| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

Sektorer

4. Fødevareproduktion - fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri

Målsætningen for fødevareproduktion i Danmark er at sikre, at de fødevarer, der produceres og afsættes til forbrugerne, er sunde og af høj kvalitet samt at sikre et højt informationsniveau herom. Det indebærer, at produktionsforhold, der bevarer jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag samt sikrer miljø, dyrevelfærd og gode arbejdsbetingelser, skal fremmes. Samtidig skal lønsom produktion og afsætning inden for de fødevareproducerende erhverv fremmes.

Udviklingen indenfor fødevareproduktionen i Danmark er kendetegnet ved øget koncentration og masseproduktion. Det har medført stærkt stigende effektivitet og deraf følgende prisfald, så fødevareudgifternes andel af det samlede private forbrug over de sidste 50 år er faldet fra ca. 35 % til ca. 10 %. Der er samtidig en betydelig samhandel med omverdenen. Importen er stigende samtidig med, at Danmark er verdens største nettoeksportør af fødevarer. Fødevareproduktionen har en stor betydning for dansk økonomi gennem arbejdspladser og eksportindtægter.

Sunde fødevarer og en bevidst ernæringspolitik er afgørende for befolkningens livskvalitet og sundhed. Sunde fødevarer og en bæredygtig produktion forudsætter imidlertid, at der stilles krav til primærerhvervets produktionsmetoder. Kun derved kan der stiles mod at undgå, at fødevarer indeholder for eksempel salmonella, dioxin eller pesticidrester, samt at produktionen har negative virkninger på miljø og natur i form af for eksempel udvaskning af pesticider og næringsstoffer fra landbruget til grundvandet og utilsigtet bifangst og udsmid fra fiskeriet.

Endelig er internationale forhold afgørende i forhold til fødevareproduktionen. Eksemplerne på, at problemerne med hensyn til miljø og fødevaresikkerhed ikke kender landegrænser, er talrige. BSE og dioxin er de seneste eksempler. Det forudsætter også et internationalt engagement at finde en løsning. I mange tilfælde er produktionen reguleret af EU-harmoniserede regler, ligesom miljøpolitiske mål sættes i EU og på globalt plan. I EU vil optagelsen af en række nye central- og østeuropæiske lande præge de kommende års landbrugs- og fiskeripolitik og nødvendiggøre yderligere reformer. Globalt vil en række lande fortsat presse på i WTO for en global liberalisering af samhandelen med fødevarer.

Mål og indsats 2001-2006

En bæredygtig fødevareproduktion forudsætter et stort statsligt engagement. Regeringen vil arbejde for, at fødevarer er sunde og af høj kvalitet. Regeringen har derfor primo 2001 fremlagt Fødevarepolitisk Redegørelse II. Regeringen vil fremme en miljørigtig produktion i primærsektorerne ved løbende at ajourføre de fastsatte mål. Der skal tages udgangspunkt i, at belastningen ikke må overstige, hvad natur og miljø kan tåle.

Regeringen vil desuden gennemføre en reorganisering af fødevareforskningen, så den bliver bedre koordineret og dermed styrket. Forskningsindsatsen skal i højere grad styres af den grundholdning, at økologi, bæredygtighed og fødevaresikkerhed er centrale elementer i det holdbare samfund.

4.1 Fødevaresikkerhed

Forbrugerne har krav på, at fødevarer er sikre, og det er uacceptabelt, hvis fødevarer udgør en sundhedsmæssig risiko. Regeringen finder det vigtigt, at vurderingen af sikkerhed og risiko i relation til fødevarer tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i de situationer, hvor der er rejst en videnskabeligt baseret mistanke, men hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at be- eller afkræfte denne mistanke.

De fortsatte problemer med fødevaresikkerheden stiller spørgsmålstegn ved hele produktionsformen, hvor vi har opnået utrolige produktionstal og yder en betydelig offentlig indsats for at sikre sunde fødevarer, men alligevel må se i øjnene, at der på en række områder dukker nye små og store problemer op. Udover de konkrete risici medfører det en generel faldende tillid til, at fødevarerne er sunde. Endelig er der også problemer med at få omsat ernæringspolitikken til konkret handling. Børn, ældre og syge mennesker får i mange tilfælde ikke en tilstrækkelig sund kost.

Ved fastlæggelsen af fødevarepolitikken opstår en række dilemmaer, som befolkningen må tage stilling til, for at regeringen kan fastlægge politikken. Kravet om maksimal fødevaresikkerhed kan forringe fødevarekvaliteten. Eksempelvis kan pasteurisering af mælk gå ud over kvaliteten i visse specialoste. Konserveringsmidler, som forøger fødevaresikkerheden, kan forringe fødevarekvaliteten. Maksimal fødevaresikkerhed kan desuden gå ud over dyrs velfærd. Fritgående dyr vil være mere tilbøjelige til at blive inficerede med for eksempel campylobacter, end dyr der lever i isolerede og gennemkontrollerede omgivelser. Et tredje dilemma er ønsket om naturlige fødevarer i forhold til ønsket om fødevarer med særlige egenskaber, opnået for eksempel ved at anvende af genteknologi.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at der bliver debat om fødevarepolitikken. Kun herved kan der træffes politisk holdbare beslutninger til gavn for befolkningen og for de fødevareproducerende erhverv.

Mål og indsats 2001-2006

Et vigtigt mål er at opnå et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed ved fortsat at bekæmpe fødevarebårne sygdomme og ved at begrænse brug af tilsætningsstoffer mest muligt. Der skal være en effektiv kontrol til at sikre mod kemiske forureninger og uønskede reststoffer, og fødevareproducenter skal have ubetinget ansvar for fødevaresikkerheden i forbindelse med produkterne.

Der skal iværksættes en bevidst forbrugerpolitik på fødevareområdet ved at gennemføre klare regler, målrettet kontrol samt åbenhed og gennemskuelighed om regler og kontrol. Dette arbejde skal desuden omfatte forbedrede mærkningsregler, beskyttelse mod vildledning og bedre information.

Målet er en effektiv indsats på ernæringsområdet for at øge sundhed og livskvalitet. Midlerne er blandt andet at informere om sunde kost- og motionsvaner, fokus på børn og unge, i familierne, i daginstitutioner, i skoler og andre institutioner samt at opprioritere ældres og syges måltider. Indsatsen skal skræddersyes til den enkeltes behov.

Der skal gøres en indsats for fødevareprodukter med særlige kvaliteter ved fortsat at udvikle den økologiske produktion, aktiviteter i Måltidets Hus og en fornyelse af kvalitetsmærkningsordningen.

Foderstofområdet skal reguleres mere effektivt, og der skal være krav om åbenhed om indhold af foderblandinger. Samtidig skal Danmark støtte skærpede EU-regler om kontrol med foderstoffer og krav om mærkning af foderstoffer med genetisk modificerede organismer.

Fødevaresektorens position skal styrkes ved at fremme innovation, forskning, videnformidling, produktudvikling samt omstillingsevne i virksomhederne. Som konsekvens heraf skal der tilvejebringes optimale muligheder for at udnytte forskningsresultater på området.

Internationalt skal de danske interesser varetages ved at fastholde kravet om et højt niveau af fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd i EU og WTO og i andre væsentlige sammenhænge. Samtidig skal Danmark fastholde kravet om at liberalisere samhandelen med fødevareprodukter; altså fjerne handelshindringer samt nedtrappe og fjerne støtteordninger, der forvrider konkurrencen.

4.2 Landbrug

Landbrugsproduktionen skal foregå på en måde, der sikrer bæredygtighed. Det betyder, at rent vand (både grundvand, overfladevand og hav), ren jord og luft skal sikres. Samtidig skal den biologiske mangfoldighed på land og i vand sikres, og der skal være en balanceret husdyrtæthed i forhold til natur og miljø. Endelig skal landbrugets plante- og dyregenetiske ressourcer bevares. Det er desuden vigtigt, at en fremtidig udvikling også sikrer levende landdistrikter.

Siden Rio-konferencen har regeringen gennemført en række tiltag for at sikre, at natur- og miljøhensyn indgår i landbrugsproduktionen. Nogle af milepælene i denne indsats er udmøntet i 10-punkts planen for rent vand fra 1995, Aktionsplan I og II for økologisk jordbrug fra 1995 og 1999, Vandmiljøplan II fra 1998 og Pesticidhandlingsplan II fra 2000. Målsætningen i Pesticidhandlingsplan I fra 1986 var, at der skulle ske en halvering af det samlede forbrug af pesticider, samt at forbruget skulle styres over mod mindre farlige midler.

Indsatsen på pesticidområdet har resulteret i, at over 200 pesticider siden 1994 er blevet forbudt i Danmark. I 2000 fremlagde det såkaldte Bicheludvalg økonomiske analyser, som viste, at det er muligt at nedsætte forbruget af pesticider med 30-40% uden væsentlige omkostninger for landbruget. Samtidig blev foretaget analyser af omkostningerne ved en reduktion på 80% og ved et total stop for brug af pesticider. I øjeblikket gennemføres tilsvarende analyser for gartnerierhvervet.

Vandmiljøplan II (VMPII) fra 1998 skal sikre, at udledning af kvælstof mindskes med 100.000 tons frem til år 2003. Midtvejsevalueringen viste, at der mangler 7.000 tons. Ved at opfylde målene vil Danmark samtidig opfylde EU’s Nitratdirektiv, der skal være gennemført senest i år 2003.

Cirka 2/3 af det danske landareal udnyttes landbrugsmæssigt, og på trods af den nævnte indsats påvirker landbrugets produktion stadig natur og miljø i det åbne land. Landbrugslandet har også betydning for befolkningen, da det rummer kulturhistoriske værdier og er en vigtig kilde til landskabs- og naturoplevelser.

Effektiviseringen i landbruget er blandt andet sket ved et stigende forbrug af pesticider og næringsstoffer. Det store opdyrkede areal og den intensive drift giver ikke meget plads til et varieret dyre- og planteliv, og det påvirker flora og fauna i vandløb, søer og småbiotoper. Der udvaskes pesticider og næringsstoffer til grundvandet, og der sker afdrift af kvælstof og pesticider til vandmiljø og naturområder. Der er derfor fortsat behov for viden og forskning i omfanget af miljø-, natur- og sundhedsmæssige effekter.

Den stigende effektivisering er også sket ved specialisering og stordrift, hvilket kan aflæses af strukturudviklingen. I 1970 var der cirka 140.000 landbrugsbedrifter i Danmark, mens der i 1999 kun var 55.000.

At fastlægge en bæredygtig landbrugsproduktion kan indebære en række dilemmaer, da der samtidig med selve produktionen skal tages hensyn til blandt andet miljø, biologisk mangfoldighed, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, landskabelige værdier og lokal produktion. Disse hensyn kan være modsatrettede.

Mål og indsats 2001-2006

Regeringen finder, at det er afgørende at bryde sammenhængen, så fortsat økonomisk vækst sker uden tilsvarende vækst i miljøbelastning og ressourceforbrug. Fastholdelse af vækst for landbrugserhvervet må ikke ske på bekostning af natur og miljø. Derfor vil det fremover være vigtigt, at der bliver øget fokus på produkter af høj værdi og kvalitet, der er produceret på et bæredygtigt grundlag.

Den økologiske tankegang skal ligge til grund for indsatsen på alle relevante politikområder, og økologisk landbrug skal fremmes. Regeringen vil sætte fokus på forureneren-betaler-princippet. Derfor skal der udvikles økonomiske metoder, der får landbruget til at mindske miljøbelastningen på en måde, der ikke belaster samfundsøkonomien. På længere sigt er det målet, at produkternes belastning af miljø og natur afspejles i produkternes pris.

Regeringen vil fortsætte bestræbelserne på at opnå en bæredygtig produktion ved følgende konkrete mål og indsatser:

Landbrugets tab af nitrat, fosfor og ammoniak skal reduceres til et niveau, som ikke er til gene for mennesker, som sikrer vandmiljøet og sårbare naturtyper, og som giver mulighed for et rigt dyre- og planteliv. VMP II og opfølgningen herpå sigter mod at sikre, at kvælstofudvaskning fra landbruget reduceres med 100.000 tons inden udgangen af 2002. Indsatsområderne er opdelt i arealrelaterede indsatsområder, forbedret foderudnyttelse og gødningsrelaterede indsatsområder. Planen er midtvejsevalueret i december 2000 og regeringen har i januar 2001 fremlagt udkast til en redegørelse om opfølgning på VMP II.

Regeringen finder endvidere, at der som grundlag for en fortsat indsats for at reducere landbrugets miljøpåvirkning, skal iværksættes et bredt udredningsarbejde. Der skal tages udgangspunkt i, at belastningen ikke må overstige, hvad natur og miljø kan tåle. Udredningsarbejdet skal danne grundlag for at fastlægge miljømæssige målsætninger for landbruget efter 2003, hvor VMP II udløber.

Landbrugets udledning af ammoniak til luften skal reduceres, og regeringen har i den forbindelse primo 2001 fremlagt udkast til en handlingsplan for at begrænse ammoniakfordampningen fra landbruget med en tredjedel over ti år.

Landbrugets udledning af drivhusgasser skal reduceres. Arbejdet er en del af opfølgningen på regeringens klimastrategi, Klima 2012.

Forbruget af pesticider ligger over, hvad der er nødvendigt for en rentabel dyrkning. Regeringen ønsker inden for de kommende år at fjerne overforbruget af pesticider. I Pesticidhandlingsplan II er målet, at behandlingshyppigheden på markerne i 2002 højst må være 2. Efter 2002 vil der blive fastsat et nyt mål for at nedsætte behandlingshyppigheden yderligere. Det langsigtede mål er at udvikle dyrkningsstrategier, der nedsætter landbrugets afhængighed af pesticider, så de i størst muligt omfang udfases. Internationalt ønsker regeringen også at sætte fokus på overforbrug af pesticider, og pesticider skal endvidere vurderes restriktivt både i Danmark og internationalt.

Landbrugets påvirkning af miljøet og naturen varierer fra egn til egn som følge af den varierede landbrugsproduktion og det varierende naturgrundlag. I de kommende år vil det være nødvendigt at vurdere husdyrproduktionen lokalt og regionalt i forhold til, hvor følsom natur og miljø er.

Landbruget som naturforvalter. Naturen skal beskyttes og den biologiske mangfoldighed sikres. Det er vigtigt at beskytte sårbare naturtyper og naturindholdet i det åbne land, herunder at bevare, genetablere og styrke småbiotoper som vandhuller og læhegn, og det er endvidere vigtigt at sikre spredningskorridorer i det åbne land, som kan optimere livsbetingelserne for vilde dyr og planter. Landbrugets påvirkning af naturen spiller en central rolle i den forbindelse. Regeringen vil udarbejde en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Der henvises til afsnit 12.

Landbrugets genetiske ressourcer er truet. Moderne landbrugsdrift har medført, at et relativt lille antal racer og arter indenfor de enkelte husdyrgrupper og plantetyper er blevet dominerende. Regeringen vil udbygge den eksisterende genbank for husdyr og udarbejde en national strategiplan for jordbrugets plantegenetiske ressourcer.

Forudsætningerne for et varieret, socialt, økonomisk og differentieret liv i landdistrikterne skal sikres. Regeringen vil arbejde for, at EU’s tilskudsordninger tilpasses til mere helhedsorienterede indsatser, så støtten gøres betinget af, at erhvervet udøves på et bæredygtigt grundlag, som fremmer natur- og miljøhensyn, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, den regionale udvikling og beskæftigelsen i landdistrikterne. Støtteordninger, der ikke medvirker til at understøtte disse formål, skal udfases.

Landbrugets driftsledelse skal styrkes ved at videreudvikle grønne regnskaber og naturplaner. Dette for at sætte fokus på den enkelte jordbrugers muligheder for at nedbringe sin samlede miljø- og natureffekt samt øge opmærksomheden på at bevare og genskabe natur i landbrugslandet .

Vurderingen af genetisk modificerede organismer (GMO) skal foretages på baggrund af en konkret miljø-, sundheds- og landbrugsmæssig vurdering, hvor forsigtighedsprincippet inddrages i alle led. Tillige skal etiske aspekter inddrages i vurderingen. Forbrugerne skal informeres, når genteknologi er anvendt ved fremstillingen, så forbrugerne gives et reelt valg.

Kravet om en bæredygtig landbrugsproduktion med ovennævnte fokusområder er regeringens målsætning såvel nationalt som i EU.

4.3 Fiskeri

Fiskeriet er afhængig af, at fiskebestandene fungerer som en fornyelig naturressource. Bæredygtigt fiskeri er en betingelse for at bevare havets fiskebestande og økosystem, og er dermed også en betingelse for erhvervets udvikling i fremtiden. Størst mulig viden om virkninger af fiskeri og andre påvirkninger af havets ressourcer er afgørende for at kunne sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeriet og dermed for tilstrækkelige og sunde fødevarer fra havet.

Fiskebestandene, fiskernes adgang til dem og anden miljøpåvirkning på havområdet er i meget høj grad grænseoverskridende. Størstedelen af dansk fiskeri og danske fiskebestande er afhængig ikke alene af den danske indsats men også af andre tilgrænsende landes indsats. En effektiv politik skal derfor bygge på målrettet internationalt samarbejde og aftaler.

Med baggrund i blandt andet Rio-konferencen i 1992 har et vigtigt led i regeringens politik været at fastholde og udvikle miljøprofilen i EU’s egen fiskeripolitik og i forholdet til andre lande og internationale organisationer. Et vigtigt element i indsatsen har været at forbedre grundlaget for årlige beslutninger i EU om, hvilke fangstniveauer (TAC), der skal tillades. Havbiologernes rådgivning spiller en afgørende rolle og forsigtighedsprincippet er en ledetråd i rådgivningen, som samtidig er udvidet til at omfatte alle de bestande, der er væsentlige for fiskeriet.

Det fremgår af en række internationale vedtagelser, herunder konklusionerne fra Nordsøministrenes interministerielle møde om fiskeri og miljø (Bergendeklarationen 1997), at der skal arbejdes nationalt og i EU's fælles fiskeripolitik, for en øget integration mellem fiskeri og miljø gennem en økosystem betragtning med blandt andet udvikling af en flerarts betragtning som et første skridt. Desuden skal der ske en øget anvendelse af forsigtighedsprincippet i styringen af fiskeriet. Det blev defineret af Det Internationale Havundersøgelsesråd i 1998 og implementeret første gang af EU's ministerråd i 1999 ved fastsættelsen af kvoterne for en række bestande.

Flere initiativer er iværksat eller udbygget i forhold til selve fiskeriindsatsen. For at sikre fiskebestandenes vækstmuligheder er der indført begrænsninger i, hvor og hvornår der kan fiskes samt med hvilke typer af redskaber og motorkraft. Endelig er den samlede kapacitet i den danske fiskerflåde væsentligt reduceret, hvilket også har som mål at sikre rentabilitet hos de, der forbliver i erhvervet.

Blandt hovedudfordringerne skal nævnes, at mange vigtige fiskebestande fortsat er udsat for et meget stort fiskeripres. Fiskeriindsatsen bør med andre ord fortsat reduceres. Omfanget af udsmid af fisk skal ligeledes reduceres. Og i visse typer af fiskeri forekommer utilsigtede bifangster – herunder af marsvin - i for høj grad. Endvidere er forståelsen af økosystemet i havområderne fortsat mangelfuld, herunder i forhold til de mange menneskelige og naturlige faktorer, der spiller ind. For at sikre fiskeriets ressourcegrundlag er det nødvendigt med et godt havmiljø. Endelig er der inden for akvakulturerhvervet et udviklingspotentiale, der skal udnyttes under forudsætning af, at der tages de nødvendige miljøhensyn.

Mål og indsats 2001-2006

Regeringen vil i de kommende år fortsat arbejde for at fremme integration af miljøhensyn og bæredygtighed i fiskerisektoren såvel nationalt som i EU og internationalt. I den forbindelse lægges vægt på at følge op indgåede regionale aftaler og handlingsplaner i Østersøen og Nordsøen, der sigter på større bæredygtighed i fiskeriet. Et konkret mål i den forbindelse er at etablere et effektivt samarbejde for at genopbygge torskebestande i Nordsøen.

Forskning og indsamling af data skal styrke forståelsen af havenes økosystemer og samspillet med menneskelige påvirkninger. Denne indsats skal bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for rådgivningen og sikre bæredygtigheden i fiskeriforvaltningen.

I forhold til fiskeriindsatsen skal der blandt andet følges op på at udvikle redskaber, tilpasse fiskerflådens kapacitet og på at forvalte kvoter. Fangstredskaberne skal gøres mere selektive, så utilsigtede bifangster (herunder marsvin) og uønskede påvirkninger af havbunden bedre kan undgås. Med en flådestørrelse og sammensætning, der er bedre tilpasset fangstmulighederne, vil presset på bestandene blive mindre, og det skal blive lettere for erhvervet at få en tilfredsstillende indtjening. Tilpasninger i den nationale forvaltning af fiskekvoter er under løbende overvejelse. De danske regelsæt skal øge den samfundsmæssige værdi af de danske fangstmuligheder og fremme kvaliteten af fiskeriprodukterne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |