Kapitel 2
Den Grønne Fond i 2000

Bevillingspolitikken
Driftstilskud til organisationer
Enkeltprojekter
Grønne guider
Nye partnere
Fortegnelsen over projektbevillinger

Bevillingspolitikken

I lyset af den forventede begrænsning af Den Grønne Fonds tilsagnsramme for år 2001 var det vigtigt at der ikke skete en stigning i den sum der gik til driftstilskud. Hvis der skulle være tilstrækkeligt med midler til enkeltprojekter, burde summen af driftstilskud tværtimod falde.

Den Grønne Fond ville dog bestræbe sig på at give rimeligt varsel hvis organisationer der hidtil havde fået driftstilskud, kunne forvente en væsentlig reduktion af deres tilskud.

Fonden har mærket et øget pres for at give driftstilskud dels via antallet af ansøgninger om driftstilskud, dels ved at der har været en væsentlig stigning i udgiftsniveauet blandt de "faste kunder".

Enkeltprojekter

Den Grønne Fonds bestyrelse vedtog i december 1998 at projekter af ren lokal interesse skulle vurderes mere kritisk fremover. Det har dog fortsat været et forholdsvis frit skøn om der alligevel skulle gives tilskud.

Enkeltstående arrangementer - lokale foredragsaftener m.v. - skulle normalt ikke regne med tilskud over 5.000 kr. Den Grønne Fond har dog fortsat været åben over for at der i nogle tilfælde kunne være god grund til at yde et større tilskud.

Der skulle fortsat lægges vægt på at der så vidt muligt var lokal medfinansiering af projekterne.

Grønne guider

Bestyrelsen har i årets løb lagt vægt på at genbevillinger plus driftsudgifter vedrørende grøn guideordningen i år 2000 i alt kom tæt på de 20 mio. kr. som fonden havde fået til dette formål.

Herudover sender mange guider fortsat ansøgninger om tilskud til konkrete projekter til fonden. Fonden har valgt at se positivt på sådanne ansøgninger, især når projekterne kan gavne guidens mulighed for at profilere sig i en opstartsfase, for at komme i kontakt med nye målgrupper eller for at komme til at fungere som konstruktivt mellemled mellem kommunen og borgerne.

Fonden har til gengæld valgt ikke at ville støtte guidernes deltagelse i overordnede, nationale initiativer. I stedet har man fokuseret på at støtte lokale aktiviteter som så godt kan indgå som et element i et overordnet initiativ som f.eks. den landsdækkende Miljøtrafikuge.

Nye Partnere

Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje satte på en konference i januar 2000 fokus på samarbejde og dialog mellem erhvervsfolk, miljøorganisationer og grønne ildsjæle. Titlen på konferencen var "Nye Partnere? - utraditionelt samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle". Formålet med konferencen var at debattere forskellige måder hvorpå parterne kan inspirere hinanden og bruge hinandens kompetencer. Interessen for konferencen var overvældende stor. Da der var tilmeldt 235 deltagere, måtte Det Grønne Sekretariat sige nej til resten.

Som opfølgning på konferencen havde Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje i fællesskab afsat en særlig pulje på 1 mio. kr. Puljen skulle bruges til at sætte gang i nye, perspektivrige samarbejdsprojekter mellem erhvervsliv og miljøorganisationer/ grønne ildsjæle. I kapitel 6 er der redegjort for hvordan det gik med projekterne.

Fortegnelsen over projektbevillinger

I tidligere årsberetninger indgik der som bilag en fortegnelse over projektbevillingerne for det pågældende år herunder også for bevillingerne til grønne guider. I denne årsberetning har Den Grønne Fonds bestyrelse valgt at udelade projektfortegnelsen og i stedet satse på den oversigt som allerede findes på Den Grønne Fonds hjemmeside: www.mst.dk/gronfond. Oversigten vil snarest muligt blive suppleret med en mulighed for avancerede søgninger i de givne bevillinger. Det vil blandt andet blive muligt at søge på udvalgte emneområder.

Kapitel 3
Ansøgninger og bevillinger i tal

Driftstilskud
159 bevillinger til enkeltprojekter

I 2000 modtog Den Grønne Fond 436 ansøgninger og bevilgede 40 mio. kr. til i alt 202 bevillinger. 9 bevillinger blev givet til driftstilskud, 34 bevillinger i form af løntilskud til grønne guider og 159 bevillinger til enkeltprojekter alt fra en studietur til Henry Tofts halmfyrede fjernvarmeværk i Sdr. Nissum til udgivelse af nyhedsbrevet Chemical Awareness der bl.a. benyttes som talerør for interesseorganisationerne for at påvirke kemikaliedebatten og politikken i EU. I beløb har spændet været fra 4.975 kr. til deltagelse i miljøudstillingen Det Grønne Spor i juni 2000 til en bevilling på knap 4 mio. til drift af Grøn Information i 2001-2003.

Det fremgår af tabel 1 at det samlede antal ansøgninger i 2000 var noget mindre end i de foregående år. Det ses endvidere at 46% af ansøgningerne endte med en bevilling. Det er en lidt højere andel end de to foregående år. Beløbsmæssigt er procentsatsen noget lavere. Det skyldes flere ting, bl.a. at fonden får en del ansøgninger om støtte til dyre anlægsprojekter så som renoveringsopgaver og nybygninger - en type projekter fonden normalt ikke støtter. Derudover er mange bevillinger også mindre end det ansøgte beløb, eller givet til ét år hvor der søges om støtte til flere år. Af de bevilgede projekter er det kun 4% af antallet (og under 1% af beløbet) der er blevet annulleret. Årsagen til at et projekt bliver annulleret er ofte at det ikke er lykkedes at finde tilstrækkelig medfinanciering.

Administrativt har det været et travlt år. Fonden har kunnet holde sin målsætning om at alle sager der indsendes til en ansøgningsfrist, og som er tilstrækkeligt belyst også behandles på et bestyrelsesmøde fem uger efter fristen. De aktuelle sagsbehandlingstider fremgår af tabel 2. Sagsbehandlingstiden svarer til tiden fra den dag en ansøgning kommer ind og indtil den dag ansøgningen besvares endeligt.

Tabel 1.
Ansøgninger og bevillinger 1995-2000

Se her!

Tabel 2.
Sagsbehandlingstid i Den Grønne Fond i 2000

Tabel 3.
Bevillingerne fordelt på driftstilskud, enkeltprojekter og grønne guider

Tabel 3 viser at driftstilskuddet efterhånden er blevet koncentreret på et begrænset antal organisationer, og at grøn guide bevillingerne varierer meget fra år til år, afhængig af hvor mange guiders ansættelse der skal forlænges det pågældende år.

Fordelingen på nationale, lokale og grøn guideprojekter viser at de nationale projekter er steget i antal og beløb fra 1999 til 2000. Fonden støtter mange lokale projekter og organisationer, men med forholdsvis små beløb.

Det ses af tabel 5 og figur 1 at Den Grønne Fond i 2000 har givet bevillinger i alle amter. Det fremgår desuden at den geografiske variation har været stor. Fire regioner: Fyn, Københavns Kommune, Nordjylland og Århus, står for 92 af de 168 bevillinger til enkeltprojekter og drift (alt undtagen løntilskud til grønne guider) svarende til 62%. En af forklaringerne er at de fire amter er blandt landets folkerigeste. Det skyldes også at de fleste nationale projekter som drives af landsdækkende og store foreninger, holder til i København og Århus.

Driftstilskud

Tabel 6 viser de 6 landsdækkende organisationer som har været de gennemgående modtagere af driftstilskud siden 1996. I 2000 fik de tilsammen ca. 11 mio. kr. Det er således tæt på halvdelen af fondens midler (eksklusiv de grønne guidere) der går til driftstilsagn. Hvert år er der også andre organisationer der får driftstilskud. Men bevillingerne er mindre og har mere midlertidig karakter.

I det følgende gives en kort beskrivelse af de 6 bevillingsmodtagere. I bevillingsoversigten på hjemmesiden er det beskrevet mere detaljeret hvad de enkelte organisationer har fokuseret på i 2000.

Grøn Information

Et uafhængigt, nationalt informationscenter om miljø og forbrug stiftet i 1993 af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Forbrugerrådet og Friluftsrådet. Grøn Information formidler grønne råd om forskellige forbrugerrettede emner, bl.a. udgiver de faktaark og foldere. Grøn Information har telefonservice, og deres materiale er tilgængeligt via deres hjemmeside.

Tabel 4.
Fordeling af Den Grønne Fonds bevillinger 1999 og 2000 på nationale og lokale projekter samt grønne guider

Tabel 5.
Den Grønne Fonds bevillinger til drift, enkeltprojekter og grønne guider i 1999 og 2000 fordelt på amter

Se her!

* Tallene for Københavns Kommune inkluderer et stort antal nationale projekter. I 1999 drejede det sig om 27 projekter til i alt godt 13 mio. kr. I 2000 var der 30 nationale projekter som blev støttet med i alt ca. 13 mio. kr.

Figur 1.
Totale bevillinger i 2000 i mio. kr. fordelt på amter

Kritisk, fagligt forum for økologisk bæredygtig udvikling og grundvandsbeskyttelse. Det Økologiske Råd laver debatskabende aktiviteter, bl.a. analyser, dokumentation og debatindlæg. Rådet benyttes efterhånden ofte af medierne når der er brug for en saglig, kritisk bemærkning i miljødebatten. Det Økologiske Råd sætter også selv aktuelle emner til debat, senest med aktiviteter omkring partikelforureningen i byer.

Landsforeningen Grønne Familier

En landsdækkende grøn forbrugerforening med lokale kredse og aktiviteter i alle amter. De Grønne Familier har godt 1.100 medlemmer.

92-gruppen

Et samarbejde mellem 18 danske miljø- og udviklingsorganisationer om opfølgningen på FN's konference om miljø og udvikling i 1992. Organisationerne koordinerer deres arbejde og synspunkter forud, under og efter de internationale møder i Rio-processen hvor de ofte har plads i de danske delegationer. Gennem arbejdet søger de at påvirke den danske holdning til miljø- og udviklingsspørgsmål. 92-gruppen har en koordinator som har til huse hos Mellemfolkeligt Samvirke.

Øko-Net

Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis. Øko-Net laver netværksskabende aktiviteter. Hovedredskaberne er Nyhedsbladet Øko-Net, en databasestyret hjemmeside og åbne møder (årsmøder og temamøder). På deres hjemmeside findes en omfattende kalender, 600 navne og adresser, en udbygget og kommenteret litteraturliste m.v.

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Økologisk Landscenter samt Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter.

To medarbejdere som laver analyser og udarbejder forslag som de økologiske organisationer bruger i deres politiske arbejde. Arbejdet er både rettet mod en dansk og en international, primært europæisk, sammenhæng.

Tabel 6.
Udviklingen i de største driftsbevillinger. Bevillingerne er givet til drift det kommende år.

159 bevillinger til enkeltprojekter

Den Grønne Fond har i 2000 givet støtte til 159 enkeltprojekter. Som de foregående år har der været stor variation i projekterne både hvad angår indhold, geografisk placering og beløb.

Fordelingen på fondens indsatsområder i 1998- 2000 fremgår af tabel 7. De nuværende kategorier stammer fra 1998.

Det fremgår at det er informationsmaterialer som debatbøger, film, foldere mv. der gennem årene har fået tildelt de største beløb, dog med en faldende tendens i forhold til den samlede indsats. Det største antal bevillinger falder i kategorien udstillinger, kampagner m.m.

Fondens ønske om kun i særlige tilfælde at give støtte til arrangementer der er årligt tilbagevendende, har givet sig udslag i et kraftigt fald i bevillinger til f.eks. markeder, festuger m.v.

Tabel 8 viser at fordelingen af bevillinger efter tilskuddets størrelse stort set har været uforandret i perioden 1997-2000.Tabellen viser at antallet af bevillinger under 10.000 kr. var faldende fra 1998 til 2000, og at der i 1997 blev givet forholdsmæssigt flere af de største bevillinger. Det generelle billede er at de fleste bevillinger har ligget i intervallet 10.000-99.999 kr. i alle fire år.

Tabel 7.
Den Grønne Fonds bevillinger til enkeltprojekter 1998-2000 fordelt på indsatsområder

Tabel 8.
Enkeltprojekter og driftsbevillinger fordelt efter størrelse 1997-2000

Kapitel 4
Grønne guider

Generelt om grønne guider
Genbevillinger 2. årgang
Barselsvikarer og anden udskiftning
Grønne guider i Århus og København
Evaluering
Efteruddannelse og netværksaktiviteter
Udvalgte aspekter ved guidernes arbejde
Finanslov 2001

Generelt om grønne guider

I løbet af foråret 2000 kom grøn guideordningen op på fuld styrke med i alt godt 100 projekter efterhånden som der blev ansat grønne guider i 7 nye projekter på 4. årgang. Denne meget lille og foreløbig sidste årgang havde fået bevillinger fra fonden i december 1999. I foråret fik første halvdel af projekterne fra 2. årgang af grønne guider forlænget deres bevillinger.

Efter sommerferien modtog fonden et statusnotat fra den igangværende evaluering af grøn guideordningen, og anden halvdel af projekterne fra 2. årgang fik forlænget deres bevillinger.

Endelig blev der sidst på året indgået en finanslovaftale som gør det muligt at forlænge også 3. og 4. årgang af grønne guider.

Ved indgangen til 2001 var der 98 igangværende grøn guide-projekter. Projekterne fordeler sig fortsat nogenlunde jævnt på amter set i forhold til befolkningstallet hvilket fremgår af tabel 9.

Genbevillinger 2. årgang

Fonden brugte 14,7 mio. kr. til at forlænge 29 ud af de i alt 35 projekter fra 2. årgang som var startet i perioden september 1997 til juli 1998. Af de resterende 6 projekter var 1 stoppet før udløbet af den første treårige projektperiode, 3 projekter valgte ikke at genansøge, og 2 projekter fik afslag.

De i alt ca. 20 mio. kr. som fonden forventede at bruge til grønne guider (til tilskud samt til efteruddannelse, netværksaktiviteter og evaluering), rakte ikke til at forlænge 2. årgang i endnu tre år sådan som det havde været muligt med 1. årgang året før. I stedet omfattede en genbevilling 2 1 /2 år og tilskudsbeløbet blev fastsat til i alt 508.000 kr. fordelt på max 210.000 kr. (eller 70% af lønnen) de første 2 år og max 75.000 kr. (eller 50% af lønnen) det sidste halve år. Herudover omfattede bevillingerne et tilskud på i alt 13.000 kr. til revision.

I forbindelse med ansøgningerne indsendte projekterne en beskrivelse af projektforløbet frem til ansøgningstidspunktet og af planerne for den kommende periode. Heraf fremgik det at der forsat er stor spredning i projekterne. Nogle af de projekter som havde kørt stabilt både med hensyn til styregruppe og guide, var nu nået dertil at de for alvor følte sig klar til at tage fat på initiativer som skulle

Tabel 9.
Grøn guide-projekter fordelt på amter

kunne understøtte det lokale Agenda 21-arbejde. I andre projekter hvor guiden var blevet skiftet ud, eller hvor styregruppen havde undergået store forandringer, var der mere behov for at komme i gang på ny. I atter andre projekter viste det sig at der var behov for at få klarlagt nogle relativt overordnede ting enten omkring fordeling af kompetence og ansvar, om mulighederne for løbende feed back fra personer med fag- eller lokalt kendskab, eller omkring de prioriterede indsatsområder for den næste projektperiode. I disse tilfælde blev der i forbindelse med bevillingen opstillet særlige vilkår som skulle bidrage til denne afklaring.

En oversigt over og beskrivelse af hvilke projekter fra hold 2 som har fået en genbevilling i 2000, findes på Den Grønne Fonds hjemmeside. I kapitel 5 er tre af de grønne guiders arbejde nærmere beskrevet.

Barselsvikarer og anden udskiftning

Siden 1998 har fonden ydet tilskud til ansættelse af barselsvikarer i igangværende grøn guide-projekter. I slutningen af 1999 blev der etableret en standardiseret praksis på området, og i løbet af 2000 har fonden givet i alt fem bevillinger til barselsvikarer. Bevillingerne omfatter barselsorlovsperioden samt en uges overlap mellem guide og vikar i hver ende. En typisk bevilling beregnet på baggrund af et maximalt årligt løntilskud på 200.000 kr. og med modregning af den kommunale lønrefusion, ligger på omkring 90.000 kr.

Herudover har der været en relativt stor udskiftning blandt de grønne guider. I 11 igangværende projekter er der i løbet af 2000 blevet ansat en ny grøn guide. Fem af disse kommer dog fra andre grøn guide-projekter eller vikariater. Begrundelserne for skiftene er mangeartede. Lige fra drømmejobbet der pludselig dukkede op, over ønsket om anderledes arbejdstider, kortere transporttid eller nye udfordringer til manglende overensstemmelse mellem guidens og styregruppens opfattelse af centrale spørgsmål i projektet. Fonden forsøger i forbindelse med de sidstnævnte tilfælde at vurdere om uoverensstemmelserne bør give anledning til justeringer eller præcisering af rammerne for projektet.

Grønne guider i Århus og København

I landets to største byer er der nu henholdsvis 7 og 11 igangværende grøn guide-projekter som får støtte fra Den Grønne Fond. I Århus fortsætter udbygningen af den såkaldte Århus-ordning hvor de 7 eksisterende grøn guide-projekter skal ometableres i en struktur der involverer de århusianske fællesråd (sammenslutninger af lokale foreninger). Guiderne skal arbejde tættere sammen og tilsammen dække hele Århus Kommune. Strukturen kom ikke endeligt på plads i 2000 som oprindeligt forventet. Men der blev gjort et stort forarbejde. Århus Kommune yder et løntilskud til hvert grøn guide-projekt på omkring 90.000 kr. årligt.

I København har man nu også etableret sig med et fast tilskud fra Kommunen til grøn guide-projekterne. Tilskuddet udgjorde 70.000 kr. per projekt i 2000. Kommunen har endvidere taget initiativ til at der sker en samlet formidling af guidernes arbejde i forskellige sammenhænge.

Evaluering

Siden ordningens start i 1997 har sociolog Grete Korremann og psykolog Jeppe Læssøe fulgt ordningen og gennemført en procesevaluering som især fokuserer på grøn guide-projekternes udvikling og konsekvenser for lokalområderne. Grethe Korremanns alt for tidlige død i sommeren 2000 betyder at Jeppe Læssøe kommer til at afslutte evalueringen alene med en slutrapport april 2001. I august 2000 modtog fonden et 13 siders statusnotat om grøn guide-ordningens effekter.

Figur 2.
Geografisk placering af de grønne guider januar 2001

Efteruddannelse og netværksaktiviteter

Bekendtgørelsen om Den Grønne Fond fastsætter at der skal afsættes de nødvendige midler til at sikre en løbende opkvalificering af de grønne guider f.eks. i form af konferencer, efteruddannelseskurser og netværksdannelser.

I efteråret 2000 blev 3. årgang af grønne guider færdige med deres obligatoriske efteruddannelse som har omfattet fem uger fordelt over ca. 1 1 /2 år, og 4. årgang fik afviklet de to første uger af deres efteruddannelsesforløb. Generelt har deltagernes evalueringer af den obligatoriske efteruddannelse været meget positive. Både undervisningen i konkrete redskaber til brug i arbejdet og udbygningen af kontakter til andre grønne guide-kolleger vurderes at være af stor værdi for guiderne. Og guiderne bruger begge dele flittigt.

Det øvrige arbejde med guidernes netværk varetages fortsat i hovedsagen af Grøn Information. De faste opgaver har omfattet introduktionskursus (for 4. årgang), ordstyrerfunktionen på det elektroniske netværk GaiaNet, endags ad hoc-kurser om relevante, faglige temaer, årsmødet samt bred rådgivning og vejledning af guiderne. Som noget nyt har der i 2000 været iværksat en række supervisionsforløb i guidernes regionale netværk. Supervision er en arbejdsform hvor den enkelte i et mindre forum kan fremlægge og få feed back på sit arbejde efter en fast struktur og ved brug af bestemte regler. Herved bliver der taget grundigere stilling til den enkelte guides arbejde, og vedkommende kan få forskellige gode idéer med hjem til det videre arbejde.

Årsmødet fandt som sædvanlig sted på Rødding og mødets to dage omfattede en blanding af oplæg i plenum, forskellige workshops samt møder i eksisterende grøn guide-temanetværk. Herudover dannede de grønne guider en ny forening som bl.a. skal være fælles talerør for guiderne og rammen for arbejdsgrupper der beskæftiger sig med udvalgte emner af relevans for grøn guide arbejdet. På årsmødet kunne fondens formand Elise Petersen også løfte lidt af sløret for hvilken vej hun forventede at finanslovsforhandlingerne gik. Denne positive melding gjorde sammen med gode indlæg og mange snakke på kryds og tværs årsmødet til en begivenhed som samlet fik en meget positiv evaluering af deltagerne.

Udvalgte aspekter ved guidernes arbejde

Ved grøn guide-ordningens start lagde fonden en del vægt på at guiderne skulle være synlige. Én måde hvorpå man kan undersøge hvordan det så er gået med synligheden, er ved at se på omfanget af indlæg af eller omtale af grønne guider i den skrevne presse. I dag er langt de fleste guider mere eller mindre faste bidragydere til især regionale dagblade eller distrikts-ugeaviser. En del har således aftaler om fast spalteplads til brug for brevkasser eller grønne tips. Og herudover giver de konkrete initiativer som guiderne sætter i værk ofte anledning til omtale. I løbet af 2000 har der således været indlæg af eller omtale af grønne guider i alt 1.100 tilfælde, svarende til 11 per grøn guide-projekt i snit.

Tabel 10.
Oversigt over de nuværende fire årgange af grønne guider

Guidernes samarbejde med naturvejlederne er mest foregået i regi af det enkelte grøn guide-projekt. Der samarbejdes typisk om konkrete arrangementer eller projekter. Herudover har fonden deltaget i drøftelser med Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet om afviklingen af en international naturvejlederkonference i Danmark i efteråret 2002 hvor bl.a. erfaringerne fra grøn guideordningen planlægges præsenteret som et eksempel på lokal, handlingsorienteret miljøformidling. Konferencens overordnede tema vil være "god formidling til fremme af bæredygtighedsaspektet i naturvejlederens arbejde".

Hvad angår beskæftigelseseffekten af støtten der gives til grøn guide-projekterne, så omfatter den fortsat tre forskellige niveauer. Dels har alle projekterne en lokal medfinansiering på omkring 50% når alle nødvendige udgifter til at holde projektet kørende indregnes. Dels har et antal af guiderne personer ansat på forskellige særlige vilkår (puljejobs og lign.) knyttet til deres projekt. Og endelig arbejder nogle guider også med at etablere nye grønne job. Eksempelvis har grønne guider medvirket ved etablering af nye grønne job med tilskud fra Den Grønne Jobpulje i 20 tilfælde i årets løb.

Finanslov 2001

Med årets finanslovsaftale kom de grønne guider igen på finansloven. Der blev således afsat 15 mio. kr. i 2001 og 5 mio. kr. årligt i 2002-2004 til en yderligere forlængelse af grøn guideordningen, herunder til evt. etablering af nye grønne guider til erstatning for standsede projekter. De afsatte penge skal også bruges til videreførelse af netværk, efteruddannelse, evaluering m.v. I finansloven blev byøkologi, lokale Agenda 21-aktiviteter samt borgerinddragelse og medindflydelse nævnt som vigtige indsatsområder for de grønne guider.

Med de afsatte penge er der kun knap nok penge til at forlænge alle kvalificerede projekter fra 3. og 4. årgang med 2 1 /2 år. Men fonden har valgt foreløbigt at satse på at tingene kan komme til at hænge sammen, idet der erfaringsmæssigt falder nogle få projekter fra undervejs. Fonden har derfor lagt op til at de første 27 igangværende projekter fra 3. årgang kan søge om forlængelse i løbet af 2001. Forlængelserne øger mulighederne for at guidernes arbejde i lokalsamfundene kan forankres på en konstruktiv måde ligesom der samlet set vil kunne høstes flere frugter af guidernes arbejde. I tabel 10 ses en oversigt over de nuværende fire årgange af grønne guider samt deres start- og sluttidspunkter, under den ideale forudsætning at alle projekter fra 3. og 4. årgang forlænges med 2 1 /2 år.

Der blev også afsat en særlig forsøgs- og evalueringspulje på i alt 1 mio. kr. Disse penge skal som tidligere nævnt bruges til at se på grøn guide-ordningen og andre miljøvejlederordninger, såsom naturvejlederne, energi- og miljøvejlederne m.fl., i sammenhæng.

Kapitel 5
3 eksempler på grønne guider

Han gør miljøet synligt
Grønt regnskab i støjende by
Hun vil skabe ringe i vandet

Han gør miljøet synligt

Den grønne guide i Bjergsted i Nordvestsjælland har sat fokus på bilkørsel af børn til skole. Og så har han ladet landsbyerne konkurrere mod hinanden om grønne besparelser.

Der er ikke noget stort og opsigtsvækkende over den grønne guides kontor i landsbyen Eskebjerg i det nordvestlige Sjælland. Dieter Steffen har bare et smalt baglokale i det lokale mini-bibliotek.

Til gengæld har han og Foreningen Bæredygtigt Miljø formået at skabe opmærksomhed omkring miljøet med en række synlige aktiviteter siden starten i 1998.

Ude i landområderne er der måske ikke så mange oplagte samarbejdspartnere til miljøprojekter. Der er ingen boligselskaber eller store organisationer. Men i Bjergsted har den grønne guide i stedet taget fat i noget af det nære: trafik, skoler og det daglige ressourceforbrug.

Under den nationale trafikuge i efteråret rykkede Dieter Steffen ud for at undersøge hvordan børnene blev transporteret til skole. Om det foregik på cykler eller i biler. Det blev til en omfattende undersøgelse på tre skoler.

Den grønne guide stillede selv op ved skolerne for at tale med forældre og børn om hvordan de kom til skole og hvorfor. Og de lokale aviser skrev store artikler om det.

Aktionen fik flere familier til at stille spørgsmålstegn ved om det egentlig er rimeligt at køre børnene til skole. Især de familier som har gode og sikre cykelstier til skole.

For andre familier hvor cykelvejene er direkte farlige at cykle på, kan Dieter Steffen sagtens forstå at man bruger bilen. Man skal heller ikke forlange det urimelige.

- På landet er bilen nødvendig for mange familier. Man skal heller ikke være frelst. Man skal møde folk på deres egne præmisser.

Aktionen under trafikugen er på flere måder typisk for den måde Dieter Steffen og Foreningen Bæredygtigt Miljø i Nordvestsjælland har grebet det grønne arbejde an på.

Den indeholdt nemlig både et stort forarbejde og en stor grad af synlighed, og dermed blev den interessant for den lokale presse.

Landsbydyst

En anden central aktivitet har været "Landsbydysten" hvor en stribe familier i fem landsbyer har konkurreret om at nedbringe deres el-, varme- og vandforbrug mest muligt.

Der blev konkurreret landsby mod landsby, og konkurrencen blev kaldt "Intercity Ressource Konkurrence". Familierne i hver landsby mødtes nogle gange om året for at udveksle tips og gode ideer til yderligere besparelser. Landsbyen Føllenslev gik af med sejren med en samlet besparelse på 10,5 procent. Landsbykonkurrencen gav også megen omtale i den lokale presse.

Fokuseringen på blandt andet varmeforbruget betød samtidig at enkelte familier besluttede at investere i solfangeranlæg.

Intercity-konkurrencen var en af de ideer som stod på Foreningen Bæredygtigt Miljøs ideliste da den grønne guide blev ansat.

Formanden for foreningen, Christian Sørensen, er glad for at ideen blev gennemført, og han tror ikke det var sket uden en grøn guide.

- Frivilligt grønt arbejde er udmærket, men det er også sårbart. Sådan noget som at spare på ressourcerne er noget som den enkelte let kan afvise som alt for besværligt. Det orker man ikke. Men fordi Dieter var der til at arrangere det så blev det mere konkret og overskueligt, siger han.

Foreningen Bæredygtigt Miljø i Nordvestsjælland er opstået ud af en række beboerforeninger i landsbyerne som gennem længere tid havde interesseret sig for trafik- og miljøspørgsmål. De besluttede at slutte sig sammen i en formel miljøforening for at kunne ansætte en grøn guide.

Synlighed

Fra begyndelsen har 47-årige Dieter Steffen gjort meget for at være synlig som grøn guide.

- Det er vigtigt for en grøn guide at være synlig i samfundet. Når vi kun fungerer i et kort antal år så synes jeg det er vigtigt at lokalsamfundet hurtigt kan se hvem man er, siger han.

Hele grøn guide-projektet begyndte af samme grund med at foreningen sendte en folder ud til samtlige husstande.

Han har også startet Bjergsted-net som er en hjemmeside på Internettet om hvad der rør sig i Bjergsted Kommune.

At Dieter Steffen har været synlig, ses også af en stor stak avisartikler om hans arbejde.

I bunken ligger blandt andet artikler om en økologisk byggeudstilling, et foredrag med Jytte Abildstrøm, en udstilling om bæredygtig transport og om en skole der er udpeget som Grøn Skole.

Var det ikke noget med en brochure om miljøvenlig transport? Dieter Steffen var ude og tale med skolebørnenes forældre i miljøtrafikugen i efteråret. Foto: Per Jensen.

Kulturadministrator

Landsbyen Eskebjerg er blot en lille by med to butikker. Biblioteket hvor Dieter Steffen har kontor, ligger ved siden af Brugsen.

Dieter Steffens hidtidige livsbane er lige så kroget som den hovedgade der kringler sig gennem landsbyen. Han kommer fra Schweiz, har boet og studeret i Frankrig og Tyskland. Så mødte han en dansk pige i Grækenland, og de flyttede til Danmark. Her har han arbejdet som anlægsgartner og som økologisk landmand, og i fritiden har han været involveret i miljøarbejde. I 1990 blev han ansat som administrator for Kulturhuset Gimle i Føllenslev. Det var også som sådan at mange kendte ham da han i 1998 blev grøn guide.

- Jeg har et stort netværk fra min tid i kulturhuset, og det har jeg kunnet bruge i det her job.

Skoler og rådhus

En vigtig aktivitet i projekt grøn guide i Bjergsted er arbejdet med "grønne skoler". Her har stort set alle skoler i kommunen været med. Skolerne skal arbejde med miljørelaterede emner for at gøre sig fortjent til titlen Grøn Skole. Det er et koncept som er udviklet af Friluftsrådet.

Dieter Steffen har blandt andet været ude og undervise i forskellige miljøemner på skolerne. På en af skolerne er der for eksempel etableret regnvandsopsamling.

Også andre offentlige bygninger har fået en miljøoverhaling af den grønne guide. Det gælder for eksempel plejehjemmet på Sejerø. Her er gamle frysere med et stort energiforbrug udskiftet. Konventionelle elpærer er udskiftet med lavenergipærer, og husets varmestyring er optimeret.

Rådhuset i Bjergsted Kommune har blandt andet fået indført genbrugspapir og kopiering på begge sider af papiret for at spare på ressourceforbruget.

Skiftet holdning

Dieter Steffen ser optimistisk på sit arbejde.

- Jamen, der er da nogen der har skiftet holdninger, og de vil da ikke bare falde tilbage til de gamle holdninger.

- Vi havde for eksempel en kampagne i en børnehave der gik ud på at få forældre og børn til at lade være at bruge alufolie i madpakkerne. Det fik mange familier til at droppe alufolien, og det tror jeg vil hænge ved, siger han.

Grønt regnskab i støjende by

Trafikken er blandt de mest påtrængende miljøproblemer på Christianshavn. Men den grønne guide i bydelen arbejder også med grønt regnskab, affald og grønne familiedage.

Den tætte trafik på hovedgaden Torvegade er et af de mest iøjnefaldende miljøproblemer på Christianshavn. Der er et mylder af biler, lastbiler, cyklister og gående.

Derfor er trafikken også blevet en naturlig del af Christianshavns grønne guide, Anja Puggaards, arbejdsområder.

- Det er meget svært for lastbiler overhovedet at komme rundt på de små gader, og vi hører tit at sidespejlene på de parkerede biler bliver kørt af, siger Anja Puggaard.

Hun har blandt andet fået sat cykelstativer op rundt omkring i bydelen for at gøre opmærksom på at cyklen er et mere enkelt og miljøvenligt transportmiddel end bilerne.

Den grønne guide har også været primus motor i en miljøtrafikuge hvor en af de befærdede gader blev spærret af så christianshavnerne kunne bruge gaden frit for en dag.

- Trafik er hele tiden på dagsordenen på Christianshavn. Trafikken er også emnet for en af Agenda 21-grupperne, fortæller Anja Puggaard.

Det var Agenda-grupperne der tog initiativ til at Christianshavn skulle have en grøn guide. De gik sammen med bydelens handlende, beboergrupper og lokalrådet og søgte penge.

Formanden for den grønne guides styregruppe, Rikke Kruse, som også er Agenda-aktivitst, er godt tilfreds med den grønne guides arbejde.

- Lokale ildsjæle kan holde arbejdet i gang i et stykke tid, men vi har jo også vores arbejde at tage os af, og så har det været godt at den grønne guide har kunnet være en samlende figur, siger hun.

Grønt regnskab for bydelen

Et af ønskerne fra den grønne guides styregruppe var et grønt regnskab for Christianshavn. Det er blevet en af 32-årige Anja Puggaards faste opgaver. Hvert år gør hun op hvor meget vand, el og varme der er brugt, hvor meget affald der er produceret og hvor stor trafik der har været. På den måde kan christianshavnerne hele tiden følge med i om det går den rigtige vej med miljøet.

På trafikområdet går det desværre den forkerte vej. Sidste år kørte omkring 37.000 biler dagligt over Knippelsbro fra Børsen til Christianshavn eller omvendt. Årene før kørte kun godt 35.000 biler over broen.

Det grønne regnskab er gjort op for årene 97, 98 og 99, og Anja Puggaard er på vej med 2000- regnskabet. Hun finder oplysninger til regnskabet hos elforsyningen, renovationsselskabet R98, Københavns Kommunes trafiktællinger, forretningerne og statslige registre.

Det er ikke altid så let at få styr på tallene.

I miljøtrafikugen lukkede Christianshavns grønne guide en gade af for bilerne og bød i stedet beboerne velkommen. Halmen var populær at lege i. Foto: Chr.havns grønne guide.

- Opgørelsesmetoderne er ændret flere gange så det kan være svært at sammenligne fra år til år, sukker hun.

I det grønne regnskab går Anja Puggaard også helt tæt på enkelte ejendommes elforbrug.

- Jo mere konkret og nærværende det kan gøres, jo bedre, siger hun.

Regnskabet bliver offentliggjort i Christianshavns lokalavis så alle kan følge med i hvordan det går. Her kan man så sammenligne sig med naboejendommen.

Hvert år bliver der holdt debatmøder hvor man diskuterer hvad der kan gøres. Der har været omkring 100 deltagere til hvert møde.

Familiedage

Dagligdagen for Anja Puggaard på kontoret i Christianshavns Beboerhus går med at holde møder og arrangere en lang række aktiviteter. En af de mest populære aktiviteter er de grønne familiedage på Naturlegepladsen Kløvermarken.

- Vi har holdt dem fire søndage om året hidtil. Men i år udvider vi til seks søndage. Sidste år havde vi blandt andet papirfremstilling og æblemostbrygning. I år vil vi også fortælle om økologisk byggeri og undervise i at lave sit eget legetøj, siger Anja Puggaard.

På de grønne familiedage får hun og de tre andre grønne guider på Amager spredt miljøbudskaberne til børnefamilierne.

Anja Puggaard er også synlig for beboerne ved at hun er til disposition på Christianshavns bibliotek hver onsdag. En anden meget synlig aktivitet er de økologiske markedsdage.

- Der er ikke så mange der bare kigger forbi på mit kontor. Det er mest ved arrangementer at jeg er synlig, og hvor jeg får snakket meget med folk. Ved de økologiske markedsdage har jeg en infostand, og der kommer altid mange mennesker.

Affald

Mens trafikken er et meget åbenlyst miljøproblem, så er affaldet et lidt mere skjult problem. Men problemet viste sig via det grønne regnskab.

- Gennem det grønne regnskab kunne vi se at affaldsmængden var stigende, og at mindre og mindre affald blev sorteret, så det besluttede vi at gøre noget ved, fortæller Anja Puggaard.

Hun arbejder nu for en bedre sortering af affaldet i nogle gårdfællesskaber på Christianshavn. Det sker sammen med den "grønne gårdmand" Brian Hillmann Petersen som er ansat i et puljejob. Brian Petersen har blandt andet deltaget i en række ejendomsbestyrelsesmøder hvor man har drøftet mulighederne for en bedre affaldshåndtering.

- I samarbejde med renovationsselskabet R98 vil vi gerne have plads til flere containere i hver gård, så beboerne kan sortere affaldet. Vi har samlet 12 gårdfællesskaber der gerne vil gøre en ekstra indsats, siger Anja Puggaard.

Fælles transport

Og hvad så med trafikken? Jo, Anja Puggaard vil i foråret forsøge at få medarbejderne ved tre af Christianshavns store virksomheder til at tage den daglige køretur til arbejde op til revision. De tre store arbejdspladser er Miljøstyrelsen, Udenrigsministeriet og Unibank. Alene Unibank har 2500 ansatte i sit hovedsæde på Christianshavn. Mange af dem kører i bil og er dermed med til at forværre trafikproblemerne.

- Vi vil i første omgang have virksomhederne til at kortlægge medarbejdernes transport til og fra virksomhederne. Foreløbig har Unibanks personaleafdeling indvilget i at deltage. Miljøstyrelsen er allerede nået langt i retning af en mere miljøvenlig transport til arbejdet.

- Man kunne forestille sig at medarbejdere kunne arrangere fælleskørsel på tværs af de tre arbejdspladser. Det er tre ret identiske arbejdspladser hvad arbejdstider angår så der skulle være gode muligheder, siger Anja Puggaard.

Fremtiden

I fremtiden håber Anja Puggaard at en række af de projekter som hun har sat i værk, vil gro sig stærke. - Jeg ønsker at det økologiske grøntsagsmarked bliver permanent.Vi vil også gerne have affaldsprojektet til at køre, og så ville jeg være glad hvis jeg kan være med til at få ændret noget på trafikken. I dag skal man jo råbe hvis man vil snakke sammen ude på gaden.

Hun vil skabe ringe i vandet

Line Thastum, grøn guide i Herning, gør meget ud af at danne grønne netværk så miljøarbejdet kan brede sig også uden hendes hjælp.

Grøn guide for omkring 59.000 mennesker i Herning Kommune. Det er Line Thastums job.

Men hvordan rådgiver, inspirerer og hjælper man så mange mennesker til at tænke og handle grønt?

Line Thastum har valgt at fokusere på nogle særlige grupper for man kan alligevel ikke få alle indbyggere i tale på en gang.

Sammen med sin styregruppe har hun valgt Grønne Butikker og Grønne Daginstitutioner som nogle væsentlige indsatsområder. Samtidig gennemfører hun nogle samarbejdsprojekter med blandt andet HK i Herning, Herning Boligselskab, Herning Kommune, Green City Denmark og Energicenter Vest. Netop de fem organisationer udgør også Line Thastums styregruppe.

- Jeg vil gerne opbygge nogle netværk som så selv kan arbejde videre med grønne emner, siger den 41-årige grønne guide.

Grønne Daginstitutioner

De grønne daginstitutioner er et af Line Thastums netværk. Det startede som et projekt med syv daginstitutioner som ville lægge om til økologiske fødevarer.

Syv andre institutioner meldte sig hurtigt til så i dag har 14 institutioner lagt om til økologiske fødevarer. Ikke alt kan købes som økologiske produkter, men langt hovedparten kan.

Undervejs har Line Thastum samt en kost- og husholdningsøkonom holdt kurser om økologi for alle institutionerne.

- Økologi er den eneste måde vi kan sikre os at der ikke er sprøjterester i grøntsagerne og også sikre dyrevelfærden, siger Line Thastum.

Institutionerne er blevet så grebet af arbejdet at de har besluttet sig til at fortsætte ved at danne et Grønt Råd for Daginstitutionerne. Det sker i samarbejde med den grønne guide.

- Det kan godt være svært at arbejde med miljø hver for sig. Et grønt råd kan være en hjælp for institutionerne til at fortsætte arbejdet. Så kan det også medvirke til at arbejdet fortsætter også uden min hjælp.

Det andet store projekt som Line Thastum er involveret i, er de grønne butikker. Det er hendes opgave at vejlede butikkerne så de kan leve op til kravene til at være grøn butik. Butikkerne skal for eksempel gennemgå el-, varme- og vandforbruget, og de skal fremme miljømærkede og økologiske produkter. Line Thastum har allerede godkendt ni butikker som grønne butikker, heriblandt en hvidevareforretning, en fotohandel og et renseri. Hun venter også at hun inden længe kan godkende byens svømmehal som grøn "butik".

Miljøkampagne i boligkvarter

Det daglige arbejde som grøn guide er fyldt med kontakter til en masse forskellige mennesker.

- Jeg laver mange ting i samarbejde med andre parter i byen, for eksempel Kommunen, HK og boligselskabets miljøkoordinator. Der er jo ingen grund til at vi sidder hvert sit sted og hypper vores egne kartofler.

Et stort samarbejdsprojekt i 2001 bliver en miljøkampagne i et par boligkvarterer. Fire parter planlægger et samarbejde om det, nemlig Energicenter Vest, Herning Kommune, Herning Boligselskab og den grønne guide.

- Jeg tror et hovedbudskab i den kampagne bliver den grønne livsstil at man skal tænke på at slukke lyset, at købe sunde fødevarer, sortere sit affald, og så videre. Men projektet er ikke lagt helt til rette endnu.

- Vi har nogle tanker om at vi vil registrere deltagernes vaner både før og efter projektet, så vi kan se hvad der kommer ud af det, siger hun.

De enkle ting

Henne i bunden af Line Thastums kontor bugner reolerne af "grønne" brochurer om alt fra affald til økologisk byggeri. Det er en af den grønne guides opgaver at kunne levere relevant oplysningsmateriale om alle grønne emner.

Det er et lyst og moderne kontor i Hernings centrum, og de flotte omgivelser står på sin vis i kontrast til hvad Line Thastum står for.

Hun går ind for en beskeden livsstil hvor selvforsyning og et lavt forbrug er centralt. Det har hun og hendes familie selv praktiseret i mange år. Men det er ikke hendes stil at gå ud og "prædike miljø" til højre og venstre.

- Jeg prøver at være meget nede på jorden og tage fat i nogle enkle ting man kan gøre for miljøet. Man skal ikke proppe for meget i hovedet på folk så står de bare af. Men det hjælper når man selv praktiserer en grøn livsstil. Jeg kan jo fortælle folk hvad jeg selv gør, og så kan de tage stilling til hvad de vil gøre, siger hun. Med sig i bagagen har hun en økologisk jordbrugsuddannelse.

Så er der julehygge. Line Thastum inviterede herningenserne ud til en "grøn juletur" før jul. Foto: Grøn Guide Herning

Foran sig har Line Thastum en "dosmerseddel" for ugens arbejde. Den fortæller noget om hvor alsidigt en grøn guides arbejde er.

Øverst på sedlen står at hun skal udarbejde en lille rapport til Teknologirådet om "Grøn Jul", et projekt der omfattede en folder og en juletur som hun har gennemført med støtte fra rådet.

Så skal hun skrive et nyhedsbrev til de 14 daginstitutioner og et andet til de grønne butikker.

Hun skal skrive og redigere en "grøn brevkasse" som hun har i Herning Folkeblad hver 14. dag. Desuden skal hun lave et oplæg til en folder om grønne indkøb. Det er et andet samarbejdsprojekt med deltagelse af flere parter.

Hun skal forberede de grønne guiders fælles stand på Landsskuet i Herning til juni.

Hun skal også forberede noget efteruddannelse. Og så har hun lige fået en god ide.

- Jeg vil gerne have noget grønt med i vores lokalavis Herningbladet så jeg har tænkt mig at foreslå dem at jeg skriver et "ugens grønne tip".

- Det er nogle gange mit problem at jeg får så mange gode ideer, griner hun.

Kosmetik

En af hendes gode ideer var at komme ud og tale miljø med nogle unge piger. Det gjorde hun ved at tale om kosmetik på Herning Gymnasium.

- Der er simpelthen i tusindvis af kemikalier i kosmetik så jeg synes det er meget relevant. Der er også mange der er allergiske over for nogle af stofferne.

Et par af pigerne fra gymnasiet gennemførte bagefter en lille lokal undersøgelse i Herning af om man kunne få kosmetik uden de kritiske stoffer, og senere arrangerede Line Thastum en "lav din egen kosmetik-aften".

- Hvad vil du gerne efterlade dig i Herning når du slutter som grøn guide?
- Jeg vil gerne have dannet nogle netværk, realistisk set inden for daginstitutionerne og butikkerne.

Det grønne råd for daginstitutionerne vil jeg gerne have forankret så meget at det kan køre videre uden min hjælp. Jeg vil gerne have lavet "ringe i vandet".

Kapitel 6
Prioriterede temaer

"Nye Partnere
Miljøtrafikugen

"Nye Partnere"

Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje afholdt i januar 2000 konferencen "Ny Partnere - utraditionelt samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle". Hensigten med konferencen var at sætte fokus på hvordan parterne kan inspirere hinanden og bruge hinandens kompetencer. Som opfølgning på konferencen afsatte fonden og Jobpuljen tilsammen en pulje på 1 mio. kr. som skulle bruges til at støtte nye perspektivrige samarbejdsprojekter.

Ansøgningsfristen til samarbejdspuljen var 1. maj 2000, og der indkom i alt 19 ansøgninger. Bestyrelserne for Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje udvalgte herefter 5 projekter som rummede særlig gode muligheder for miljøet og de involverede parter.

Bestyrelserne for Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje ser stadig med stor interesse på samarbejdsprojekter mellem miljøorganisationerne og græsrødderne som er fondens målgruppe og erhvervslivet som er en af Jobpuljens vigtige målgrupper. Der er således også fremover mulighed for at søge støtte til sådanne utraditionelle samarbejdsprojekter. Der skal dog søges separat hos de to ordninger og inden for de indsatsområder som er udmeldt fra henholdsvis fonden og Jobpuljen.

Miljøtrafikugen

Miljøtrafikugen fandt sted i uge 38 (3. uge i september) 2000. Det var en del af en europæisk kampagne for miljøtrafikdagen den 22. september som fik deltagelse fra ni lande.

Der blev bevilget i alt 683.403 kr til 24 projekter. Heraf var der 4 projekter der ikke blev gennemført. Hovedparten af bevillingerne lå i en beløbsramme på 10.000 til 30.000 kr. En oversigt over de gennemførte projekter fremgår af tabel 11. Geografisk var projekterne fordelt på alle amter med undtagelse af Viborg, Sønderjylland, Ribe, Frederiksberg og Bornholm. Ringkøbing amt toppede med 5 projekter. 2 projekter rakte ud over det lokale. Det var dels en konference om miljøvenlig trafikudvikling, dels en trafikudstilling på udstillingen "Det Grønne Spor" i København.

Miljøtrafikugens projekter har drejet sig om kampagner, happenings og informationsaktiviteter.

Gennem medierne er arbejdspladser, skoler, institutioner og husstande blevet inviteret til at deltage i en lang række kampagner/happenings med indbyggede konkurrencer og sponsorerede præmier.

Tabel 11.
Oversigt over gennemførte miljøtrafikprojekter

Se her!

Kapitel 7
Udvalgte projekter

Folkemøde om Danmarks plan for en bæredygtig udvikling
Videofilm påvirker vandhaner
Den økologiske vagthund

Folkemøde om Danmarks plan for en bæredygtig udvikling

I januar 2001 blev en såkaldt DanmarksDeklaration afleveret til Regeringen og Folketinget. Den opremser 10 konkrete punkter og bud på hvordan man i Danmark kan arbejde frem mod en bæredygtig udvikling på det sociale og miljømæssige område. Deklarationen synes umiddelbart ikke af så meget i sin tynde pjeceform. Men den er alligevel et folkeligt input - underskrevet af mere end 80 organisationer, repræsenterende omkring 1 million danskere i miljø- og forbrugerorganisationer, virksomheder, kommuner, fagforbund med flere.

Deklarationen er blevet udarbejdet fordi Danmark skal aflevere en strategi for en national bæredygtig udvikling i 2002 til FN's topmøde om miljø og udvikling. Siden den store Rio-konference for snart 10 år siden har flere opfølgningskonferencer fastslået at alle lande skal inddrage deres befolkninger i denne proces. Men hvordan gør man det? Hvordan involverer man Danmarks befolkning i sådan et arbejde? Og hvad skal planen indeholde?

Det satte Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis - Øko-net - sig for at finde veje til. En proces der siden har været støttet af Den Grønne Fond i flere omgange. Blandt andet til ansættelse af en projektleder der kunne organisere et såkaldt ØkoTræf og varetage det efterfølgende arbejde med at udarbejde deklarationen.

ØkoTræffet bestod af fire dage i Roskilde i august 2000. En blanding af teltlejr, konference, praksis- og debat-arrangementer og underholdning hvor meningen var at det folkelige Danmark skulle indlede en debat om en national Agenda 21. Træffet formede sig som en markedsplads med næsten 20 forskellige workshops m.m.

På flere af disse møder blev det første udkast til DanmarksDeklarationen præsenteret. Et udkast der var forberedt af et såkaldt Agenda 21-råd på 41 personer nedsat af Øko-net som havde haft deklarationen til høring blandt flere organisationer umiddelbart før træffet.

På træffet deltog nu godt 5-600 mennesker, hovedsageligt fra grønne organisationer i debatten. Og selv om træffet således ikke i sig selv kan siges at repræsentere en samlet dansk stemme, var det alligevel et vigtigt element i hele processen bag DanmarksDeklarationen, fortæller projektleder Steen Puggaard.

- ØkoTræffet gav en masse input og stakkevis af notater fra diskussionerne. Men det vigtigste var at få fortalt at Danmark altså skal lave denne nationale plan hvad ikke mange vidste noget om. Og at det ikke handler om Lokal Agenda 21 som mange allerede er i gang med. Men at det derimod handler om at påvirke den danske regerings nationale strategi for at fremme en bæredygtig udvikling som almindelige mennesker altså skal have mulighed for at få indflydelse på.

- I sidste ende har ØkoTræffet altså været medvirkende til at vi senere kunne få de mange underskrifter på DanmarksDeklarationen, og at det videre arbejde med den nationale plan nu er på dagsordenen i en lang række folkelige bevægelser, siger Steen Puggaard.

Øko-net har nu fået nye bevillinger til at fortsætte processen og få flere til at underskrive deklarationen. Og sekretariatsleder Lars MyrthuNielsen mener at træffet var et godt udgangspunkt for den proces der skal fortsætte i det kommende år.

- Vi håber nu på at Regeringen og Folketinget bruger vores input, og at man vil diskutere DanmarksDeklarationen på højskoler, i organisationer og på de mange folkehøringer som Regeringen planlægger om en National Agenda 21 i den kommende tid, siger Lars MyrthuNielsen.

Videofilm påvirker vandhaner

Tre grønne guider med henholdsvis dansk, iransk og libanesisk baggrund blev opmærksomme på at vandforbruget var uforholdsmæssigt stort i københavnske boligområder med stor andel af flygtninge og indvandrere. Efterfølgende vandmålinger i en større ejendom og i en familieafdeling på et af Røde Kors' flygtningecentre afslørede et vandforbrug som var 2-3 gange højere end normalen.

- Vandmålere er en sjældenhed i danske lejeboliger, og især nyankomne kan foranlediges til at tro at rent vand er en uendelig og gratis ressource i Danmark. Derfor foregår eksempelvis opvask og skylning af grønsager ofte under rindende vand. Det skyldes at de mennesker har et andet forhold til vand end vi har herhjemme, og at de er vokset op med andre normer, siger grøn guide Bettina Fellov der sammen med sine guidekolleger beslut tede at gøre noget ved sagen. De formulerede et idéoplæg som fik opbakning fra den samlede gruppe af grønne guider i Københavns Kommune.

Og på den baggrund blev der taget kontakt til tre RUC-studerende der indvilligede i at realisere ideerne som en del af et eksamensprojekt. Den Grønne Fond bevilligede 28.500 kr. til en informationsvideo, og resultatet blev tegnefilmen "Spar på vandet" og to 30 sekunders videofilm.

Filmene blev testet på målgruppen, og det viste sig at vandsparebudskabet slog bedst igennem i de to korte videofilm. I grøn guide-netværket ønskede man herefter at professionalisere videomaterialet og at fremstille plakater og andet materiale som kunne skabe opmærksomhed om budskabet. Guiderne inviterede faglige kapaciteter fra Dansk Røde Kors, Boligselskabernes Landsforening, Københavns Vand og Center for Tværfagligt Boligarbejde til et fællesmøde hvor man besluttede at gå sammen om at udvikle en vandsparekampagne målrettet flygtninge og indvandrere. Målet er nu at producere to dialogfri videofilm som i et pædagogisk billedsprog giver gode vandspareråd. Den ene skal handle om og udspille sig på et flygtningecenter, og den skal vises til nyankomne flygtninge. Den anden skal vise scener fra en privat husholdning og ønskes, via boligforeningerne, distribueret til almene boliger.

Med Den Grønne Fonds bevilling i 2000 fik netværket af grønne guider i Københavns Kommune skabt grundlaget for en kommende, målrettet indsats i forhold til at begrænse etniske minoriteters vandforbrug. Ifølge Bettina Fellov er det ambitionen at der gennemføres en landsdækkende indsats på området som senere kan blive fulgt op af lignende aktiviteter i relation til bl.a. elforbrug og affaldshåndtering hvor problemstillingen er den samme.

Den økologiske vagthund

Der kan være lang vej fra forkromede målsætninger på miljøområdet til konkrete handlinger som resulterer i målbare og tilfredsstillende resultater. Det er bl.a. dette faktum som berettiger eksistensen af Det Økologiske Råd. DØR ser det som sine hovedopgaver dels at inspirere politikerne til at vedtage bæredygtige love og derefter arbejde for at lovgivningen virkeliggøres efter hensigten, og dels at udvikle den økologiske bevidsthed i befolkningen. Sådan har det været siden rådets spæde start i 1991. Fra og med 1995 har DØR modtaget driftstilskud fra Den Grønne Fond, og DØR fremstår i dag som en slagkraftig organisation med aktiviteter og indflydelse både herhjemme og i EU. Rådet hvis målgrupper primært er beslutningstagere, studerende og forskere på de højere uddannelsesinstitutioner samt opinionsdannere, er bredt respekteret for sine analyser, forslag og debatindlæg som tilstræbes altid at hvile på et solidt fagligt grundlag.

Helhedstænkning er et nøgleord for DØR der under overskriften "Virkemidler til en bæredygtig udvikling" i 2001 vil fortsætte det allerede påbegyndte arbejde for at sikre at miljøaspekter i fremtiden tænkes ind i alle politikområder. Under dette tema fokuserer DØR på tre virkemidler: grøn skattereform, offentlig grøn indkøbspolitik og miljømærkning.

- Vi vil gøre vores til at regeringens handlingsplan for en bæredygtig udvikling som lanceres i juni 2001, indeholder effektive virkemidler og målbare målsætninger. Tidligere handlingsplaner om f.eks. vandmiljø og pesticider har nok haft ambitiøse mål, men de blev ikke fulgt af effektive virkemidler og har derfor ikke haft den ønskede effekt. Den fejltagelse ønsker vi ikke at man begår igen, fastslår Christian Ege Jørgensen, sekretariatschef i DØR.

DØR er ligeledes aktive på en række andre felter, bl.a. på kemikalieområdet hvor rådet i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, den europæiske paraplyorganisation European Environment Bureau, og den tilsvarende forbrugerorganisation, BEUC, står bag den internationale kampagne, Chemical Awareness som går tæt på EU's kemikaliepolitik og har skabt en frugtbar europæisk debat.

Fælles for DØR's mange aktiviteter er ønsket om at påvirke udviklingen i en bæredygtig retning. Det gælder for rådets arbejde med bl.a. integration af miljøaspekter i EU's landbrugsreform, fremme af økologisk landbrug, energibesparelser, tiltag på klimaområdet og beskyttelse mod kvælstofforurening. DØR har ligeledes markeret sig med forslag til en bæredygtig trafikpolitik, herunder med initiativer til begrænsning af skadelig dieseludstødning fra busser og lastbiler.

- Det er flot at man i Danmark finansierer en organisation som Det Økologiske Råd hvor vi ikke holder os tilbage for at bide den hånd der fodrer os. Politikerne er heldigvis godt klar over at der er behov for kritikere og vagthunde der kan virke som modvægt til erhvervslivets pres og samtidig understøtte et stigende befolkningskrav om helhedstænkning og en bæredygtig økologisk samfundsudvikling, siger Christian Ege Jørgensen.

Kapitel 8
Den Grønne Fonds fremtid

Fondens økonomiske fremtid
Evaluering af grøn guide-ordningen
Strategi for driftstilskuddene
Nye prioriteringer i 2001

Fondens økonomiske fremtid

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2001 blev der indgået en aftale om finansieringen af Den Grønne Fond frem til 2004. Ud over de 18 mio. kr. årligt som regeringen havde kalkuleret med til fonden, blev der for 2001 afsat 15 mio. kr. til forlængelse af de grønne guider, 1 mio. kr. til en særlig forsøgs- og evalueringspulje og 5 mio. kr. til grønne bevægelser. I de efterfølgende tre år vil de supplerende midler omfatte 5 mio. kr. årligt til grønne guider og 5 mio. kr. årligt til grønne bevægelser.

Bevillingerne til grøn guide-ordningen vil blive brugt til en forlængelse af de guider hvis projekter ellers ville udløbe i løbet af 2001 og 2002. Guiderne får nu mulighed for at videreudvikle og konsolidere det lokale arbejde i endnu 2 1 /2 år. Det betyder samtidig at grøn guide-ordningen opretholdes på det nuværende niveau med ca. 100 guider fordelt over det meste af landet, jf. kortet på side 21.

Evaluering af grøn guide-ordningen

Grøn guide-ordningen er løbende blevet evalueret siden ordningens start i 1996. I april 2001 offentliggøres den afsluttende rapport hvori der bl.a. vil blive gjort rede for effekterne af de grønne guiders arbejde set over en årrække. Senere på året vil der blive indkaldt til en konference hvor der bliver lejlighed til at drøfte perspektiverne i grøn guideordningen, herunder den lokale forankring.

Forsøgs- og evalueringspuljen på 1 mio. kr. vil i første omgang blive brugt til at skabe et overblik over alle de ordninger for lokal miljøvejledning som findes i dag. Det drejer sig - ud over de grønne guider - om naturvejlederne, energi- og miljøkontorerne, de kommunale Agenda 21-koordinatorer og en række lokale, grønne centre. Ordningerne vil blive beskrevet og sammenlignet både hvad angår arbejdsområde arbejdsform, organisatorisk opbygning og finansiering. Et vigtigt tema i evalueringen bliver de fremtidige muligheder for lokal finansiering af disse ordninger.

Strategi for driftstilskuddene

Med afsættelsen af særlige midler til de grønne bevægelser er der skabt mulighed for at fortsætte driftstilskuddene til de landsdækkende grønne organisationer. Den Grønne Fond vil fortsat påtage sig ansvaret for at en række landsdækkende organisationer kan støtte og udvikle det folkelige miljøarbejde. I løbet af 2001 vil fonden søge at skabe et overblik over de grønne organisationers muligheder for finansiering på lidt længere sigt og overveje en mere langsigtet strategi på området.

Nye prioriteringer i 2001