| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til blyinddækning

Sammenfatning og konklusioner – Inddækning på tage er mulig uden miljøbelastende bly

Rapporten beskriver muligheder for at lave inddækninger – tætning af samlinger – på bygningers tage uden anvendelse af bly. Undersøgelsen viser, at der eksisterer egnede alternativer til bly til nyinstallation af almindeligt forekommende inddækningstyper på byggeri. Bly er et giftigt tungmetal, der spredes til miljøet, og en af de væsentlige kilder til blyforureningen er den udbredte anvendelse af metallet til inddækninger på tage. Med indførelsen af en ny bekendtgørelse, er det fra december 2002 forbudt at anvende bly til inddækninger på nybyggeri. Renovering og reparation af eksisterende bygninger er dog ikke omfattet af forbudet. Inddækninger er betegnelsen for tætninger af samlinger mellem for eksempel tag og skorsten, mellem tag og ovenlysvinduer, og tilsvarende steder.

Baggrund og formål

Bly til inddækning på bygninger er en af de største anvendelser af metallisk bly i Danmark. Inddækning er samtidig en væsentlig kilde til belastning af regnvand, spildevand og jordmiljøet i bebyggede områder. Undersøgelser har vist, at afvasket bly fra bygningsinddækning er den dominerende kilde til bly i spildevand og spildevandsslam.

Projektets formål er at identificere brugbare alternativer i de enkelte anvendelsessituationer og formidle denne viden til relevante aktører i den danske byggesektor. Herunder at klarlægge de situationer, hvor de kendte alternativer ikke er tilfredsstillende og hvor yderligere udvikling er nødvendig.

Undersøgelsen

Undersøgelsen har omfattet en kortlægning og en vurdering af materialer og alternative konstruktioner, der potentielt kan erstatte bly til taginddækninger på bygninger.

De blyfri inddækningsløsninger er beskrevet og vurderet ud fra deres tekniske, æstetiske og miljømæssige egenskaber og prisoverslag er sammenholdt med traditionelle blyløsninger.

Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen af COWI Rådgivende Ingeniører AS i perioden oktober 1999 til oktober 2000. Resultaterne er vurderet og kommenteret af en styregruppe med bl.a. repræsentanter fra en række brancheorganisationer med interesser i området (se forord).

Hovedkonklusioner

Der eksisterer egnede alternativer til bly til nyinstallation af almindeligt forekommende inddækningstyper på byggeri. Der vurderes således ikke at være alvorlige tekniske hindringer for et forbud mod anvendelse af bly til inddækning på nybyggeri.

Der er behov for yderligere erfaringer med en række nye lovende inddækningsmaterialer.

Der forventes at ligge en væsentlig indsats i at informere byggeriets parter om mulighederne for blyfri inddækning, herunder om anvendelsesforbudet. Området vurderes at være stærkt præget af tradition og behov for stor sikkerhed for de store værdier, der er bundet i bygningsværker.

Teknisk vurdering

Bly anvendes især til inddækninger på profilerede tagmaterialer som for eksempel teglsten og tagbølgeplader, hvor der er behov for tilpasning til tredimensionelle former. Ved inddækninger på plane tagmaterialer som fx tagpap og skifer anvendes typisk ikke bly, men stive plader af zink, aluminium eller rustfast stål.

Det er i dag teknisk muligt at undgå bly til inddækninger i de mest almindeligt forekommende inddækningssituationer. En af de udbredte inddækningstyper på nybyggeri – inddækninger af ovenlysvinduer – foretages allerede i dag stort set uden anvendelse af bly. I stedet er anvendt nogle af de principper, der er beskrevet i denne rapport.

Rapporten beskriver desuden en række inddækningssituationer, hvor blyfri løsninger er almindelig praksis, men bly alligevel lejlighedsvist anvendes og der derfor er et potentiale for eliminering af bly. Det drejer sig blandt andet om inddækning på tagpap- og tagfolietage samt taghætter til ventilationsgennemføringer.

Det skal bemærkes, at kobbers anvendelsesmuligheder til inddækning ikke er behandlet i denne rapport. Materialet er muligvis teknisk egnet, men det er dyrt, de globale kobber-reserver er begrænsede (trængt af andre anvendelser), og kobber er et tungmetal med uønskede effekter i miljøet (det spredes bl.a. via spildevandsslam ligesom bly).

Miljøvurdering

De identificerede inddækningsmaterialers miljøegenskaber over livscyklus er vurderet og beskrevet kortfattet. Formålet hermed har været at afdække eventuelle særligt alvorlige miljø- eller ressourceforhold ved løsningerne, og samtidigt give brugerne en indgang til at inddrage miljø og ressourcer i deres valg af inddækningsløsninger til et konkret byggeprojekt (fx i forbindelse med miljørigtig projektering). Det skal understreges, at der alene er tale om en hurtig miljøscreening, idet der ikke har været mulighed for at lave en detaljeret livscyklusvurdering af produkterne i dette projekt. Beskrivelserne er disponeret så konklusionerne af miljøvurderingerne er angivet i rapportteksten, mens en bredere miljøbeskrivelse er givet i bilag.

Her skal fremhæves følgende centrale forhold ved valget af alternativer til blyinddækninger.

Inddækning med zink

Zinks giftighed kombineret med den relativt store spredning til miljøet er ugunstigt i forhold til dets egnethed som erstatning for bly til inddækningsformål. Zinks overflade korroderes ligesom blys langsomt ved klimapåvirkninger, hvorved der frigives opløste zinksalte med moderat giftighed. Derfor er der sat grænser for indholdet af zink i blandt andet spildevandslam, der skal anvendes til jordforbedring på landbrugsjord. Zink er dog ikke så giftigt som bly, og zinktilførslen til spildevandsslam i Danmark er fortsat generelt længere under grænseværdien end det er tilfældet for bly.

Erstatning af bly med zink til inddækningsformål vil øge denne belastningen, men vil dog kun bidrage med en begrænset del af spredningen af zink til miljøet, idet der er store bidrag fra den udbredte anvendelse af zink til galvanisering af stål. Blybelastningen af spildevandsslam har været en af de udslagsgivende faktorer for overvejelserne om erstatning af bly til inddækninger.

Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont. Zinkplade er egnet til genanvendelse.

Inddækning med aluminium

Aluminium har ikke i sig selv samme ugunstige påvirkninger som zink i form af frigivelse fra inddækninger og efterfølgende spredning til miljøet. Aluminiums miljømæssigt svage punkt er de store energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstilling af ny, såkaldt primær aluminium. Aluminium er dog velegnet til genanvendelse og ved fremme af genanvendelsesmulighederne kan de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger afskrives over flere brugsgennemløb.

Konkret kan genanvendelse af aluminium fremmes i forbindelse med dets anvendelse til inddækninger, ved at foretrække aluminiumskvaliteter med indhold af genbrugsaluminium (aluminiumsskrot) og sørge for, at aluminiumsinddækningerne er nemme at afmontere og frasortere efter endt brug.

Aluminium er en ikke-fornyelig ressource med forholdsvis lang forsyningshorisont. Aluminiumsplade over en vis tykkelse er egnet til genanvendelse.

Inddækning med plast- og gummimaterialer

De vurderede polymerbaserede inddækningsprodukter er kompositter med indslag af aluminium/unavngivet metal, der giver den nødvendige balance mellem formbarhed og formstabilitet. De anvendte polymerer er henholdsvis butylgummi, EPDM-gummi og en unavngiven plastisk polymer, der alle hovedsageligt er fremstillet ud fra mineralske olieprodukter og naturgas. Mineralsk olie er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont. Alle produkterne bør dog bortskaffes til affaldsforbrænding efter endt brug, hvorved noget af polymerernes energiindhold kan genvindes og erstatte andre energibrændsler.

Butylgummi og EPDM-gummi må betragtes som værende blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer. Der foreligger dog ikke fuldstændige oplysninger om anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer (additiver) for de specifikke produkter. Karakteren af sådanne stoffer kan have væsentlig indflydelse på miljøvurdering af plast- og gummimaterialer.

Fælles for produkterne er, at genanvendelse af den indgående (begrænsede) aluminiums-/metalmængde er vanskelig, hvorfor de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger ved metalfremstillingen vurderes i praksis at ville gå tabt efter endt anvendelse af inddækningen.

Æstetisk vurdering og arkitekturhensyn

De blyfri inddækningsløsninger i denne rapport er beskrevet ud fra deres udseende og dettes ligheder med ,eller afvigelser fra, inddækningsløsninger med bly (eller med andre sædvanlige tagmaterialer). Dette er gjort for at give læseren et udgangspunkt ved valg af inddækningsmaterialer.

Det skal understreges, at der ikke er taget stilling til om løsningerne er egnede i tilfælde, hvor der er specielle arkitektoniske eller fredningsmæssige hensyn at tage. Det være sig renoveringer af ældre bevaringsværdige eller fredede bygninger, kirker med videre.

Inddækning med zink ligger (efter patinering) i farve, overflade og form (blødt zink) ret tæt på tilsvarende blyinddækning. Samtidigt er zink accepteret som et traditionelt materiale på tage (bl.a. kviste og blikkenslagerdetaljer).

Inddækning med underliggende siderender giver et andet udtryk end blyinddækning, men er en almindeligt accepteret løsning i forbindelse med kviste og ovenlysvinduer, samt ved skrå inddækninger mod gavl i nyere etagebyggeri.

De øvrige vurderede inddækningsmaterialer adskiller sig visuelt i større eller mindre grad fra bly. Der er dog mulighed for at vælge farver, der minder om bly, om tagmaterialet der skal inddækkes mod, eller om andre traditionelle tagmaterialer.

Brandkrav

Tagmaterialer skal jævnfør bygningreglementet opfylde særlige brandkrav (klasse T krav). Med undtagelse af tagfolier og tagpap har de undersøgte inddækningsmaterialer med indhold af plast eller gummi ikke dansk godkendelse som klasse T materiale. Kravene til klasse T handler primært om, at materialerne skal kunne modstå flyvebrand i et givet tidsrum. Ved inddækninger i små, adskilte arealer, er dette muligvis ikke kritisk, fordi de måske ikke vil bidrage til spredning af brand, og måske ikke vil udgøre nogen væsentlig risiko for gennembrænding. Ved længere sammenhængende inddækninger, fx ved vandret eller skrå sammenskæringer mod gavl eller facade, kunne brændbare inddækningsmaterialer potentielt udgøre en risiko for spredning af brand. Der er dog ingen oplysninger, der redegør for, om inddækninger med materialerne reelt kan udgøre en brandrisiko eller ej.

Oversigt over blyfri inddækninger

I tabel 1 er givet en oversigt over de vurderede indækningsløsninger. Der er i tabellen fokuseret på anvendelse til tage med profilerede tagmaterialer, idet det hovedsageligt er her blyinddækninger anvendes i dag.

Ovenlysvinduer

Supplerende til tabel 1 skal det nævnes, at nye ovenlysvinduer i dag monteres med blyfri inddækninger som standard. Ved ønske om blyfri renovering af inddækninger på ældre ovenlysvinduer kan nye blyfri standardinddækninger også være at foretrække, såfremt målene passer. Der er ligeledes mulighed for at anvende nogle af de formbare inddækningsmaterialer, der er nævnt i tabellen.

Tabel 1 Se her!
Oversigt over blyfri inddækningsløsningers egnethed til forskellige inddækningssituationer på profilerede tage 1).

Udviklingsbehov

Der er behov for erfaringer med montering af det blødere zinkmateriale "inddækningszink", især med henblik på eventuel justering – eller ny udarbejdelse – af fagtekniske monteringsvejledninger.

Der er behov for at fremme opnåelse af langtidserfaringer med de mest lovende kunststof-inddækninger og fleksible aluminium-inddækninger.

Der synes ikke tidligere at være fokuseret på kunststofinddækningers brandegenskaber, muligvis fordi der normalt er tale om små arealer. Der kan være behov for en nærmere afklaring af dette forhold.

Ideen med en bølgeformet, formbar aluminiumsinddækning vurderes som god – også ud fra en miljømæssig betragtning - men der kan være behov for udvikling af mere solide, gedigne løsninger af samme karakter. Sådanne løsninger bør optimeres til genanvendelse af aluminiumen ved at sikre muligheden for en nem og hurtig adskillelse af aluminiumen fra andre indgående materialer ved bortskaffelse.

Der kan principielt fremstilles præfabrikerede formstykker til andre inddækningssituationer og tagmaterialer end de eksisterende. Ved eventuel udviklingen heraf bør kompleksiteten ved anvendelse af formstykker overvejes og valg af materialer bør optimeres ud fra miljøhensyn såvel som de tekniske krav.

Der er et behov for erstatning af bly med andre formbare inddækningsmaterialer i den eksisterende produktionen af præfabrikerede inddækninger til skorstene og ventilationsgennemføringer.

Blyforbruget til inddækninger

I undersøgelsen har indgået en vurdering af fordelingen af blyforbruget til inddækninger på de forskellige inddækningssituationer. Der er ligeledes foretaget en opdatering af estimatet for det samlede blyforbrug til inddækningsformål i Danmark.

Der er dels indsamlet specifikke oplysninger om produktionen af industrielt præfabrikerede inddækninger til fx skorsten, taghætter og ovenlysvinduer, dels er fordelingen af forbruget af blyplade til specialtildannede inddækninger estimeret ud fra interviews med en række blikkenslagerfirmaer.

Resultaterne er resumeret i tabel 2. De nærmere forudsætninger for vurderingerne er givet i rapportens kapitel 9.

Tabel 2
Estimeret fordeling af blyforbruget¹⁾ mellem inddækningstyper (tons/år; Danmark, ca. 1998-2000).

Noter til tabel 2: