Metalafgivelse til drikkevand

Sammenfatning og konklusioner

Der er foretaget undersøgelse af drikkevands optagelse af metaller fra materialer i husinstallationer for 4 forskellige typer drikkevand.

Metalafgivelsen er bestemt ved testrig forsøg. Der er målt over et år i 4 forskellige rentvandtyper på forsøgsanlæg med simuleret vandforbrug. Forsøgsanlæggene er opstillet på vandværker med væsentlige forskelle i drikkevandets hårdhed og saltindhold. Materialerne varmforzinket stål, rustfrit stål, messing og forchromet messing er undersøgt. Hvert materiale indgår i form af 3 forskellige produkter, som er dubleret. Der er 9 gange i løbet af et år aftappet vandprøver i form af 12-timers henstandsprøver. Efter et års driftstid er endvidere udtaget korttidsprøver med eksponeringstider på henholdsvis ½, 2, 4, 8 og 12 timer. Der er analyseret for metallerne zink, kobber, bly, tin, cadmium, arsen, chrom, nikkel og molybdæn.

Forsøget viste at der fra gængse materialer er målt betydelige overskridelser af drikkevandskrav for metallerne zink, kobber, nikkel og bly; men ikke for øvrige metaller.

Afgivelsen af zink, kobber og i nogen grad bly er stærkt afhængig af vandsammensætningen; således er metalafgivelsen fra varmforzinket stål og kobberlegeringer stigende med stigende hårdhed. Rustfrit stål afgav praktisk taget intet metal til drikkevandet. Andre nikkelholdige materialer, således forchromet messing, gav alt for store mængder nikkel fra sig.

Ikke alle emner har en stabiliseret metalafgivelse efter et års drift. Forsøget videreføres.