Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil

22. Limning (Indledning)

Limning er en af de arbejdsprocesser, der foregår i efterbehandlingen. Hvilken lim, der bruges, afhænger dels af kravene til holdbarheden og dels af tryksagens sideantal.

Limindbinding

For tryksager som bøger, kataloger og manualer er limbinding den mest anvendte type af binding. Limbinding kan enten foretages på trykkeriet eller på bogbinderier.
Klæbebindingsmetode/fræset bog: Anvendes ofte til tryksager, der kommer fra rotationsoffset og til coated papir. Ved den såkaldte klæbebindingsmetode afskæres arkene i ryggen, således at bogen består af løse blade. Arkene gøres ru i ryggen (fræses) og limes sammen i en klæbebindingsmaskine. Metoden anvendes f.eks. til fremstilling af billigbøger, visse magasiner, telefonbøger o.l. Til denne metode anvendes ofte flere limtyper. Meget almindeligt er det at anvende en dispersionslim til sammenlimning af ryggen. Denne anvendes i et meget tyndt lag (ca. 0,1mm), som tørres ved belysning med UV-stråler. Derefter lægges et lag med hotmelt lim ovenpå, hvorefter omslaget limes på /38/.
Garnhæftning: Garnhæftning er en anden type af binding, og er den mest anvendte type til bøger med hårdt papomslag. Det er den mest holdbare limbinding og bruges derfor ofte til skolebøger (hvor der er krav til, at disse skal holde i mindst 5 år). Bøger hæftes normalt i trådhæftemaskiner, hvor hørtråde syes ind i hvert ark, hvorefter de samles til en færdig bogblok. Bøger kan enten indbindes manuelt eller på en maskine. Ved garnhæftning benyttes hotmelt lime /38/.
Fadensiegel: Er en speciel type af garnhæftning. Metoden er næsten ligeså god som garnhæftning og noget bedre end en fræset bog. Bindingen bruges ofte til årsberetninger og billige skolebøger (som ikke skal holde så længe). Selve garnhæftningen foregår ved, at der "skydes" et antal tråde ind i ryggen på arket. Tråd-enderne brændes fast på ark-ryggen og derefter falses det en sidste gang. Arkene limes sluttelig på et omslag. Der anvendes hotmelt lim /38/.
Stansperforeret/perfo-binding eller flexbinding: Anvendes ofte til bøger, hvor man ikke vil ofre en garnhæftning eller en fadensiegel. Metoden er mere holdbar end en fræset bog. Teknisk set foregår limbindingen ved, at falsede ark perforeres i falsningen. Der fremkommer herved nogle udstansede huller, som limen kan løbe ned i og sluttelig sammenlimes med et omslag. Ved denne bindingstype anvendes hotmelt lime /38/.

Limtyper

Der er ikke tale om, at hotmelt lim kan erstattes af dispersionslim i de tre sidstnævnte limbindingsmetoder. Dette skyldes, at en dispersionslim vil løbe ned mellem garnhæftningerne eller ned i perforeringerne og således skabe en ujævn limning /38/.

Ofte bruges flere lime i samme tryksag. Til indbinding af bøger bruges f.eks. 3 limtyper fordelt på de processer, der omfatter ryglimning, limning af det stive bind og samling af de to dele /44/.

De limtyper, der overvejende bruges indenfor arkoffset, er følgende:

Dispersionslim

Hotmelt lim

Opløsningsmiddelbaseret lim

Ingen af de lime, der normalt bruges inden for færdiggørelse af trykte papirprodukter i ark-offset, er baseret på opløsningsmidler, bortset fra dem der bruges ved visse typer af kachering af papir med et tyndt lag plastfilm til bogbind m.m.

Ud over disse limtyper kommer en vifte af speciallime, der kan tages i brug ved særlige opgaver f.eks: stivelseslim, dextrinlim, animalsk baseret varmlim, vandopløselig hotmelt lim, to-komponent lim og polyurethanlim (PUR).

I kriterierne for tryksager, som skal mærkes med Svanen bliver limene i efterbehandlingsdelen inddelt i 6 grupper og pointgivet efter nedenstående skema. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke er tydeligt vist ved en fuldstændig livscyklusanalyse, hvilke lime der udgør den reneste teknologi, selvom de er prioriteret i svanemærkekriterierne. Limene er pointgivet fra 0 til 3 point. Pointfordelingen er lavet ud fra den betragtning, at jo lavere point limen opnår, jo mindre er miljøbelastningerne. De forskellige limtyper tildeles følgende point:
animalsk baseret varmlim – 1 point
dispersionslim – 1 point
hotmelt lim – 2 point
opløsningsmiddelbaseret lim – 3 point
vandopløselig hotmelt lim – 1 point
svanemærket lim – 0 point /11/.