| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ti års miljøbistand til Østeuropa

Sovjetiske militæranlæg flyder i olie

Tapa Airbase i Estland er et af de militære anlæg, hvor Dancee har igangsat en oprydning efter den omfattende forurening, som Sovjethæren efterlod ved tilbagetrækningen i 1991.

I Estland, lige op ad byen Tapa, ligger en nedlagt sovjetisk luftbase. Tapa Airbase har været en stor forureningstrussel mod de 8.000 beboere i Tapa, men også mod indbyggerne i hovedstaden Tallin.

Jorden omkring flybasen var nemlig i mange år sølet ind i gammelt flybrændstof.

Brændstoffet ankom i sin tid til basen med tog og blev derfra pumpet over i store tanke. Hvordan de store mængder brændstof blev spildt ud over området er usikkert. Formentligt er der tale om udsivning fra utætte tanke og rør - og om en alt for lemfældig omgang med den (dengang) billige olie. Således fortæller tidligere ansatte på basen, at pumpningen fra togvognene kunne fortsætte i timevis - efter at tankene var fyldte - og at der i tankområdet kunne ligge søer af brændstof oven på jorden.

Esterne forsøgte i mange år at fjerne forureningen ved at afbrænde brændstoffet, som flød på vandløb og vådområder. Men afbrændingen havde kun ringe effekt på det egentlige problem - forureningen af grundvandet.

Størstedelen af flybrændstoffet sivede ned gennem jorden og lagde sig som et tykt lag på grundvandsspejlet. Det vurderes, at flere hundrede tons brændstof har fundet vej til grundvandet.

Som konsekvens heraf er det lokale drikkevand - især fra boringer, som ikke går så dybt - sundhedsfarligt. Desuden var der risiko for spredning af forureningen, så også drikkevandsforsyningen til indbyggerne i Tallin blev berørt.

Oprydning af Tapa Airbase

I 1992 besluttede Miljøstyrelsen, at problemets omfang skulle undersøges nærmere. Et Danceeprojekt med deltagelse af Hedeselskabet, Ferskvandscentret i Silkeborg og det estiske firma Maves A/S blev sat i værk. Projektgruppens forundersøgelser afslørede, at grundvandet i et område på i alt 16 kvadratkilometer var forurenet, og gruppen konkluderede, at forureningen udgjorde en alvorlig trussel mod den eksisterende drikkevandsforsyning, men også mod den planlagte fremtidige forsyning.

Som konsekvens heraf begyndte danskerne i samarbejde med esterne at rense området.

Udover selve oprydningen var formålet med projektet at overføre viden og ny teknologi til esterne. Videnoverførsel er højt prioriteret af Miljøstyrelsen, fordi det sikrer, at esterne selv kan fortsætte oprydningsarbejdet både i dette område og i andre dele af deres land.

Hedeselskabet har været den danske koordinator på arbejdet, men det estiske firma Maves var fra starten tæt inddraget og overtog efter kort tid det tekniske arbejde med oprydningen. Ligeledes har det estiske miljøministerium fulgt og taget del i projektet, ligesom der med dansk deltagelse er blevet afholdt flere seminarer om både tekniske og lovgivningsmæssige aspekter ved olierensning.

Esterne er på den måde løbende blevet oplært og har i dag et langt bedre grundlag for at løse lignende forureningsopgaver.

Konkret sker oprydningen gennem en række boringer ned til grundvandet med efterfølgende oppumpning af det gamle brændstof. Brændstoffet bliver senere genanvendt i den lokale fjernvarmeforsyning, hvor det udgør et billigt supplement til fuelolien.

Forureningen er bremset

Siden 1994 er omkring 150 tons brændstof pumpet op, og de foreløbige projektresultater viser, at det er lykkedes at stoppe en videre spredning af brændstoffet. Desuden har projektet påvist, at der i et vist omfang sker en naturlig biologisk nedbrydning af olien, som medvirker til at forhindre spredningen.

Selvom vådområderne og vandløbene omkring flybasen fortsat ikke kan siges at være i økologisk balance, er der også på dette punkt sket tydelige forbedringer. Tapa Airbase er ikke længere badet i lys fra den brændende olie, og brændstofdækket vand forekommer både sjældnere og mindre grelt end tidligere.

Det estiske firma Maves har siden 1996 selvstændigt stået for oprydningsarbejdet, som fortsat er i gang, og driftsudgifterne i forbindelse med oprydningen er siden 1994 blevet afholdt af Estlands miljøministerium.

For at sikre, at Tapas indbyggere kan få rent drikkevand, blev endnu et Dancee-projekt sat i gang i 1998. Projektet går ud på at finde en ny, forureningsfri drikkevandskilde i området og etablere en hovedledning fra den nye kilde til Tapas eksisterende distributionssystem.

Den nye kilde er afgørende både for de beboere i Tapa, som får vand fra det offentlige distributionssystem, og for dem, som får vand fra private boringer (brønde). Vandet i brøndene har længe været udrikkeligt, og folk henter deres vand fra tankvogne med vand fra andre områder.

Alvorlig forurening omkring mange militæranlæg

Problemet omkring Tapa er langt fra enestående.

I en række af de østeuropæiske lande har man - i forbindelse med Sovjethærens tilbagetrækning i 1991 - opdaget omfattende forureninger fra de rømmede militære anlæg. Der tegner sig et billede af forureninger med alt fra olie, benzin og andet brændstof til klorede opløsningsmidler. Der er tale om spildt brændstof, utætte lagre, tungmetaller fra skydeterræner og i nogle tilfælde også radioaktivt affald.

Alene i Estland er der flere end 1.500 tidligere sovjetiske militæranlæg. Omkring 150 af disse er flybaser, militærhavne, brændstoflagre og depoter for kemiske våben, som alle har afstedkommet store miljøskader. I Ungarn er der optalt mere end 170 militærbaser med op mod tre millioner kubikmeter jord og en million kubikmeter grundvand, som er forurenet med kulbrinter. Men også kobber, bly, cadmium, krom og arsen blev fundet - specielt på de tidligere skydeterræner. Samme billede tegner sig i de øvrige østeuropæiske lande.

Det er dyrt at rense jord og vand, og mange af landene har vanskeligheder med at finansiere oprydningen. Eksempelvis løber de samlede omkostninger til oprydning af Tapa Airbase op i mere end otte millioner kroner.

Hvor det i Vesteuropa er praksis, at militæret selv rydder op efter sig, har det i Østeuropa været karakteristisk, at de enkelte lande blev efterladt med problemet, da Sovjetunionen gik i opløsning.

De østeuropæiske lande står således tilbage med et gigantisk forureningsproblem, som de ikke selv er skyld i, som de ikke kan forvente, at forureneren vil tage ansvaret for, og som de ikke har know-how til og økonomiske muligheder for at løse. Oprydningen er derfor afhængig af udefrakommende finansiel, teknisk og vidensmæssig hjælp.

Hvem skal rydde op?

Problemet med de forurenede militærområder består først og fremmest i den sundhedsfare, som forureningen udgør for befolkningen. Når vandet drikkes og jorden dyrkes overføres forureningskomponenterne til mennesker og dyr.

Men problemet har også økonomiske følger. I flere af landene er der eksempler på, at nye investorer ikke tør slå sig ned i et område, fordi forureningsomfanget er uklart, og fordi det er usikkert, om man som ny ejer vil blive draget til ansvar for at få renset jorden og vandet.

Derfor blokerer de store forurenede områder for nye investeringer og indtjeningsmuligheder, hvilket indebærer yderligere forarmning af landene og færre ressourcer til oprydningsarbejdet.

Dancee-støtte til rensning af militæranlæg

Miljøministeriets rapport "Management of Contaminated Sites and Land in Central and Eastern Europe", som udkom i år 2000, viser, at hovedparten af de østeuropæiske lande mangler en lovgivning, som fastlægger, hvad jordforurening er, hvem der er ansvarlig for oprydningen, og hvordan den skal håndteres. Manglen på regler i kombination med en udbredt mangel på viden om problemet er væsentlige årsager til, at store områder forsumper og ødelægges.

Den danske støtte til oprensning af jordforurenede områder er med til at sætte fokus på problemet i Østeuropa. Støtten er primært rettet mod områder, hvor drikkevandsforsyningen er truet. Og der lægges i alle tilfælde stor vægt på, at modtagerlandet samtidigt får tilført den viden og tekniske ekspertise, som er helt afgørende for, at landet selv kan fortsætte oprydningsarbejdet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |