| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til blyinddækning

6. PVC tagfolier til inddækning

PVC fremstilles ud fra ethylen (fra olie og naturgas) og chlor, eller ud fra acetylen og hydrogenchlorid - resultatet bliver det samme. Produktion af råmaterialer og mellemprodukter foregår ikke i Danmark.

Ved tilsætning af additiver er det muligt at tilpasse PVC til specifikke formål, som kræver flexibilitet, stabilitet ved temperaturændringer, farve, brand- og flammehæmmende egenskaber. I mange tilfælde tilsættes inaktive fyldstoffer i form af kridt mv. for at reducere prisen på det færdige produkt /4/.

PVC-folie fremstilles ved valsning af opvarmet PVC. Herved formes et produkt med den ønskede tykkelse.

Til bløde PVC-typer som fx. tagfolier tilsættes et blødgøringsmiddel, oftest de såkaldte phthlater.

6.1 Konklusion

Bløde PVC-produkter som PVC-tagfolier har en række væsentlige miljøpåvirkninger, der gør at deres anvendelse ikke kan anbefales ud fra et miljømæssigt synspunkt. Her skal især fremhæves spredningen af blødgørere (fra stofgruppen "phthalater") til miljøet, samt materialets uegnethed til affaldsforbrænding. Området er prioriteret af Miljøstyrelsen, der arbejder for erstatning af phthalat-blødgjort PVC på områder, hvor alternativer eksisterer. Det anbefales at anvende tagfolier af EPDM-gummi i stedet. Kvaliteter uden indhold af phthalater og bromerede flammehæmmere bør foretrækkes.

6.2 Miljøpåvirkninger i livscyklus

I tabel 8 er der givet en oversigt over de væsentligste miljøforhold, der indgår i PVC livsforløb. I de efterfølgende afsnit er de enkelte miljøforhold beskrevet.

Tabel 8 Se her!
Væsentlige miljøbelastninger i aluminumsinddækningers livsforløb.

Materialeforbrug og genanvendelighed

Til fremstilling af PVC forbruges olie og naturgas, der er ikke fornybare ressourcer.

PVC er principielt forholdsvist enkelt at genanvende, forudsat at man kender tilsæt-ningsstofferne, da disse bestemmer materialets egenskaber og har indflydelse på dets miljøforhold. Det er vigtigt at materialetyperne holdes adskilt eller at der foretages en omhyggelig sortering før materialerne genanvendes. Genbrug af blandet PVC-affald skal justeres ved tilsætning af ny PVC og tilsætningsstoffer der kendetegner den specifikke plasttype.

Der har i det seneste årti været iværksat en række initiativer til fremme af genanvendelse af PVC. Det er især PVC-affald fra byggebranchen, der er fokus på, fordi der her er tale om større ensartede mængder. Genanvendelsen af PVC i Danmark har hidtil været relativt begrænset, men den forventes at stige fremover efter nye initiativer.

PVC der ikke frasorteres til genbrug skal deponeres, idet det ikke anses som forbrændings-egnet. Den væsentligste årsag hertil er dets indhold af klor. Klor danner sur røggas ved forbrændingen. Derfor giver PVC et større behov for røggasrensning på affaldsfor-brændingsværkerne. De resulterende røgrensningsprodukter er farligt affald, som skal deponeres specielt. Et kilo afbrændt PVC-affald resulterer i omkring to kilo restaffald /9/.

Energiforbrug

Til udvinding og fremstilling af PVC-råmateriale kræves et energiforbrug på 66,8 MJ/kg /1/.

Til kalandrering (valsning) af folier anvendes ca. 6 MJ/kg materiale /4/.

Emissioner til eksternt miljø

PVC kan ikke anvendes uden at der tilsættes stabilisator. Der anvendes typisk diverse sæber (salte af fede syrer) for eksempel calcium-, zink- eller bariumsæber. Tidligere blev også anvendt cadmiumforbindelser. Dette har været omfattet af et forbud siden 1987 /3/, men cadmium kan fortsat være anvendt i ældre PVC, der er i brug.

Ved fremstilling af PVC er de mest miljøbelastende forhold spildevandsemissioner med dioxiner, og risiko for spredning af klor/klorede forbindelser, herunder udgangsstoffet vinylchloridmonomer, (VCM) ved uheld /5/.

For at forbedre plastmaterialets fleksibilitet og forarbejdelighed tilsættes blødgøringsmidler, typisk phthalater. Disse tilsættes i koncentrationer mellem 17-60%, normalt ca. 40 % /3/. Visse phthalater er under mistanke for at have kræftfremkaldende effekt. Nogle phthalater er mistænkt for at have hormonlignende effekter, og nogle kan påvirke reproduktionsevnen hos visse organismer. Phthalaterne er ikke fast bundet til plasten, hvilket bevirker at de kan udvaskes fra produktet, herved spredes de langsomt til spildevandet eller vandmiljøet.

Ved valsning af blød PVC til folie kan der ske en emission af flygtige stoffer fx phthalater.

Affald

PVC, der ikke frasorteres til genbrug, skal deponeres, idet det ikke anses som forbræn-dingsegnet. Den væsentligste årsag hertil er dets indhold af klor. Klor danner sur røggas ved forbrændingen. Derfor giver PVC et større behov for røggasrensning på affaldsfor-brændingsværkerne. De resulterende røgrensningsprodukter er farligt affald, som skal deponeres specielt. Et kilo afbrændt PVC-affald resulterer i omkring to kilo restaffald /9/.

PVC kan indeholde tungmetaller i form af stabilisatorer og andre komponenter, der ikke nedbrydes i forbrændingen. Disse vil ophobes i slagge og aske fra forbrændingen. PVC med indhold af cadmium må ikke genanvendes, men skal deponeres. PVC med indhold af bly skal sorteres i en fraktion for sig og genanvendes særskilt. Således vil der i nye PVC-produkter kunne forekomme indhold af bly, der stammer fra recirkuleret PVC.

Arbejdsmiljø

Ved fremstilling af PVC er der risiko for emission af vinylchloridmonomerer (VCM) og dichlorethan (DCE), begge stoffer anses for at være kræftfremkaldende.

Ved fremstilling af PVC og produkter af PVC bruges mange forskellige stoffer for eksempel, blødgørere, stabilisatorer, pigmenter, biocider, brænd/flammehæmmere, smøremidler mv. Disse stoffer indgår både i selve materialet og bruges som hjælpestoffer i produktionen. En del af disse stoffer kan give arbejdsmiljøpåvirkninger fra støv (f.eks. fra pigmenter og stabilisatorer) og dampe (f.eks. fra phthalater).

Levetid

Alle nævnte effekter mindskes ved længere levetid. Yderligere miljø- og arbejdsmiljøpå-virkning mindskes ved intet/lavt vedligeholdelsesbehov.

Referencer vedrørende PVC tagfolier