| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

6. Industri, handel og service

Myndigheder, erhvervsliv og forbrugere skal samarbejde om at skabe grønne markeder, hvor hensyn til miljøet er centralt både i virksomhedernes indbyrdes konkurrence og i vores forbrug af varer og tjenester. Markedskræfterne skal sammen med nye markedsbaserede virkemidler, frivillige initiativer og regulering motivere erhvervsliv og forbrugere til at deltage aktivt i denne udvikling.

Det er fortsat en væsentlig opgave at få miljø højere på dagsordenen, når virksomheder og forbrugere tager beslutninger om produktion og forbrug af varer og tjenester. Globalisering, en stigende samhandel og udviklingen på informationsområdet sætter samtidig en ny dagsorden for miljøpolitikken og den globale arbejdsdeling.

Aftaler om handelsforhold og markedsreguleringen i EU-regi har i den forbindelse stor betydning for både produktion, markedsføring og efterspørgsel af renere produkter og serviceydelser på et åbent dansk, et indre europæisk og et globalt marked. Danske virksomheder er en del af internationale forsyningskæder, og miljøhensyn må derfor indarbejdes i EU og internationalt. Danmarks arbejde med at integrere miljøhensyn i WTO arbejdet er omtalt i afsnit 16.

Husholdningerne kan begrænse påvirkningen af miljøet. Den enkelte forbruger kan medvirke ved at vælge miljørigtige produkter og ved at bruge og bortskaffe produkter hensigtsmæssigt. Information til forbrugerne, fra myndigheder og producenter, skal sætte den enkelte forbruger i stand til at vælge rigtigt ud fra miljømæssige og andre hensyn og derved udvise miljøhensyn i det daglige.

Virksomhederne skal fortsat arbejde for at anvende ressourcerne mere effektivt, undgå brug af skadelige stoffer og minimere udslip til vand, luft og jord samt genanvende mere og begrænse affaldsmængderne. Informationsteknologiens voksende rolle i nutidens servicesamfund skal udnyttes til at skabe nye produkter, ny økonomi og bidrage til at begrænse miljøbelastningen.

Siden Rio er der taget mange initiativer til at reducere virksomheders miljøbelastning. Markedsorienterede instrumenter er taget i anvendelse: Grønne afgifter, miljømærker og frivillige aftaler, der reducerer miljøbelastningen og fremmer renere produkter og miljøkompetencer. Danske virksomheder har på miljøområdet længe været blandt de førende i Europa. Alle EU's miljøtunge virksomheder står nu over for fælles krav baseret på "bedst tilgængelig teknik"; krav som danske virksomheder længe har skullet leve op til. Det betyder, at danske virksomheder får styrket konkurrenceevnen og får udbytte af en høj miljøprofil.

Fra 1995 fik en række industrivirksomheder pligt til at udarbejde offentligt tilgængelige grønne regnskaber, som informerer om miljøpåvirkning og kortlægger miljøforhold. En evaluering har vist, at ca. 40 % af virksomhederne har opnået miljøforbedringer og ca. 50 % har fået økonomiske fordele ved at spare ressourcer. Nytten af de grønne regnskaber kan fortsat øges overfor virksomhedernes omverden.

Virksomheder og myndigheder kan få støtte til at etablere miljøledelse, grønne indkøb og øget opbygning af miljøkompetence. Dette fremmer miljøstyring og integrerer miljø i beslutningsprocesser og daglige handlinger. Over 500 danske virksomheder er i dag ISO-14001 certificerede, og omkring 170 er registreret under EUs EMAS-ordning. Begge er dokumenterede miljøledelsessystemer.

Sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbelastning er på en række områder brudt i Danmark. På ti år er udslip af næringssalte fra industrien til vandmiljøet faldet med 60-75 %, mens produktionen steg 20 %. Industriens energiforbrug steg 12 %, CO₂–emissionen dog kun med 2 %. Selvom der er forbedringer, er der områder, hvor forureningen vokser med den økonomiske vækst og det øgede forbrug. De seneste 10 år er affaldsmængderne således øget i takt med væksten i økonomien, ligesom brugen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier ikke er nedbragt så meget, som det er teknisk muligt og ønskeligt i forhold til miljø og sundhed.

Regeringens handlingsplan for renere teknologi har været med til at begrænse affaldsmængder og miljøbelastning fra produktion og forbrug af varer. Udgangspunktet i "Den produktorienterede miljøindsats" er at miljøhensyn skal indgå i alle beslutninger, der vedrører varer og tjenester ud fra et "vugge-til-grav-princip". Det omfatter alt fra design og valg af materialer til produktion, transport, udbud, markedsføring, efterspørgsel, anvendelse og efterfølgende håndtering af affald. Miljøhensyn skal indgå både i nationale og udenlandske led i kæden. Som "tænketanke" for nye helhedsorienterede markedstiltag er der etableret produktpaneler, hvor alle de nævnte led deltager. Et nyt bidrag til arbejdet skal være regeringens kommende grønne erhvervsstrategi. Målet er både, at virksomhederne udvikler renere teknologier og produkter, samt at der skabes et marked for dem.

Dansk erhvervsliv skal levere varer og ydelser, som tilgodeser samfundets behov og skaber øget velfærd og individuel livskvalitet. Dette udtrykkes i Regeringens erhvervsstrategi ".dk21". Et centralt begreb fremover vil være grønne markeder, hvor miljøhensyn er en vigtig konkurrenceparameter. Øget brug af markedskræfter til gavn for miljøet vil være omkostningseffektivt for både virksomheder og samfund. Et mål kan være, at priserne afspejler de reelle miljøomkostninger.

Udfordringen er at skabe incitamenter til at vise miljøhensyn eksempelvis gennem miljøstrategier og grøn innovation både i virksomhederne og i samfundet som helhed. Der skal være en både strategisk og kontant fordel for miljøbevidste virksomheder. Det kræver en klar markedsinformation med miljømærker, miljøvaredeklarationer og forbrugerinformation. Danmark er tilsluttet EU’s miljømærke "Blomsten" og det nordiske "Svanen". Sådanne miljøoplysninger støtter forbrugernes valg af grønne produkter. Det offentlige kan gå foran og stimulere en grøn efterspørgsel, og både i EU og internationalt fremme anerkendte retningslinjer for virksomheders formidling af miljømæssige, etiske, sociale og økonomiske forhold.

I det 21. århundrede bliver en af de største udfordringer at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning. Skal de negative miljøeffekter fra produktion og forbrug systematisk minimeres kræver det teknologiudvikling, innovation og, at alle led "fra vugge til grav" tager ansvar for miljøet og samarbejder. Samarbejdet på tværs af brancher og sektorer skal øges, og der skal findes nye løsninger som belaster miljøet mindre og bruger færre ressourcer.

Mål og indsats 2001-2006

Regeringen vil samarbejde med markedets aktører for at skabe et effektivt grønt marked. Økonomiske og administrative styringsmidler skal sikre, at virksomhedernes frivillige miljøindsats styrker konkurrenceevnen. Et eksempel er, hvis samfundets miljøomkostninger afspejles i produkternes pris. Renere produktion og produkter skal fremmes på fornuftige konkurrencevilkår, så forureneren betaler. Samtidig vil Regeringen sikre, at offentlige grønne indkøb intensiveres og skaber en mærkbar efterspørgsel. Flere miljømærkede produkter på markedet og information skal motivere forbrugere til at ændre adfærd.

Der skal arbejdes på at definere et livscyklusbaseret produktansvar, hvor virksomhederne hver for sig og sammen tager ansvar "fra vugge til grav". Dette samarbejde skal udbygges på tværs af landegrænser med nationale og internationale (i EU og globalt) retningslinjer for miljøinformation om produkter og virksomheder. Udover miljømærker kan det omfatte miljøvaredeklarationer, miljøredegørelser, grønne regnskaber og informationssystemer om industriens miljøforhold. Forbrugerne skal have bedre information om miljømæssige og etiske forhold forbundet med varer og serviceydelser.

Renere teknologi og produkter skal udvikles og udbredes. Og der skal gives plads til de nye løsninger, radikale innovationer og teknologispring. Produkter skal i højere grad kunne repareres, holde længere, kunne opgraderes eller genbruges. Regeringen vil arbejde for, at miljøhensyn anvendes ved offentlige udbud og at miljøhensyn indgår i det internationale standardiseringsarbejde.

Den finansielle sektor vil i fremtiden have større fokus på miljøhensyn. Strategien giver en ekstra tilskyndelse hertil, såvel via det mere effektive grønne marked som den større vægt på, at forureneren betaler. Miljøhensyn vil derfor indgå med voksende vægt i den almindelige kreditvurdering ved udlån. Samtidig vil de institutionelle investorer i deres investering lægge øget vægt på virksomhedernes miljøprofil som en strategisk konkurrenceparameter. Den øgede anvendelse af grønne og etiske regnskaber styrker mulighederne herfor

Anvendelse og udvikling af miljøhensyn i virksomhedernes beslutningsprocesser skal styrkes, blandt andet så en større andel danske virksomheder har miljøledelse og er ISO 14001 eller EMAS certificerede. Virksomhederne skal benytte, udvikle og formidle brug af "bedste tilgængelige teknik" (udstyr) og "bedste metode" (fremgangsmåde). Miljøledelse skal integreres i organisationens strategiske overvejelser og involvere medarbejderne i en indsats, som også omfatter arbejdsmiljøet.

Det skal prioriteres at udvikle og udbrede operationel viden, produkt- og procesdata samt værktøjer til at vurdere produkters og produktionsprocessers miljøforhold. Det vil øge virksomhedernes muligheder for at integrere miljøhensyn i strategier, udviklingsaktiviteter og daglige beslutninger. Opbygning af kompetence i virksomheder og miljøviden i uddannelserne skal fremme udviklingen og lægge grunden for et marked for miljømæssigt bæredygtige produkter.

Produktionsvirksomhedernes påvirkning af miljøet skal fortsat begrænses. Lovgivning og styringsinstrumenter skal udvikles i takt med teknologien og markedet, så virksomhederne også frivilligt øger miljøbeskyttelsen. Det er regeringens holdning, at en række spørgsmål om sundhed og miljø fortsat skal fastlægges gennem minimumskrav. Industrien skal have ansvaret for, at anvendte kemikalier er vurderede i forhold til miljø og sundhed. Stoffer, som kan have skadelig virkning på miljø eller sundhed skal fjernes fra produkter og produktion. Særligt miljø- eller sundhedsfarlige stoffer skal helt eller delvis udfases, og ved at skærpe grænseværdierne skal belastende udslip til luft, vand eller jord begrænses. Det gælder blandt andet for dioxin og opløsningsmidler. Mængden af fine partikler i luften skal også kortlægges og nedbringes.

Internationalt skal miljøreguleringen forbedres gennem eksempelvis IPPC-direktivet om miljøtunge virksomheder og krav om at anvende "bedst tilgængelige teknik" i EU. Livscyklus- og produkttankegangen og det markedsorienterede fokus skal spredes i internationalt regi. Regeringen vil konkret arbejde for, at der under det danske EU-formandskab i 2002 kan fremlægges en hvidbog for fælles produktorienteret strategi i EU. Også en EU strategi for at fremme grøn erhvervsudvikling i Europa vil være af betydning. International dansk miljøbistand skal hjælpe med at styrke regulering, håndhæve lovgivning samt overføre renere teknologier eller udnytte dansk ekspertise til at begrænse miljøbelastningen og opbygge lokal miljøkompetence.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |