Metalafgivelse til drikkevand

Bilag C

1. Testemner: Materialer, Produkter og dimensioner

Se her!

2. Testemner: Kemiske analyser og positiv materialeidentifikation

Se her!

3. Supplerende oversigt for testemner.

Materialet rustfrit stål testes som rør med fittings; samlet længde på testemne er 140 cm, dimension 15/13 mm, volumen 180 ml.
I alle tilfælde er i hver ende af rør anbragt et overgangs fitting (presfitting/gevind) for samling med plastfitting.

Emne nr 1 og 2:

Mellem de to overgangsfitting (2 stk à 3 cm eksponeret længde) findes et rør uden samlinger. Rør og fitting er af samme materiale og indgår i længdeforhold 134/6 cm.

Emne nr 3 og 4:

Mellem de to overgangsfitting (2 stk à ca. 3 cm eksponeret længde) findes 2 muffesamlinger ( indbyrdes afstand 40 cm ) á eksponeret længde 1,5 cm. Rør og de 4 fittings er af samme materiale og indgår i længdeforhold 131/9 cm.

Emne nr 5 og 6:

De 2 overgangsfitting er udført i fortinnet rødgods (eksponeret længde for et fitting er 2,5 cm). Midt på røret findes et T- stykke af fortinnet kobber med en eksponeret længde på ca 3 cm. Rør og de 3 fittings indgår i længdeforhold 132/8 cm.

Materialet varmforzinket stål testes som rør; samlet længde på testemne er 140 cm, dimension 22/16 mm ( ½" ), volumen 280 ml.
Rørerene samles med gevind direkte i plastfitting.

Emne nr. 7 og 8, 9 og 10, 11 og 12

Materialet messing testes som fitting, ½". Der er således udført test uden galvanisk påvirkning fra rørmaterialer. For at få et tilstrækkeligt stort emne er der i en del tilfælde skruet flere fittings sammen til én enhed. Dette har nogen gange foregået ved brug af ekstra messing muffe. På nogle emner har endvidere tillige skulle anvendes overgangsfitting af messing.

Emne nr 13 og 14

6 ventilhuse er samlet med 5 nippelmuffer. Der er anvendt ét overgangsfitting, volumen 115 ml, længde 54 cm.

Ventilhusene er varmpressede og er påført et tyndt lag fornikling på ydersiden; men de er på indvendig side efterfølgende maskinbearbejdet og uden uden synlig nikkelbelægning.
Længdeforhold: Ventilhuse / nippelmuffer / overgangsfitting: 33/16/5

Emne nr. 15 og 16

Fordelerrør med 8 tilproppede afgange. Emnet er ekstruderet og maskinbearbejdet Der er anvendt ét overgangsfitting, volumen 235 ml, længde 50 cm.
Længdeforhold: Fordelerrør / propper / overgangsfitting: 39/10/8

Emne nr. 17 og 18

6 ventilhuse er samlet med 5 muffer. Der er anvendt ikke anvendt overgangsfitting, volumen 150 ml, længde 48 cm.

Ventilhusene er varmpressede og er påført et tyndt lag nikkel på ydersiden, men de er på indvendig side maskinbearbejdet uden synlig nikkelbelægning.
Længdeforhold: Ventilhuse / muffer: 40/8

Materialet forchromet messing testes som armatur. Der er således udført test uden galvanisk virkning fra rørmaterialer, dog er blandingsbatterier testet med påloddet hanerør, som modtaget fra fabrikant.

Emne nr. 19 og 20

6 forchromede kugleventiler ( ¾" ) med forniklet kugle er samlet uden brug af muffer til et stort emne. Ventilerne er afprøvet i positionen: helt åbne. Der er anvendt ét overgangsfitting, volumen 55 ml, 29 cm.
Længdeforhold: Ventiler / overgangsfitting: 24/5

Emne nr. 21 og 22

Et enkelt forchromet 2-grebs blandingsbatteri med trukket tud og påloddede hanerør af ubehandlet kobber i 38 cm længde, volumen 130 ml.

Emne nr. 23 og 24

Et enkelt forchromet 1-grebs blandingsbatteri med støbt tud og påloddede hanerør af forniklet kobber i 38 cm længde, volumen 160 ml.