|
Undersøgelse af forekomst af antibiotika og kobber i forbindelse med marin akvakultur i tre amter IndledningBrug af antibiotika i landbrug og akvakultur har fået større og større opmærksomhed indenfor de sidste få år. Fra sundhedsmyndighederne og offentligheden har opmærksomheden været rettet mod muligheden for udvikling af resistente mikroorganismer i miljøet. Fra miljømyndighederne har man især været bekymret for de økotoksikologiske effekter, som disse miljøfremmede stoffer kan have på biota i vand- og sedimentfaserne. To undersøgelser har vurderet, at op til betragtelige mængder (70-80 %) af et doseret antibiotikum kan nå miljøet omkring et havbrug (Lunestad, i Michel & Alderman, 1991; Hektoen et al., 1995). Ved landbaserede anlæg bruges ofte slamfældningsbassiner som filtre inden vandet ledes ud i recipienten. Det akkumulerede slam kan derpå samles ind og benyttes som gødning på markerne (Jane Grooss, Ringkjøbing Amt, pers. medd.). Disse forhold bør ses i sammenhæng med, at antibiotika er biologisk meget aktive, at nogle antibiotika er forholdsvis persistente i sedimenter og at især lave koncentrationer synes at fremme resistens (Jørgensen & Halling-Sørensen, 2000). Danmark havde i 1999 13 saltvandsdambrug og 25 havbrug, der overvejende producerede regnbueørreder (Miljøstyrelsen, 2000). Forbruget fremgår af Tabel 1. Forbruget afhænger bl.a. af vandtemperaturen. I varme somre øges risikoen for sygdomsudbrud, som kræver behandling. I forbindelse med akvakultur anvendes medicin til at behandle mod bakteriesygdomme. Desuden vaccineres alle fisk inden udsætning. Medicinen ordineres af dyrlæger, og doseres iblandet foderet. I den årlige indberetning til Miljøstyrelsen skal havbrugene bl.a. gøre rede for mængden og typen af anvendt antibiotika. Det gælder for antibiotika såvel som for kobber, at der i Danmark ikke i øjeblikket findes en lovgivning, der fastsætter kvalitetskriterier for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sedimenter. De lokale miljømyndigheder, i dette tilfælde amterne, fastsætter selv de retningslinier, der administreres fra. Det skal dog nævnes, at Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 ("Kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet") har været anvendt, idet bekendtgørelsen nævner, at udledninger ikke må give anledning til ophobning af farlige stoffer. Endvidere står der, at der skal sættes kravværdier for forskellige miljøfremmede stoffer. Miljøstyrelsen har ved brev af 29. januar 2001 givet tilsagn om at udarbejde kvaliteteskriterier for de hyppigst anvendte hjælpestoffer ved dambrugs- og havbrugsproduktion i Danmark. En sådan foreløbig kravværdi for kobber i vandfasen er fastsat i bekendtgørelsens bilag.
Tabel 1. |