Alternativer til blyinddækning

9. Fordeling af blyforbrug

9.1 Samlet blyforbrug til inddækning
9.2 Blyforbrugets fordeling på inddækningstyper


Som et led i denne undersøgelse er der udført en opdateret vurdering af blyforbruget til taginddækninger, samt dettes omtrentlige fordeling på forskellige inddækningssituationer.

9.1 Samlet blyforbrug til inddækning

Blyinddækninger udføres hovedsageligt i blyplader, også kaldet blyruller, á 1,25 mm godstykkelse og i mindre omfang á 1 mm godstykkelse. Der er ingen blyværker i Danmark, hvorfor blyrullerne importeres. Der er i Danmark kun få importører af blyplader/-ruller. Det importerede bly sælges videre til henholdsvis VVS grossister, inddækningsproducenter m.fl. Udfra oplysninger fra en række blyimportører og producenter af inddækninger vurderes det, at der sker en - muligvis beskeden - import og eksport af færdigproducerede blyinddækninger. Det har dog ikke været muligt at få præcise oplysninger herom fra aktørerne.

I Danmarks statistik for import og eksport af bly registreres "Plader, bånd og folie, af bly over 0,2 mm under varekoden 7804.19.00". Bly til inddækning har en godstykkelse på 1 mm eller 1,25 mm, og antages derfor registreret under varekoden 7804.19.00. Det årlige danske forbrug af bly i denne varegruppe er beregnet udfra statistikkens oplyste import og eksport, og fremgår af tabel 4.

Tabel 4
Import, eksport og forbrug af bly med varekode 7804.19.00 (Danmarks Statistik).

 

1996

1997

1998

Import

Eksport

4.228

103

4.588

1.365

4.244

505

Forbrug

4.125

3.223

3.739


Importen steg godt 360 tons fra 1996 til 1997 men faldt igen knap tilsvarende fra 1997 til 1998. Eksporten indenfor varegruppen var helt oppe på 1.365 tons i 1997, hvorfor forbruget samlet set er lavere end i 1996 og 1998. Det gennemsnitlige forbrug over de 3 år udgør ca. 3.700 tons. Jævnfør en massestrømsanalyse for bly udgivet i 1996 anvendes en meget beskeden andel af varegruppens bly til strålebeskyttelse og korrosionsbeskyttelse i procesudstyr, og endvidere en vis andel til vedligehold af tårne og specialprofiler på ældre byggeri (Lassen og Hansen, 1996). Det vurderes at minimum 95% af varegruppens bly anvendes til inddækningsformål, hvilket medfører, at det gennemsnitlige blyforbrug for 1996 - 1998 til inddækninger på grundlag af de statistiske oplysninger vurderes til ca. 3.500 tons pr. år.

Det skal bemærkes, at bly til blytækkede tage typisk udføres i 2,5 - 3 mm blyplader, som fremstilles udfra blybarrer (samt genbrug fra samme bygning) ved speciel støbning og ikke udfra den omtalte varegruppes "bly-produkter".

Det årlige blyforbrug for 5 af de største blyimportører i Danmark er 2.100 tons baseret på salgs- og indkøbsdata for 1998 og 1999. De 5 importører, som der er indhentet data fra, er udpeget af hinanden samt en række af deres kunder, og er udpeget til at være blandt de største og mest anvendte importører i Danmark. Det vurderes på basis heraf, at de indsamlede data dækker ca. 80% af den danske import af blyplader-/ruller i 1mm og 1,25 mm. Den samlede import af 1mm og 1,25 mm bly opregnes således til 2.700 tons pr. år. Differencen mellem de 2.700 og de 3.500 tons udgør 800 tons, dvs. ca. 22% af 3.500. Der er ikke entydige forklaringer på denne difference, men mulige årsager kan være eksport af præfabrikerede inddækninger (rubriceret under andre varekoder i Danmarks Statistik), usikkerheder i indrapporteringerne til Danmarks Statistik, eller usikkerheder i den skønnede dækningsgrad.

I massestrømsanalysen for bly, der dækker perioden 1992-94, blev blyforbruget til inddækningsformål vurderet til 2.700 - 3.700 tons bly pr. år (Lassen og Hansen, 1996), dvs. omtrent samme niveau som i 1998/-99.

Eksporten af bly med præfabrikerede inddækninger til ovenlysvinduer blev i massestrømsanalysen estimeret til 700 - 1.300 tons/år. En eventuel fortsat eksport heraf kan således være en rimelig forklaring på ovennævnte differencen på ca. 800 tons/år. Det har ikke været muligt at få oplysninger herom fra de pågældende producenter.

9.2 Blyforbrugets fordeling på inddækningstyper

Fordelingen af det årlige blyforbrug til inddækninger mellem forskellige inddækningstyper er estimeret ud fra kontakter til leverandører og brugere. Forbruget fordeler sig overordnet på præfabrikerede (fabriksproducerede) inddækninger, fx til skorstene og taghætter, og inddækninger fremstillet og tildannet til opgaven af de enkelte blikkenslagerfirmaer ud fra ruller med blyplade. Sidstnævnte forbrug af blyplade fordeler sig desuden på fremstilling af inddækninger til nye huse og reparationer/renoveringer på eksisterende huse.

Blyforbrugene til præfabrikerede inddækningstyper er estimeret på basis af specifikke mængdeoplysninger indsamlet fra leverandører, kombineret med skøn over den opnåede dækningsgrad. Oplysningerne herom er indsamlet i 1999 og dækker ca. 1998-99.

Fordelingen af forbruget i Danmark af blyplade til særligt tildannede inddækninger er anslået ud fra interviews med en række danske blikkenslagerfirmaer. Da det umiddelbart kan iagttages, at der er forskelle på brugen af blyinddækninger mellem forskellige bygningstyper og bygningsaldre, er det tilstræbt at få en geografisk spredning på de kontaktede firmaer.

De kontaktede firmaer har alle haft væsentlig beskæftigelse med bygningsinddækning. Flere af dem har haft "blik-arbejde" (pladearbejde, herunder bly) på bygninger som speciale. De fleste har været store firmaer. De interviewede personer har hovedsageligt været direktører/mestre i firmaerne, enkelte har været andre medarbejdere med detaljeret indsigt i firmaets opgavetyper (fx tilbudsberegnere). Der er i alt spurgt 11 firmaer, heraf 3 hjemmehørende i hovedstadsområdet og ét firma i hver af byerne Århus, Odense, Ålborg, Vejle, Tørring, Grindsted, Thisted og Vejen.

Spørgsmålene har taget udgangspunkt i det enkelte firmas eget forbrug af blyrulle over de sidste 1-2 år (dvs. ca. 1999-2000, idet interviewene er foretaget i december 2000). De interviewede er blevet bedt om at give deres skøn på fordelingen af eget blyforbrug mellem følgende seks hovedgrupper af inddækningstyper:
Mod brandkamme, samt andre inddækninger mellem tag og væg/mur
På kviste (alt incl.)
På skorstene
På ovenlysvinduer
Taghætter og andre ventilations- og installationsinddækninger
Andet (fx "blysten" til overgang mellem zinkskotrende og tagrende mm.)

Nogle har svaret ved at kategorisere egne blyforbrug til typerne med ord som "store", "noget", "lidt", "ingenting". Disse udsagn er af forfatterne tolket så direkte som muligt til en procentuel fordeling. Andre adspurgte har selv givet deres svar i procentuel fordeling. For hver adspurgt er summen 100% af eget forbrug.

For at kunne få et indtryk af eventuelle forskellige mønstre i besvarelserne, er der desuden spurgt om den skønnede fordeling af firmaets blyforbrug på nybyg/eksisterende bygninger samt fordeling på bygningstyperne etageboliger, andet etagebyggeri, parcelhuse og industri/landbrug.

Trods individuelle forskelle på særlige specialer og forsøg med erstatning af bly (oplyst af kilderne), er der en pæn overensstemmelse mellem besvarelserne, og det samlede billede svarer godt til de umiddelbare observationer, man kan gøre sig ved at betragte taginddækninger i forskellige typer bebyggelser. Et eksempel herpå, er at kvistinddækninger repræsenterer en relativt større andel af forbruget end skorstene i storby-områder, mens det omvendte er tilfældet på landet

og i mindre byområder, hvor parcelhusbyggeri og lignende er dominerende, og der i højere grad er individuel fyring med egne skorstene.

Som det ses i tabel 5, skiller brandkamme mv., kvistinddækninger og skorstensinddækninger sig klart ud som de største enkeltanvendelse af specialtildannet blyplade. De øvrige inddækningstyper repræsenterer mindre forbrug.

Det kan supplerende oplyses, at syv af de elleve adspurgte har skønnet, at fordelingen af eget forbrug af blyplade mellem nybyg og eksisterende bygninger ligger omkring 25/75%. De øvrige fire har skønnet en ca. 50/50% fordeling.

Tabel 5
Estimeret fordeling af blyforbruget1) mellem inddækningstyper (tons/år; Danmark, ca. 1998-2000).

 

% af forbrug (middelværdi) med specialtildannede blyinddækninger

Standardafvigelse på % af forbrug (middelværdi)

Estimeret forbrug i tons bly/år 4)

Specialtildannede blyinddækninger til nybyg og reparation/renovering

 

 

 

Mod brandkamme, samt andre inddækninger mellem tag og væg/mur

32

3

700 - 1.100

På kviste

24

3

500 - 900

På skorstene

22

4

400 - 800

På ovenlysvinduer

8

3

100 - 300

Taghætter og andre ventilations- og installationsinddækninger

10

2

200 - 400

Andre specialtildannede inddækninger af blyplade

4

2

100 - 200

Sum, specialtildannede blyinddækninger 2)

100

 

2.300 - 3.200

Præfabrikerede inddækninger med bly, industrielt fremstillet i Danmark 3)

 

 

 

Præfabrikerede inddækninger til skorstene

 

 

200 - 300

Præfabrikerede inddækninger til ventilations- og taghætter

 

 

60 - 80

Præfabrikerede inddækninger på kviste

 

 

5 - 10

Sum, industrielt præfabrikerede blyinddækninger (afrundet pga. datausikkerhed)

 

 

300 - 400

Blyforbrug til inddækninger, i alt

 

 

2.700 - 3.500

Noter til tabel 5:

1) Tallene indeholder ikke decideret blytækning af tage (fx anvendt på kirker).
2) Beregnet her som det estimerede totalforbrug minus delforbruget til præfabrikerede inddækninger (minimumsværdi = totalmin - delsummax; maksimumsværdi = totalmax - delsummin).
3) Tallene for de præfabrikerede inddækningstyper er baseret på specifikke mængdeoplysninger fra leverandører kombineret med skøn over den opnåede dækningsgrad.
Totalforbruget til specialtildannede inddækninger er beregnet som differencen mellem det totale danske forbrug (se ovenfor) og forbrugene til præfabrikerede inddækninger. Fordelingen indbyrdes mellem specialtildannede inddækningstyper er baseret på resultaterne af de gennemførte interviews med blikkenslagerfirmaer. Eksempelvis er den nedre intervalgrænse for forbruget til brandkamme mv. beregnet som følger:

Forbrug, brandkamme, min = 2.300 tons * (32%-3%)/100% = ca. 700 tons (resultatet er afrundet pga. datausikkerhed). Her er de 32% middelværdien mellem de spurgte blikkenslagerfirmaers skøn for eget forbrug til brandkamme, mens de 3% er standardafvigelsen på samme middelværdi (dvs. de 3% er et udtryk for den relative usikkerhed på middelværdien).