| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ti års miljøbistand til Østeuropa

Fra russiske uniformer til danske lagner

Erhvervslivet i Øst- og Centraleuropa gennemgår i disse år en voldsom omstillingsproces fra planøkonomi til markedsøkonomi. Et dansk samarbejde med den polske tekstilindustri viser, at der er store miljø-gevinster at hente for små midler ved blot at trække på de erfaringer, som man allerede har gjort i den danske tekstilindustri. Desuden er der store miljøgevinster at hente ved joint venture-projekter.

Bielbaw er i dag en af Polens største tekstilfabrikker med en omsætning i omegnen af en kvart milliard kroner og 2.500 ansatte. Fabrikken var også en af de største i Polen, da Berlin-muren faldt i 1989, om end der var en hel del flere ansatte.

På det tidspunkt var det den røde hær, som var fabrikkens absolut største kunde, og fabrikkens overlevelsesmuligheder var afhængig af helt andre faktorer end spørgsmålet om, hvorvidt en given ordre var profitabel eller ej.

Derfor stod de danske rådgivere over for en særdeles mærkbar kulturkløft, da de i starten af 1990'erne skulle introducere nye, renere former for teknologi til Bielbaw.

For selvom de kunne pege på investeringer til gavn for miljøet og økonomien med en tilbagebetalingstid på under et år, så udviste ledelsen i begyndelsen ikke den store interesse. Ledelsen var ganske enkelt ikke vant til, at omkostningerne betød alverden for virksomhedens velbefindende. Det samme gjaldt hensynet til miljøet.

Alvorlig mangel på kontanter

Desuden led Bielbaw, ligesom resten af den polske tekstilindustri, under en markant mangel på kontanter, så det var uhyre vanskeligt at finde penge til selv meget profitable investeringer med korte tilbagebetalingstider, som de danske rådgivere kunne identificere.

Vanskelighederne til trods lykkedes det at få strikket et demonstrationsprojekt for renere teknologi sammen med økonomisk støtte fra Dancee.

Hos Bielbaw foregik farvningen på den måde, at nogle meget lange tekstilbaner blev trukket igennem en hel række kar med forskellige kemikalier. Ind imellem disse kar var der nogle skyllekar, som individuelt blev tilført frisk vand.

Demonstrationsprojektet gik ud på at ændre fremgangsmåden en smule, sådan at det let forurenede vand fra det sidste skyllekar blev brugt til skylleprocessen i det næstsidste kar i stedet for blot at blive smidt ud. Denne proces blev så gentaget ned igennem rækken af skyllekar, så længe der med det stadigt mere forurenede skyllevand kunne opnås en tilstrækkelig skylning.

Modstrømsskyl kaldes teknikken, og pointen er naturligvis miljøgevinster i form af besparelser på virksomhedens vandforbrug, men der er også energibesparelser at hente, eftersom vandet til skylleprocessen skal varmes op.

Begge dele giver lavere omkostninger for virksomheden, og siden det er en velafprøvet og enkel teknologi, er det en forholdsvis billig investering med en tilbagebetalingstid på nogle få måneder.

Mange interesserede virksomheder

Så da Bielbaws ledelse havde set fordelene ved modstrømsskylning på den ene af de to produktionslinier, indførte man det kort tid efter på den anden og noget større produktionslinie for egen regning.

Set med de danske donorers øjne er demonstrationseffekten naturligvis nok så vigtig. Derfor havde Bielbaw også forpligtet sig til at afholde et seminar for ti andre polske tekstilvirksomheder. I den forbindelse viste en undersøgelse, at syv ud af de ti virksomheder var interesserede i teknologien.

Bielbaw-projektet er det ene af de tre projekter, som er blevet gennemført i den polske tekstilindustri.

Baggrundsmaterialet for de tre projekter er et større studie lavet i et samarbejde mellem Instituttet for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet og det polske Tekstil Forskningsinstitut i Lodz.

Studiet omfattede 20 polske farverier og mundede ud i et idékatalog med 41 konkrete forslag til de polske tekstilvirksomheder, som ligger til fri afbenyttelse i en rapport fra 1999.

Og en af de vigtigste pointer er ganske enkel: Der er ingen grund til, at de polske miljømyndigheder og tekstilvirksomheder skal begå de samme fejl, som man gjorde i Danmark..

Solid miljøgevinst med femtrinsraket

Derfor er det vigtigt at respektere de fem trin, som de danske myndigheder og virksomheder har identificeret gennem mange års forureningsbekæmpelse. For tekstilindustrien ser de fem trin ud som følger:

1. Er der mulighed for at opnå besparelser ved at bruge det eksisterende udstyr på en ny måde?
2. Hvor store gevinster kan der hentes gennem udskiftning af udstyr eller ombygninger?
3. Hvor store gevinster kan der hentes ved skift til nye og mere miljøvenlige kemikalier?
4. Er det muligt at genbruge vand og derved spare kemikalier, energi og vand?
5. Er det muligt for virksomheden at behandle spildevandet yderligere, før det udledes?

Den historiske erfaring i Danmark er imidlertid, at problemerne nærmest er blevet løst i omvendt rækkefølge.

I første omgang blev højere minimumskrav til spildevandets kvalitet nemlig løst ved at bygge nye eller udvide de eksisterende anlæg til spildevandsbehandling. For at få dækket udgifterne til den udvidede behandling af spildevandet er afgiften for spildevand hævet sammen med afgifterne på vand- og energiforbruget.

De stigende afgifter har så motiveret de danske tekstilvirksomheder til at indføre renere teknologier, med det resultat, at behovet for spildevandsrensning faldt et skridt for sent, for nu var de nye spildevandsanlæg jo anlagt.

Med andre ord er det ambitionen at forhindre, at polakkerne bruger lige så mange unødvendige ressourcer, som danskerne gjorde, hvilket både vil gavne virksomhedernes økonomi og miljøet.

Omstillingsproces giver miljøgevinster

Generelt er det Dancee's erfaring gennem de sidste ti års arbejde med miljøbistand til Østeuropa, at involveringen af den private sektor er helt central, når miljøbelastningen skal mindskes. Den økonomiske omstillingsproces, som store dele af samfundet uundgåeligt kommer til at gennemgå, rummer nemlig enestående muligheder for at høste store miljøgevinster.

For eksempel har det i praksis vist sig, at der følger markante miljøforbedringer med i kølvandet på langt de fleste direkte udenlandske investeringer.

Årsagen er blandt andet, at mange EU-lande stiller krav om, at miljøhensynet skal leve op til et vist niveau, når virksomheder foretager direkte investeringer i andre lande. Men forklaringen er også, at det bedste og mest moderne produktionsudstyr ganske enkelt er mere ressourcebesparende og miljøvenligt end det gamle.

Styrkelsen af den miljømæssige ansvarlighed i den private sektor er således et af de vigtigste temaer i Dancee's strategi for de kommende år. I den forbindelse kommer Miljøinvesteringsfaciliteten uden tvivl til at spille en vigtig rolle, da den er særdeles velegnet til at overføre miljøvenlige produktionsudstyr og -metoder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |