|
Alternativer til blyinddækning 5. SBS-tagpap som inddækningsmateriale
Der findes standard tagpap og polymer tagpap, som har lidt forskellige brugsegenskaber. I begge typer er bitumenen blandet med kunststoffet SBS-gummi (Styren-Butadien-Styren), der gør materialet mere holdbart. Tagpap der udsættes for sollys (overpap) er belagt med stengranulat, der beskytter mod solens stråler. Tagpap består af ca. 70-80 % bitumen, 10 % polyesterfilt/glasfiber og 10-20 % sand/skifer. 5.1 KonklusionTagpap er - ligesom andre asfaltprodukter - et velkendt produkt, der ved uhensigtsmæssig håndtering under fremstilling og montering kan have en række miljø- og sundhedseffekter. Årsagen er dets indhold af visse skadelige stoffer. Tagpap består hovedsageligt af stoffer udvundet fra mineralsk olie, som er en begrænset, ikke-fornyelig ressource. Det er derfor væsentligt, at den bundne olie i produktet kan gen-anvendes til energiproduktion ved affaldsforbrænding efter endt brug. Ifølge de indsamlede oplysninger er ikke alle danske affaldsforbrændingsanlæg teknisk i stand til at modtage tagpap. Ved eventuel deponering tabes denne energiressource. 5.2 Miljøpåvirkninger i livscyklusI tabel 7 er der givet en oversigt over de væsentligste miljøforhold, der indgår i tagpaps livsforløb. I de efterfølgende afsnit er de enkelte miljøforhold beskrevet. Tabel 7 Se her! Materialeforbrug og genanvendelighed Bitumen i tagpap fremstilles udfra mineralsk olie, der er en ikke fornyelige ressourcer. Bitumen er den tungeste fraktion fra raffineringen af råolie. De kommercielt tilgængelige reserver af mineralsk olie er begrænsede. Forsyningshorisonten er beregnet til 43 år ud fra nuværende kendte reserver og forbrugstakster /4/. Armeringsdelen består af et glas- og polyesterfiber. Polyesterfibre fremstilles ligeledes af råmaterialer fra mineralsk olie. Tagpap kan ikke genanvendes. Monteringsspild og nedtaget tagpap skal deponeres. Energiforbrug Energiforbruget til fremstilling af SBS-tagpap ligger i området 130-180 MJ/mē tagpap afhængig af produkttype. Heraf er 80-130 MJ/mē energiindholdet i de forbrugte råma-terialer og resten procesenergi /3/. Det primære energiforbrug til selve fremstillingen af tagpap er beskedent, 0,71 MJ/ kg svarende til 3,55 MJ/mē /1/. Energiforbruget til montage af tagpap ligger på ca. 10 MJ/mē /3/. Energiindholdet i de indgående materialer kan genvindes ved affaldsforbrænding i de tilfælde, hvor tagpap-affaldet føres til affaldsforbrændingsanlæg, der teknisk er i stand til at modtage og behandle det. Der er regionale forskelle på, om tagpap skal bortskaffes til affaldsforbrænding eller til deponering /3,6/. Vandforbrug Til fremstilling af armeringsfilten forbruges vand. Forbruget er 1,72 l/kg, svarende til 9 l/mē /1/. Ligeledes anvendes vand til køleformål ved fremstilling af tagpappen. Forbruget ligger på 0,5 l/mē /1/. Emissioner til luft (eksternt miljø) Tagpap har de største miljøbelastninger ved produktion af byggevaren og ved montering af tagpap. Ved produktion af råvarer giver energiforbruget anledning til globale effekter (drivhusef-fekter mv.). Ligeledes giver energiforbrug regionalt og lokalt anledning til påvirkning af det omgivende miljø i form af emission af bl.a. svovl og støv. Ved smeltning af bitumen for pålægning af armeringsfilten sker der emission af PAH’er, der er kræftfremkaldende ved indånding. Benz(a)pyren ophobes i miljøet og er giftigt både i vand og på land. Det er giftigt for såvel organismer der lever i vand, som for pattedyr /2/. Ved montage af tagpap bruges gas til svejsning, dette giver emission af kulilte samt emission af PAH’er. Affald Ifølge oplysninger fra en producent er der regionale forskelle på, om tagpap skal bortskaf-fes til affaldsforbrænding eller skal deponeres. Ikke alle affaldsforbrændingsanlæg kan modtage tagpap. Årsagen er oplyst at være tekniske problemer med indfødningen af tagpappen i ovnene (tilstopning af indfødningssnegle) /3,6/. Produktet skal fjernes manuelt fra taget. Arbejdsmiljø og sikkerhed Under fremstilling af tagpap vil der kunne optræde arbejdsmiljøpåvirkninger i form af påvirkninger af organiske opløsningsmidler. Den bitumen, der indgår i tagpappen er tilsat SBS-gummi, der er fremstillet ud fra styren og butadien. Begge stoffer er opført på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Derudover kan butadien virke irriterende på luftveje, øjne og hud /2/. Produktionen af SBS-gummi foregår dog formodentligt i lukkede systemer, hvorved risi-koen er minimeret. Ved montage af tagpap opvarmes bitumen, hvilket kan medføre afdampning af PAH’er og butadien. En stor del af PAH’erne er kræftfremkaldende eller under mistanke for at være kræftfremkaldende. Idet der anvendes åben ild ved montering af tagpap, er der en potentiel fare for uheld. Risikoen ved arbejde med montering af tagpap kan mindskes ved at følge Arbejdstilsynets bekendtgørelser og anvisninger om arbejde med asfaltmaterialer /5/. Levetid Levetiden for tagpap er ca. 30 år. Tagpap skal vedligeholdes med en tagasfalt med indhold af kunstgummi. Dette stryges på tagpappen manuelt. Referencer vedrørende SBS tagpap
|
||||||||||||||||||||||||||