Ti års miljøbistand til Østeuropa
Den sårbare Østersø
Spildevandsrensning er og har været et af de helt store indsatsområder i Dancee's virke gennem de sidste ti år. Det er en økonomisk tung opgave at sikre havmiljøet i Østersøen, så der er ofte flere donorer i de samme projekter. Men som det for eksempel ses i Letland, begynder indsatsen nu at give resultater.
Letlands største flod hedder Daugava. Den har sit udspring i Valdai-højderne i Rusland, og floden vokser i omfang, mens den bugter sig gennem Hviderusland og Letland, hvor den til sidst løber ud i Riga-bugten i Østersøen.
Daugava buer og bugter sig igennem landskabet, som floder nu engang gør, når mennesket ikke blander sig i forløbet. Udover at det s-formede forløb gør floden kønnere, giver det også floden en selvrensende effekt, som reducerer den mængde forurening, som floden fører med sig ud i Østersøen. Ikke desto mindre bidrager Daugava med en hel del forurening af Østersøen.
I kampen for at beskytte vandmiljøet i Østersøen samler interessen sig derfor om de byer, der bruger floden som afløb for spildevand og som kilde til drikkevand.
Østersøen særligt udsat
Med sine 130.000 indbyggere er Daugavpils den første større by, som floden løber igennem i Letland.
Daugavpils er blevet udpeget til et "hot spot" af Helsingfors-kommissionen (HELCOM), som er det praktiske samarbejde om Østersø-konventionen, der har til formål at beskytte Østersøens vandmiljø. På godt dansk betyder det, at byen er en væsentlig kilde til forurening af Østersøen.
Op gennem 1970'erne og 1980'erne er det lykkedes HELCOM at få reguleret udledningen af de mest skadelige miljøgifte som for eksempel DDT, PCB og kviksølv gennem et totalforbud.
Næste store udfordring handler om at beskytte Østersøen mod iltsvind fra den stadigt stigende overgødskning med næringsstoffer som kvælstof og fosfor, som forværres af, at vandudskiftningen i Østersøen kun sker langsomt.
Det anslås for eksempel, at vandets gennemsnitlige opholdstid i Østersøen er 25-35 år, og i de dybere dele af Østersøen sker vandudskiftningen stort set kun i forbindelse med kraftige vestenstorme. Østersøen minder derfor mere om et lukket bassin end om et åbent hav, og den er derfor særligt sårbar over for overgødskning og anden forurening.
Her er det, at HELCOM's "hot spots" kommer ind i billedet. For med identificeringen af 47 højt prioriterede "hot spots" er det allerede givet, hvor der for alvor bør sættes ind, hvis den sårbare Østersø skal have en chance.
Finansering som disciplin
På denne baggrund havde Verdensbanken i midten af 1990'erne udset sig et drikke- og spildevandsprojekt, som banken ville lånefinansiere i Daugavpils som en del af en samlet indsats for at forbedre infrastrukturen i Letland.
Med midler fra EU's støttefond til Østeuropa, PHARE, havde et fransk konsulentfirma lavet et studie, som skitserede et projekt, hvor der skulle investeres 20 millioner dollars i at forbedre Daugavpils' spildevandsanlæg fra 1965. Desuden skulle projektet forbedre drikkevandets kvalitet markant i Daugavpils.
Der var blot et problem. Lånene fra Verdensbanken var langt fra tilstrækkelige til at finansiere projektet. Der manglede betydelige midler, hvis det skulle realiseres.
Normalt finansieres et Verdensbank-projekt på den måde, at banken låner landet en tredjedel på fordelagtige vilkår. Derudover skal landet selv være villig til at betale for en tredjedel af projektets udgifter, og endelig skal der findes donorer, som vil give en tredjedel i gavebistand.
 Miljøeffekter Den primære miljømæssige gevinst ved projektet i Daugavpils er en reduktion i udledningen af de næringssalte, som giver anledning til iltsvind i Østersøen, samt udledningen af organisk materiale. Reduktionen er på 19 tons fosfor, 63 tons kvælstof og 1.113 tons BOD hvert år, hvorved spildevandsrensningen i Daugavpils både lever op til EU's og HELCOM's krav. |
Desuden var der den detalje, at Daugavpils' borgere selv skulle betale en stor del af pengene tilbage gennem forhøjede drikke- og spildevandsafgifter. Den samlede pris for projektet var derfor indrettet sådan, at forhøjelsen ikke overskred smertegrænsen for, hvad borgerne i byen kunne betale.
Det var således afgørende for såvel Verdensbanken som for Letland at finde donorer, der ville finansiere den sidste tredjedel af dette spilde- og drikkevandsprojekt.
Miljøgevinst med nordisk teknologi
Det faktum, at Daugavpils var udpeget som "hot spot" af HELCOM, betød, at det var økonomisk stærke Østersølande som Finland, Sverige og Danmark, var oplagte donorkandidater.
Ikke mindst fordi der også var en risiko for, at drikkevandsdelen kunne blive gennemført, uden at spildevandsdelen gjorde det. Eller at projektet ikke blev til noget i det hele taget.
Så for at sikre, at projektet kunne blive gennemført med en maksimal miljøgevinst, gik Dancee ind med 2,2 millioner dollars til spildevandsdelen, mens det svenske Sida gik ind med 3 millioner dollars og Finland bidrog med 1,2 millioner dollars.
Konstruktionen indebar desuden, at leverancerne til spildevandsdelen blev baseret på nordisk teknologi, hvilket viste sig at resultere i mere rensning for de samme penge i forhold til det projekt, som det franske rådgivningsfirma havde opstillet i sin indledende rapport.
| Helsingfors-konventionen Målet med Helsingfors-konventionen er at beskytte Østersøens havmiljø. Konventionen stammer fra 1974 og gennemgik en revidering i 1992, hvor parterne blandt andet forpligter sig til at fremme en gennemgribende miljøbeskyttelse af Østersøen. Følgende lande har tilsluttet sig Helsingforskonventionen: Danmark, Sverige, Finland, Norge, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Polen, Rusland, Ukraine samt EU. I praksis er det Helsingfors-Kommissionen, der forkortes HELCOM, som står for at sikre fremdriften i arbejdet med at beskytte og restaurere Østersøen i henhold til konventionen. Dette arbejde omfatter seks indsatsområder:
|
Det oprindelige anlæg til spildevandsrensning i Daugavpils var fra 1965, og pumperne var gamle og overbelastede. Resultatet var, at en del af vandet løb over uden at blive renset. Og det vand som blev renset gennemgik kun en mekanisk rensning med kemisk fældning af fosfor. Det vil sige, at der stort set ikke blev fjernet noget kvælstof og kun begrænsede mængder organisk stof.
Den nordiske løsning kom til at bestå af tre hovedkomponenter: Dels kom spildevandsrensningen i Daugavpils også til at omfatte biologisk rensning, som fjerner organisk stof og kvælstof. Dels blev hovedpumpen udskiftet, så alt vandet fremover bliver renset. Og endelig blev de vigtigste kloakledninger renoveret.
Samtidigt er der blevet gennemført lignende internationalt finansierede spildevandsprojekter i Liepaja og i hovedstaden Riga. Dermed er spildevandsrensningen idag forbedret markant i Letlands tre største byer.
Nu står provinsen for tur
Tilbage står et kæmpe stykke arbejde, nemlig at få resten af landet med op på dette niveau.
800+ hedder den plan, som omfatter genopretningen af vandforsynings- og spildevandssektoren i 69 mindre lettiske byer og mere end 800 spildevands- og vandforsyningsanlæg. Planen vedrører 665.000 mennesker, og når den er gennemført vil Letland næppe få brug for at anmode om en overgangsordning for kravene i EU's spildevandsdirektiv.
Dancee har støttet spildevands- og vandforsyningsprojekter i 8 byer med lidt over 10.000 indbyggere i hver. Samtidigt støtter Danmark et anlæg, som fjerner jern fra drikkevandet i byen Limbazi.
De fire nyeste rensningsanlæg vil samlet set mindske udledningen af kvælstof og fosfor med henholdsvis 177 tons og 55 tons pr. år, hvilket svarer til den årlige udledning før rensning fra en by på størrelse med Roskilde. Og det er Dancee's ambition fortsat at støtte en række projekter af denne type i de kommende år.
Men det er ikke kun i Letland, at Dancee er og har været særdeles aktiv inden for spildevandsrensning. Gennem de sidste ti år har mere end 200 projekter fået godt 750 millioner kroner i støtte fra Danmark, og området har dermed været et af de tungeste i det samlede støtteprogram overhovedet.
| Finansering af spildevandsprojekter I Letland har Dancee givet 77 millioner kroner i støtte til spildevandsrensning gennem de sidste ti år, hvor den samlede værdi af projekterne er på 265 millioner kroner, hvilket svarer til en medfinansiering på 188 millioner kroner. I alt har Dancee givet 757 millioner kroner i støtte til spildevandsrensning gennem de sidste ti år, hvor den samlede værdi af projekterne er på 4,46 milliarder kroner. |
| Principper i spildevandsrensning Spildevandsrensning kan opdeles i tre typer, som oftest bruges i en kombination, nemlig mekanisk, kemisk og biologisk rensning. Mekanisk spildevandsrensning er den ældste og mest enkle form for rensning, der indgår i ethvert spildevandsanlæg. Mekanisk rensning drejer sig om filtrering ved hjælp af ting som riste, bundfældningstanke, omrø-ringstanke eller sand- og fedtfang. Og dét, der fjernes, er hovedsageligt stoffer, som falder til bunds eller flyder ovenpå, eller er blot ting, som er såpas store, at de fanges af riste og lignende. Den mekaniske rensning suppleres så med biologisk eller kemisk rensning, og i Danmark normalt begge dele. Den simple biologiske spildevandsrensning har primært til formål at fjerne de organiske stoffer, der ikke er fjernet ved den mekaniske rensning. Metoden består i at lade mikroorganismer optage det organiske stof fra spildevandet under iltrige forhold, hvorefter det kan fjernes. Ved den mere avancerede biologiske rensning fjernes der også kvælstof. Rensningen foregår som den simple biologiske rensning blot ved skiftevis iltrige og iltfrie forhold. Den kemiske spildevandsrensning tilføjes typisk for at fjerne fosfor, som er en af de næringssalte, som kan bidrage til eutrofiering. Det foregår ved hjælp af et fældningsmiddel, som tilsættes vandet, hvorefter det går i forbindelse med fosforen, som herefter kan fjernes. I Danmark rummer et moderne spildevandsrensningsanlæg typisk alle tre former for rensning. |