Bilagsrapport til "Evaluering af
Værditabsordningen"; arbejdsnotat 4
Bilag A Spørgeguide til interview med amterne og Miljøstyrelsen
1.1 Spørgeguide til amterne
Spørgsmålene er opdelt i følgende temaer:
 | Amtets holdning til værditabsordningen (VTO) |
| Kontakten til borgerne |
| Værditabsproblematikken |
| Sagsforløb |
| Økonomiske forhold |
| Tekniske forhold |
| Kortlægningen - Restgruppen |
| Forslag til ændringer |
For hvert tema er der en række spørgsmål, med tilhørende underpunkter, som fungerer som støtte under interviewet.
Relevant materiale - f.eks. informationsmateriale - bedes udleveret af amterne.
Husk at bede om adresser på tilskudsberettigede grundejere, der ikke har benyttet ordningen. De skal bruges til telefoninterview i forhold til analysen af restgruppen.
1.1.1 Amtets holdninger til værditabsordningen (VTO)
Amtet bedes beskrive og vurdere VTO overordnet mht.:
| Hvad er formålet med VTO |
| Hvorledes amtet søger at opfylde dette |
| Er det en relevant ordning |
| Fungerer den tilfredsstillende |
Amtet bedes vurdere den administrative struktur for VTO, bl.a.:
| Først til mølle princippet |
Amtet bedes vurdere den økonomiske organisation af VTO:
| Fungerer kontakten til Finansstyrelsen |
| Er bevillingssystemet tilfredsstillende opbygget, bl.a. i forhold til merbevillinger på en sag, (over)budgettering, projekter med flere sammenhængende matrikler. |
1.1.2 Kontakten til borgerne
Informerer amtet borgere om, at VTO findes:
| Bed amtet beskrive informationsindsatsen |
| Bed om at få evt. materiale eller standardtekster udleveret |
| Har amtet ændret på informationsindsatsen i VTO's levetid |
Hvordan reagerer borgerne på informationen:
| Bed om eksempler på positive reaktioner/argumenter |
| Bed om eksempler på negative reaktioner/argumenter |
Bed om eksempler på reaktioner fra grundejere, der har gennemgået en VTO-sag:
| Eksempler på argumenter for at tilmelde sig VTO |
| Eksempler på reaktioner fra grundejere efter VTO-sagen er slut |
Bed om eksempler på reaktioner fra grundejere, der ikke ønsker at gennemgået en VTO-sag, selvom de var tilskudsberettigede:
| Eksempler på argumenter for ikke at tilmelde sig VTO |
1.1.3 Værditabsproblematikken
Bed amtet om at komme med deres bud på konsekvensen af en forurening for en ejendoms pris/belåningsmuligheder:
| Hvad er amtets erfaring med hensyn til forskellen i handelspris |
| Hvad er amtets erfaring med hensyn til konsekvensen i forhold til den |
| offentlige vurdering |
| Hvad er amtets erfaring med mulighederne for belåning af forurenede ejendomme |
| Hvad er omsætningshastigheden på forurenede ejendomme |
Bed amtet om eksempler på sager, hvor forurenede boliger er handlet før oprensning:
| Er der eksempler på forurenede ejendomme, som er blevet handlet uden forudgående oprensning og uden tilmelding til en oprensningsordning |
| Er der eksempler på forurenede ejendomme, som er blevet handlet uden forudgående oprensning, men med tilmelding til VTO |
Bed amtet vurdere om VTO opfylder sit formål, nemlig at oprensningerne skal genoprette et værditab:
| Hvad betyder en afmelding for handelsprisen/offentlig vurdering |
| Hvad betyder en frigivelse for handelsprisen/offentlig vurdering |
Bed amtet om eksempler på VTO-sager, hvor værditabet er genoprettet efter oprensning. Bed amtet om eksempler på VTO-sager, hvor værditabet ikke er genoprettet efter oprensning.
Bed amtet beskrive, hvilke erfaringer amtet har fra andre forurenede grunde med konsekvenserne af forurening i forhold til værdien af grunden.
1.1.4 Sagsforløb
Bed amtet beskrive, hvordan sagerne opstår:
| Er det på baggrund af amtets initiativ, eksempler |
| Er det på baggrund af borgeres initiativ, eksempler |
| Andre årsager |
Bed amtet beskrive et typisk sagsforløb.
I hvilket omfang inddrages politikerne/udvalget i VTO-sagerne:
| Når amtet lægger pengene ud, følges de almindelige bevillingsregler for amtet så i VTO-sager |
| Forelægges politikerne flere løsningsforslag, f.eks. konsekvenserne af at købe ejendommen i stedet for at oprense den |
| Lægges der en særlig strategi for VTO-sager |
| Forsøges VTO-sagerne indpasset i den generelle strategi for indsatsen på depotområdet |
| Behandles sagerne i udvalget og i givet fald på hvilken måde |
Er det en fast gruppe af medarbejdere, som gennemfører VT-sagerne:
| Indgår VTO-sager i afdelingens almindelige organisation |
Ved oprensning af VTO-grunde, sker dette til et niveau svarende til afmelding eller frigivelse:
| Er der en fast praksis på dette område |
| Afhænger dette af den konkrete sag |
1.1.5 Økonomiske forhold
Vurderer amtet, om VTO-sager koster det samme som tilsvarende sager, som finansieres af amterne selv:
| Undersøgelserne |
| Oprensningerne |
| Forskelle bedes forklaret |
Hvilken udbudsform anvendes ved VTO-sager f.eks. intet udbud, underhåndsbud, licitation osv.
Har amtet aftaler med laboratorier, rådgivere, entreprenører, jordmodtagere mv., f.eks. i form af særlige rabataftaler og anvendes disse i VTO-sager.
Forsøger amtet at rationalisere arbejdet med VTO-sagerne, eks.:
| Samles VTO-sager i geografiske grupper |
| Samles VTO-sager i grupper med lignende sager |
| Anvendes der særligt standardmateriale i VTO-sager eller i sagsarbejdet i øvrigt. |
1.1.6 Tekniske forhold
Bed amtet give eksempler på tekniske løsninger i VTO-sager:
| Afgravningsdybder |
| Kontrol/moniteringsprogrammer |
| In situ-løsninger |
| Anvendte jordkriterier |
| Indeklimaforanstaltninger |
| Jordbortskaffelse |
Vurderer amtet, at den tekniske løsning i VTO-sager adskiller sig fra løsningerne i andre offentlige sager af lignende karakter. Bed om eksempler, f.eks. om driftsudgiften (der betales af amtet) har betydning.
Vurderer amtet, at den tekniske løsning i VTO-sager adskiller sig fra løsningerne i andre frivillige sager af lignende karakter. Bed om eksempler, f.eks. vil frivillige oprensninger af erhvervsejendomme ofte ende med afmelding af hensyn til mulighederne for belåning af grunden.
Foretages der overvejelser over udgifterne for forskellige tekniske løsninger i den konkrete sag. Specielt hvad udgifterne er til afmelding i forhold til frigivelse.
1.1.7 Kortlægning i forbindelse med restgruppen
Har amtet foretaget en særskilt kortlægning af grunde, der forventes at indgå i VTO.
Bed amtet give en vurdering af antallet af grunde i amtet:
| Der vurderes at skulle kortlægges på vidensniveau 1 og hvor mange af disse er boliger |
| Der vurderes at skulle kortlægges på vidensniveau 2, og hvor mange af disse er boliger |
| Bed evt. om at få udleveret materiale der beskriver disse vurderinger |
Bed amtet vurdere, om de kommende VTO-sager er af samme karakter, som de VTO-sager der er gennemført:
| Forureningsmæssigt |
| Omkostningsmæssigt |
Bed amtet om adresser/telefonnummer på grundejere, der har valgt ikke at udnytte VTO, evt. på grundejere, der har en tilskudsberettiget grund, men ikke har ytret ønske om at benytte VTO.
1.1.8 Forslag til ændringer
Bed amtet komme med forslag til ændringer af VTO.
1.2 Spørgeguide til Miljøstyrelsen (MST)
Spørgsmålene er opdelt i følgende temaer:
| Miljøstyrelsens holdning til værditabsordningen (VTO) |
| Informationsindsatsen (kontakten til amterne og borgerne) |
| Regionale forskelle i tilmelding til VTO |
| Værditabsproblematikken |
| Sagsforløb |
| Økonomiske forhold |
| Tekniske forhold |
| Kortlægningen - Restgruppen |
| Forslag til ændringer og videreudvikling af VTO |
For hvert tema er der en række spørgsmål, med tilhørende underpunkter, som fungerer som støtte under interviewet.
Relevant materiale - f.eks. informationsmateriale - bedes udleveret af Miljøstyrelsen.
1.2.1 MST holdninger til værditabsordningen (VTO)
MST bedes beskrive og vurdere VTO overordnet:
| hvad formålet med VTO er |
| Hvorledes tror MST at amterne søger at opfylde dette |
| Er det en relevant ordning |
| Fungerer den tilfredsstillende |
MST bedes vurdere den administrative struktur for VTO og kommentere først til mølle princippet.
MST bedes vurdere den økonomiske organisation af VTO:
| Fungerer amternes kontakt til Finansstyrelsen |
| Er bevillingssystemet tilfredsstillende opbygget, bl.a. i forhold til merbevillinger på en sag, (over)budgettering, projekter med flere sammenhængende matrikler |
1.2.2 Informationsindsatsen (kontakten til amterne og borgerne)
Informerer MST amterne og borgere om, at VTO findes:
| Beskriv informationsindsatsen |
| Bed om at få evt. materiale eller standardtekster udleveret |
| Har MST ændret på informationsindsatsen i VTO's levetid |
Hvordan reagerer amterne og borgerne på informationen:
| Bed om eksempler på positive reaktioner/argumenter |
| Bed om eksempler på negative reaktioner/argumenter |
Bed om eks. på reaktioner fra grundejere, der har gennemgået en VTO-sag:
| Eksempler på argumenter for at tilmelde sig VTO |
| Eksempler på reaktioner fra grundejere efter VTO-sagen er slut |
Bed om eksempler på reaktioner fra grundejere, der ikke ønsker at gennemgået en VTO-sag, selvom de var tilskudsberettigede. Giv eksempler på argumenter for ikke at tilmelde sig VTO.
1.2.3 Regionale forskelle i tilmelding til VTO
MST bedes vurdere, om der forskel i de enkelte amters holdning til VTO, og om dette evt. har indflydelse på antallet af VTO-sager i de enkelte amter.
1.2.4 Værditabsproblematikken
Bed MST om at komme med deres bud på konsekvensen af en forurening for en ejendoms pris/belåningsmuligheder:
| Erfaring med hensyn til forskellen i handelspris |
| Erfaring med hensyn til konsekvensen i forhold til den offentlige vurdering |
| Erfaring med mulighederne for belåning af forurenede ejendomme |
| Erfaring med hvad er omsætningshastigheden på forurenede ejendomme |
Bed MST om eksempler på sager, hvor forurenede boliger er handlet før oprensning:
| Er der eksempler på forurenede ejendomme, som er blevet handlet uden forudgående oprensning og uden tilmelding til VTO |
| Er der eksempler på forurenede ejendomme, som er blevet handlet uden forudgående oprensning, men med tilmelding til VTO |
Bed MST vurdere om VTO opfylder sit formål, nemlig at oprensningerne skal genoprette et værditab:
| Hvad betyder en afmelding for handelsprisen/offentlig vurdering |
| Hvad betyder en frigivelse for handelsprisen/offentlig vurdering |
Bed MST om eksempler på VTO-sager, hvor værditabet er genoprettet efter oprensning. Bed MST om eksempler på VTO-sager, hvor værditabet ikke er genoprettet efter oprensning.
Bed MST beskrive, hvilke erfaringer MST har fra andre forurenede grunde med konsekvenserne af forurening i forhold til værdien af grunden.
1.2.5 Sagsforløb
Bed MST beskrive, hvordan sagerne opstår:
| Er det på baggrund af MST/amtets initiativ, eksempler |
| Er det på baggrund af borgeres initiativ, eksempler |
| Andre årsager |
Bed MST beskrive et typisk sagsforløb:
| Hvordan administrerede MST før 96 konkrete VTO-sager |
| Ved oprensning af VTO-grunde, skete dette så til et niveau svarende til afmelding eller frigivelse, var der en fast praksis på dette område eller afhang dette af den konkrete sag |
Synes MST, at man skal vurdere økonomiske og tekniske løsninger i forhold til værditabsproblematikken og derved også til afmeldings/frigivelses problematikken.
1.2.6 Økonomiske forhold
I hvor stor grad bliver MST involveret i økonomiske forhold i konkrete VTO-sager.
Vurderer MST, at VTO-sager koster det samme som tilsvarende sager, der er renset op for andre midler, evt. forskelle bedes forklaret.
1.2.7 Tekniske forhold
Giver MST retningslinier på tekniske løsninger i VTO-sager og svarer disse til retningslinierne i andre oprydningssager. Eksempelvis mht.:
| Afgravningsdybder |
| Kontrol/moniteringsprogrammer |
| In situ-løsninger |
| Anvendte jordkriterier |
| Indeklimaforanstaltninger |
| Jordbortskaffelse |
Vurderer MST, at den tekniske løsning i VTO-sager adskiller sig fra løsningerne i andre offentlige sager af lignende karakter.
Foretager MST eller er de vidende om, der sker en overvejelse af udgifterne for forskellige tekniske løsninger i den konkrete VTO-sag, specielt hvad udgifterne er til afmelding i forhold til frigivelse.
1.2.8 Kortlægning – Restgruppen
MST vurdering af størrelsen af restgruppen og udgifterne til oprensning. Beskriv baggrunden for og vurderingerne i forbindelse med MST skøn givet i forslaget til Loven om Jordforurening. Både mht. størrelsen af restgruppen og de fremtidige udgifter.
Vurderer MST, om de kommende VTO-sager er af samme karakter som de VTO-sager, der er gennemført:
| Forureningsmæssigt |
| Omkostningsmæssigt |
1.3 Forslag til ændringer og videreudvikling af VTO
Har MST evt. forslag til ændringer/forbedringer af VTO.