Det har ikke været muligt af få data for energiforbrug til fremstilling af butylgummi, men for råmaterialet butene er det gennemsnitlige energiforbrug til fremstillingen 65,5 MJ/kg, og materialernes energiindhold ligger på ca. 46,8 MJ/kg (APME, 1995).

For aluminium med en godstykkelse over 50 m m – som der er tale om her – regnes der ikke med at der opnås en energigevinst ved forbrænding af aluminium (ved lagtykkelser under 50 m m, regnes materialets energiindhold på 30,9 MJ/kg for at kunne genvindes ved for-brænding). Energiindholdet i butylgummi kan genvindes ved affaldsforbrænding.

Vandforbrug

Ved udvaskning af bauxit ved aluminiumsproduktionen er der et stort vandforbrug.

Udledning til luft (emission)

For både aluminium og buten stammer størstedelen af udledningerne fra energiproduk-tionen.

De væsentligste udledninger til luft relateret til aluminiumsfremstillingen er kuldioxid (CO₂), kulmonoxid og svoxldioxid (se nedenfor). Samtidigt udledes bl.a. fluorgasser, der giver vegetationsskader i områderne omkring elektrolyseværkerne.

Væsentligste emissioner til luft fra aluminiumsproduktion: 4014 g CO₂/kg Al; 60 g CO/kg Al; 32 g SO₂/kg Al) (UMIP, 1999).

Ved fremstillingen af 1 kg buten udledes der 1.200 g kuldioxid, 6,7 g nitrogenoxid (NO_x), 5,8 g svovldioxid og 4,5 g methan (CH₄) (APME, 1995).

Kuldioxid, methan og kulmonoxid bidrager til dannelse af drivhuseffekt, og svovldioxid samt nitrogenoxid bidrager til forsuring og human toksicitet. Nitrogenoxid bidrager tillige til næringssaltbelastning.

Affald

Udvindingen af bauxit, som er det vigtigste råstof til aluminiumfremstilling, skaber meget store mængder inert "sten-affald". Oprensningen til mellemproduktet aluminiumoxid skaber desuden store mængder "rødslam". Tendensen er nu, at stenaffald (og så vidt vides også rødslam) fyldes tilbage i udvindingshullerne (åbne miner). I visse tilfælde søges vegetation mv. genskabt, men det er uvist om det nu gøres generelt, eller det fortsat blot efterlades som goldt land.

Ved produktion af aluminium i lande med stor anvendelse af kernekraft, produceres radio-aktivt affald som udgør en risiko ved transport og deponering.

Fremstillingen af raffinerede olieprodukter herunder buten til polyisobutylen frembringes der primært mineralsk affald, industriaffald, kemikalieaffald samt slagge og aske.

Aluminiumsarmeret butylgummi klæbes til tagmaterialet og er svært at fjerne fra tagmate-rialet. Derfor forventes produktet efter brug at blive bortskaffet sammen med tagmaterialet, som det er klæbet på. Bortskaffelsen er således delvist afhængig af anvisningerne for tag-materialet. Såfremt aluminiumsarmeret butylgummi bortskaffes til forbrænding, kan gum-miets energiindhold udvindes.

Arbejdsmiljø

Ved håndtering af aluminiumsmineraler, som bauxit og pulver af rent metallisk aluminium er der risiko for at få støvlunge, også kaldet Sharvers sygdom. Indåndes og ophobes aluminium kan dette medfører hjerneskader (Hansson og Hellsten, 1995).

Butylen (buten) er brandfarlig og danner eksplosive blandinger med luft. Butylen opbevares flydende under tryk, og blot stænk af væsken kan give forfrysningsskader. Væsken er flygtig og evt. spild fordamper hurtigt. Indånding af høje koncentrationer kan medføre åndenød (Hansson og Hellsten, 1995).

Der foreligger ikke oplysninger om anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer (additiver) for de specifikke produkter.

Ved monteringen af den aluminiumsarmerede butylgummi formgives produktet med hænderne eller med metal trykrulle. Produktet er selvsvejsende, det vil sige, at det automatisk smelter sammen ved overlæg og samling, og derved undgås lime- eller loddeprocesser på taget.

Ved montering af metalskinne mod murværk tætnes øverst med fugemasse. Visse typer fugemasse kan give eksem ved kontakt med huden, hvorfor hudkontakt bør undgås, fx ved anvendelse af handsker. Nogle fugemasser afgiver sundhedsskadelige dampe under påførslen. Men da monteringen foregår udendørs – og som regel kortvarigt – antages problemet at være minimalt. Risiko ved hudkontakt og indånding af skadelige dampe kan mindskes ved at vælge fugemasser med lav MAL-kode. Holdbare fugemasser med lav MAL-kode er på markedet.

Levetid

Aluminiumsarmeret butylgummi er forholdsvist nyt på markedet og dets gennemsnitlige levetid er endnu ikke kendt. Der er 6-8 års erfaringer med produktet i udlandet og leverandører mener, at levetiden er over 10 år. Det skal bemærkes, at alle nævnte effekter mindskes ved længere levetid.

Referencer vedrørende butylgummiinddækning

Ullmann (1999): Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry, Sixth Edition, 1999 Elektronic Release, BUTENES - Ressources and Raw Materials, Fritz Obenaus et. al.

APME (1995): Eco-profiles of the European plastics industry, Butenes (mixed), The European Center for Plastics in the Environment, 1995 -1998.

Hanson, S.O. og Hellsten, E. (1995): Arbejdsmiljø fra A til Ø. Fremad.

UMIP (1999): Fremstilling af aluminium ved elektrolyse af alumina (Al2O3), UMIP-databasen version 2.11, 1999.

USGS 2000. Mineral Commodity Summaries. US Geological Survey, Washington DC. Set på http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/myb/, september 2000.