| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bilagsrapport til "Evaluering af
Værditabsordningen"; arbejdsnotat 4

5. Sammenfatning

På baggrund af den ovenstående analyse, kan man fremdrage følgende med hensyn til amternes administration af ordningen, informationsindsatsen samt forslag til videreudvikling af ordningen.

5.1 Administration af ordningen

Amternes udsagn om, at grundene oprenset under VTO er miljømæssigt lavt prioriteret, vurderes at være et udtryk for, at værditabsgrundene ikke er de absolut højest prioriterede. Dette gælder ikke kun generelt set, men også i forhold til personaleressourcer, hvor værditabssagerne belaster de medarbejdere, der ellers skulle have arbejdet med de miljømæssigt højere prioriterede opgaver.

Det vurderes, at amternes udsagn hænger sammen med, at det vigtigste indsatsområde i de fleste amter i hele evalueringsperioden har været grundvandstruende forureninger. Arealanvendelseskonflikter har kun i ganske særligt alvorlige sager været prioriteret tilsvarende højt.

På trods af det overordnede prioriteringsproblem mente amterne dog, at ordningen var en god løsning i forhold til netop de relativt lavt prioriterede arealanvendelseskonflikter, som det ellers ville have lange udsigter at få løst. Det skal her nævnes, at fremrykning af oprydningen er et udtrykkeligt formål med VTO.

I VTO-sager anvendes de samme udbudsformer som i andre offentlige forureningssager. Amterne forsøger at rationalisere arbejdet med VTO-sagerne på samme måde som ved andre sager.

Det anbefales at lade en nøglemedarbejder varetage de VTO-specifikke forhold, mens de tekniske forhold mv. varetages af andre medarbejdere i overensstemmelse med den øvrige organisering af arbejdet.

Amternes holdning til det bevillingsmæssige system er, at det overordnet set fungerer udmærket. Det vurderes, at de amter, der har haft mange VTO-sager og har struktureret VTO-sagerne internt i amtet, generelt har et mere positivt syn på bevillingssystemet.

Samtlige af de adspurgte amter mente, at der er en tendens til overbudgettering af omkostningerne i VTO-sagerne. Overbudgetteringen forklares dels med at ansøgning om midler til disponering i Finansstyrelsen skal ske på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet med en høj grad af usikkerhed til følge, dels med de administrative besværligheder og sagsforsinkelser, som det bevillingsmæssige system kan medføre, hvis der søges ekstrabevillinger til igangværende sager. I disse tilfælde skal sagen om bag i køen én gang til.

Rent teknisk-miljømæssigt set administrerer amterne sager efter værditabsordningen på samme måde, som de administrerer andre offentlige sager, eksempelvis depotsager.

I projekteringsfasen af en VTO-sag foretages der en miljømæssig risikovurdering på baggrund af de udførte miljøtekniske undersøgelser. Disse vurderinger indeholder kun en række tekniske løsninger, hvor de økonomiske udgifter belyses. Værditabsproblematikken belyses ikke konsekvent i disse vurderinger. Desuden foretages der ikke konsekvent vurderinger af meromkostningen ved en total oprensning i forhold til kun at løse arealanvendelseskonflikten.

Antallet af oprensninger efter VTO, som ender med frigivelse og afmelding, er stort set lige store. Der er en tendens til, at der i den senere tid er færre sager, som ender med afmelding. Dette kan skyldes, at amternes mål med oprensningerne er at løse arealanvendelseskonflikterne og ikke direkte værditabsproblemet. Oprensningsniveauet i VTO-sager kan vurderes at være blevet mere målrettet, hvilket generelt er i overensstemmelse med niveauet i andre oprensningssager.

Der er en markant forskel i antallet af sager tilmeldt VTO i de forskellige amter. Dette kan skyldes forskellene i amternes betoning af værdien over for grundejer af en tilmelding til VTO. Ifølge Miljøstyrelsen kan forskellen mellem amterne også skyldes en "sneboldeffekt", svarende til at en større presseomtale af en sag giver større fokus på ordningen, og dette kan resultere i flere tilmeldinger til VTO.

5.2 Informationsindsatsen

Miljøstyrelsen har i starten af ordningens levetid gennemført en informationsindsats, der har bestået i udarbejdelsen af en pjece om VTO og en række OBS-udsendelser i fjernsynet. Derefter har informationsindsatsen været overladt til amterne.

Amternes informationsindsats er nogenlunde den samme i de interviewede amter. I forbindelse med konstateringen af forureningen, hvad enten det sker i forbindelse med amternes kortlægningsarbejde eller på andet initiativ, sker der en information af grundejer. Denne information består typisk i et brev vedlagt Miljøstyrelsens pjece, hvor der informeres om mulighederne for at benytte sig af VTO.

Ved større forurenede områder, hvor der er flere matrikler involveret, har flere amter taget initiativ til at arrangere beboermøder. På disse møder er samtlige involverede grundejere indkaldt, og formålet har været at oplyse om VTO samt at forsøge at lave en overordnet planlægning af undersøgelserne og oprensningerne.

Amterne har udtrykt kritik af den information de centrale instanser i ordningen yder. Det gælder Miljøstyrelsen, som konkret er blevet opfordret til at revidere den centrale pjece om VTO, og det gælder Finansstyrelsen, som opfordres til generelt at være mere informative overfor amterne.

5.3 Grundejerholdninger

Der er generelt tilfredshed blandt grundejere, der har gennemgået en værditabsoprensning. Der efterlyses dog mere information fra myndigheds side undervejs i sagsforløbet. Størsteparten af de grundejere, der har gennemgået oprensning efter VTO, vil gerne anbefale ordningen til andre grundejere.

Det er interessant, at grundejernes tilfredshed er uafhængig af, om grunden er blevet oprenset fuldstændigt (afmeldt) eller delvist (frigivelse). Dette er også tilfældet, selvom grundejer kender til værditabsproblemet.

Holdningen til VTO hos de grundejere, der er tilskudsberettiget, men som ikke har tilmeldt sig, eller som har frameldt sig ordningen igen, er generelt, at de ikke mener, at forureningen udgør et sundhedsmæssigt og økonomisk problem. Dette er på trods af, at de er blevet informeret af amtet om forureningen og VTO. Det er typisk, at de ikke ønsker at få ødelagt beplantningen i deres have i forbindelse med en oprensning. En del af grundejerne mener desuden, at oprensningen må være et samfundsproblem, idet de ikke selv er skyld i forureningen. De er heller ikke villige til at lægge egenbetalingen.

5.4 Forslag til videreudvikling af ordningen

Der er fremkommet mange forslag til videreudvikling af VTO fra de interviewede interessenter. De spænder lige fra en nedlægning af ordningen, ændre dens navn til mere detaljerede forslag.

De efter COWI’s mening vigtigste forslag til videreudvikling af ordningen er:

Formålet med ordningen bør præciseres, således at det mere klart fremgår i hvilken grad, der forventes en løsning af værditabsproblemet. Der bør i denne forbindelse udarbejdes en vejledning til amterne, der udstikker retningslinier for oprydning efter ordningen, således at der foregår en ensartet praksis i amterne. I den forbindelse bør der i de økonomiske overvejelser være pligt til at belyse de værditabsmæssige konsekvenser i hver enkelt VTO-sag. De økonomiske vurderinger skal indeholde et overslag over, hvad en total oprensning koster i forhold til en delvis oprensning, og i den forbindelse skal muligheden for at købe de værst forurenede grunde indgå som en overvejelse.

Informationsindsatsen overfor boligejerne samt andre interessenter på boligmarkedet skal styrkes. I den forbindelse bør Miljøstyrelsens gamle pjece revideres, således at den ikke anvender formuleringer, der henhører til affaldsdepotloven. Pjecen skal informerer den enkelte borge om, hvad man efter nutidens standard kan forvente af ordningen. Den reviderede pjece kan enten udarbejdes af Miljøstyrelsen eller af amterne i samarbejde med AVJ.

Bevillingssystemet bør tages op til revision, især hvad angår merbevillinger i sager, hvor budgettet er brugt. Det vurderes, at oprettelsen af en bufferpulje eller klatsagspulje som i OM-regi vil kunne afhjælpe problemet. Herved vil undersøgelses- og oprensningsforløbet tidsmæssigt i mange tilfælde kunne reduceres.

Amterne bør overveje at indføre en organisering af arbejdet med VTO-sager, der sikrer, at de bureaukratiske problemer holdes på et minimum. Et forslag kunne være, at der i det enkelte amt sidder en VTO-nøglemedarbejder, samt at der foregår en løbende erfaringsudveksling mellem amterne i forbindelse med organisering og information vedrørende VTO.

Det vurderes, at der i amterne ligger muligheder for at optimere økonomien i VTO-sagerne ved at udnytte de stordriftsfordele, der findes. Der kunne i den forbindelse etableres rammeaftaler med leverandører såsom: rådgivere, laboratorier, entreprenører og jordrensere.

Det anbefales, at pligten til egenbetalingen fjernes i de tilfælde, hvor det klart fremgår, at der aldrig vil kunne ske en total fjernelse af forureningen, således at grunden bliver afmeldt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |