Ti års miljøbistand til Østeuropa
Strategien for de kommende år:
Græsrødder og private virksomheder skal styrkes
EU's udvidelse mod øst vil fortsat være det helt centrale tema i de kommende års miljøbistand til Østeuropa. Desuden vil støtten i stigende omfang fokusere på at styrke miljøadministrationerne og NGO'erne i modtagerlandene, men også på at styrke den private sektors evne til at løse sine egne miljøproblemer. Sådan lyder de vigtigste målsætninger i "Strategi for Miljøstøtteordningen til Østeuropa 2001-2006".
Ti års øststøtte med et samlet støttebeløb på lige godt tre milliarder kroner, og miljøprojekter til en samlet værdi på mere end 13 milliarder kroner, repræsenterer naturligvis en kæmpe miljøgevinst.
Men den massive indsats repræsenterer også en enorm erfaring, som blandt andet kommer til udtryk i "Strategi for Miljøstøtteordningen til Østeuropa 2001-2006"
Strategien er således et kvalificeret bud på de træk, som kommer til at præge de kommende års miljøbistand til Central- og Østeuropa.
Nogle af nyhederne er konkrete, mens andre i sagens natur ikke er helt så håndfaste.
For erfaringen viser, at en strategi for den samlede danske miljøstøtte til Østeuropa skal kunne rumme lidt af hvert. I de forgangne ti år har udviklingen indtil flere gange taget en helt uventet og til tider dramatisk drejning med krigen på Balkan som et tragisk eksempel.
Moldova nyt samarbejdsland
Geografisk har den danske miljøbistand været centreret om Østersøregionen i de forløbne ti år, hvilket vil sige, at støtten for langt den største dels vedkommende er gået til lande som Estland, Letland, Litauen, Polen og de russiske nærområder i Skt. Petersborgregionen og Kaliningrad.
Den allerhøjeste prioritet i indsatsen har været de fire ansøgerlande i Østersøregionen, som ønsker optagelse i EU.
Men de øvrige ansøgerlande i Central- og Østeuropa har også fået og vil - jævnfør den nye strategi - også fremover få støtte til at gennemføre de tiltag, som er nødvendige for at leve op til EU's krav.
Imidlertid er enkelte af disse lande skønnet såpas stærke i deres evne til selv at håndtere miljøbeskyttelsen og tilnærmelsen til EU, at de opgives som samarbejdslande. Det gælder Ungarn og Tjekkiet, som ellers har været vigtige samarbejdslande i miljøstøttens første år.
I takt med at optagelsesprocessen til EU skrider frem, vil de lande, som kommer til at grænse op til det nye EU, i stigende grad komme i fokus.
Et af fællestrækkene for disse lande er nemlig, at miljø- og sundhedsrelaterede problemer får meget lidt opmærksomhed i den økonomiske genopbygningsproces. Konkret er der tale om Rusland, Ukraine, Hviderusland og som et nyt samarbejdsland Moldova.
Endelig vil de kommende års indsats også omfatte bistand til Balkan, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet bidrager til "Miljøgenopretningsprogrammet for Sydøsteuropa".
Tværgående temaer
Helt som det har været tilfældet i de seneste firefem år, kommer EU-tilnærmelsen til at være omdrejningspunktet i strategien for de kommende år. Og det gælder både i forhold til EU-ansøgerlandene og i forhold til SNG-landene, der i princippet har forpligtet sig til at nærme sig EU's krav på miljøområdet.
Filosofien er klar: Jo før ansøgerlandene efterlever EU's miljølovgivning i praksis jo bedre, da det vil give et betydeligt løft til Europas samlede miljøtilstand. Ikke mindst fordi nogle ansøgerlande allerede har bedt om en overgangsperiode på helt op til 11 år i forhold til at efterleve EU-kravene på miljøområdet.
Selvom EU-tilnærmelsen er det mest dominerende tværgående tema i miljøstøtten, er der også andre tværgående temaer, som får høj prioritet.
Offentlig deltagelse og NGO'ernes vigtige rolle i miljøbeskyttelsen har siden vedtagelsen af Århus-konventionen (jvf. historien herom side 52-55 i denne publikation) fået en stadigt større plads i det samlede billede.
Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.
Stærkere NGO'ere på miljøområdet bidrager dels til, at Århus-konventionens krav om åbenhed og adgang til beslutningsprocesserne efterleves i praksis i modtagerlandene, og dels til at give liv til og stabilisere demokratiet mere generelt i lande, hvor de demokratiske spilleregler endnu ikke har slået dybe rødder.
Støtte til miljøadministrationerne
Men det er ikke kun NGO'erne, som skal styrkes. Det skal de private virksomheder og de offentlige administrationer også, hvor der er et stort behov for opbygning af kapacitet til at håndtere miljøproblemerne.
Erfaringen er nemlig, at det er de stærkeste administrationer, som opnår størst respekt omkring miljø-arbejdet i landet og dermed de bedste resultater, blandt andet fordi de stærke administrationer også formår at tiltrække flest nationale midler til miljøområdet og flest internationale midler i form af støtte til investeringer fra de internationale banker. Styrkelsen af de centrale miljømyndigheders kapacitet hænger naturligvis tæt sammen står EU-tilnærmelsesprocessen, da denne i høj grad gennemsyrer hovedparten af lovgivningsarbejdet hos ansøgerlandene.
Givet at det er de regionale og lokale myndigheder, som står med det endelige ansvar for gennemførelsen af lovgivningen, vil disse få langt større opmærksomhed i de kommende år.
De private virksomheder er på samme måde helt tæt på problemerne og skal på samme måde inddrages i langt højere grad.
Private virksomheder inddrages
Under den centralt styrede planøkonomi i de centralog østeuropæiske lande foregik store dele af industriproduktionen med stærkt forældede produktionsmetoder og uden hensyn til, hvor stor den tilhørende forurening var.
Uden reel prisdannelse var der kun få incitamenter til at spare på ressourcerne og belastningen af omgivelserne.
Resultatet var, at virksomhederne udledte stærkt forurenende spildprodukter, som igen resulterede i høje koncentrationer af tungmetaller samt partikler i luften og i spildevandet.
Omstillingen til markedsøkonomi har betydet, at hovedparten af virksomhederne er blevet privatiseret. Derfor er det vigtigt at sikre, at den forholdsvis nye private sektor i fremtiden bidrager aktivt til at løse deres egne miljøproblemer.
Det kan for eksempel ske ved at fremme danske investeringer gennem Miljøinvesteringsfaciliteten for Østlandene eftersom erfaringen er, at der som regel følger rimelige miljøforbedringer med direkte udenlandske investeringer.
Kemikalier som nyt indsatsområde
Almindeligvis opdeles miljøbistanden i en række indsatsområder.
Der er tale om henholdsvis luft-, vand-, affalds- og naturområdet, som er indsatsområder, der har været med lige siden de første år i miljøstøtteordningens levetid. Om end der naturligvis har været skiftende prioriteter og målsætninger inden for det enkelte indsatsområde.
Med den nye strategi optræder der et nyt indsatsområde, som handler om kontrol af forurening med kemikalier, som har fået stigende opmærksomhed gennem de senere år.
Sagen er den, at der overalt i Central- og Østeuropa markedsføres en del kemikalier, som potentielt er skadelige for sundhed og miljø. Og uønskede stoffer, som er forbudt i resten af Europa, bruges fortsat, og kan så genfindes i affald, restprodukter, slagger og slam.
Derfor er det vigtigt, at EU-ansøgerlandene rent faktisk begynder at overholde EU's lovgivning, mens SNG-landene skal have støtte til at overholde de relevante konventioner, som mange af dem allerede har undertegnet. Dette gælder i øvrigt også EU-ansøgerlandene.
Den danske støtte vil blandt andet basere sig på de erfaringer, som er blevet høstet gennem de sidste ti år med udfasningen af de ozonlagsnedbrydende stoffer inden for rammerne af Montrealprotokollen.
Det kommer for eksempel til at gælde for udfasning af bly i benzin samt indsamling og destruktion af forældede pesticider.