Ti års miljøbistand til Østeuropa
Global miljøgevinst for ti millioner kroner
Nedbrydningen af ozonlaget er et af de alvorligste globale miljøproblemer. Verdens lande har derfor aftalt, at forbruget og produktionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer skal standses. På den baggrund har Danmark støttet en række landeprogrammer for afviklingen, som er blevet fulgt med investeringer fra Den Globale Miljø Facilitet (GEF) på 700 millioner kroner. Danmark har desuden givet særlig støtte til at få stoppet produktionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer.
Selvom mængden af ozonlagsnedbrydende stoffer er begyndt at aftage i atmosfæren, blev det årligt tilbagevendende hul i ozonlaget over Antarktis større end nogensinde i år 2000.
Og selvom eksperterne vurderer, at mængden af ozonlagsnedbrydende stoffer i atmosfæren toppede i 1998, vil der mindst gå 50 år, før ozonhullet over Antarktis igen vil være reduceret til et niveau som før 1980.
Endelig indebærer den stadigt accelererende drivhuseffekt sandsynligvis en yderligere udtynding i ozonlaget.
Så fremtiden tegner stadigt usikker for jordens ozonlag.
Beskyttelse mod solens stråler
Ozonlaget beskytter mennesker, dyr og planter mod solens skadelige ultraviolette stråler. Derfor er gendannelsen af ozonlaget af vital betydning for livet på jorden, som vi kender det i dag.
Siden 1970'erne har det stået klart, at udledningen af en række kemikalier som CFC og haloner nedbryder ozonlaget. Resultatet er en kraftigere ultraviolet stråling, som for eksempel indebærer flere øjenskader, flere tilfælde af hudkræft og en generel svækkelse af immunforsvaret hos dyr og mennesker.
Men den kraftigere UV-stråling har også en lang række negative konsekvenser for forskellige økosystemers måde at fungere på. Biodiversiteten svækkes for eksempel, og visse afgrøder påvirkes med lavere vækst og udbytte til følge.
Alt i alt udgør nedbrydningen af ozonlaget således et af de alvorligste globale miljøproblemer.
Reduktionen i udledningen af de ozonlagsnedbrydende stoffer har derfor stået meget højt på den internationale miljøpolitiske dagsorden gennem mange år.
Ruslands store forbrug og produktion
For ti år siden stod Rusland tilbage som en af verdens største forbrugere af de ozonlagsnedbrydende stoffer efter Sovjetunionens opløsning.
Desuden havde Rusland en tilsvarende stor produktion af de ozonlagsnedbrydende stoffer. For eksempel dækkede landet i 1990 20 procent af verdens samlede efterspørgsel på de ozonlagsnedbrydende stoffer.
Den store produktion omfattede blandt andet CFC-gasser, halon, methylbromid og HCFC-gasser. Stoffer som dels blev eksporteret og dels brugt i den russiske industri til fremstilling af så forskellige ting som brandslukningsudstyr, opløsningsmidler og isoleringsskum til køleskabe, frysere og fjernvarmerør.
Den store miljøbelastning, som Rusland stod for, betød, at det var helt afgørende, at landet hurtigt kom i gang med at reducere sin store produktion og sit store forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer.
Ikke mindst fordi ozonlaget allerede i 1990 var i en særdeles skidt forfatning. For eksempel havde forskere på området siden midten af firserne konstateret deciderede huller i ozonlaget over Antarktis.
Problemet var imidlertid, at Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud var stærkt svækket økonomisk. Derfor havde Rusland ikke råd til at betale de meromkostninger, som en udfasning af de ozonlagsnedbrydende stoffer ville koste.
Ikke desto mindre er Rusland forpligtet til at udfase de ozonlagsnedbrydende stoffer, hvis landet skal leve op til sine internationale forpligtelser. For Sovjetunionen ratificerede Montreal-protokollen i 1988, og efterfølgende vedgår Rusland sig de forpligtelser, der følger med.
Rusland og Montreal-protokollen
Montreal-protokollen stammer fra 1987. Her forpligtede de industrialiserede lande sig til at udfase de ozonlagsnedbrydende stoffer. Desuden er aftalen løbende blevet strammet op, hvilket blandt andet skete i København i 1992.
Aftalen retter sig både mod forbrug og produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer. For hvert stof har Montreal-protokollen en konkret målsætning.
For eksempel skal brugen af CFC-gasser være udfaset i 1996, og sådan er det gået undtagen i Kina og i Rusland.
Rusland har ratificeret denne aftale, som i udgangspunktet kun skelnede mellem i- og ulande.
Sammen med Montreal-protokollen blev der oprettet en fond, Den Multilaterale Fond. Men denne fonds formål var udelukkende at yde støtte til u-landenes udfasning af de ozonlagsnedbrydende stoffer.
Derfor havde de central- og østeuropæiske lande ikke mulighed for at få støtte fra denne fond, selvom det var oplagt, at disse lande heller ikke havde de fornødne økonomiske ressourcer til at løfte den vigtige opgave.
| Afvikling af de ozonlagsnedbrydende stoffer Dancee har gennem de sidste ti år støttet udarbejdelsen af afviklingsprogrammer for CFC i otte central- og østeuropæiske lande med ti millioner kroner stort set uden medfinansiering. Men efterfølgende har landene fået bevilget omkring 700 millioner kroner fra Den Globale Miljø Facilitet med disse programmer i hånden. Desuden har Dancee støttet andre projekter og den russiske fond til afvikling af produktionen af ozonlagsnedbrydende stoffer med 20 millioner kroner, hvor den samlede værdi kommer op i nærheden af 250 millioner kroner. |
| Den globale miljø facilitet Målet med den Den Globale Miljø Facilitet er at finansiere projekter, som skal bidrage til at løse globale miljøproblemer. Hidtil har fonden støttet projekter inden for fem kategorier: Beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, reduktion af klimaforandringerne, beskyttelse af internationale farvande, indsatsen mod ørkendannelse og beskyttelse af ozonlaget. Grundlaget for arbejdet er internationale aftaler som FN's konvention om biodiversitet, Klima-konventionen, Montreal-protokollen om ozonlagsnedbrydende stoffer og så videre. Den Globale Miljø Facilitet gennemfører ikke selv projekter, men samarbejder derimod med Verdensbanken, FN's miljøprogram UNEP og FN's udviklingsprogram UNDP, som i praksis står for den praktiske side af sagen. Det grundlæggende princip i fondens arbejde er, at den dækker de ekstra omkostninger, som der måtte være ved at beskytte miljøet i et projekt, som bliver gennemført af Verdensbanken, UNDP eller UNEP. Den 1. august 2000 havde fonden brugt godt tre milliarder dollars på 700 projekter, hvor hovedparten af pengene er gået til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og klimaprojekter. Den Globale Miljø Facilitet blev oprettet af verdens vigtigste donorlande i 1991. Fonden bliver til tider også blot kaldt GEF'en, da fonden på engelsk hedder Global Environmental Facility. |
| Miljøeffekter Ozonlaget beskytter mennesker, dyr og planter mod solens ultraviolette stråler. Nedbrydningen af ozonlaget er derfor et særdeles alvorligt globalt miljøproblem. De central- og østeuropæiske lande stod for henholdsvis 25 procent af forbruget og 20 procent af produktionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer som CFC og haloner i hele verden, da Berlin-muren faldt. Med baggrund i støtten fra Danmark, Den Globale Miljø Facilitet og en række andre donorer, men også med baggrund i en generel økonomisk afmatning, er forbruget af CFC og haloner reduceret med op mod 20 procent i de central- og østeuropæiske lande. Produktionen af ozonlagsnedbrydende stoffer i Rusland påregnes at været endeligt afviklet i 2001.
|
Dansk støtte til russisk landeprogram
Blandt andet derfor bad Rusland i 1992 Danmark om økonmisk støtte til at udarbejde et landeprogram for udfasningen af såvel produktion som forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer. Ønsket bliver imødekommet, og det danske konsulentfirma COWI udfører opgaven.
Landeprogrammet for Rusland lå klar et par år senere og udgjorde en løftestang for Ruslands muligheder for at opnå massiv økonomisk gavebistand fra Den Globale Miljø Facilitet.
For Den Globale Miljø Facilitet yder støtte til investeringer, som bidrager til løsningen af globale miljøproblemer. Og som en særlig foranstaltning havde Den Globale Miljø Facilitet tilføjet støtte til udfasning af de ozonlagsnedbrydende stoffer i Central- og Østeuropa i sin formålsparagraf, da det stod klart, at landene ikke selv havde råd til at løfte opgaven.
Med udgangspunkt i de projekter og muligheder, som det dansk betalte landeprogram identificerede, fik Rusland således bevilget ikke mindre end 60 millioner dollars fra Den Globale Miljø Facilitet. Til sammenligning havde den danske donation til selve udformningen af landeprogrammet været på 1,8 millioner kroner.
Udfasning af produktionsapparatet
De projekter, som fik støtte af Den Globale Miljø Facilitet, handlede om at udfase det russiske forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer. I praksis drejer det sig for eksempel om at omlægge produktionsteknikkerne inden for kølesektoren til teknikker, som ikke bruger CFC-gasser, eller en produktion, hvor man i stedet benytter HCFC, som skader ozonlaget i langt mindre omfang.
Imidlertid var ingen af de 60 millioner dollars fra Den Globale Miljø Facilitet rettet mod at få stoppet den omfangsrige produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer i Rusland. Den slags støtte havde GEF ikke mulighed for.
I 1997 støtter Danmark derfor et nyt initiativ, som retter sig mod at stoppe den russiske produktion, som på dette tidspunkt udgør en stor del af verdens samlede produktionskapacitet. Derfor vil et produktionsstop i Rusland uværgerligt indebære mindre ulovlig handel med stofferne.
Initiativet er en fond, som skal bruges på at lukke produktionen af ozonlagsnedbrydende stoffer på de syv fabrikker i Rusland, som stadigt er i funktion. Danmark har ydet to millioner dollars til fonden, der har fået rejst 27 millioner dollars i alt. I løbet af år 2001 skal fonden lukke produktionen på de syv fabrikker, hvilket svarer til hele 47 procent af verdens samlede produktionskapacitet.
Siden 1980 er ozonlaget over Danmark blevet udtyndet med omkring 8 procent.
Bred dansk støtte
Den danske støtte til det russiske landeprogram er i virkeligheden kun et enkelt eksempel af en længere række af dansk støttede landeprogrammer inden for dette område.
Danmark har nemlig også støttet Bulgarien, Hviderusland, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Ukraine med udformningen af tilsvarende landeprogrammer for udfasningen af de ozonlagsnedbrydende stoffer.
Helt på samme måde som med Rusland har disse landeprogrammer efterfølgende dannet basis for yderligere støtte. Med en dansk indsats på omkring ti millioner kroner er det således lykkedes at bane vejen for en gavebistand på 700 millioner kroner fra Den Globale Miljø Facilitet.
Samlet set har denne bistand reelt været med til at eliminere en femtedel af verdens samlede forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer. Dertil kommer naturligvis en række supplerende demonstrationsprojekter, som for eksempel et projekt i Skt. Petersborg og Leningrad Oblast, der handlede om opsamling og genanvendelse af stofferne.
Som sagt har en af løsningerne i det hidtidige forløb været at udskifte CFC med stoffet HCFC i køleskabe, frysere og lignende, fordi det er mindre skadeligt for ozonlaget. Men faktisk findes der allerede i dag isoleringsskum, som er produceret på kulbrinter, der slet ikke skader ozonlaget. Derfor må HCFC udelukkende bruges i en genbrugt form efter år 2002 i Danmark.
Perspektivet for de kommende års projekter i Central- og Østeuropa er derfor at bidrage til en endelig udfasning af HCFC, da stoffet stadigt bliver brugt i en vis udstrækning i forbindelse med forskellige former for isoleringsskum.