Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
23. Dispersionslim
Dispersionslime uden organiske opløsningsmidler. Der findes også limtyper, som er deciderede opløsningsmiddelbaserede lime. De opløsningsmiddelbaserede lime bruges normalt ikke til tryksager, bortset fra i forbindelse med visse kacheringsopgaver. De opløsningsmiddelbaserede lime er beskrevet for sig.
Til indbinding af bøger bruges ofte flere limtyper fordelt på de processer, der omfatter ryglimning, limning af det stive bind og samling af de to dele /45/.
Ofte vil en fræset bog være limet sammen med dispersionslim. Det er ofte også dispersionslim, der anvendes til limning af blokke og formularer. Til bøger med en længere levetid bruges hotmelt lim ofte sammen med en dispersionslim.
Dispersionslimen er dog ikke anvendelig til ryglimningen i perfo-binding, garnhæftning eller fadensiegel. Dette skyldes, at en dispersionslim vil løbe ned mellem garnhæftningerne eller ned i perforeringerne og således skabe en ujævn limning /38/.
Læs mere her:
Dispersionslim er en syntetisk fremstillet lim og kaldes også for koldlim, da den anvendes uden opvarmning.
I dispersionslimene stammer miljøpåvirkningerne blandt andet fra indholdet af konserveringsmidler og eventuelle blødgører /46/.
 | Genanvendelse af tryksager |
Dispersionslime er som regel vandopløselige og skaber som regel ikke problemer i genanvendelsen af fibrene.
| Blødgørere |
Der kan være anvendt phthalater som blødgører. Ved rengøring af udstyret med vand ledes limrester ofte til afløbet og rester af phthalater kan derved ledes til vandmiljøet /46/.
Dispersionslimes typiske brugsområder er til limning af blokke og bogrygge, f.eks. ved limbinding af bøger og påsætning af kartonomslag på garnhæftede bogblokke. Hvis bogblokken skal skæres direkte efter limningen, tørres limen straks efter påføring med højfrekvens-tørrer eller IR-tørrer.
Dispersionslim er en opløsning af små plastpartikler, som er finfordelt i vand. Plasten, som indgår, er som regel polyvinylacetat eller en kombination af polyvinylacetat, polyether eller polyacrylat. De frigiver hurtigt vand, når de kommer i kontakt med porøse materialer så som papir. Når opløsningsmidlet eller vandet fordamper, fås en fast limfilm, der binder emnerne sammen.
Dispersionslime er som oftes hvide, når de er våde, men tørrer transparent op.
Klik her, hvis du vil vide mere om dispersionslimenes indholdsstoffer
Dispersionslimes indholdsstoffer
Herunder er vist en tabel over en typisk sammensætning af en dispersionslim til bogbinding:
|
Dispersionslim (eksempler på enkeltstoffer, som indgår i dispersionslimen) |
Bindemidler |
ca. 50% |
Opløsningsmiddel |
25-50% |
Additiver |
ca. 10-20% |
De mest anvendte bindemidler i lim er plast (polyvinylacetat) og latex
("gummimælk"). Det sidste bindemiddel kan enten være naturlatex (fra
gummitræer) eller syntetisk latex, f.eks. SBR-latex /46/.
De forskellige additiver tilsættes af forskellige grunde:
| Blødgørere |
Forbedrer limens elasticitet og plasticitet ved anvendelse og under tørretiden samt den tørre limfuges elasticitet og plasticitet.
| Fortykningsmiddel |
Regulerer viskositeten. Fortykningsmidlet kan udgøres af f.eks. et polyakrylatbaseret emne.
| Fyldstof |
Fyldstoffer er uopløselige mineralbaserede pulverformige komponenter og hjælper til at forbedre limens brugsegenskaber, holdbarhed, styrke og andre kvalitetsegenskaber.
| Konserveringsmiddel |
I vandbaserede lime indgår konserveringsmiddel.
Af andre tilsætningsstoffer i lim kan nævnes: skumdæmpere, parfumer og farver /47/.
Der er en række uafklarede forhold omkring miljøbelastningen ved fremstilling og brug af limede produkter. Det skyldes, at der ikke er iværksat en egentlig miljøvurdering, der omfatter en livscyklusvurdering af såvel produktion som forbrug og bortskaffelse af tryksager, der er limede med dispersionslime. Derfor vil der herunder blot blive nævnt de miljøpåvirkninger, der er ved brugen af dispersionslime, men det fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst.
Det ydre miljø
| Rengøring af udstyr |
Rengøringen af udstyret gøres som regel med vand. Både mængden af lim samt vandmængden er relativt lille ved hver rengøringsproces. Ofte ender rengøringsvandet, som kan indeholde limrester, i afløbet. Dette kan resultere i, at limrester ender i vandmiljøet. Ved indtørret lim anvendes i visse tilfælde ethylacetat eller benzin til rengøring.
| Affaldshåndtering |
Limrester, der indeholder miljøfarlige emner, skal håndteres som farligt affald.
| Phthalater |
Der kan være phthalater i limene som blødgørere. Den oftest benyttede type phthalat i dispersionslime er DBP (dibuthylphthalat) /46/.
Klik her, hvis du vil vide mere om phthalater og deres miljøpåvirkninger
| Energi |
Disse lime kræver ikke opvarmning under pålæggelsen, men bruges koldt. Energiforbruget under pålægningen er derfor lille. I visse tilfælde anvendes IR-tørring eller UV-tørring for at fremskynde størkningsprocessen, hvorved energiforbruget øges.
| Ikke-fornyelige ressourcer |
De fleste bindemidler og additiver i limen stammer fra den petrokemiske industri. De er således fremstillet ud af, hvad der må betegnes som ikke-fornyelige ressourcer.
| Genanvendelse af tryksager |
Dispersionslime er som regel vandopløselige og skaber som regel ikke problemer i genanvendelsen af fibrene.
Klik her, hvis du vil vide mere om tryksager limede med dispersionslime og deres genanvendelse
Arbejdsmiljø
| Hudkontakt |
Limindustrien prøver at vælge de mildeste konserveringsmidler og dosere mindst muligt, og ved normal omgang med dispersionslim er der ingen risiko ved hudkontakt. Dog bør hudkontakt generelt undgås ved fornuftig indretning af arbejdspladsen og ved brug af passende arbejdshandsker.
Blødgørere (dibutylphthalat, DBP)
Phthalater var tidligere meget anvendt som blødgører i lim, men anvendes i ringe omfang i dag /47/.
De to mest anvendte bindemidler i lime er polyvinylacetat og ethylenvinylacetat copolymer. Polyvinylacetat skal tilsættes blødgører for at få en fleksibel limfilm. Ethylenvinylacetat er blød i sig selv og behøver normalt ikke tilsætning af blødgører. Dette bindemiddel er dog dyrere, da det kun kan fremstilles ved hjælp af højt tryk under polymeringsprocessen.
Der kan anvendes op til ca. 20% dibutylphthalat (DBP) i limen, men i dag skal lime med mere end 5% DBP mærkes sundhedsskadelige. Limindustrien arbejder på at finde alternativer til DBP og i dag anvendes ofte benzoater og glykolderivater som alternativer /46/.
Herunder er kort angivet de sundhedsskadelige effekter, der er ved DBP.
Flere phthalater er giftige for organismer, der lever i vand. Dibutylphthalat (DBP) er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer /18/.
| Hudirritation |
Phthalater har forholdsvis lav akut giftighed. På grund af den lave flygtighed forårsager de som regel ingen akutte gener bortset fra ved ophedning. En vis hudirritation kan dog forekomme ved hudkontakt. Enkeltstående rapporter foreligger om, at dibutylphthalat kan give anledning til allergisk kontakteksem.
| Lever- og nyreskader |
I dyreforsøg har phthalater givet anledning til leverskader. Dyreforsøg tyder også på, at der kan være risiko for nyreskader.
| Forplantnings- og fosterskader |
I dyreforsøg har dibutylphthalat vist sig at give anledning til alvorlig skade på testiklerne (testikelhenfald). Phthalater er under mistanke for at kunne udvise østrogenlignende effekter.
Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden for store procestab på deres anlæg, er der visse krav til returpapiret, der skal opfyldes.
Ved produktion af papir og karton ud fra genbrugsmateriale er det vigtigt, at eventuelle limrester kan opløses i returprocessen. Der er normalt ingen problemer med dispersionslime og opløsningsmiddelbaserede lime, hvorimod hotmelt lime kan give problemer som små klumper i genbrugspapiret /46/.
Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir og pap, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er limet med dispersionslim.
Enstemmigt siger de 3 returpapirvirksomheder, at limede tryksager kan give problemer at bruge i returpapirfremstillingen. Grunden er, at de ikke kan se på limen, hvilken limtype der er anvendt, og dermed heller ikke kan vide om limen er vandopløselig. Hvis man får en ikke-vandopløselig lim med i returpapirfremstillingen, kan det medføre, at hele batchen af papirfiber bliver ødelagt og efterfølgende må kasseres, hvilket siger sig selv er en kostelig affære. Hvis papiret ender hos trykkerierne, er det som regel med synlige pletter/prikker, såkaldte stickies, som i sig selv kan forringe trykkvaliteten. Stickies kan også sætte sig på trykmaskinen, og dermed være årsag til at trykningen skal afbrydes og trykmaskinen skal rengøres, da det ellers kan betyde forringet trykkvalitet. Som regel ender det med reklamationer fra kunderne, som kræver en bedre kvalitet. En masse ekstra ressourcer bliver hermed brugt.
Dalum Papir A/S fremstiller genbrugsfinpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugsfinpapir er primært en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak). Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og miljøvenlig blegning.
Ved fremstilling/anvendelse af finpapir på basis af dispersionslimet returpapir, kan der blandt andet optræde følgende problemer: Limtyper, som ikke opløses i vand og let dispergeres (neddeles i mindre partikler under mekanisk påvirkning), giver isoleret set anledning til produktionstab og dårlig trykkvalitet. Bemærk, at vandopløselighed og dispergerbarhed refererer til opslemning af det limede returpapir.
Hvis limen derimod efter opslemning af returpapiret i vand, optræder som store (> ca. 0,2 mm i diameter) partikler, vil limen blive fjernet i filtreringsprocesserne. Alternativt er vandopløselig lim naturligvis uproblematisk.
Stickies er et stort problem. I virksomhedens kvalitetsspecifikation for returpapirråvaren udelukkes derfor principielt limede rygge og selvklæbende materialer (fra etiketter, konvolutter etc.).
I praksis er det umuligt at undgå mindre mængder, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/.
Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industriemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm. (ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider).
Hartmann forsøger helt at undgå limede tryksager i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. I støbepapproduktion benyttes såkaldte sugeforme og støbeforme til at suge vand ud af pulpen og formgive emballagen. Lim fra limede tryksager vil kunne sætte sig på disse forme og forringe afvandingen. Dette bevirker, at vandindholdet i emnerne er højere end normalt, og der skal derfor bruges forholdsvist mere energi på at tørre emnerne. Dette influerer i negativ retning på driftsøkonomien og på emballagens miljøprofil. Der skal desuden bruges mere tid på rengøring af formene. Indgår de limede tryksager i produktionen, kan en større klump af ikke frasorteret lim smelte ved høje temperaturer i tørreprocessen, og der er en lille risiko for brand /35/.
SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del det måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir.
Man modtager ikke på nuværende tidspunkt særligt store mængder af tryksager med lim. Man ser helst ikke tryksager med lim i processen, hvis de er ikke-vandopløselige. Også her frasorteres tryksager med lim og indgår ikke i returfiberfremstillingen /36/.
Da store mængder lim bruges til bogproduktion, f.eks. af paperbacks og telefonbøger, er disse produkter ikke gode i genbrugsprocessen.
Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager
Der arbejdes på /50/ at finde alternativer til phthalater (DBP), som tidligere har været meget brugt som blødgørere i lime /46/.