Ti års miljøbistand til Østeuropa
Europas grønne pletter
Letland rummer store naturværdier set med europæiske øjne. Men det haster med at beskytte skov- og naturområderne, hvis de mange sjældne planter og dyr skal bevares for fremtiden. Og det haster, hvis Letland skal have del i EU's tilskudsmidler til landbrug og infrastruktur.
Ligesom vore øvrige "naboer" mod øst er Letland andet og mere end osende skorstene og kemikalieforurenet jord. Letland er også store, vilde, enestående og næsten urørte naturområder.
Knap halvdelen af landet består af skov, mens højog lavmoser dækker omkring ti procent. I landbruget er anvendelse af handelsgødning stærkt begrænset, og på de dyrkede arealer er der derfor et rigt dyre- og planteliv. For eksempel er der 10.000 ynglende storkepar, som nyder godt af, at der stadig er masser af føde, fordi landbruget ikke har gennemført omfattende dræ-ninger af engområderne.
I de store skove, i moserne, ved de tusindvis af søer og floder findes levedygtige bestande af ulv, elg, bæver, vildsvin og los samt fugle, fisk og insekter af international betydning. Letland rummer dyr og planter, som er udryddet eller på voldsom retur i det intensivt udnyttede Danmark og resten af Vesteuropa.
Naturen mod øst er mere end god nok, og opgaven på naturområdet er ikke at rydde op efter fortidens synder. Men det haster med en forebyggende indsats, så naturen ikke i takt med de kommende års økonomiske udvikling forarmes - og der efterfølgende, som i det vestlige Europa, skal bruges milliardinvesteringer til at udbedre skaderne.
Hertil kommer, at Letlands naturværdier ikke i sig selv er tilstrækkelige til, at landet opfylder EU's krav på naturbeskyttelsesområdet. Først når Letland opfylder disse og andre miljøkrav, kvalificerer landet sig til medlemskab af EU - og til at få andel i de EU-tilskud til landbrug og udbygning af infrastrukturen, som landet har så hårdt brug for.
Naturværdier under pres
Ligesom de andre østeuropæiske lande er Letland i gang med en forandringsproces. Intensivering af landbrug og skovbrug samt øgede investeringer i infrastrukturen - veje, energianlæg, byudvikling, turisme - kan i Letlands privatiserede, frie markedsøkonomi true de enestående naturværdier.
En høj naturstandard har ikke kun betydning for landet selv - men også for nabolandene, herunder Danmark.
En lang række miljøproblemer er grænseoverskridende, men kan begrænses - bl.a. gennem en indsats for en bæredygtig naturforvaltning.
Eksempelvis kan havet omkring Danmark ikke klare en øget udledning af næringsstoffer eller anden forurening fra landene mod øst. Landbrugsudviklingen i disse lande bør derfor tilrettelægges skånsomt, ligesom vådområderne langs floder og kyster bør bevares, fordi deres evne til at tilbageholde næringsstoffer er formidabel. Tilsvarende betyder bevarelse af skovområderne, at en række sjældne dyr og planter overlever, men også at udslippet af drivhusgasser til atmosfæren holdes nede.
Naturen på EU-kurs
Som i de øvrige baltiske lande er der i Letland stor interesse for naturbeskyttelse. Men Letland står over for en lang række andre påtrængende opgaver, og de økonomiske midler, landet har til rådighed for naturbeskyttelse, er begrænsede. Prioriteringen af naturopgaverne er derfor afhængig af støtte fra bl.a. Danmark.
Dancee's projektbistand bidrager til, at landet kan opfylde internationale konventioner og EU-regler på naturområdet, og styrker derfor letternes muligheder for hurtigst muligt at blive optaget i fællesskabet.
EU's habitat- og fugledirektiver er i denne sammenhæng meget centrale. Formålet med de to direktiver, som implementerer Bern-konventionen, er at beskytte dyre- og plantearter - især de sjældne og truede - og sikre deres naturlige levesteder.
To Dancee-projekter i Letland tager direkte sigte på at hjælpe letterne med at overholde disse to direktiver.Konkret består opgaven i at tilpasse Letlands lovgivning til EU's samt at opbygge en administration, som gør overholdelse af lovgivningen mulig. I arbejdet indgår også registrering af de arter, som har brug for særlig beskyttelse. Udpegning af de konkrete områder, som fremover bør fredes, er også en væsentlig bestanddel.
| Bistand til naturbeskyttelse i Letland De sidste ti år har Dancee støttet naturbeskyttelsen i Letland med knap 50 millioner kroner, hvor den øvrige finansiering fra Letland, andre lande og EU-programmer udgør godt 2,5 millioner kroner. De sidste ti år har Dancee i alt støttet naturbeskyttelsesprojekter i de øst- og centraleuropæiske lande med knap 280 millioner kroner. Finansieringen fra anden side udgør i samme periode godt 183 millioner kroner. |
Udpegningen af beskyttelsesområderne haster af flere grunde.
For det første er det en forudsætning for Letlands EU-medlemskab. Dernæst er det i mange tilfælde en forudsætning for, at infrastrukturen kan udbygges. EU vil ikke give tilskud til store - nok så nødvendige - anlægsarbejder, hvis der er risiko for, at de etableres i områder, som burde være beskyttede.
Nej til handel med dyr
Et andet af de krav, som de kommende EU-lande står overfor, er gennemførelse af CITES - også kaldet Washington-konventionen. Formålet med denne konvention er at sikre, at international handel med truede dyr og planter foregår på en bæredygtig måde.
EU har tiltrådt CITES, og der gælder strenge krav ved import af dyr og planter til EU-området.
De østeuropæiske lande udgør EU's ydre grænse mod de østlige kontinenter, og det er derfor meget betydningsfuldt, at landene overholder og gennemfø-rer CITES. I modsat fald står døren åben for indførelse af et utal af sjældne og truede arter til Europa.
Danmark har derfor sammen med Letland - som også har tiltrådt CITES - igangsat et projekt, hvor formålet er at gøre konventionen effektiv og operationel.
Tilpasning af landets lovgivning, organisering af samarbejdet mellem de involverede myndigheder, oplæ-ring af politi, toldere og myndigheder samt gennemførelse af informationskampagner indgår i projektet.
| Miljøeffekter I alt tolv igangværende Dancee-projekter er rettet mod beskyttelse af Letlands naturværdier. Den brede vifte af projekter indebærer, at en række konkrete naturområder, dyr og planter beskyttes mod tilbagegang. Desuden bidrager projekterne til, at Letland kan opfylde forpligtelserne i de internationale konventioner på naturområdet - og dermed til, at konventionerne får den tilsigtede effekt for naturen på globalt plan. |
Bæredygtig skovdrift
Ud over den direkte bistand til EUtilnærmelsen, omfatter de danske projekter i Letland støtte til bæredygtig skovdrift, forvaltning af biotoper på landbrugsarealer, etablering af faunapassager (for laks), bistand til implementering af landets nyligt udarbejdede biodiversitetsplan samt programmer for miljø-undervisning af skolebørn og et nationalt naturvejledersystem.
Tilsammen er projekterne et væsentligt bidrag til det sikkerhedsnet, som skal bevare Letlands naturværdier for de kommende generationer af europæere.
Et centralt indsatsområde er bæredygtig skovdrift. Letlands store skovsektor befinder sig midt i en omfattende omstilling fra ren statslig drift til en kombination af statslig og privat drift.
Inden for de seneste år har de tidligere ejere fået de arealer tilbage, som blev taget fra dem under nationaliseringen efter 2. Verdenskrig. Privatiseringen har medført en helt ny jordfordeling og mange nye og helt uerfarne skovejere. Samtidigt er skovene under pres for at bruge arealerne til landbrug, byudvikling og infrastruktur.
Der er derfor behov for ny planlægning, lovgivning og undervisning, som kan understøtte en bæredygtig udnyttelse af skovområderne. Og Dancee støtter derfor såvel i Letland som i andre dele af Østeuropa flere skovprojekter, som viser, hvordan skovene kan beskyttes - samtidigt med at de giver grundlag for en kommerciel udnyttelse.
Skov- og naturprojekterne har - ud over at beskytte naturen og formidle viden om den - det formål at bistå Letland med at leve op til forpligtelserne i rækken af internationale konventioner på naturområdet.
Letland mangler - som de andre østeuropæiske lande - økonomiske og administrative kræfter til at opfylde aftalerne, og det kan i sidste ende føre til en udhuling af aftalerne - og til et dårligt resultat for naturen og miljøet.
| Fugle- og habitatdirektiverne Formålet med fugle- og habitatdirektiverne er at gennemføre Bern-konventionens bestemmelser om at beskytte Europas dyreog plantearter. Konkret skal direktiverne bl.a. opfyldes gennem forbud mod at efterstræbe særligt truede eller sjældne arter og ved at udpege særlige beskyttelsesområder for nærmere angivne arter og naturtyper. Fra EU´s side er det et krav, at alle medlemslande skal have implementeret direktiverne. Derfor hjælper Dancee flere af EUansøgerlandene, herunder Letland, med at udvikle den lovgivning og forvaltning, som er nødvendig for at føre direktiverne ud i livet. |