| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ti års miljøbistand til Østeuropa

Jordvarme til Klaipeda, Zakopane og København

I Island opvarmes 90 procent af husstandene ved hjælp af geotermi, men der er også gode muligheder for geotermi i Danmark, Polen og Litauen.

I havnebyen Klaipeda i Litauen står et helt nyt geotermianlæg, som et nyt håndfast resultat af den danske miljøbistand til Litauen. Det er det første geotermianlæg i hele Baltikum og giver derfor anledning til en del opmærksomhed.

Geotermi handler om at udnytte varmen fra jordens indre. Typisk stiger temperaturen med tre grader for hver gang, man kommer 100 meter længere ned i undergrunden. Der findes varmt vand næsten overalt, men en rentabel produktion af varmen fra vandet kræ-ver en gunstig kombination af vandførende lag og et godt afsætningsgrundlag - typisk et større fjernvarmenet. Når mulighederne er til stede, er der både god økonomi og stor bæredygtighed i energiformen. I Island er man for eksempel langt fremme, hvor 90 procent af hustandene opvarmes via geotermisk varme.

En kilometer nede i Klaipedas undergrund er der også varmt vand i rigelige mængder i nogle sandstenslag med en temperatur på knap 40 grader. Med opfø-relsen af det nye geotermiske anlæg kan det litauiske geotermiselskab, UAB Geoterma, nu pumpe det varme vand op fra sandstenslagene og bruge det til opvarmningen af byens huse og lejligheder gennem byens fjernvarmenet.

Fra Thisted til Klaipeda

Geotermianlægget i Klaipeda er bygget efter samme model, som det geotermiske anlæg, der har leveret varme til indbyggerne i Thisted i Danmark siden 1987. I princippet består anlægget af to lukkede systemer (som det også fremgår af tegningen af Klaipeda-anlægget på side 19). Dels et system, hvor geotermivandet pumpes op til en varmeveksler og tilbage ned i resevoiret, og dels et varmepumpeanlæg, der overfører varmen fra geotermivandet til fjernvarmenettet, hvorigennem det når ud til varmeforbrugerne.

Systemet fungerer på den måde, at det knap 40 grader varme vand pumpes op til anlæggets produktionsanlæg. I dette anlæg overføres varmen fra geotermivandet ved hjælp af absorptionsvarmepumper til fjernvarmenettet ved de ca. 70 grader, som skal til, for at det kan bruges til boligopvarmning.

Når vandet fra undergrunden har været igennem varmepumperne er det kølet ned til ca. 11 grader, og så injiceres det tilbage i undergrunden, hvor det kom fra.

Andre steder findes der varmere geotermisk vand, men uanset hvilken temperatur, der er givet fra naturens hånd, er opvarmning med geotermi en meget skånsom proces for miljøet.

Er temperaturen tilstrækkeligt høj, kan geotermisk varme også bruges til at producere elektricitet med en dampturbine. Dette sker for eksempel i Island og Italien, hvor vulkansk aktivitet er kilde til de høje temperaturer.

Skånsomt for miljøet

De vigtigste miljømæssige fordele er, at omgivelserne spares for udledning af CO₂, SO₂ og NO_x, som følger med en traditionel varmeproduktion baseret på de fossile brændsler kul, olie og i mindre grad naturgas. Forurening med disse stoffer indebærer både regionale og globale miljøproblemer som for eksempel syreregn og forøget drivhuseffekt.

Hvor stor reduktionen bliver er derfor helt afhængig af, hvordan fjernvarmevandet ellers ville være blevet opvarmet. I Klaipeda er fjernvarmeproduktionen i væsentlig grad baseret på mazut, som er en forholdvis uraffineret og mere forurenende form for olie, som bruges mange steder i de tidligere kommunistiske lande. Det betyder, at det nye geotermianlæg giver betydelige reduktioner med hensyn til såvel CO₂ som SO₂ og NO_x.

Anlægget i Klaipeda har en kapacitet, som svarer til det samlede årlige varmeforbrug i mere end 7.000 danske parcelhuse. Men eftersom en stor del af opvarmningsbehovet i Klaipeda drejer sig om lejligheder, kommer det konkrete anlæg en del flere husstande til gode.

Økonomien i et geotermianlæg fungerer på den måde, at det kræver én stor investering, hvorefter driftsudgifterne er meget lave, eftersom varmekilden er gratis.

Konkret har Klaipedas nye geotermiske anlæg kostet omkring 18 milloner dollars. Heraf har den danske miljøbistand dækket 21 millioner kroner, mens resten af beløbet er dækket gennem lån i Verdenbanken med tilhørende bistandsmidler fra Den Globale Miljø Facilitet (GEF). Desuden har den litauiske stat støttet anlægget.

Perspektivet i projektet er blandt andet at udbrede den miljøvenlige geotermi til det øvrige Baltikum. Og der er allerede identificeret gode muligheder for geotermi andre steder i Litauen og i nabolandet Letland, om end undergrunden flere steder er en smule mere kompliceret i sin opbygning end det for eksempel er tilfældet i Klaipeda.

Polsk anlæg i fuld skala

De gode muligheder for at udbrede geotermien begrænser sig på ingen måde til Baltikum.

I Polen er mulighederne særdeles gode og Dancee har derfor også støttet to geotermiske anlæg i Polen. Og nok er anlægget i Klaipeda det nyeste skud på stammen, men det er ikke det største anlæg, som er blevet til med støtte fra Danmark.

Det er geotermianlægget i Zakopane i Polens Tatrabjerge.

Zakopane ligger helt præcis i Podhale-dalen. Her er motivationen for at bruge en mere miljøvenlig opvarmningsform meget klar, da opvarmningen normalt er foregået med individuelle kulfyr rundt omkring i dalens huse.

De tusindvis af kulfyr har derfor været skyld i en ubehagelig og ofte meget synlig dis af kulstøv og svovl, som populært sagt ofte "sidder fast" nede i dalen på grund af de meteorologiske forhold. Samtidigt er Podhale-dalen et populært internationalt skisportssted, og skal denne status bevares og udbygges, er det nærmest et krav, at opvarmningen må foregå på en mere miljøvenlig måde.

I første omgang bistod Dancee med at identificere og opføre et geotermisk demonstrationsanlæg, som kunne dække varmebehovet for 10.000 af Podhaledalens indbyggere.

Geotermianlægget i Klaipeda i Litauen.

Derudover er der også gået danske støttekroner til at opstille et projektforslag og en finansieringspakke for et fuldskala-anlæg, hvor der er tale om at dække opvarmningsbehovet for hele 80.000 mennesker.

De vigtige lån til dette næste og afgørende skridt blev godkendt af Verdensbanken i sommeren 2000, og projektet ventes at stå færdigt i år 2004.

Ud over dette store og succesfyldte projekt har Danmark også støttet en række andre geotermiske projekter i Østeuropa.

Det allerførste projekt, som fik støtte fra Dancee, ligger også i Polen, nærmere bestemt i Pyrzyce i det gamle Bagpommern. I Slovakiet er der tilsvarende projekter i Ziar nad Hronum og Kosice, og mens man i Tjekkiet undersøger mulighederne for geotermi i byen Decin.

Geotermiens fremtid i Danmark

I hovedparten af disse projekter er det de to danske firmaer Houe & Olsen og Dansk Olie og Naturgas (DONG), der fungerer som hovedrådgivere. Helt ligesom det er tilfældet i Thisted.

På den måde har de to firmaer kørt parløb gennem de ti år, hvor Danmark har ydet miljøbistand til de østeuropæiske lande og derved styrket den danske ressourcebase på området. Ikke mindst fordi ressourcebasen inden for geotermi i udgangspunktet var temmelig begrænset al den stund, at demonstrationsanlægget i Thisted indtil videre er det eneste sted i Danmark, hvor de geotermiske ressourcer udnyttes i praksis. Den vundne styrkeposition inden for geotermi kommer naturligvis Danmark til gode i form af styrkede eksportmuligheder i takt med den stigende internationale fokus på vedvarende energiformer som en vigtig del af løsningen på klimaproblemerne.

Men den danske styrkeposition styrker naturligvis også Danmarks muligheder for at udnytte sine egne geotermiske ressourcer, som ser lovende ud. Indtil nu har man under 12 større danske byer fundet kilder, som sandsynligvis er egnede til geotermisk udnyttelse.

Derfor bliver der netop i disse år gennemført en række undersøgelser af Københavns undergrund. Grunden til, at man tror på, at der findes varmt vand i Københavns undergrund, er, at undersøgelser på den svenske side af Øresund og danske undersøgelser fra bl.a. gaslageret i Stenlille har vist, at der kan findes vandførende sandstenslag under København i en til to kilometers dybde.

Perspektivet er, at 4000 varmekunder i år 2005 kan blive forsynet ved hjælp af den miljøvenlige geotermi. I givet fald vil der være tale om endnu et demonstrationsanlæg, eftersom geotermien hidtil ikke har været en konkurrencedygtig varmekilde i områder, hvor der findes billig varme fra centrale kraftvarmeværker.

Men i takt med at en større og større del af den danske strømproduktion foregår ved hjælp af vindmøller, kunne geotermien gå hen og blive en konkurrencedygtig varmekilde. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med den danske energihandlingsplan, Energi 21, som blev vedtaget af Folketinget i 1998.

Skematisk fremstilling af det geotermiske princip. Klaipeda-anlægget svarer til den lille bygning i forgrunden.