Ti års miljøbistand til Østeuropa
Plads til vilde ulve og bjørne
Soomaa Nationalpark i Estland er et konkret eksempel på den danske støtte til naturbeskyttelse i Østeuropa. Parken beskytter et af de største uregulerede flodområder i Nordeuropa og rummer dyre- og plantearter, som for længst er forsvundet fra det vestlige Europa. Bjørne, ulve, flyveegern og kongeørne er nu sikret en fremtid i Soomas vilde natur.
Lokalbefolkningen i Soomaa plejer at sige, at de har fem årstider: Forår, sommer, efterår, vinter - og så flodtiden, hvor vandstanden nogle steder stiger med op til fire meter.
Soomaa Nationalpark ligger i det sydvestlige Estland mellem byerne Pärnu og Viljandi. Der er tale om et 370 kvadratmeter stort og vildt område, der efter Estlands selvstændighed blev oprettet som nationalpark i 1993.
Nationalparken rummer ét af de største uregulerede flodområder i Nordeuropa. Hvert forår, når sneen smelter, løber floderne over deres bredder og oversvømmer store områder. Den lille lokalbefolkning, som i dag kun tæller omkring hundrede mennesker, har gennem tiderne tilpasset sig flodtiden, bygget deres huse på høje fundamenter, konstrueret særlige flodbåde og træbroer, som fører dem tørskoede rundt i terrænet.
Parken er desuden karakteriseret ved sine utilgængelige højmoser (Soomaa betyder mose på estisk) og betydelige strækninger med gammel naturskov. Den er hjemsted for mange forskellige træ- og plantearter og for dyr, som for længst er forsvundet fra det vesteuropæiske landkort. Ulv, brun bjørn, los, elg, flyveegern, odder og bæver samt traner, kongeørne og andre sjældne fugle hører til parkens rige dyreliv.
Det Dancee-projekt, som blev igangsat i 1996 og afsluttet sidste år, sikrer, at områdets særlige naturtyper, sjældne planter og dyr fremover er beskyttet. Projektet er herved en vigtig brik i Estlands opfyldelse af blandt andet biodiversitetskonventionen.
Samtidigt fremmer projektet mulighederne for at bruge Soomaa som udgangspunkt for naturformidling til børn og øvrige beboere i området - samt for at turister fra nær og fjern kan opleve den særlige natur - uden at den ødelægges.
Fire hjørnesten i naturbevarelse
I midten af 1990'erne bad esterne om dansk støtte til at få udarbejdet en detaljeret forvaltningsplan for området, der kunne få beskyttelse af naturværdierne og den ekstensive benyttelse af området til at gå op i en højere enhed.
På den baggrund indledtes i 1996 et danskestisk samarbejde om Soomaa Nationalpark.
Udgangspunktet for projektet var Dancee's strategi for, hvordan miljøstøtten til naturbevaring i Østeuropa skal anvendes. Strategien peger på fire hovedindsatsområder:
 | Beskyttelse og forvaltning af plante- og dyrelivet (biodiversitet) |
| Bæredygtig skovdrift |
| Udvikling af naturturisme |
| Miljøundervisning og -oplysning |
Denne strategi udgør rammen for alle de naturbeskyttelsesprojekter, som er igangsat i de østeuropæiske lande. Således blev de fire hovedindsatsområder også hjørnesten i projektet for Soomaa Nationalpark.
| Biodiversitetskonventionen Formålet med Biodiversitetskonventionen er blandt andet at bevare den biologiske mangfoldighed og udnytte de biologiske ressourcer bæredygtigt. Konventionen blev udarbejdet i forbindelse med Riotopmødet i 1992 og trådte i kraft i 1993. I dag har godt 170 lande tilsluttet sig konventionen, herunder EU-ansøgerlandene i Østeuropa. En stor del af de Dancee-projekter, der iværksættes på "det grønne" område, kan relateres til Biodiversitetskonventionen. Det gælder for eksempel projektet til beskyttelse af Soomaa Nationalpark. I 1997 blev Soomaa Nationalpark optaget på Ramsar-Konventionens liste over vådområder med international betydning. |
| Miljøeffekter Projektet i Soomaa Nationalpark betyder, at et meget stort antal truede eller sjældne pattedyr, fugle og insekter er sikret deres hidtidige levested. Værdifulde og sjældne biotoper - naturskove, højmoser og flodsletter - samt et væld af forskellige planter og trætyper er nu beskyttede. Projektet har desuden bidraget til at udvikle procedurer og modeller for forvaltning og beskyttelse af andre større naturområder i Estland. Endelig er der med projektet skabt grundlag for udvikling af naturturisme samt naturvejledning i landet. |
Projektet blev igangsat af Soomaa NationalPark (under det estiske miljøministerium) i samarbejde med Dancee. Den praktiske gennemførelse blev varetaget af det danske konsulentfirma Carl Bro International A/S sammen med en række andre danske firmaer og institutioner samt selvfølgelig esterne selv. Således har både de estiske myndigheder, lokale naturforeninger, de to involverede estiske kommuner og parkens naboer deltaget meget aktivt i projektet. Indragelsen af de lokale interesserede parter og brugere var fra starten højt prioriteret. Dels fordi man ønskede et demokratisk projektforløb med vægt på åbenhed, offentlig debat og medindflydelse. Og dels ud fra den erkendelse, at den langsigtede beskyttelse er afhængig af, at lokalbefolkningen føler et medansvar for at bevare og passe på området.
Grøn turisme
Målet med projektet, som afsluttedes i år 2000, var først og fremmest at hjælpe esterne med at opbygge en parkadministration, fastslå parkens ydre grænser og kortlægge naturværdierne samt finde ud af, hvordan parken kan bruges af esterne selv og udgøre en platform for hensynsfuld turisme.
Resultaterne er meget synlige. Der er opført et besøgscenter midt i parken - det blev i øvrigt bygget af esterne på bare tre måneder og er i dag centrum for naturskoleundervisning og -formidling. Der er etableret publikumsfaciliteter i form af naturstier, lejr- og bålpladser, og Soomaas parkbetjente er blevet uddannet i naturvejledning og publikumsbetjening af danske naturvejledere.
Hermed er der skabt grundlag for, at parken kan tjene penge på en turisme, som bygger på og tager hensyn til naturværdierne. Disse nye indtægtsmuligheder er et godt værn mod, at området bliver inddraget til andre indtægtsgivende formål som for eksempel landbrug, byudvikling eller kommerciel skovhugst.
Et væsentligt resultat er også den forvaltningsplan for den samlede park, som er blevet udarbejdet. Planen udstikker retningslinierne for driften af parken og turismeaktiviteterne og afsætter særligt beskyttede områder, hvor der er adgangsforbud. I den forbindelse har Soomaas skovfogeder og chefer været på efteruddannelse på Fyns Statsskovdistrikt og fået input til, hvordan parken kan ledes og drives bedst muligt, og hvordan offentligheden løbende kan inddrages i driften.
Dancee har støttet projektet med godt syv millioner kroner, mens driften af nationalparken varetages og finansieres af esterne selv.
Meget natur for pengene
Estland har underskrevet konventionen om biologisk mangfoldighed - Biodiversitetskonventionen. Beskyttelsen af Soomaa Nationalpark er et vigtigt led i landets opfyldelse af denne internationale konvention, fordi en lang række sjældne dyr og planter nu er sikret overlevelse i levedygtige bestande.
Beskyttelsen har også ført Estland et skridt nærmere mod EU-fællesskabet. Estland stræber mod optagelse i EU allerede fra 2003 og har i forbindelse med optagelsesforhandlingerne travlt med at indføre EU's miljøregler om biodiversitet og naturbeskyttelse.
Dancee har siden 1994 givet støtte til en række lignende projekter i bl.a. Letland, Litauen, Polen og Hviderusland - nogle af projekterne er endnu i gang, andre er under forberedelse.
I år 2000 udgjorde bistanden til naturbeskyttelse i Østeuropa omkring 70 millioner kroner.
Naturbeskyttelse har vanskelige vilkår i de øst- og centraleuropæiske lande, hvor behovene for investeringer på andre områder er voldsomme. Kræfterne sættes først og fremmest ind på at udvikle de nye markedsøkonomier og sikre opbygningen af demokratiske institutioner.
Derfor spiller Dancee's støtte til naturområdet en vigtig rolle. Med relativt få midler er det muligt at hjælpe de østeuropæiske lande med at sikre deres meget store naturværdier - og samtidigt yde et bidrag til demokratiseringsprocessen.
| Naturbeskyttelse i kroner og øre Dancee har de sidste ti år støttet naturbeskyttelsesprojekterne i Estland med knap 38 millioner kroner. Heraf udgør bistanden til Soomaa Nationalpark godt 7 millioner kr. Finansieringen fra anden side (Estland, andre lande, EU og lign.) udgør i samme periode godt 2 millioner kroner. De sidste ti år har Dancee i alt støttet naturbeskyttelsesprojekter i de øst- og centraleuropæiske lande med knap 280 millioner kroner. Finansieringen fra anden side udgør i samme periode godt 183 millioner kroner. |